Empowerment: Fra Afmagt til Handlekraft

Begrebet empowerment er centralt i mange sammenhænge, der handler om at styrke enkeltpersoner og grupper. I sin kerne handler empowerment om en proces, hvor mennesker bevæger sig fra en tilstand af afmagt eller manglende kontrol til en større grad af magt og indflydelse over deres egne livsvilkår.

Udviklingsenheden Mestring & Empowerment under Komiteen for Sundhedsoplysning arbejder specifikt med dette begreb. Deres arbejde fokuserer på at udvikle og implementere indsatser, der styrker individers og gruppers evne til at mestre deres hverdag. Udgangspunktet for deres tilgang er begrebet self-efficacy, som frit oversat handler om en persons tro på egne evner til at håndtere specifikke situationer og udfordringer. Ved at træne deltagerne i at anvende forskellige strategier til at mestre hverdagslivet, hjælper de dem med at opnå en oplevelse af større handlekraft og kontrol. De bliver, med andre ord, empowered.

Hvad er Empowerment Teori?

Sociolog og professor John Andersen fra Roskilde Universitet bidrager med en dybere teoretisk forståelse af empowerment. Han beskriver empowerment som en proces fra afmagt eller disempowerment til en større grad af magt over egne livsvilkår. Det er en proces, der gør mennesker i stand til og giver dem mulighed for at modvirke afmagt og manglende kontrol over deres livsbetingelser. Samtidig handler det om at udvikle kapacitet til at forandre både samfundet og sig selv.

I dette perspektiv ses velfærdsarbejde som en del af kampen for social retfærdighed. Det er en kamp mod diskrimination, fattigdom og social ulighed. Empowermentstrategier har historisk set ofte været forbundet med tredjeverdenslande, hvor NGO'er og lokalsamfund har været nødt til selv at udvikle velfærdsløsninger på grund af manglen på en veludbygget offentlig velfærdspolitik.

Empowerment i Dansk Kontekst

I de seneste årtier har empowermenttilgangen imidlertid også vundet indpas i Danmark. Den har fået en vis udbredelse inden for områder som omsorgsarbejde og socialt arbejde. Desuden ses tilgangen i dele af den frivillige sektor, herunder krisecentre, sundhedsfremme, arbejde med etniske minoriteter og socialt arbejde i udsatte boligområder.

Empowerment i praksis kommer også til udtryk, når interesseorganisationer for udsatte borgere mobiliserer og kæmper for deres medlemmers interesser. Eksempler på sådanne organisationer er de hjemløses landsorganisation SAND, Landsforeningen af Psykiatribrugere (LAP) og forskellige handicaporganisationer.

Empowermentperspektivet er primært relevant for borgerne, især de socialt udsatte. Men det omfatter også socialarbejdere og andre offentligt ansatte, der arbejder med at hjælpe udsatte borgere. I dagens velfærdsforvaltning, som ofte er præget af centralistisk styring og New Public Management-principper, oplever mange ansatte en følelse af afmagt i deres daglige arbejde. Overvindelsen af denne afmagt kan derfor ses som en fælles udfordring for både socialarbejdere og deres klienter. Velfærdsarbejdere kan sagtens tilslutte sig et empowermentperspektiv og indgå i alliancer med borgerne, selvom systemets rammer ikke altid gør det let. Empowermentstrategier kan udfoldes både indenfor og udenfor de offentlige institutioner, og gerne i et samspil mellem de to.

Forskellige Varianter af Empowerment

Empowermentbegrebet er ikke entydigt og bruges i vidt forskellige betydninger. Det kan spænde fra en neoliberalistisk og individualistisk tankegang om at "tage ansvar for dit eget liv" til en mere solidarisk og kollektiv, samfundsforandrende tankegang.

