Livet uden gluten: En dybdegående guide

At leve glutenfrit er en nødvendighed for personer med cøliaki, en autoimmun sygdom der påvirker tyndtarmen. Det kan virke uoverskueligt i starten, men med den rette viden og planlægning er det fuldt ud muligt at leve et sundt og varieret liv uden gluten. Denne guide dykker ned i de mange aspekter af en glutenfri hverdag og besvarer de spørgsmål, der oftest melder sig, når man står over for en diagnose eller ønsker at forstå mere om emnet.

Cøliaki er en kronisk autoimmun sygdom, hvor indtagelse af gluten udløser en skadelig reaktion i tyndtarmens slimhinde. Denne reaktion beskadiger de små fimrehår, kaldet villi, som er afgørende for optagelsen af næringsstoffer. Ubehandlet cøliaki kan føre til mangeltilstande og andre sundhedsproblemer. Den eneste effektive behandling er en streng glutenfri kost hele livet igennem.

Hvad Indeholder Gluten?

Gluten er et protein, der findes i hvede, rug og byg. Havre indeholder i sig selv ikke gluten, men er ofte kontamineret med gluten under dyrkning, høst eller forarbejdning. Derfor skal personer med cøliaki kun spise havre, der er specifikt mærket som glutenfri.

En glutenfri kost betyder, at man undgår alle fødevarer, der indeholder hvede, rug, byg og ikke-certificeret havre. Heldigvis er mange fødevarer naturligt glutenfri. Dette inkluderer:

• Ris
• Majs
• Kartofler
• Quinoa
• Boghvede
• Hirse
• Sorghum
• Ærter, linser, bønner, kikærter
• Frugt og grøntsager
• Kød, fisk og fjerkræ (ubearbejdet)
• Æg
• Nødder og frø
• Mælkeprodukter (ubearbejdet)

Ud over naturligt glutenfri fødevarer findes der et stigende udvalg af specialprodukter, der er fremstillet uden gluten. Disse produkter skal overholde strenge regler for glutenindhold.

Mærkning: Hvad Betyder 'Glutenfri'?

Ifølge EU-regler må en fødevare mærkes 'glutenfri', hvis den indeholder maksimalt 20 mg gluten pr. kg (svarende til 20 ppm). Dette niveau anses for at være sikkert for langt de fleste personer med cøliaki og skader ikke tarmslimhinden. Fødevarer mærket 'meget lavt glutenindhold' må indeholde op til 100 mg gluten pr. kg, men disse anbefales generelt ikke til personer med cøliaki.

For indpakkede fødevarer skal allergener som hvede, rug, byg og havre fremhæves i ingredienslisten, typisk med fed skrift. Gluten skal altid fremgå, hvis det er en tilsat ingrediens, men ofte er det kornsorten (f.eks. hvede), der fremhæves, hvis et glutenholdigt kornprodukt er anvendt.

Hvad med 'Spor af'?

Mærkningen 'kan indeholde spor af...' er frivillig og angiver en risiko for krydskontaminering. For gluten er denne mærkning dog ofte misvisende for personer med cøliaki. Hvis en fødevare er mærket både 'glutenfri' og 'kan indeholde spor af hvede', skal glutenindholdet stadig være under 20 mg/kg for at den må bære 'glutenfri'-mærkningen. Dette skyldes, at 'spor af'-mærkningen primært er relevant for personer med hvedeallergi, som skal undgå selv glutenfri hvedestivelse.

En nyere dansk undersøgelse har vist, at der ikke var signifikant forskel i glutenkontaminering mellem naturligt glutenfri fødevarer mærket med 'spor af gluten' og dem uden denne mærkning. Som udgangspunkt kan personer med cøliaki derfor godt spise naturligt glutenfri varer, der er mærket med 'spor af gluten', da den afgørende faktor er 'glutenfri'-mærkningen og dens grænseværdi på 20 mg/kg.

