9 år ago
Frans af Assisi, født Giovanni di Pietro di Bernardone omkring 1181 eller 1182 i den smukke italienske by Assisi, er en af historiens mest kendte og elskede skikkelser. Hans liv og gerning har inspireret utallige mennesker gennem århundreder, og han æres i dag som en vigtig helgen i den romersk-katolske kirke og som en af Italiens skytshelgener. Frans' vej var en radikal afvigelse fra det velstandsliv, han blev født ind i, og hans budskab om fattigdom, kærlighed til naturen og næstekærlighed resonerer stadig dybt.

Frans voksede op som søn af en velhavende klædehandler, Pietro di Bernardone, og hans mor Pica. Han fik navnet Giovanni ved dåben, men faderen, der ofte rejste i forretninger til Frankrig, ændrede det senere til Francesco, hvilket betyder 'den lille franskmand'. Faderen havde store ambitioner for sin søn og sørgede for, at Frans fik en uddannelse, der kunne forberede ham på at overtage familieforetagendet. Allerede som 14-årig blev Frans optaget i købmandsgildet og deltog i forretningsbeslutninger. Han var dog også kendt for at være en del af de unges muntre kreds i Assisi.
Assisi var på dette tidspunkt præget af politiske og sociale spændinger. Byen skiftede herredømme fra kejseren til paven, og der var dybe kløfter mellem den gamle adelige overklasse (majores) og den nye middelklasse (minores), som Frans' familie tilhørte. Disse spændinger kulminerede i borgerkrig i 1200, hvilket førte til krig mod den større naboby Perugia. Frans deltog i denne krig og blev taget til fange af Perugia. Han tilbragte omkring et år i fangenskab, før hans far betalte løsepenge for ham. Han vendte hjem svækket af fangenskabet.
Vejen mod et Spirituelt Liv
Efter sin løsladelse var Frans ikke længere den samme. Han drømte oprindeligt om at blive ridder og drog i 1205 mod Apulien for at tilslutte sig en krigsherre. Men en drøm i Spoleto fik ham til at vende om. Sygdommen og fangenskabet havde sat gang i en dybere spirituel søgen. Under en pilgrimsfærd til Rom oplevede han at tigge uden for Peterskirken, hvilket var en øjenåbner for ham. Han begyndte at føle en stærk trang til at hjælpe de fattige og syge. Han overvandt sin naturlige afsky for de spedalske – en sygdom der på det tidspunkt var forbundet med stor social udstødelse – og begyndte at pleje dem. Dette var et afgørende skridt på hans vej mod et liv dedikeret til Gud og næsten.
Et andet centralt øjeblik i Frans' omvendelse fandt sted i den lille, forfaldne kirke San Damiano uden for Assisi. Mens han bad foran et byzantinsk krucifiks, hørte han stemmen fra den korsfæstede Kristus sige: "Frans, Frans, gå og byg mit hus op, for det er ved at styrte sammen." Frans tog dette budskab helt bogstaveligt og begyndte at restaurere den lille kirke. For at skaffe midler til dette solgte han varer fra sin fars forretning. Dette førte til en voldsom konflikt med faderen, der følte sig vanæret og bestjalet. Sagen endte for biskoppen af Assisi i 1205, hvor Frans offentligt brød med sin far, afsvor sin jordiske arv og proklamerede, at hans eneste far nu var "Vor fader, du som er i Himlene". Han afklædte sig sine fine klæder og gav dem tilbage til faderen, et symbolsk og dramatisk udtryk for sin afvisning af materiel rigdom.
I de følgende år levede Frans et asketisk liv, til tider som eremit, blandt andet ved Eremo delle Carceri. Han fortsatte med at hjælpe de spedalske og bidrog til genopbygningen af forfaldne kirker. I 1208 hørte han under en gudstjeneste dagens evangelium, hvilket han oplevede som en direkte kaldelse til at prædike bod og leve i absolut fattigdom. Hans forkyndelse var præget af en usædvanlig glæde, og han understregede, at penge og rigdom adskiller mennesket fra både Gud og medmennesker. Først blev han hånet på gaden i Assisi, men snart tiltrak hans radikale livsstil og glade budskab ligesindede.
Grundlæggelsen af Franciskanerordenen
Frans' gruppe af følgere voksede hurtigt, og selvom det ikke oprindeligt var Frans' intention at stifte en formel munkeorden, blev det nødvendigt for at få bevægelsen godkendt af kirken og undgå mistanke om kætteri, som det var sket med andre fattigdomsbevægelser som valdeserne. I 1209 fik Frans og hans første brødre en mundtlig godkendelse af deres leveregel af Pave Innocens III. Dette markerede den officielle begyndelse på Franciskanerordenen, som på latin kaldes Ordo fratrum minorum (De små brødres orden) og i Danmark blev kendt som Gråbrødreordenen på grund af munkenes enkle grå kutter.

