Freddie Mercury: Manden, Myten, Musikken

Han var stemmen, der kunne fylde stadions, og scenepersonligheden, der tryllebandt millioner. Freddie Mercury, frontmanden for det ikoniske band Queen, er uden tvivl en af de mest mindeværdige skikkelser i musikhistorien. Men bag den flamboyante facade gemte sig en kompleks mand med en fascinerende baggrund og et liv præget af både triumfer og tragik. Hans historie er mere end blot rock'n'roll; det er en fortælling om identitet, kamp og et uovertruffent talent, der fortsat lever videre.

Oprindelse og Tidlige År

Spørgsmålet 'Er Freddie Mercury inder?' dukker ofte op, og svaret er nuanceret. Freddie Mercury blev født som Farrokh Bulsara den 5. september 1946 på øen Zanzibar, der ligger ud for Tanzanias kyst. Hans forældre, Bomi og Jer Bulsara, var indiske parsere. Parserne er en etnisk-religiøs gruppe med persisk herkomst, der praktiserer zarathustrianisme. Så selvom han blev født i Afrika og havde persiske rødder, var hans forældre af indisk afstamning, hvilket giver et unikt kulturelt mix til hans baggrund. Han havde også en lillesøster ved navn Kashmira.

Allerede som barn blev Freddie sendt til Indien for at gå i skole. I 1954 begyndte han på St. Peter’s English Boarding School i Panchgani, omkring 80 km fra Mumbai (tidligere Bombay). Det var her, hans interesse for musik for alvor blomstrede. I 1958, som bare 12-årig, dannede han sin første musikgruppe kaldet The Hectics. De lod sig inspirere af den rock'n'roll-bølge, der skyllede ind over verden på det tidspunkt, med navne som Cliff Richard og Little Richard som forbilleder.

Livet på Zanzibar ændrede sig dog. På grund af politisk uro i 1964 flyttede Bulsara-familien til Storbritannien og slog sig ned i Feltham i Middlesex, en forstad til London. Dette skifte markerede begyndelsen på et nyt kapitel i Freddies liv og lagde grundlaget for hans fremtidige musikalske karriere.

I 1966 besluttede Freddie sig for at forfølge sine kreative talenter yderligere og begyndte på Ealing College of Art med ambitionen om at blive grafisk designer eller illustrator. På kunstskolen mødte han Tim Staffel, som spillede i et band kaldet Smile. Bandet bestod også af den talentfulde guitarist Brian May og trommeslageren Roger Taylor. Mødet med disse musikere skulle vise sig at være skæbnesvangert.

Skabelsen af Queen

Freddie Mercury blev hurtigt fascineret af Smile. Tim Staffel tog ham med til en af bandets koncerter, og Freddie var meget begejstret for deres stil og optræden. Han begyndte også selv at spille i forskellige andre lokale grupper på dette tidspunkt, heriblandt Ibex, Wreckage og Sour Milk Sea, for at finpudse sine evner som musiker og sanger.

Freddie tilbragte tid i Smiles øvelokale og lærte Brian May og Roger Taylor bedre at kende. Han var særligt imponeret over Brian Mays unikke guitarspil. Da Tim Staffel kort efter forlod Smile, var Freddie Mercury hurtig til at træde til som ny forsanger. Dette skete i april 1970 og udgjorde kernen i det, der snart skulle blive kendt som Queen.

Bandet manglede dog stadig en fast bassist. Efter en periode med skiftende bassister fandt de endelig det manglende led i John Deacon. John Deacon fuldendte gruppens endelige og legendariske lineup i februar 1971. Med Freddie Mercury i front, Brian May på guitar, Roger Taylor på trommer og John Deacon på bas, var Queen klar til at erobre verden.

Queens Vej til Verdensberømmelse

Queen udgav deres selvbetitlede debutalbum i juli 1973. Selvom det modtog en vis opmærksomhed, var det først med opfølgeren, 'Queen II', udgivet i 1974, at de fik et mindre hit med singlen 'Seven Seas of Rhye'. Opmærksomheden var nu rettet mod bandet, og de begyndte at bygge et solidt publikum.

