Forsvarsadvokater: Pris, Betaling og Vejen Derhen

En forsvarsadvokat spiller en afgørende rolle i retssystemet, specielt i straffesager. Advokatens primære opgave er at varetage den tiltaltes interesser og arbejde for vedkommendes frifindelse eller en mildest mulig straf. Mange spørger sig selv, hvad det koster at have en forsvarsadvokat, hvem der betaler regningen, og hvad der egentlig kræves for at blive en. Denne artikel dykker ned i netop disse spørgsmål baseret på den tilgængelige information.

At navigere i retssystemet kan være komplekst, og en forsvarsadvokats bistand er ofte uundværlig for at sikre en retfærdig proces for den tiltalte. Advokaten er med fra sagens start, potentielt allerede under varetægtsfængsling, og bistår klienten gennem hele forløbet frem til retssagen og dens afslutning.

Hvad koster en forsvarsadvokat? Salærets Fastlæggelse

Spørgsmålet om prisen på en forsvarsadvokat er centralt for mange. Det er vigtigt at forstå, at salæret – altså advokatens betaling for arbejdet – ikke fastsættes direkte af advokaten selv i sager med beskikket forsvarer, men bestemmes af retten, når sagen er afsluttet. Dette gælder både for forsvarsadvokater i straffesager og for bistandsadvokater.

Justitsministeriet fastsætter en timesats for advokaters arbejde i disse sager. For tiden ligger denne timesats på omkring 2.200 kr. Dog er det vigtigt at bemærke, at en del af tidsforbruget, som advokaten bruger på en sag, er standardiseret. Det betyder, at der er faste takster for visse standardopgaver, uanset den præcise tid brugt.

Udover selve salæret for arbejdet kan der også være andre omkostninger forbundet med sagen. Disse kan inkludere udgifter til transport. Advokaten skal muligvis transportere sig til og fra retten, fængsler, arresthuse eller politistationer for at mødes med klienten eller deltage i retsmøder. Disse transportudgifter kan også indgå i sagens samlede omkostninger, som retten i sidste ende skal fastsætte.

Det er altså retten, der ved sagens afslutning tager stilling til det samlede salær og eventuelle andre omkostninger, baseret på advokatens tidsforbrug (standardiseret og reelt) og dokumenterede udgifter.

Hvem betaler forsvarsadvokaten?

Betalingen for forsvarsadvokatens arbejde afhænger af flere faktorer, herunder om advokaten er beskikket af det offentlige eller privatantaget af klienten, samt sagens udfald.

Betaling ved Beskikket Forsvarer

Hvis du har fået beskikket en forsvarsadvokat af retten, betaler det offentlige i første omgang udgifterne til advokatens salær. Dette giver den tiltalte adgang til juridisk bistand uafhængigt af øjeblikkelig økonomisk formåen.

MEN: Hvis du bliver dømt i henhold til anklagen, bestemmer retten, hvor meget af salæret du skal betale tilbage til staten. Som udgangspunkt skal en dømt person betale alle sagens omkostninger, hvilket hovedsageligt består af udgifterne til forsvarsadvokaten (salæret). Det offentlige vil efterfølgende opkræve beløbet hos dig. Salæret til en beskikket forsvarer er typisk udregnet på baggrund af de faste takster, Justitsministeriet har fastsat.

Hvis du derimod bliver frifundet i retten, eller hvis politiet opgiver sagen, før den overhovedet kommer for retten, skal du ikke betale udgifterne til din beskikkede forsvarer. I disse tilfælde betaler staten hele salæret.

Betaling ved Privatantaget Forsvarer

Alternativt kan man vælge selv at antage en forsvarsadvokat. I dette tilfælde er der tale om en privatantaget forsvarer. Når du vælger en privatantaget forsvarer, indgår du en aftale direkte med advokaten om salærets størrelse og betalingsbetingelserne. Du skal selv betale forsvarerens omkostninger direkte til advokaten.

Størrelsen af omkostningerne afhænger af den aftale, du har indgået med advokaten. Her er salæret altså ikke nødvendigvis bundet af de faste takster, der gælder for beskikkede forsvarere, men kan aftales frit mellem klienten og advokaten.

Hvad sker der med betalingen, hvis du bliver frifundet med en privatantaget forsvarer?

Som udgangspunkt skal du selv betale udgifterne til en privatantaget forsvarer, også selv om du bliver frifundet. Dette adskiller sig markant fra situationen med en beskikket forsvarer. Dog er der en nuance: I visse tilfælde kan retten bestemme, at du ikke skal betale (alle) udgifterne til din privatantagne forsvarer, hvis du bliver frifundet. Dette er dog en undtagelse og ikke hovedreglen.

Sammenligning: Beskikket vs. Privatantaget Forsvarer ved Frifindelse/Domfældelse

For at opsummere betalingsreglerne kan vi opstille en lille oversigt:

Det er tydeligt, at risikoen for selv at skulle betale ved frifindelse er større, hvis man vælger en privatantaget forsvarer frem for en beskikket. Valget mellem en beskikket og en privatantaget forsvarer kan derfor have betydelige økonomiske konsekvenser afhængigt af sagens udfald.

Bistandsadvokat: En Anden Rolle

Udover forsvarsadvokaten findes også bistandsadvokaten. Rollen som bistandsadvokat er anderledes; denne advokat bistår typisk ofre for forbrydelser. Salæret for en bistandsadvokat bestemmes ligeledes af retten ved sagens afslutning.