Ordenens regler var baseret på Frans' radikale fortolkning af imitatio Christi – efterfølgelsen af Kristus. Brødrene skulle leve som tiggermunke, uden personlig eller fælles ejendom. De måtte ikke modtage penge for deres arbejde, men skulle leve af almisser, ligesom Kristus og hans disciple ifølge evangelierne. De skulle koncentrere sig om fattighjælp, pleje af syge (især spedalske) og forkyndelse af Guds kærlighed. Denne livsstil var i skarp kontrast til mange af datidens etablerede klosterordener.
Efterhånden som ordenen voksede, blev der indført mere formelle strukturer og regler, hvilket ikke altid var let for Frans, der værdsatte det frie broderskab. Han bøjede sig dog for kirkens krav og trak sig efterhånden tilbage fra den daglige ledelse af ordenen. I sit testamente opfordrede han dog indtrængende brødrene til at holde fast ved den oprindelige ånd af fattigdom og efterfølgelse af Kristi liv. Frans var en dybt religiøs personlighed, der strømmede over af glæde over Gud og naturen. Samtidig var han en asket, der disciplinerede sin krop hårdt, som han kaldte "broder Æsel", der skulle have "mange slag og kun lidt foder".
Rejser og Mødet med Sultanen
Frans' virke var ikke begrænset til Italien. Han følte et kald til at forkynde evangeliet også uden for kristenheden. Under det femte korstog rejste han i 1219 til Egypten, til byen Damietta, hvor korsfarerne belejrede byen. Frans var dybt frastødt af korsfarernes grusomheder og ønskede at møde deres modstander, sultan Malik al-Kamil Nasir al-Din Muhammad, en nevø af Saladin.
På trods af stor modstand fra sine egne brødre og korsfarerne lykkedes det Frans og en anden franciskaner at krydse frontlinjen og komme ind i muslimernes lejr. Sultanen og hans mænd troede først, at de var udsendinge fra korsfarerhæren. Da det gik op for dem, at de to mænd var tiggermunke, der ønskede at tale om tro, troede sultanen, at de måske ønskede at konvertere til islam. I stedet udfordrede Frans angiveligt sultanens religiøse ledere til en ordal-prøve (jernbyrd) for at bevise kristendommens sandhed, hvilket blev afvist. Sultanen valgte dog at føre en dybere samtale med Frans. Selvom mødet ikke førte til sultanens omvendelse, efterlod det et varigt indtryk og er et bemærkelsesværdigt eksempel på interreligiøs dialog i middelalderen. En varig konsekvens af dette møde er, at franciskanerne siden har haft et særligt ansvar for at varetage de kristne helligsteder i Palæstina under skiftende muslimske herredømmer.
Assisi: Frans' By og Sidste Hvilested
Assisi er uløseligt forbundet med Frans. Det var hans fødeby, stedet for hans omvendelse og centrum for den tidlige franciskanske bevægelse. Når man besøger Assisi i dag, følger man i Frans' fodspor. Byen ligger smukt i Umbrien, omgivet af olivenlunde.
Blandt de vigtigste steder er:
- Santa Claras Basilika: Opkaldt efter den hellige Clara af Assisi, Frans' nære ven og medgrundlægger af Klarisserordenen (en kvindelig gren af franciskanerfamilien). Her findes Claras grav og det berømte krucifiks fra San Damiano, hvor Frans hørte Kristi stemme.
- San Francesco Basilikaen: Dette er det absolutte centrum for pilgrimsfærd til Assisi. Den imponerende basilika, der står højt over byen, blev påbegyndt kort efter Frans' død og stod færdig allerede i 1230. Den er bygget i tre etager og er overdådigt udsmykket med freskoer og vægmalerier af nogle af tidens største kunstnere, som Giotto. Selvom denne rigdom måske ikke var helt i Frans' ånd af fattigdom, blev basilikaen opført til hans ære.
Det er i krypten under San Francesco Basilikaen, at Frans af Assisi ligger begravet. Hans grav er et af de vigtigste pilgrimssteder i den katolske verden. Basilikaen blev desværre beskadiget under et jordskælv i 1997, hvor fire mennesker mistede livet under et efterskælv, mens de besigtigede skaderne. Basilikaen og andre kirker i byen er siden blevet genopført i så original stil som muligt.