Succesen manifesterede sig for alvor med udgivelsen af deres tredje album, 'Sheer Heart Attack', i november 1974. Albummet indeholdt gennembrudssinglen 'Killer Queen', som cementerede deres plads på hitlisterne og introducerede verden for deres unikke blanding af hård rock, pop og teater. Men det var det efterfølgende album, 'A Night at the Opera', og især sangen Bohemian Rhapsody, skrevet af Mercury, der for alvor blev Queens globale verdensgennembrud i november 1975. Den ambitiøse og nyskabende sang indtog førstepladsen på den engelske hitliste i hele 9 uger og er stadig en af de bedst sælgende singler nogensinde i Storbritannien.

I de efterfølgende år cementerede Queen deres position som et af verdens mest populære og indflydelsesrige bands. Freddie Mercury var en utroligt produktiv sangskriver og stod bag mange af deres største hits. Sange som 'Somebody to Love' (1976), 'We Are the Champions' (1977), 'Don't Stop Me Now' (1978) og 'Crazy Little Thing Called Love' (1980) er alle eksempler på hans geniale sangskrivning og Queens evne til at forene forskellige musikalske genrer.

Ud over deres studiealbums var Queen også kendt som et fænomenalt liveband. Deres koncerter var energiske, visuelt imponerende og ledt af Freddies uovertrufne scenetilstedeværelse. Legendestatusen som liveband blev især cementeret med deres optræden til Live Aid i juli 1985, som mange anser for at være en af de bedste liveoptrædener nogensinde. Andre højdepunkter inkluderer koncerter foran massive publikummer på Morumbi Stadium i Brasilien (251.000 publikummer) i februar 1981, Wembley Stadium i London (164.000 publikummer over to aftener) i juli 1986 og Knebworth (120.000 publikummer) i august 1986. Freddie Mercury forstod at forbinde sig med publikum som ingen anden.

Freddie Mercurys Personlighed og Identitet

Freddie Mercury var kendt for sin flamboyanthed, sin humor og sin evne til at skifte personlighed på scenen. Han var en mester i at skabe et mystisk og fortryllende image, men holdt samtidig sit privatliv meget tæt på kroppen. Et spørgsmål, der ofte stilles, er 'Er Freddie Mercury bøsse?'. Selvom han aldrig officielt 'sprang ud' for offentligheden, var det bredt kendt i hans omgangskreds, at han var homoseksuel eller biseksuel. Han havde forhold til både mænd og kvinder i løbet af sit liv.

Hans seksualitet var en integreret del af hans identitet og påvirkede uden tvivl hans kunstneriske udtryk, både i performance og sangtekster, selvom dette ikke altid var åbenlyst for det brede publikum. Musikeren Julian Cope har eksempelvis undret sig over, hvordan Queens publikum, der tilbad Freddie, kunne være homofobiske over for ham selv som opvarmningsband i 1982. Dette peger på en vis 'blindhed' eller måske bevidst uvidenhed hos dele af publikum, trods Freddies ofte campede og utvetydige scenefremtoning, især i de senere år med overskæg og læderkostumer.

Filmen 'Bohemian Rhapsody' fra 2018 forsøgte at belyse dele af Freddies liv, men dens skildring af hans seksualitet har været genstand for kritik. Ifølge den fremlagte tekst fremstiller filmen hans homoseksualitet primært som en tragisk skæbne, der fører til isolation, hedonisme og i sidste ende sygdom. Han portrætteres som en ensom figur, der ikke kan finde samme lykke som sine bandkolleger, der stifter familie. Filmen antyder også, at hans seksuelle orientering drev en kile ind mellem ham og bandet, og at hans ideer til musik i stigende grad afspejlede hans oplevelser i homoklubber, hvilket bandet angiveligt rullede øjne af.

Dette står i kontrast til andre beretninger, der antyder, at Queen-medlemmerne bestemt ikke var 'dødbidere' og deltog i bandets vilde eskapader. Filmen udpeger også Freddies personlige manager, Paul Prenter (der vitterligt var en kontroversiel skikkelse og solgte historier om Freddie til pressen, og som selv døde af AIDS kort før Freddie), som en manipulerende skurk, der lokker Freddie ind i en 'skyggverden' af orgier og stoffer, der fører til hans død. Teksten argumenterer imod dette og påpeger, at Freddie, som man kendte ham, ikke behøvede at blive lokket til sex og stoffer; han var selv en drivkraft bag den udskejende adfærd.

