Grønlandske kvinder kæmper for retfærdighed

Historien om spiral-kampagnen i Grønland er en dybt tragisk beretning, der kaster lange skygger over relationen mellem Danmark og Grønland. I årtier fik tusindvis af grønlandske kvinder opsat prævention – spiraler – ofte uden deres viden eller samtykke. Nu, mange år senere, kæmper disse kvinder for at få anerkendelse og erstatning for de overgreb, de blev udsat for af den danske stat.

Denne praksis, der toppede i 1960'erne og 1970'erne, havde et klart formål set fra den danske stats side: at begrænse antallet af grønlandske børn. Dette skulle efter alt at dømme gøres for at mindske udgifterne til velfærdsinstitutioner som daginstitutioner, skoler og sundhedsfaciliteter. Det var en politik, der greb dybt ind i de enkelte kvinders liv og rettigheder.

Den store kampagne i 60'erne og 70'erne

I perioden fra 1966 til 1970 alene blev der opsat hele 4.500 spiraler i grønlandske kvinder. Dette tal giver et indtryk af kampagnens omfang. Danske læger stod for indsættelsen af disse præventionsmidler. Rapporter og vidnesbyrd peger entydigt på, at det i mange tilfælde skete uden, at kvinderne var ordentligt informeret om indgrebet, dets formål eller potentielle konsekvenser. Vigtigst af alt, det skete ofte uden deres reelle, informerede samtykke.

Sager efter Grønlands overtagelse af sundhedsområdet

Selvom den mest intensive periode af spiral-kampagnen ligger langt tilbage, stopper historien ikke der. Selv efter at Grønland overtog ansvaret for sundhedsområdet i 1992, er der dokumenteret sager om kvinder, der har fået opsat spiral under omstændigheder, hvor viden om konsekvenserne eller samtykke har været fraværende eller mangelfuldt. Landslæge Henrik L. Hansen har bekræftet over for Sermitsiaq.AG, at mindst 14 grønlandske kvinder har fået spiral som prævention efter 1992 uden tilstrækkelig viden om konsekvenserne. Disse sager udgør en mindre del af det samlede antal sager om spiraler uden samtykke, men de er signifikante, fordi de fandt sted efter overdragelsen af sundhedsområdet.

Landslægen har yderligere forklaret, at alle de nyere sager omhandler prævention i forbindelse med provokeret abort. Han påpeger, at dokumentationen i journalerne varierer; i nogle sager fremgår det ikke af journalen, at der er indhentet samtykke til prævention, mens det i andre sager fremgår tydeligt, at samtykke er indhentet. Dette understreger kompleksiteten i at afdække præcist, hvad der er sket i de enkelte tilfælde.

Kvinderne kræver erstatning og sagsøger staten

Som reaktion på de mange års tavshed og de alvorlige krænkelser har over 100 kvinder sendt en indberetning om deres sag i spiral-kampagnen til Landslægeembedet i Grønland. Dette er et vidnesbyrd om, at sårene fra fortidens praksis stadig er åbne, og at ønsket om retfærdighed er stærkt.

En betydelig gruppe af disse kvinder har nu taget et konkret skridt for at opnå kompensation. Foreløbig har 67 af de berørte grønlandske kvinder hver især krævet 300.000 kroner i erstatning af den danske stat. Dette krav er en direkte konsekvens af de lidelser og tab, de mener at have lidt som følge af den ufrivillige eller mangelfuldt informerede opsætning af spiraler.

DR har tidligere i oktober beskrevet disse erstatningskrav, hvilket har sat fornyet fokus på den historiske sag. Kvinderne, der har rejst kravet, ønsker ikke at afvente den officielle kulegravning af sagen. Denne undersøgelse blev aftalt mellem den danske og den grønlandske regering sidste år, men den forventes først at være færdig i maj 2025. Den lange ventetid har fået kvinderne til at handle. De har derfor indledt et sagsanlæg mod den danske stat for at fremskynde processen og opnå den anerkendelse og kompensation, de mener, de har krav på.

Formålet bag kampagnen

Det kyniske formål, der er blevet fremhævet i forbindelse med spiral-kampagnen, var at begrænse antallet af grønlandske børn. Dette var angiveligt et forsøg fra den danske stats side på at reducere fremtidige udgifter til velfærd i Grønland. Denne motivation understreger den kolonialistiske tankegang, der lå til grund for politikken, hvor statens økonomiske interesser blev vægtet højere end de enkelte menneskers ret til selvbestemmelse over egen krop og reproduktion. Denne del af historien er særligt smertefuld for mange, da den afslører en bevidst strategi om befolkningskontrol.

Den igangværende undersøgelse

Selvom kvinderne har valgt at sagsøge staten for at få deres sag afgjort hurtigere, fortsætter den aftalte historiske undersøgelse. Denne kulegravning skal belyse omfanget og karakteren af spiral-kampagnen og relaterede praksisser i Grønland i perioden, hvor Danmark havde ansvaret. Undersøgelsen er vigtig for en fuld historisk afdækning, men for de berørte kvinder, der har ventet i årtier, er behovet for retfærdighed og kompensation presserende nu.

Ofte Stillede Spørgsmål om Spiral-sagen i Grønland

Her er svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål baseret på den tilgængelige information:

• Hvad refererer 'spiral-kampagnen' til? Det refererer til praksissen med at opsætte spiraler i grønlandske kvinder, ofte uden deres fulde samtykke eller viden, primært i 1960'erne og 1970'erne, men også i et mindre omfang efter 1992.
• Hvornår fandt den store kampagne sted? Den mest intensive periode var i 1960'erne og 1970'erne. Alene fra 1966 til 1970 blev der opsat 4.500 spiraler.
• Skete det også efter 1992? Ja, mindst 14 kvinder har rapporteret at have fået spiral efter 1992 uden tilstrækkelig viden om konsekvenserne. Disse sager var ofte i forbindelse med provokeret abort.
• Fik kvinderne samtykke? I mange tilfælde, især i 60'erne og 70'erne, skete det uden samtykke. Efter 1992 varierer det ifølge landslægen; nogle journaler dokumenterer ikke samtykke, mens andre gør.
• Hvorfor blev spiralerne opsat? Ifølge den tilgængelige information var formålet at begrænse antallet af grønlandske børn for at reducere den danske stats udgifter til velfærdsinstitutioner i Grønland.
• Hvor mange kvinder har rapporteret deres sag? Over 100 kvinder har sendt en indberetning til Landslægeembedet i Grønland.
• Hvor mange kvinder kræver erstatning? Foreløbigt har 67 kvinder krævet erstatning af den danske stat.
• Hvor meget kræver kvinderne i erstatning? De kræver hver 300.000 kroner.
• Hvorfor har kvinderne sagsøgt den danske stat? De ønsker ikke at vente på den officielle undersøgelses konklusion, der først forventes færdig i maj 2025. De ønsker en hurtigere afgørelse på deres krav om erstatning.
• Er der en officiel undersøgelse i gang? Ja, den danske og grønlandske regering blev enige om at iværksætte en kulegravning, som forventes færdig i maj 2025.

Kampen for retfærdighed for de grønlandske kvinder, der blev ofre for spiral-kampagnen, er langt fra slut. Med sagsanlægget mod den danske stat understreger kvinderne, at de ikke vil vente længere på anerkendelse og kompensation. Denne sag står som en vigtig påmindelse om fortidens fejl og nødvendigheden af at konfrontere dem for at bygge en retfærdigere fremtid.

Kunne du lide 'Grønlandske kvinder kæmper for retfærdighed'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.