Den store forskel i betaling er, at som forurettet part, der får beskikket en bistandsadvokat, skal du aldrig selv betale for advokatens medvirken. Bistandsadvokaten bliver enten betalt af staten eller af din retshjælpsforsikring. Retshjælpsforsikringen er ofte en del af en almindelig indboforsikring. Vigtigst er, at du som klient ikke har nogen selvrisiko i forbindelse med en bistandsadvokat.

Hvad kræver det at blive forsvarsadvokat?

Hvis drømmen er at træde ind i juraens verden og specifikt arbejde som forsvarsadvokat, kræver det en målrettet og lang uddannelses- og karrierevej. Her er de nødvendige trin:

1. Studentereksamen: Første skridt er at have en studentereksamen fra en gymnasial uddannelse i Danmark. Dette giver som udgangspunkt adgang til universitetsuddannelsen i jura.
2. Bachelor i Jura (Cand.jur.): Herefter følger en bacheloruddannelse i jura på et universitet. Denne uddannelse tager typisk tre år. Det er her, grundlaget for den juridiske viden bygges op.
3. Kandidat i Jura (Cand.jur.): Efter bacheloren skal man fortsætte på en kandidatuddannelse i jura. Kandidatuddannelsen tager som udgangspunkt to år. På kandidaten er der mulighed for at specialisere sig inden for et specifikt område af juraen, som man finder særligt interessant – for eksempel strafferet, hvis man sigter mod at blive forsvarsadvokat.
4. Advokatfuldmægtig: Når kandidatuddannelsen er afsluttet, har man mulighed for at søge job som advokatfuldmægtig. Dette er en praktisk del af uddannelsen, hvor man arbejder under supervision af en erfaren advokat. Stillingen som advokatfuldmægtig skal bestrides i tre år. Man kan være advokatfuldmægtig på et privat advokatkontor, hos en statsadvokat eller hos en politifuldmægtig. Denne periode giver værdifuld praktisk erfaring i at arbejde med juridiske sager.
5. Advokatuddannelsen: Efter de tre år som advokatfuldmægtig skal man gennemføre den formelle advokatuddannelse, som typisk varer et år. Denne uddannelse supplerer den praktiske erfaring med teoretisk viden og forberedelse til advokatgerningen.
6. Retssagsprøven: Det sidste skridt er at bestå retssagsprøven. Dette er en praktisk prøve, hvor man skal demonstrere sine evner til at føre en sag i retten. Det er beståelsen af retssagsprøven, der giver den endelige adgang til at arbejde som advokat med ret til at møde i retten – og dermed mulighed for at arbejde som forsvarsadvokat.

Hele forløbet fra start på bacheloruddannelsen til færdig advokat med møderet tager altså minimum 3 (bachelor) + 2 (kandidat) + 3 (fuldmægtig) + 1 (advokatuddannelse) år, plus tiden til at bestå retssagsprøven. Det er en lang og krævende vej, der kræver dedikation og en stærk interesse for jura og retssystemet.

Ofte Stillede Spørgsmål om Forsvarsadvokater

Her er svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål vedrørende forsvarsadvokater, baseret på ovenstående information:

Koster det altid noget at have en forsvarsadvokat?

Det offentlige betaler i første omgang for en beskikket forsvarsadvokat. Hvis du bliver dømt, skal du dog som udgangspunkt betale beløbet tilbage til staten. Hvis du bliver frifundet, skal du ikke betale.

Hvor meget skal jeg betale, hvis jeg bliver dømt?

Hvis du bliver dømt, bestemmer retten, hvor meget du skal betale af forsvarsadvokatens salær til staten. Udgangspunktet er, at du skal betale alle sagens omkostninger, hvis du dømmes i henhold til anklagen.

Hvem fastsætter forsvarsadvokatens salær?

Salæret for en beskikket forsvarsadvokat fastsættes af retten ved sagens afslutning. Det baseres på Justitsministeriets timesats (ca. 2.200 kr. for tiden) og advokatens tidsforbrug samt eventuelle transportomkostninger. En del af tidsforbruget er standardiseret.

Skal jeg betale min privatantagede forsvarer, hvis jeg bliver frifundet?

Ja, som udgangspunkt skal du selv betale udgifterne til en privatantaget forsvarer, selv hvis du bliver frifundet. Betalingen sker direkte til advokaten i henhold til den aftale, I har indgået. Retten kan dog i sjældne tilfælde beslutte, at du ikke skal betale alle udgifterne ved frifindelse.

Hvad er forskellen på en forsvarsadvokat og en bistandsadvokat?

En forsvarsadvokat bistår den tiltalte i en straffesag og varetager vedkommendes interesser. En bistandsadvokat bistår typisk ofre for forbrydelser. En bistandsadvokat betales altid af staten eller retshjælpsforsikring, og klienten har ingen selvrisiko.

Hvor lang tid tager det at blive forsvarsadvokat?

Minimumsuddannelsen og den nødvendige praktiske erfaring tager mindst 9 år (5 års uni + 3 års fuldmægtig + 1 års advokatuddannelse), plus tiden til at bestå retssagsprøven.

Afsluttende Bemærkninger

At forstå omkostningerne og betalingsstrukturen for forsvarsadvokater er vigtigt for enhver, der står over for en straffesag. Systemet med beskikkede forsvarere sikrer adgang til juridisk repræsentation, selvom den økonomiske byrde ved domfældelse kan være betydelig. Vejen til at blive forsvarsadvokat er lang og krævende, men fører til en central og udfordrende rolle i retssystemet.

Kunne du lide 'Forsvarsadvokater: Pris, Betaling og Vejen Derhen'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.