Gluten i Specifikke Fødevarer og Produkter

Mange spørgsmål opstår omkring glutenindholdet i specifikke varer:

• Chokolade: Kan indeholde gluten, hvis der er tilsat ingredienser som hvede eller maltekstrakt. Skal fremgå af varedeklarationen.
• Kød: Råt, uforarbejdet kød indeholder ikke gluten. Dyrefoder indeholder gluten, men det nedbrydes til aminosyrer i dyrets fordøjelsessystem, og ekstremt små, ubetydelige mængder intakt gluten kan overføres til kødet. Dette har ingen betydning for personer med cøliaki.
• Maltodekstrin og Maltose: Er glutenfri sukkerstoffer, selvom de kan stamme fra glutenholdigt korn. Produktionsprocessen (enzymatisk hydrolyse) nedbryder gluten til et niveau under 20 mg/kg.
• Dextrose og Glukosesirup: Ligesom maltodekstrin fremstilles disse ved hydrolyse af stivelse (ofte fra hvede eller majs), hvilket nedbryder gluten til et niveau under 20 mg/kg. De anses for sikre for de fleste med cøliaki. Enkelte personer kan dog reagere på selv meget små mængder gluten.
• Vin: Rød- og hvidvin er naturligt glutenfri (lavet på druer). Gæringsprocessen involverer ikke gluten. Nogle vine kan have gluten tilsat efter gæring, men studier viser typisk indhold under 20 mg/kg.
• Alkohol (destilleret): Ren, korrekt destilleret alkohol (som vodka lavet på korn) er glutenfri. Glutenproteinet er for tungt til at følge med dampen under destilleringen. Gluten kan kun findes i destilleret alkohol, hvis det er tilsat efter destillering (f.eks. via smagsforstærkere), og dette skal i så fald mærkes. Krydskontaminering er dog mulig, hvor alkoholen produceres.
• Øl: Indeholder ofte gluten, især hvis det er brygget på byg eller hvede. Glutenindholdet kan hurtigt overstige den anbefalede daglige grænse på 10 mg. Der findes dog glutenfri øl.
• Bagepulver: Indeholder typisk stivelse fra majs eller kartofler og er som regel glutenfri. Læs altid varedeklarationen.
• Spelt: Er en hvedesort og indeholder gluten.
• Soja: Sojabønner er naturligt glutenfri. Sojasauce kan dog indeholde hvede – vælg sojasauce specifikt uden hvede. Sojamel er glutenfrit, men soja er et allergen og skal fremhæves i ingredienslister.
• Sennep: Sennepsfrø er naturligt glutenfri. Færdiglavet sennep kan indeholde tilsat gluten – læs varedeklarationen.
• Krydderier: Rene krydderier er glutenfri. Blandingskrydderier kan indeholde glutenholdige fyldstoffer. Vælg blandinger mærket glutenfri eller tjek ingredienslisten.
• Gær: Naturligt glutenfri.
• Medicin: Indeholder stort set ikke gluten. I sjældne tilfælde kan hvedestivelse indgå i små, ubetydelige mængder i de ikke-aktive ingredienser.
• Engangsprodukter (tallerkener, sugerør): Kan indeholde materialer fra korn. Stilkene indeholder ikke gluten, men der er risiko for krydskontakt. Produkter lavet af mel (f.eks. pastasugerør) har et meget højt glutenindhold og skal mærkes tydeligt. Forskning i krydskontakt fra disse materialer er sparsom, så forsigtighed anbefales. Gluten skal ned i mave-tarm-kanalen for at udløse en reaktion, men kontaminering fra kontaktmaterialer kan ske.
• Stegepander: Kan bruges til glutenfri mad, hvis de er grundigt rengjorte for glutenrester efter brug til glutenholdig mad.

Genetik, Arvelighed og Screening

Cøliaki er arveligt. Vævstyperne HLA-DQ2 eller HLA-DQ8 disponerer for sygdommen. En tredjedel af danskerne har en eller begge disse vævstyper. At have disse vævstyper betyder dog ikke nødvendigvis, at man får cøliaki, men det er en forudsætning. Hvis man ikke har disse vævstyper, kan cøliaki afvises.