Begrebet er derfor omstridt og optræder i mindst tre hovedvarianter:

1. Den Nyliberalistiske Variant: Her handler empowerment primært om individers og familiers evne og vilje til at "tage kontrol over eget liv". Denne tilgang begrænser empowerment til en form for "life coaching" på individniveau. Den sætter ikke spørgsmålstegn ved eller mobiliserer mod de samfundsmæssige mekanismer og strukturer, der skaber ulighed og marginalisering.

2. Den Socialliberale Variant: Denne variant fokuserer på at reformere de eksisterende velfærdsinstitutioner. Den ønsker en højere grad af inddragelse af klienterne, som i denne sammenhæng ofte betegnes som brugere eller borgere. Grundlæggende stilles der dog ikke spørgsmål ved eller ønskes ændringer af de strukturer og levevilkår i samfundet, der producerer ulighed, disintegration, social eksklusion og manglende social rummelighed.

3. Den Samfundskritiske (Transformative) Variant: Denne tilgang er funderet i en dybere analyse af samfundsmæssige magtforhold. Den sætter fokus på bevidstgørelse og kollektiv handling i forhold til at ændre livsbetingelserne for underprivilegerede grupper. Det kritiske, samfundsforandrende empowermentperspektiv fremhæver dialektikken mellem levevilkår og rettigheder (de objektive livsbetingelser eller mulighedsstrukturerne) og ændringer i menneskers subjektive bevidsthed samt udviklingen af en kollektiv handlingskapacitet.

I den samfundskritiske udgave er empowerment et alternativ til den neoliberale kritik af velfærdsstaten, som ofte hævder, at sociale rettigheder fastholder ressourcesvage i en såkaldt "afhængighedskultur". Empowermenttilgangen er også et vigtigt supplement til en mere traditionel, juridisk/bureaukratisk velfærdsstatslig opfattelse, hvor borgeren ud fra objektive kriterier "passivt og oppefra" tildeles sociale rettigheder.

Empowerment som et Velfærdsmål

Empowermenttilgangen ser den individuelle og kollektive myndiggørelse og handleevne som et selvstændigt velfærdsmål. Dette mål kræver på én gang både ændringer i samfundets strukturer og ændringer i individers og gruppers bevidsthed. Sagt på en anden måde betragtes fælles velfærd som en central forudsætning for individuelt selvværd.

Sammenligning af Varianter

For at tydeliggøre forskellene mellem de tre hovedvarianter af empowerment, kan vi sammenligne deres primære fokus og mål:

Ofte Stillede Spørgsmål om Empowerment

Hvad er kernen i begrebet empowerment?

• Kernen er processen fra afmagt til øget magt og kontrol over eget liv. Det handler om at styrke individers og gruppers tro på egne evner (self-efficacy) og udvikle handlekraft.

Hvor bruges empowerment tilgangen i Danmark?

• Tilgangen bruges i omsorgsarbejde, socialt arbejde, frivillig sektor (krisecentre, sundhedsfremme), arbejde med etniske minoriteter og i udsatte boligområder. Den ses også i interesseorganisationer for udsatte grupper.

Er empowerment altid det samme?

• Nej, begrebet er omstridt og bruges i mindst tre forskellige varianter: den nyliberalistiske (individuelt fokus), den socialliberale (institutional reform) og den samfundskritiske (strukturel og kollektiv forandring).

Hvem har gavn af empowerment?

• Primært socialt udsatte borgere, men også socialarbejdere og offentligt ansatte, der oplever afmagt i deres arbejde. Det er relevant for alle, der søger større kontrol over deres liv og livsvilkår.

Hvad er forholdet mellem individuel og kollektiv empowerment?

• I det samfundskritiske perspektiv ses individuel og kollektiv empowerment som tæt forbundne. Myndiggørelse kræver både ændringer i samfundets strukturer og ændringer i individers og gruppers bevidsthed og evne til kollektiv handling. Fælles velfærd er en forudsætning for individuelt selvværd.

Kunne du lide 'Empowerment: Fra Afmagt til Handlekraft'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.