Her er en sammenligning af filmens skildring over for virkeligheden baseret på den medfølgende tekst:

Teksten kritiserer også filmen for ikke at anerkende, hvor meget Freddies 'queerness' betød for bandets image og gennemslagskraft. Det var ofte Freddie i sit læderkostume, med bar overkrop eller i tætsiddende tøj, der inkarnerede bandet i offentlighedens bevidsthed. Hans seksuelle orientering spillede også ind i sangteksterne, ud over de mest kendte tolkninger af 'Love of My Life' og 'Bohemian Rhapsody'. Sange som 'Get Down Make Love' og 'Good Old Fashioned Lover Boy' er eksempler på sange, der stolt forherliger udlevelsen af seksualitet. 'Don't Stop Me Now' fremhæves som en hymne til homoseksuel nydelse, muligvis rettet mod mere tilbageholdende bandkammerater.

Det mest fascinerende aspekt af Freddie Mercurys karriere er måske hans evne til at skjule sig i det fulde projektørlys. Han morede sig sandsynligvis over, at offentligheden ikke altid afkodede, hvad der foregik for øjnene af dem. Dette kan have skyldtes tidsånden, hvor emner som seksualitet var mindre åbne.

Queens publikum beskrives i filmen som 'freaks og outsidere', men virkeligheden var ifølge teksten en anden. Ved koncerter i midten af 70'erne lignede publikum ofte fans af hård rock, der ikke nødvendigvis forestillede sig deres idoler som andet end heteroseksuelle. Selvom Freddie optrådte i kimono og gradvist smed tøjet, vakte det tilsyneladende ikke synderlig opsigt.

Efterhånden som Freddie vovede sig længere ud i sit udtryk, f.eks. ved at klæde sig som de mænd, han mødte i homoseksuelle klubber i 1980'erne (muskuløs, overskæg, tætsiddende tøj), begyndte den amerikanske offentlighed dog at reagere. Selvom filmen peger på videoen til 'I Want to Break Free' (hvor bandet klæder sig i drag) som vendepunktet i USA, kastede fans allerede i 1980 barberblade på scenen i et forsøg på at få ham til at barbere overskægget af. Bassist John Deacon erkendte i et interview i 1981, at Freddies udseende var frastødende for det amerikanske publikum, men at 'sådan er han, og man kan ikke stoppe ham'.

Kampen mod Sygdom og Afskeden

I april 1987 modtog Freddie Mercury en diagnose, der ville ændre alt: Han havde AIDS. Selvom Queen dermed ophørte med at optræde live, fortsatte bandet med at indspille musik i studiet. De ønskede at udgive så meget musik som muligt, mens Freddie stadig kunne synge.

Albummet 'The Miracle' blev udsendt i maj 1989, fulgt af 'Innuendo' i februar 1991. Sidstnævnte blev det sidste album udgivet i Mercurys levetid. Musikvideoerne til singler som 'I'm Going Slightly Mad' og 'These Are The Days Of Our Lives' fra 'Innuendo' viste tydeligt en stærkt mærket Freddie Mercury, men han bevarede sin værdighed og sit fokus på musikken til det sidste.

Efter mere end et år med intense spekulationer og sensationshistorier i den engelske tabloidpresse, valgte Freddie Mercury den 23. november 1991 at bekræfte rygterne og offentligt bekendtgøre, at han havde AIDS. Dagen efter, den 24. november 1991, sov han stille ind i sit hjem, Garden Lodge i Kensington, London. Dødsårsagen blev angivet som lungebetændelse forårsaget af AIDS. Han blev kun 45 år gammel.

Freddie Mercurys død sendte chokbølger gennem musikverdenen. For at ære hans minde og støtte kampen mod AIDS blev der i 1992 afholdt en storstilet 'Freddie Mercury Tribute Concert' på Wembley Stadium. Koncerten samlede mange af rockens største navne, heriblandt David Bowie, Elton John, Robert Plant, Metallica, Guns N' Roses og mange flere. Koncerten blev sendt til 76 lande og indsamlede penge til 'The Freddie Mercury Phoenix Trust', en organisation der støtter AIDS-ramte områder. Denne koncert betragtes stadig som et af de største rockarrangementer nogensinde.