Risikoen for at udvikle cøliaki er 10-15% for førstegradsslægtninge (forældre, børn, søskende) til en person med cøliaki. For tvillinger er risikoen markant højere (70%). Derfor anbefales det, at førstegradsslægtninge testes, når en person i familien diagnosticeres. Testning af børn i familier med cøliaki anbefales typisk med 3-4 års mellemrum eller ved symptomer.

I Danmark findes der i dag ingen systematisk screening for cøliaki af hele befolkningen. Italien har dog vedtaget et nationalt screeningsprogram for børn for at finde type-1 diabetes og cøliaki.

Diagnose og Effekt af Kosten

Diagnosen cøliaki stilles typisk på baggrund af blodprøver, der viser antistoffer mod transglutaminase 2, samt en kikkertundersøgelse med vævsprøve fra tyndtarmen. Vævsprøven viser graden af skade på tarmens fimrehår (villusatrofi).

Den glutenfri kost er den eneste behandling. Virkningen af kosten varierer fra person til person. Nogle oplever lindring af symptomer allerede efter få dage, mens det for andre sker gradvist over uger eller måneder. Heling af tarmslimhinden kan tage op til et år, og hos voksne endda længere, afhængigt af hvor medtaget tarmen var ved diagnosetidspunktet. Blodprøver med antistofniveauer falder langsomt og normaliseres over tid på en streng glutenfri diæt.

Håndtering af Udfordringer i Hverdagen

At leve glutenfrit kræver opmærksomhed og planlægning.

• Mæthed: Sørg for at få tilstrækkeligt med glutenfrie fuldkorn (havre, majsmel, ris, hirse, sorghum) og protein (bønner, linser, kikærter, boghvede, quinoa, fisk, kød, æg). Fiberkilder som HUSK (loppefrøskaller) kan også bidrage til mæthed.
• Snacks på farten: Hav altid glutenfri snacks med dig (nødder, frugtstænger, glutenfrit knækbrød, vakuumpakket brød, hjemmebagte boller) for at undgå fristelser og utilsigtet glutenindtag.
• Spise ude: Ved køb af uindpakkede fødevarer (bager, restaurant) skal personalet ifølge EU-regler kunne oplyse om allergener, herunder gluten. Vær ikke bange for at spørge.
• Utilsigtet glutenindtag: Hvis uheldet er ude, og du får gluten, kan symptomer som diarré og opkast føre til dehydrering. Drik rigeligt væske, indtag salte fødevarer (chips) og kaliumrige fødevarer (bananer, appelsinjuice). Elektrolytpulver fra apoteket kan også hjælpe. Hvile og smertelindring med paracetamol kan afhjælpes symptomerne. Vigtigst er at komme tilbage på den strenge glutenfri diæt hurtigst muligt.
• Vedvarende symptomer: Hvis symptomer fortsætter trods streng glutenfri diæt, kan det skyldes skjult glutenindtag. Gennemgå kosten omhyggeligt, eventuelt med hjælp fra en klinisk diætist. Irritabel tyktarm, som forekommer hos 10-16% af danskerne, har symptomer, der ligner cøliaki, og kan være en forklaring på fortsatte mave-tarm-gener. En LOW FODMAP-diæt kan i nogle tilfælde lindre disse symptomer hos personer med cøliaki og irritabel tyktarm, men bør følges i samråd med en diætist.

Sammenhæng med Andre Tilstande

Personer med cøliaki kan have øget risiko for andre autoimmune sygdomme. Der er også en sammenhæng mellem ubehandlet cøliaki og visse reproduktive udfordringer hos kvinder, som ufrivillige aborter eller for tidlig fødsel. Hvis du oplever sådanne problemer, kan det være en god idé at blive testet for cøliaki.

Laktoseintolerance kan midlertidigt opstå ved nydiagnosticeret cøliaki med en skadet tarm. Enzymet, der spalter laktose, reduceres, når tarmslimhinden er beskadiget. Dette forbedres typisk, når tarmen heler på en glutenfri kost. Det kan anbefales at reducere laktoseindtaget i de første 3 måneder af diæten.

Der er ikke fundet videnskabelig evidens for en sammenhæng mellem uren hud og cøliaki hos voksne.

