9 år ago
Eventyr og fortællinger er mere end blot underholdning; de er en fundamental måde at organisere og formidle budskaber på, især til små børn. Ifølge psykolog, fortæller og forfatter Lene Brok, som har viet sin karriere til at udforske den mundtlige fortællekulturs potentiale i daginstitutioner, kan fortællinger på en enkel og meningsfuld måde give børn en forståelse af verden omkring dem og deres plads i den. Fortællingen har til alle tider og i alle kulturer tjent som et redskab til at skabe orden i kaos og give mening til de oplevelser, vi har. Den narrative form er dybt forankret i den menneskelige måde at bearbejde og forstå virkeligheden på.

Lene Brok har gennem flere år arbejdet tæt sammen med pædagoger for at genoplive og integrere den mundtlige fortælling i det pædagogiske arbejde. Hendes erfaringer, blandt andet beskrevet i bogen ’At fortælle sig selv – en børnehave fuld af fortællinger’, viser tydeligt, hvordan fortællingen kan anvendes som et effektivt læringsredskab. I samarbejde med pædagoger i Herlev Kommune har hun været med til at udvikle metoder og rum, der fremmer fortællekulturen. Dette arbejde understreger, at selv i en moderne verden præget af et konstant bombardement af informationer, er der et dybt behov for at sætte tempoet ned, samles om en historie og opleve det nærvær, der opstår i fælles lytning.
- Eventyrets magi møder børns verden
- Fortælling som et potent læringsredskab
- Sprog, ordforråd og sproglig selvtillid
- Selvtillid, selvværd og fantasiens kraft
- Drømmenes sprog og symbolikkens dybde
- Håb og trøst midt i farefulde fortællinger
- Pædagoger som naturlige fortællere
- Herlev-modellen: Et levende eksempel
- Ofte stillede spørgsmål om eventyr og børn
Eventyrets magi møder børns verden
Særligt folkeeventyrene besidder en særlig kvalitet, der gør dem ideelle til små børn. Børn lever ofte med en magisk tankegang, hvor grænsen mellem virkelighed og fantasi er flydende. Folkeeventyrenes univers, fyldt med talende dyr, overnaturlige væsener og mirakuløse begivenheder, resonerer dybt med denne indre verden. Lene Brok påpeger, at børn naturligt spejler sig i eventyrets figurer, især helten. De kan identificere sig med de udfordringer, helten møder, og de vanskeligheder, der skal overvindes. Historier om svigtende forældre, som for eksempel i ’Hans og Grete’, taler direkte til børns egne potentielle oplevelser og følelser, hvilket giver dem mulighed for at bearbejde komplekse temaer på en tryg distance. Eventyrene tilbyder altså en form for følelsesmæssig træningsbane, hvor børn kan udforske og forstå deres egne indre landskaber.
Fortælling som et potent læringsredskab
Selvom den mundtlige fortælletradition i en periode har ligget i dvale i mange danske daginstitutioner, oplever Lene Brok nu en genopblomstring. Behovet for fælles, nærværende stjernestunder, hvor børn og voksne fordyber sig i en historie, er stort i en verden præget af hastighed og fragmentering. Når pædagogen fortæller en historie, opstår et unikt bånd og et dybt nærvær, som både børn og voksne værdsætter højt. Dette nærvær er i sig selv en vigtig pædagogisk ressource.
For at maksimere effekten af fortællingen anbefaler Lene Brok at etablere dedikerede fortællerum. Disse rum, der gerne må udsmykkes og indrettes på en måde, der stimulerer fantasien, skaber en ramme for fordybelse. I et sådant rum kan pædagoger arbejde med mindre grupper af børn, hvilket muliggør en mere intens og personlig oplevelse. En historie, der ’fortælles ud af munden’, som børnene selv formulerer det, kan bruges som en kraftfuld sprogstimulering. Den kan introducere nye emner, der efterfølgende kan udforskes gennem tegning, bevægelse, drama og andre kreative aktiviteter. Fortællingen bliver dermed et springbræt til leg, læring og kreativ udfoldelse, der understøtter de pædagogiske læreplaner på en integreret og engagerende måde.
Sprog, ordforråd og sproglig selvtillid
Et af de mest betydningsfulde bidrag, fortællinger yder til børns udvikling, er inden for sprog og kommunikation. Når børn lytter til en god fortælling, udvides deres ordforråd og deres forståelse for sprogets nuancer. De lærer betydningen af nye ord ud fra den sammenhæng, de optræder i. Lene Brok bruger eksemplet med ordet ’nysgerrig’, som barnet forstår i konteksten af soldaten, der kravler ned i træet for at finde penge. Denne form for kontekstuel læring er yderst effektiv og langt mere engagerende end isolerede ordøvelser.
