Griberen i rugen: En tidløs fortælling

J.D. Salingers roman fra 1951, kendt på engelsk som The Catcher in the Rye, har opnået status som en af det 20. århundredes mest betydningsfulde og diskussionsskabende bøger. På dansk kender vi den under to forskellige titler: den ældre oversættelse fra 1953 af Vibeke Cerri, betitlet Forbandede ungdom, og Klaus Rifbjergs nyoversættelse fra 2004, Griberen i rugen. Uanset titel er bogen en uforglemmelig skildring af ungdommelig rodløshed og søgen efter mening i en verden, der føles falsk og overfladisk.

Romanen fortælles som en lang monolog af den 16-årige Holden Caulfield, der ser tilbage på et par skæbnesvangre dage i New York lige inden juleferien. Holden er netop blevet smidt ud af endnu en kostskole, og i stedet for at tage direkte hjem og konfrontere sine forældre beslutter han sig for at fordrive tiden i storbyen. Disse dage bliver en rejse fyldt med møder, oplevelser og indre strabadser, der blotlægger Holdens dybe ubehag ved voksenverdenen og hans egen usikkerhed.

Historien om Holden Caulfield

Holden kommer fra en privilegeret baggrund, men føler sig dybt utilpas i de miljøer, han færdes i. Skolen, han er blevet smidt ud af, er et symbol på den overfladiskhed og hykleri, han afskyr. I New York indlogerer han sig på et hotel, hvor han oplever situationer, der kun forstærker hans foragt for det voksne liv – alt fra en tvivlsom elevatorfører til et akavet møde med en prostitueret. Han opsøger gamle bekendtskaber, men finder sjældent den ægte forbindelse, han længes efter. Han er i konstant opposition til det, han opfatter som phoney – uægte eller falsk – og dette ord bliver et centralt ledemotiv i hans fortælling.

Et af de mest rørende og afslørende øjeblikke i bogen er Holdens hemmelige besøg hos sin lillesøster, Phoebe, som han forguder. Phoebe repræsenterer den uskyld og ægthed, Holden så desperat ønsker at beskytte. Deres samtaler afslører dybden af Holdens følelser og hans sårbarhed. Bogen kulminerer med, at Holden får et nervesammenbrud og indlægges på et sanatorium, hvorfra han fortæller sin historie.

Temaer og Holdens Indre Verden

'Griberen i rugen' dykker ned i universelle temaer, der især resonerer hos unge læsere, men også hos voksne. Et hovedtema er overgangen fra barndom til voksenlivet – en proces, som Holden finder skræmmende og forvirrende. Han ønsker at bevare barndommens uskyld, symboliseret ved hans ønske om at være 'griberen i rugen', der redder børn fra at falde ud over skrænten. Denne fantasi afslører hans dybe frygt for, at uskylden går tabt i mødet med voksenlivets kompleksitet og korruption.

Identitetskrise og fremmedgørelse er også centrale elementer. Holden føler sig som en outsider, ude af stand til at finde sin plads i verden. Han kritiserer konstant sine omgivelser, men hans kritik er ofte en afspejling af hans egen usikkerhed og smerte. Han oplever en dyb følelse af Weltschmerz, en melankolsk verdenssmerte, der kendetegner hans syn på samfundet.

Seksualitet er et andet komplekst tema. Holden har typiske teenagedrømme og -længsler, men hans forhold til sex er præget af stor ambivalens. Han saboterer gentagne gange muligheder for intimitet og ser ofte sex som noget perverterende eller nedværdigende. Samtidig stiller han spørgsmålstegn ved sig selv for disse følelser, hvilket understreger hans indre konflikt og forvirring omkring sin egen udvikling.

Titlens Betydning

Titlen, The Catcher in the Rye (eller Griberen i rugen), er en af bogens mest mindeværdige og symboltunge aspekter. Den stammer fra en misforståelse af et digt af Robert Burns, 'Comin’ Thro’ the Rye'. Holden overhører et barn synge linjen "If you catch a body coming through the rye" og forestiller sig derefter en scene, hvor han står i en rugmark og griber børnene, før de falder ud over en skrænt. Dette billede bliver et symbol på hans ønske om at beskytte uskyld og forhindre overgangen til voksenlivet, som han forbinder med tab af renhed og ægthed.

Ironisk nok handler Robert Burns' originale digt om uforpligtende seksuelle møder i en rugmark. Denne kontrast mellem Holdens uskyldige fantasi og digtets faktiske betydning fremhæver den konflikt mellem uskyld og erfaring, barndom og voksenliv, og kærlighed og sex, der gennemsyrer romanen.

Kulturel Indflydelse og Kontrovers

'Griberen i rugen' blev en øjeblikkelig succes, især blandt unge, der følte, at Holden Caulfields stemme talte direkte til dem. Bogen fangede tidsånden i efterkrigstidens Amerika, hvor en ny form for ungdommelig identitet var ved at tage form. Holdens oprør mod det konforme og 'phoney' samfund blev en inspiration for mange og pegede frem mod 1960'ernes ungdomsoprør. Bogen er solgt i over 65 millioner eksemplarer verden over og betragtes som en klassiker inden for moderne litteratur.

På trods af sin popularitet har bogen også været genstand for betydelig kontrovers. Fra 1961 til 1982 blev den forbudt på mange amerikanske skoler og biblioteker. Årsagerne inkluderede bogens åbenhed omkring seksualitet, dens brug af bandeord (inklusive ordet "fuck", som blev set som provokerende i 1950'erne), blasfemiske referencer og skildringen af rygning og druk. Bogen har senest mødt modstand i Montana. Den har også fået en uheldig kultstatus, da den blev fundet på Mark David Chapman (John Lennons morder) og John Hinckley (som forsøgte at myrde Ronald Reagan).

