Kunsten at 'Fake It Till You Make It'

Udtrykket 'Fake it till you make it' er blevet en populær devise i mange kredse, især inden for erhvervslivet og personlig udvikling. Kernen i strategien er idéen om at projicere en attitude, en selvsikkerhed eller en kompetence, som man (endnu) ikke føler eller besidder fuldt ud, i håbet om, at denne adfærd over tid vil føre til, at man faktisk opnår den ønskede tilstand eller succes. Det handler om at handle, som om man allerede er der, hvor man gerne vil være, for at overvinde usikkerhed og skabe positive forandringer.

Strategien bygger på tanken om, at vores adfærd kan påvirke vores følelser og overbevisninger. Ved at handle selvsikkert kan man begynde at føle sig mere selvsikker. Ved at tale og opføre sig som en succesfuld person kan man potentielt tiltrække muligheder, der fører til reel succes. Det er en form for selvopfyldende profeti, hvor man aktivt tager skridt til at forme sin virkelighed gennem sin præsentation og adfærd.

Hvad betyder 'Fake it till you make it'?

Grundlæggende betyder 'Fake it till you make it' at efterligne eller foregive at have de nødvendige kvaliteter, færdigheder eller den succes, man stræber efter, indtil man rent faktisk opnår dem. Det bruges ofte i situationer, hvor en person mangler selvtillid eller erfaring, men ønsker at fremstå kompetent. Dette kan være i en jobsamtale, en social situation, eller når man starter en ny virksomhed.

Eksempler på brugen af udtrykket ses ofte i beskrivelser af folk, der er nye i en rolle eller branche, men som formår at navigere ved at observere andre og efterligne succesfuld adfærd. Det kan også referere til at skjule indre usikkerhed ved at udstråle ro og kontrol udadtil.

Theranos-sagen: En advarende historie

Mens 'Fake it till you make it' kan være en drivkraft for positiv forandring og personlig vækst, rummer strategien også betydelige faldgruber, især når den krydser grænsen til bedrag eller vildledning. Et af de mest omtalte eksempler på, hvordan denne strategi kan føre til katastrofale konsekvenser, er historien om Theranos og dens grundlægger, Elizabeth Holmes.

Holmes droppede ud af Stanford som 19-årig for at starte Theranos, en virksomhed der lovede at revolutionere blodprøveindustrien med en teknologi, der angiveligt kunne udføre hundredvis af tests med blot et par dråber blod fra et fingerprik. Virksomheden opnåede en værdiansættelse på over 9 milliarder dollars, primært baseret på Holmes' evne til at 'sælge' visionen og tiltrække investorer ved at udstråle enorm selvtillid og tale om teknologiens potentiale, selvom den bagvedliggende videnskab og teknologi ikke levede op til løfterne.

Som beskrevet i bogen 'Bad Blood' og afsløret gennem journalistisk arbejde, viste det sig, at Theranos' teknologi simpelthen ikke virkede. I stedet for at erkende problemerne og arbejde på reelle løsninger, fortsatte Holmes og hendes partner med at foregive, at alt var i orden, og brugte endda traditionelt testudstyr i smug. Dette var ikke længere blot at projicere selvtillid for at opnå succes; det var aktivt bedrag, der potentielt bragte patienters liv i fare ved at levere upålidelige testresultater.

Theranos-sagen understreger, at 'Fake it till you make it' bliver problematisk, når det indebærer at vildlede andre, skjule fundamentale fejl eller mangler, og tilsidesætte etiske princippe som 'først, gør ingen skade'. Det viser grænserne for strategien, især i brancher hvor nøjagtighed og pålidelighed er afgørende.

Amy Cuddy's perspektiv: 'Fake it till you become it'

Socialpsykologen Amy Cuddy har et lidt anderledes take på udtrykket. I stedet for 'Fake it till you make it', foreslår hun 'Fake it till you become it'. Hendes forskning fokuserer på, hvordan vores kropssprog kan påvirke vores følelser og endda vores hormonelle niveauer (som testosteron og kortisol, der er forbundet med magt og stress). Ved at indtage 'power poses' – åbne, ekspansive kropsstillinger – kan man angiveligt føle sig mere selvsikker og magtfuld over tid.

Cuddys version lægger vægt på den interne transformation. Det handler ikke kun om at opnå ekstern succes ('make it'), men om at internalisere den ønskede kvalitet – at blive den person, man foregiver at være. Dette perspektiv er tættere på personlig udvikling og selvhjælp, hvor målet er en dybere, varig ændring i følelser og selvopfattelse, snarere end blot at opnå et eksternt resultat.

Strategien og angst: DBT's tilgang

'Fake it till you make it' kan også bruges som en coping-mekanisme, især i forbindelse med angst og sociale udfordringer. Inden for Dialektisk Adfærdsterapi (DBT), en terapiform der kombinerer elementer fra kognitiv adfærdsterapi, kan strategien bruges som et kortvarigt værktøj til at håndtere intense følelser og adfærdsmønstre.

I DBT-sammenhæng handler det om at handle i modsat retning af den negative følelse. Hvis man føler sig socialt angst og har lyst til at trække sig, kan 'Fake it till you make it' indebære at handle som om man er selvsikker og engageret. Dette kan hjælpe med at bryde den negative spiral af isolation og bekræfte, at den frygtede situation måske ikke er så slem som antaget.