Arven Efter Freddie Mercury

Freddie Mercurys arv lever videre, ikke kun gennem Queens musik, men også gennem de mange historier og mysterier, der omgiver hans liv. Et af de mest omtalte aspekter af hans arv er, hvem der arvede hans formue og ejendomme. Freddie Mercury efterlod en betydelig del af sin formue, herunder sit 7 millioner pund dyre hus i Kensington, London, samt rettighederne til sine sange, til sin tidligere kæreste og nære veninde, Mary Austin. Selvom Freddie i sine sidste år var i et forhold med Jim Hutton, beskrev han Mary Austin som 'sin kone' og den person, han betroede mest.

Et andet mysterium har længe været placeringen af Freddies aske. Efter hans død i 1991 blev hans krop kremeret, men stedet, hvor asken blev spredt eller opbevaret, har været ukendt for offentligheden i årtier. For nylig er der dog dukket spor op. En mindeplade med navnet 'Farrokh Bulsara' og de korrekte fødsels- og dødsdatoer for Freddie Mercury blev fundet på Kensal Rise kirkegården i Vestlondon, hvor han ifølge flere kilder blev kremeret. Pladen bærer inskriptionen 'Pour etre toujours pres de toi avec tout mon amour - M.', hvilket betyder 'For altid tæt på dig med al min kærlighed - M.'. M'et antages at henvise til Mary Austin, hvilket understøtter teorien om, at asken eller en del af den er der. Ingen fra Mercury-boet har dog officielt kommenteret fundet.

Udover den musikalske arv og de personlige ejendele, mindes Freddie Mercury også på mere offentlige måder. Mange fans spørger 'Hvor står statuen af Freddie Mercury?'. En imponerende bronzestatue af Freddie Mercury står på et smukt torv ved bredden af Genevesøen i Montreux, Schweiz. Byen havde en særlig betydning for Freddie, da Queen ejede Mountain Studios der, og han tilbragte en del tid i området. Statuen, der er skulptureret af Irena Sedlecká, blev indviet i 1996 i overværelse af hans forældre og er blevet et pilgrimssted for fans fra hele verden.

Queens musik fortsætter med at sælge i stor stil. I 2006 slog Queens Greatest Hits alle rekorder ved at sælge over 5,4 millioner eksemplarer og blev dermed det bedst sælgende album nogensinde i Storbritannien på det tidspunkt. Dette vidner om den vedvarende popularitet og indflydelse, som Freddie Mercury og Queen stadig har.

Freddie Mercury var en ener. En performer, en sangskriver, en kunstner, hvis talent sprængte rammerne. Han var en mand af mange facetter, hvis komplekse baggrund og identitet bidrog til den unikke energi, han bragte til scenen og til musikken. Selvom hans liv blev alt for kort, er hans bidrag til musikhistorien uudsletteligt, og han vil for altid blive husket som en af de største stemmer og mest karismatiske frontmænd, verden nogensinde har set.

Ofte Stillede Spørgsmål om Freddie Mercury

Spørgsmål: Er Freddie Mercury inder?
Svar: Freddie Mercury blev født på Zanzibar, men hans forældre var indiske parsere af persisk herkomst. Så hans baggrund er en blanding af indisk, persisk og afrikansk kultur, selvom hans forældre var indere.

Spørgsmål: Hvor står statuen af Freddie Mercury?
Svar: Statuen af Freddie Mercury står i Montreux, Schweiz, ved bredden af Genevesøen. Den blev indviet i 1996.

Spørgsmål: Er Freddie Mercury bøsse?
Svar: Freddie Mercury identificerede sig ikke offentligt, men det var bredt kendt i hans omgangskreds, at han var homoseksuel eller biseksuel. Han havde forhold til både mænd og kvinder.

Spørgsmål: Hvem arver Freddie Mercury?
Svar: Freddie Mercury efterlod størstedelen af sin formue, herunder sit hus og sangrettigheder, til sin tidligere kæreste og nære veninde, Mary Austin.

Spørgsmål: Hvad døde Freddie Mercury af?
Svar: Freddie Mercury døde af lungebetændelse forårsaget af AIDS den 24. november 1991.

Kunne du lide 'Freddie Mercury: Manden, Myten, Musikken'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.