En fortryllende fortælling fanger børnenes interesse for sprog og ord på en måde, som kun det spændende nærvær med en voksen, der deler en dejlig historie, kan. Dette nærvær og den glæde, historien skaber, motiverer børn til at tale – selv de børn, der normalt er tilbageholdende eller har vanskeligheder med sproget. Fortællingen skaber et trygt rum, hvor sprog bliver sjovt og meningsfuldt, og hvor børn oplever, at deres stemme og deres ord er vigtige.
Selvtillid, selvværd og fantasiens kraft
Fortællinger bidrager i høj grad til børns personlige udvikling, herunder deres selvtillid og selvværd. Når børn selv får mulighed for at fortælle små historier, oplever de en følelse af succes, fordi de skaber noget, som andre gerne vil lytte til. Lene Brok fortæller om børn, der nærmest lyser op, når de hører optagelser af deres egne fortællinger. Denne oplevelse af at blive hørt og værdsat styrker deres selvværd og giver dem mod på at udtrykke sig yderligere.
Den præcise mekanisme bag eventyrenes evne til at opbygge selvtillid er kompleks, men en mulig forklaring er, at fortællinger giver børn en fornemmelse af, at de med ord kan udtrykke de billeder og tanker, der findes inde i deres hoveder. Folkeeventyrenes fantasifulde univers er særligt effektivt til at tænde disse indre billeder. Når billederne vækkes til live, sker der en masse læring, fordi selve oplevelsen er motiverende. Fantasien eller indbildningen er en fantastisk skaberkraft, der er essentiel for læring, kreativitet og problemløsning. Eventyruniverset, der taler direkte til denne skaberkraft, er derfor utrolig værdifuldt for børns udvikling. Børn får rigeligt med realisme i hverdagen; eventyret tilbyder et nødvendigt frirum for fantasien.

Drømmenes sprog og symbolikkens dybde
En af grundene til, at eventyr rammer os så dybt, er, at de er skrevet i et symbolsprog. De er befolket af arketypiske figurer som hekse, konger og dronninger og udspiller sig i landskaber fyldt med uvejsomme bjerge og dybe dale. Disse elementer symboliserer grundlæggende menneskelige erfaringer, drifter og konflikter, som menneskeheden har været optaget af i årtusinder. Eventyrets univers taler til os på et dybere, ubevidst plan, fordi det benytter det billedsprog, vi kender fra vores drømme, og som kunsten ofte udtrykkes gennem.
Når vi træder ind i eventyrets verden som fortæller eller lytter, indgår vi en usagt overenskomst om at suspendere den almindelige virkelighed og træde ind i et univers, hvor sproget er drømmenes sprog. Det er et magisk univers, hvor trylleri kan ske, men det føles ikke mærkeligt, fordi vi accepterer præmissen om at være i et eventyr. Denne accept åbner op for en dybere form for forståelse og bearbejdning af livets kompleksitet.
Håb og trøst midt i farefulde fortællinger
Eventyr virker så stærkt på børn, fordi de giver mulighed for projektion. Børn kan lægge en del af sig selv ind i historien; de kan projicere deres egne følelser, frygt og ønsker over på figurer som den lille dværg, prinsen der smides ud hjemmefra, eller de kan identificere sig med helten. Eventyrene handler ofte om en udviklingsrejse, hvor helten må gennemgå mange prøvelser og møde farer, men ofte får hjælp fra uventede sider, som for eksempel en gammel kone fra et træ.
Et centralt og trøstende element i folkeeventyr er, at de altid ender godt. Selvom der undervejs kan ske barske og skræmmende ting, ved barnet intuitivt, at historien vil finde en positiv afslutning. Dette giver barnet en forståelse for, at livet indeholder farer og vanskeligheder, men at der også er håb og mulighed for at overvinde dem. Eventyret bliver en håbefuld og trøstefuld beretning om, at det går helten godt til sidst. Det er dybt fascinerende for børn at se den figur, de identificerer sig med, klare alle genvordighederne. Derfor ønsker de at høre fortællingerne igen og igen. For hver gang de genhører eventyret, falder flere brikker på plads i deres forståelse. De lærer sig selv og deres verden bedre at kende, ikke gennem løftede pegefingre, men gennem en engagerende og meningsfuld fortælling.
Pædagoger som naturlige fortællere
Lene Brok mener, at pædagoger besidder et særligt talent for at fortælle historier. Hendes erfaring viser, at de ofte er bedre fortællere end for eksempel lærere eller bibliotekarer, som hun også har arbejdet med. Dette skyldes sandsynligvis pædagogernes evne til indlevelse og empati, deres dybe kendskab til børns udvikling og ikke mindst deres daglige relation til de specifikke børn, de arbejder med. Fordi pædagogerne kender børnene så godt, kan de vælge fortællinger, der passer til børnenes behov og interesser, og de kan endda bruge fortællingen til at hjælpe et eller flere børn med at bearbejde specifikke problematikker.