Brugen af 'Fake it till you make it' i DBT kan være gavnlig i situationer som:

• Sociale omgivelser: At foregive selvtillid kan hjælpe med at overvinde social angst og gøre det lettere at interagere med andre.
• Adfærdsændringer: Ved at handle på en ønsket måde, selvom man ikke 'føler' det endnu, kan man indlede positive adfærdsændringer, der over tid fører til, at adfærden føles mere autentisk.
• Forbedring af selvbillede: At projicere et positivt selvbillede kan påvirke ens egen opfattelse af sig selv positivt.

Det er dog vigtigt at bemærke, at DBT kun anbefaler dette som en kortvarig strategi. Langvarig brug uden at adressere de underliggende årsager til angst eller usikkerhed kan føre til udmattelse, stress og en følelse af inautenticitet. DBT's mål er at udvikle ægte coping-færdigheder og følelsesmæssig balance, så man ikke behøver at 'fake' det.

DBT: Vigtige elementer

DBT tilbyder en række værktøjer og teknikker til at håndtere følelsesmæssig dysregulering. Nogle centrale komponenter, der komplementerer eller erstatter behovet for konstant at 'fake it', inkluderer:

• Mindfulness: At lære at være til stede i nuet og acceptere situationen uden fordømmelse.
• Følelsesregulering: At udvikle færdigheder til at forstå og ændre intense følelser.
• Interpersonel effektivitet: At lære at kommunikere behov og sætte grænser på en respektfuld måde.
• Stress tolerance: At lære at udholde svære følelser og situationer uden at forværre dem.

DBT taler også om tre 'sindstilstande': Reasonable Mind (logik og fakta), Emotional Mind (følelser) og Wise Mind (en balance mellem de to). Målet er at opnå Wise Mind, hvor beslutninger tages med både logik og intuition, hvilket fører til mere autentiske og effektive handlinger end blot at handle ud fra Emotional Mind eller konstant at 'fake' en facade.

Begrænsninger og etiske overvejelser

Strategien har klare begrænsninger. Den kan maskere dybereliggende problemer snarere end at løse dem. Hvis man 'faker' kompetencer, man reelt ikke besidder, kan det føre til fejl, skuffelse og tab af troværdighed, som set i Theranos-sagen. Det er også etisk problematisk, hvis det indebærer at vildlede andre for personlig vinding.

I bund og grund er 'Fake it till you make it' mest effektivt og etisk forsvarligt, når det bruges til at overvinde personlig usikkerhed og initiere positiv adfærd, der kan føre til reel udvikling og kompetence. Det er mindre passende, når det bruges til at dække over manglende evner eller vildlede andre om fakta. En sund tilgang involverer at bruge strategien som et springbræt til at opbygge ægte færdigheder og etik frem for at opretholde en facade.

Ofte stillede spørgsmål om 'Fake it till you make it'

Er 'Fake it till you make it' altid en god strategi?
Nej, det er ikke altid en god strategi. Den kan være nyttig til at overvinde personlig usikkerhed og initiere positiv adfærd på kort sigt. Men den er farlig og uetisk, hvis den bruges til at vildlede andre, skjule manglende kompetencer eller undgå at løse reelle problemer, som eksemplet med Theranos viser.

Kan det hjælpe med angst?
Ja, som beskrevet i forbindelse med DBT, kan det bruges som en kortvarig coping-mekanisme til at håndtere social angst eller andre former for angst ved at handle i modsat retning af den frygtede adfærd. Det bør dog ikke være en langvarig løsning og bør kombineres med professionel hjælp og udvikling af ægte coping-færdigheder.

Hvad er forskellen på 'make it' og 'become it'?
'Fake it till you make it' fokuserer på at opnå et eksternt resultat eller en succes. 'Fake it till you become it', som Amy Cuddy foreslår, fokuserer på en intern transformation, hvor man internaliserer den ønskede kvalitet eller følelse, så den bliver en del af ens identitet.

Hvad er DBT?
DBT står for Dialektisk Adfærdsterapi. Det er en terapiform, der hjælper folk med at håndtere intense følelser og adfærdsmønstre ved at lære færdigheder inden for mindfulness, følelsesregulering, interpersonel effektivitet og stress tolerance. 'Fake it till you make it' kan være et lille værktøj inden for denne bredere ramme.

Konklusion

'Fake it till you make it' er et kraftfuldt, men tveægget sværd. Når det bruges med omtanke og etik som et redskab til personlig vækst og til at overvinde barrierer som usikkerhed eller angst, kan det være en katalysator for positiv forandring. Det kan hjælpe folk med at træde ud af deres komfortzone, opbygge nye vaner og gradvist udvikle den selvtillid og de færdigheder, de stræber efter. Men når strategien misbruges til at bedrage, skjule inkompetence eller undgå ansvar, kan konsekvenserne være alvorlige og ødelæggende, både for individet og for dem, der påvirkes af det.

Succesfuld brug af 'Fake it till you make it' handler i sidste ende om at bruge den som en midlertidig bro til at opbygge ægte substans og autenticitet, snarere end at bygge et permanent hus på et fundament af illusion.

Kunne du lide 'Kunsten at 'Fake It Till You Make It''? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.