Fire kilometer uden for Assisi ligger den store Basilica de Santa Maria degli Angeli, bygget i 1679. Denne imponerende kirke er bygget op omkring en lille kapel fra midten af 300-tallet kaldet Porziuncola. Porziuncola er franciskanernes helligste sted, da det var her, Frans fik en vigtig åbenbaring og hørte Gud tale til sig. Det var også her, Frans tilbragte sine sidste øjeblikke og døde den 3. oktober 1226.

Arv og Helgenkåring
Frans' radikale livsstil og dybe spiritualitet tiltrak sig både beundring og skepsis. Selvom den katolske kirke i de første år var tilbageholdende, godkendte de hans orden og anerkendte hurtigt hans hellighed. Blot to år efter sin død, i 1228, blev Frans af Assisi helgenkåret af Pave Gregor IX. Hans helgendag fejres bredt den 4. oktober, men den 3. oktober i den evangeliske kirke i Tyskland, da han døde den dag.
Frans' arv er enorm. Han grundlagde en af de største og mest indflydelsesrige ordener i den katolske kirke, Franciskanerordenen, som har haft en enorm betydning for mission, uddannelse, videnskab og fattighjælp. Han var også medgrundlægger af Klarisserordenen for kvinder, inspireret af Clara af Assisi. Hans dybe kærlighed til naturen og alle skabninger har ført til, at han i dag betragtes som skytshelgen for økologi. Han er kendt for sin "Solsang", en lovsang til Gud gennem alle elementer i naturen.
Frans' budskab om glæde, fattigdom, næstekærlighed og fred er lige relevant i dag som for 800 år siden. Hans liv viser, at en enkelt person kan have en dybtgående indvirkning på verden ved at leve et liv i overensstemmelse med sine dybeste overbevisninger og et kald fra det guddommelige.
Spørgsmål og Svar om Frans af Assisi
Hvem var Frans af Assisi?
Frans af Assisi (født Giovanni di Pietro di Bernardone) var en italiensk tiggermunk, der levede fra ca. 1181/1182 til 1226. Han grundlagde Franciskanerordenen og er en vigtig helgen i den katolske kirke.
Hvad er Franciskanerordenen?
Franciskanerordenen (Ordo fratrum minorum) er en katolsk tiggerorden, der blev grundlagt af Frans af Assisi. Dens medlemmer forpligter sig til at leve i fattigdom, kyskhed og lydighed og dedikerer sig til at efterfølge Kristus' liv, især gennem fattigdom og tjeneste for de fattige og syge.
Hvorfor er Frans af Assisi en helgen?
Frans af Assisi blev helgenkåret på grund af sit hellige liv, sin radikale efterfølgelse af Kristus (imitatio Christi), sine mirakler (selvom de ikke er detaljeret i den givne tekst) og sin stiftelse af Franciskanerordenen, som har haft stor betydning for kirken. Han blev helgenkåret blot to år efter sin død.

Hvor ligger Assisi?
Assisi er en by i Umbrien, Italien. Den ligger på en bakkeskråning og er kendt som Frans af Assisis fødeby og centrum for franciskanerbevægelsen.
Hvad skete der i San Damiano?
I den forfaldne kirke San Damiano uden for Assisi hørte Frans af Assisi ifølge traditionen stemmen fra et krucifiks sige til ham: "Gå hen og byg mit hus op, for det er ved at styrte sammen." Dette oplevelse var med til at forme hans kaldelse.
Hvad er Porziuncola?
Porziuncola er et lille kapel, der ligger inde i den store Basilica de Santa Maria degli Angeli nær Assisi. Det var et af Frans af Assisis foretrukne steder, hvor han havde en vigtig åbenbaring og tilbragte sine sidste stunder.
Hvor ligger franciskanerordenens stifter Frans begravet?
Frans af Assisi ligger begravet i krypten under San Francesco Basilikaen i Assisi, Italien. Basilikaen blev bygget kort efter hans død og er i dag et vigtigt pilgrimssted.
Hvornår døde Frans af Assisi?
Frans af Assisi døde den 3. oktober 1226 i Porziuncola-kapellet nedenfor Assisi.
Frans af Assisis liv vidner om kraften i tro, omvendelse og en radikal dedikation til et spirituelt ideal. Hans eksempel fortsætter med at inspirere mennesker til at søge et enklere liv, værdsætte naturen og tjene de mest sårbare i samfundet.
Kunne du lide 'Frans af Assisi: Livet, Arven og Ordenen'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.