I Danmark har bogen også haft indflydelse. Leif Panduros roman 'Rend mig i traditionerne' og Klaus Rifbjergs 'Den kroniske uskyld', begge fra 1958, menes at være stærkt inspireret af Salingers skildring af ungdommelig fremmedgørelse og oprør.

J.D. Salingers Liv og Romanens Rødder

For at forstå 'Griberen i rugen' er det værd at kende lidt til forfatteren J.D. Salingers baggrund. Salinger (født 1919) kom fra en velhavende familie i New York, ligesom Holden. En af de mest markante, men ofte oversete, påvirkninger på romanen er Salingers oplevelser under Anden Verdenskrig. Han deltog i krigen fra D-dag til VE-dag som efterretningsofficer, var med i blodige slag som Hürtgenwald og Ardenneroffensiven, og var blandt de første amerikanere, der nåede koncentrationslejren Kaufering IV (en underafdeling af Dachau), hvor han var vidne til forfærdelige scener. Disse traumatiske oplevelser førte til, at han måtte indlægges med posttraumatisk stress i 1945.

Salinger skrev de tidlige kapitler af 'Griberen i rugen' under krigen, til tider i skyttehuller. Nogle litteraturforskere har argumenteret for, at romanen i virkeligheden er en 'forklædt krigsroman', hvor Holdens fremmedgørelse, sårbarhed og sammenbrud kan ses som en bearbejdning af krigens traumer, overført til en ungdommelig kontekst. Salinger mente muligvis, at krigens katastrofe havde skadet alle, især de følsomme unge, og at de ligesom Holden havde brug for heling.

Efter succesen med 'Griberen i rugen' trak Salinger sig tilbage fra offentligheden og blev kendt for sin ekstreme reklusivitet. Han udgav kun få værker efterfølgende, primært noveller om den fiktive Glass-familie, som han kom til at betragte som sin sande familie. Hans tilbagetrækning og afvisning af den ikonstatus, verden gav ham, er lige så legendarisk som bogen selv.

De Danske Oversættelser

For danske læsere findes der, som nævnt, to primære oversættelser af bogen. Valget mellem dem kan have betydning for læseoplevelsen.

Vibeke Cerris oversættelse har været standarden i mange år og har introduceret generationer af danske læsere til Holden Caulfield under titlen 'Forbandede ungdom'. Den er velskrevet og har sin egen charme.

Klaus Rifbjergs nyoversættelse, 'Griberen i rugen', stræber efter at fange Salingers sprog og tone mere præcist i en moderne dansk kontekst. Brugen af "Du" frem for "De" som tiltaleform gør bogen mere umiddelbar og i tråd med Holdens direkte, fortrolige stil. Rifbjerg opdaterer også visse ordvalg, som i Cerris' oversættelse kan virke daterede. Mange vil derfor anbefale Rifbjergs udgave, hvis man ønsker en oversættelse tættere på originalens umiddelbarhed, selvom Cerris' version stadig holder som en gyldig fortolkning.

Ofte Stillede Spørgsmål om 'Griberen i rugen'

Hvem er Holden Caulfield?
Holden Caulfield er hovedpersonen og fortælleren i romanen. Han er en 16/17-årig dreng fra en velstående familie i New York, der kæmper med at finde sig til rette i verden og oplever en dyb følelse af fremmedgørelse over for det, han ser som voksenverdenens hykleri og overfladiskhed. Han er intelligent, følsom og yderst kritisk over for sine omgivelser.

Hvad betyder titlen 'The Catcher in the Rye'?
Titlen, 'Griberen i rugen', stammer fra en misforstået linje fra et digt af Robert Burns. Holden drømmer om at være en person, der står i en rugmark og griber børn, der er ved at falde ud over en skrænt. Det symboliserer hans dybe ønske om at beskytte barndommens uskyld mod voksenlivets farer og korruption.

Hvorfor blev bogen forbudt?
Bogen blev forbudt på mange skoler og biblioteker i USA i perioden 1961-1982 på grund af dens åbenhed omkring seksualitet, brug af bandeord, blasfemiske referencer samt skildring af rygning og alkoholindtagelse. Kritikere mente, at bogen var moralsk fordærvelig for unge læsere.

Hvilken dansk oversættelse skal jeg vælge?
Valget står mellem Vibeke Cerris' 'Forbandede ungdom' (1953) og Klaus Rifbjergs 'Griberen i rugen' (2004). Rifbjergs oversættelse betragtes af mange som mere moderne og tættere på originalens tone, især fordi den bruger "Du" som tiltaleform. Cerris' version er dog også en velfungerende og historisk vigtig oversættelse.

Er bogen baseret på J.D. Salingers liv?
Selvom bogen er fiktion, trækker den sandsynligvis på Salingers egne oplevelser og følelser. Hans baggrund fra en velstående familie og hans traumatiske oplevelser under Anden Verdenskrig menes at have haft stor indflydelse på skildringen af Holdens fremmedgørelse og sårbarhed.

Uanset hvilken oversættelse man vælger, er mødet med Holden Caulfield en dybt fascinerende oplevelse. Hans stemme er sårbar, ærlig og gennemsyret af en søgen efter ægthed i en verden, der konstant skuffer ham. 'Griberen i rugen' forbliver en relevant og tankevækkende roman, der fortsat taler til nye generationer af læsere om udfordringerne ved at vokse op og finde sin plads.

Kunne du lide 'Griberen i rugen: En tidløs fortælling'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.