Selvom pædagoger har et naturligt talent, kan der stadig være barrierer for at kaste sig ud i den mundtlige fortælling. Hvis disse barrierer ikke overvindes, er oplæsning stadig en værdifuld aktivitet, og Lene Brok understreger, at oplæsning ikke er ringere end mundtlig fortælling. Men der er specifikke fordele ved at fortælle frem for at læse højt.
| Mundtlig fortælling | Oplæsning |
|---|---|
| Kan inkludere flere børn, også tosprogede | Kan være sværere for tosprogede at følge med i |
| Skaber en mere fortættet og personlig kontakt | Kontakt er mere formel og mindre direkte |
| Føles som om fortælleren taler direkte til hvert barn | Føles som om fortælleren læser op fra en bog til en gruppe |
| Kræver ikke en bog, kan ske spontant | Kræver en fysisk bog |
| Giver fortælleren frihed til at tilpasse sprog og tempo | Fortælleren er bundet af tekstens formuleringer |
Den tætte kontakt, der opstår, når pædagogen fortæller med sine egne ord, er unik. Hvert enkelt barn oplever, at historien bliver fortalt direkte til dem, hvilket fanger deres opmærksomhed og inddrager dem på et dybere plan end ved oplæsning.
Herlev-modellen: Et levende eksempel
Projektet i Herlev, der startede i 2003 som en del af ’Læselyst’-initiativet, står som et lysende eksempel på, hvordan man systematisk kan arbejde med at integrere fortælling i daginstitutioner. I samarbejde mellem børnebibliotekaren, tre institutioner og Lene Brok blev der etableret et netværk og startet børnehavebiblioteker. Kommunal støtte har muliggjort kurser i fortælling for pædagogerne og etablering af fortælleværksteder.

Projektet kulminerer årligt i en fortællefestival, arrangeret af de institutioner, der er blevet kendt for deres stærke ’fortælleprofil’. Erfarne ’fortællepædagoger’ deler deres viden og erfaringer med kolleger, hvilket sikrer en løbende udvikling og udbredelse af fortællekulturen. Lene Broks arbejde i Herlev har skabt en model, der nu vækker interesse i andre kommuner og institutioner, hvilket vidner om fortællingens anerkendte værdi i det pædagogiske felt.
Ofte stillede spørgsmål om eventyr og børn
Her besvarer vi nogle af de mest almindelige spørgsmål om eventyr og deres betydning for børn.
Hvad er den primære effekt af eventyr for børn?
Eventyr hjælper børn med at skabe orden i kaos, forstå verden og deres egne følelser. De stimulerer sprogudvikling, udvider ordforrådet og fremmer sproglig selvtillid. Derudover styrker de fantasien, selvværdet og evnen til at bearbejde vanskelige temaer på et symbolsk plan.
Hvorfor er folkeeventyr særligt gode til små børn?
Folkeeventyr passer godt til små børns magiske tankegang. Deres univers af symboler og arketyper taler direkte til barnets indre verden, og historiernes klare struktur og lykkelige slutninger giver tryghed og håb, selv når de omhandler farlige emner.
Hvordan kan fortælling bruges som et pædagogisk redskab?
Mundtlig fortælling kan bruges til at stimulere sprog, introducere nye emner, fremme nærvær og fordybelse. Det kan danne udgangspunkt for kreative aktiviteter som tegning, drama og bevægelse og hjælpe børn med at bearbejde følelser og problematikker.
Hvad er forskellen på eventyr og kunsteventyr?
Forskellen ligger primært i oprindelsen. Et folkeeventyr er en mundtlig fortælling, der er overleveret gennem generationer og ikke har en enkelt forfatter. Et kunsteventyr, som H.C. Andersens, er skrevet af én bestemt forfatter og findes oprindeligt i skriftlig form.
Kan oplæsning erstatte mundtlig fortælling?
Oplæsning er også værdifuld, men mundtlig fortælling har specifikke fordele. Den skaber en mere direkte og personlig kontakt, kan nemmere inkludere tosprogede børn, og giver fortælleren større frihed til at tilpasse historien til den specifikke gruppe børn.
At genopdage og værdsætte fortællingens kraft er en investering i børns sproglige, emotionelle og kognitive udvikling. Eventyr er ikke blot gamle historier; de er tidløse nøgler til at forstå sig selv og verden.
Kunne du lide 'Eventyr: Magien der former børns sind'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.