Medicin og Kosttilskud

På nuværende tidspunkt findes der ingen medicin, der kan erstatte den glutenfri diæt. Forskning pågår for at udvikle medicin, der kan beskytte mod utilsigtet glutenindtag eller skabe tolerance over for gluten. En vaccine mod cøliaki er der også forsket i, men uden succes.

Kosttilskud som GluteoStop, der markedsføres med et enzym, der kan nedbryde gluten, anses af specialister ikke som en kur mod utilsigtet glutenindtag. Der mangler tilstrækkelig forskning til at anbefale det, og det kan give en falsk tryghed. Den daglige glutenfri diæt er den eneste effektive behandling.

Vaccinationer

Sundhedsfagligt Råd anbefaler ikke, at personer med cøliaki vaccineres hyppigere end den øvrige befolkning, men henviser til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Behov for vaccination bør vurderes individuelt af lægen, hvor eventuelle følgesygdomme af cøliaki inddrages.

Find en Klinisk Diætist

En klinisk diætist med erfaring inden for cøliaki eller mave-tarm-sygdomme kan give uvurderlig hjælp til at sammensætte en varieret og næringsrig glutenfri kost, identificere skjulte glutenkilder og håndtere specifikke udfordringer som vedvarende symptomer. En oversigt over kliniske diætister kan findes via Fagligt Selskab af Kliniske Diætister i Kost og Ernæringsforbundet.

Sammenligning af Fødevaresygdomme

Ofte Stillede Spørgsmål

Spørgsmål: Hvor hurtigt virker glutenfri kost?

Svar: Symptomer kan forbedres inden for få dage, men fuld heling af tarmen kan tage op til et år eller mere.

Spørgsmål: Er cøliaki det samme som glutenallergi?

Svar: Nej, cøliaki er en autoimmun sygdom, ikke en allergi. Der findes ikke en egentlig glutenallergi.

Spørgsmål: Bør mine børn testes for cøliaki?

Svar: Ja, førstegradsslægtninge (børn, søskende, forældre) til en person med cøliaki anbefales testet.

Spørgsmål: Kan jeg spise glutenfri hvedestivelse?

Svar: Ja, den er renset til under 20 mg gluten/kg. De fleste tåler det, men det er ikke særligt sundt, og stort indtag kan bidrage til at overskride den sikre daglige grænse.

Spørgsmål: Er der gluten i øl?

Svar: Ofte ja, især fra byg og hvede. Vælg specifikt glutenfri øl.

Spørgsmål: Hvad gør jeg, hvis jeg ved et uheld har spist gluten?

Svar: Drik rigeligt væske, indtag salte og kaliumrige fødevarer for at modvirke dehydrering. Hvile og smertelindring kan hjælpe. Kom hurtigst muligt tilbage på den glutenfri diæt.

Spørgsmål: Hvad betyder 'spor af gluten'?

Svar: Det er en frivillig mærkning. Hvis varen samtidig er mærket 'glutenfri', skal den overholde grænsen på 20 mg/kg. Mærkningen er mest relevant for hvedeallergikere.

Spørgsmål: Kan jeg bruge samme stegepande som min familie?

Svar: Ja, hvis den er grundigt rengjort for glutenrester efter brug.

Spørgsmål: Hvor meget gluten er sikkert at indtage dagligt?

Svar: Et dagligt indtag under 10 mg gluten anses for sikkert. Skader på tarmen ses ved indtag over 50 mg dagligt.

Spørgsmål: Kan jeg tåle laktose, hvis jeg har cøliaki?

Svar: Midlertidig laktoseintolerance er almindeligt ved nydiagnosticeret, ubehandlet cøliaki. Evnen til at fordøje laktose vender ofte tilbage, når tarmen heler på glutenfri kost.

At mestre den glutenfri kost er en proces, men med korrekt information og en proaktiv tilgang kan man leve et fuldt udbygget og sundt liv. Vær opmærksom på mærkning, planlæg dine måltider og snacks, og søg professionel hjælp fra en diætist, hvis du oplever udfordringer.

Kunne du lide 'Livet uden gluten: En dybdegående guide'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.