9 år ago
Når man åbner en gammel bog, kan man nogle gange finde et lille, kunstfærdigt mærke indklæbet på indersiden af bindet. Dette mærke er ofte mere end blot en simpel signatur; det er et vidnesbyrd om bogens historie og dens tidligere ejere. Dette personlige stempel kaldes et Ex Libris, et udtryk der stammer fra latin og betyder 'af (N.N.'s) bøger', altså 'tilhørende N.N.s bogsamling'. Det er et ejermærke, der på smukkeste vis forbinder bogen med den person, der har ejet den, og fortæller en historie om ejerskab og ofte om ejerens personlighed eller interesser gennem motivvalget.
Oprindeligt var et ejermærke i en bog så simpelt som bogejerens navn skrevet direkte i bogen, måske efterfulgt af ordene 'Ex libris NN'. Men med tiden udviklede skikken sig til at blive en sand kunstform. Omkring 1500-tallet begyndte bogejere i Frankrig og Tyskland at anvende mere dekorative metoder til at markere deres ejerskab. Dette involverede enten at få ejermærket præget på ydersiden af bogen, en teknik kendt som Supralibros, eller at indklæbe små papirsetiketter – de egentlige Ex Libris – på indersiden af bindet.
Ex Libris' Historie og Udvikling
De tidlige indklæbede Ex Libris var ofte små tryk, enten kobberstukne eller xylograferede. De bar typisk ejermandens våben, devise (et motto) eller navn, ofte indrammet af kunstneriske slyngninger eller ornamenterede indfatninger. Denne praksis tillod en personliggørelse af bogen, der gik langt ud over den simple navneskrivning. Det blev en måde at udtrykke identitet, status og smag på.
Store kunstnere i renæssancen bidrog til udviklingen af Ex Libris-kunsten. Navne som Albrecht Dürer, Lucas Cranach (den ældre) og Jost Amman er kendt for at have tegnet Ex Libris, hvilket understreger den kunstneriske værdi, der tidligt blev tillagt disse ejermærker.
Ex Libris i 1600- og 1700-tallet
Fra midten af 1600-tallet blev skikken med at bruge Ex Libris meget almindelig i Frankrig. Den blomstrede især i 1700-tallet, som ofte betragtes som en guldalder for Ex Libris. Rokokotiden med dens elegante stil inspirerede mange dygtige tegnere og kobberstikkere til at skabe sindrige og nydelige Ex Libris. Kunstnere som François Boucher, Hubert François Gravelot, Charles Dominique Eisen, Charles Nicolas Cochin, Jean Michel Moreau og Augustin de Saint-Aubin er eksempler på mestre, der tegnede disse smukke mærker. I Tyskland var Daniel Niklaus Chodowiecki samtidig aktiv med at komponere ejermærker.
Genopblomstring og Ex Libris i Danmark
Omkring 1850 oplevede interessen for Ex Libris en fornyelse, efter en periode hvor de havde været mindre udbredt. Flere begyndte at samle på ældre Ex Libris og bestille eller komponere nye. I Danmark var trykte Ex Libris sjældne i 1700-tallet; kun få samlere som Henrik Hielmstierne og biskop Peder Hersleb havde dem. Derimod var det mere almindeligt i Danmark at få sit våben præget på ydersiden af bindet (Supralibros), hvilket ses hos kongerne, adelen, Frederik Walter og især Bolle Willum Luxdorph.
Hen imod 1900 kom Danmark for alvor med på Ex Libris-bølgen. Navnlig kunstnere som Hans Tegner og Thorvald Bindesbøll tegnede adskillige Ex Libris, der stadig beundres i dag.
Organisationer og Samlinger
Interessen for Ex Libris førte til dannelsen af særlige selskaber dedikeret til studiet, indsamlingen og fremme af Ex Libris-kunsten. I udlandet, for eksempel i Tyskland, blev sådanne selskaber oprettet. I Danmark blev Dansk Exlibris Selskab grundlagt i 1941. Dette selskab spiller en vigtig rolle i at bevare og udbrede kendskabet til Ex Libris.
En af de mest betydningsfulde samlinger af Ex Libris findes på Frederikshavn Kunstmuseum. Denne samling er en af de få museumssamlinger af Ex Libris i Europa og rangerer blandt de største i verden. Den vidner om Ex Libris' betydning som både historisk dokument og kunstværk. Danske kunstnere som Johannes Larsen har også bidraget til Ex Libris-kunsten, og deres værker kan findes i samlinger som den i Frederikshavn.
Supralibros: Mærket på Ydersiden
Ud over de indklæbede Ex Libris findes der også ejermærker, der er præget direkte på bogens ydre bindflade eller ryg. Disse mærker, ofte udført i guldtryk, blindtryk eller sølv, kaldes Supralibros eller Superexlibris. De tjener samme formål – at markere ejerskab – men adskiller sig i placering og teknik fra de indklæbede papirmærker.
Bogejermærker i forskellige former har eksisteret længe før opfindelsen af bogtrykkerkunsten af Gutenberg i midten af 1400-tallet. I middelalderens håndskrifter var der ofte dedikeret plads på de indledende sider til, at kongelige, fyrstelige og adelige bogsamlere kunne få deres bogejermærke eller initialer indmalet. Motiverne i disse tidlige, håndmalede mærker var næsten altid inspireret af våbenskjolde, ofte suppleret med allegoriske figurer som engle, løver, enhjørninger og ridderhjelme. Heraldiske Ex Libris (og tidlige malede mærker) er derfor vigtige historiske kilder, der kan give indsigt i ejerens slægt og status.
Nogle bogsamlere fik, som nævnt under Supralibros, deres mærker trykt med stempler i blindtryk, sølv eller guld på bogens ydre bindflade eller rygfelt. Et berømt eksempel er den franske bogsamler Jean Grolier (1479-1565), der fik en linje præget i blindtryk nederst på forsiden af sine bind med teksten "Io. Grolierii et amicorum", hvilket betyder 'tilhører mig Grolier og (mine) venner'. Denne frase understreger ikke kun ejerskab, men også en generøsitet eller deling af bogsamlingen.
Kendte Kunstnere og deres Bidrag
Gennem tiden har mange kendte malere og andre kunstnere viet deres talent til at skabe Ex Libris. Udover de allerede nævnte renæssance- og rokokokunstnere, har også nyere kunstnere sat deres præg på Ex Libris-kunsten. I Danmark tæller dette navne som Joakim Skovgaard, Thorvald Bindesbøll (igen nævnt, hvilket understreger hans betydning) og Kristian Kongstad, som er blevet berømte, delvist takket være deres bidrag til Ex Libris-kunsten.
Spørgsmål og Svar om Ex Libris
Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om Ex Libris:
- Hvad betyder Ex Libris på dansk?
Ex Libris kommer fra latin og betyder 'af (N.N.'s) bøger' eller 'tilhørende N.N.s bogsamling'. På dansk kaldes det et ejermærke i en bog. - Hvorfor brugte man Ex Libris?
Ex Libris blev brugt til at markere ejerskab over en bog. Ud over det praktiske formål med at identificere ejer, blev det også en måde at udtrykke personlighed, status og kunstnerisk smag på. - Hvornår startede man med at bruge Ex Libris?
Bogejermærker i forskellig form kendes helt tilbage fra middelalderens håndskrifter, altså før bogtrykkerkunsten. Trykte og indklæbede Ex Libris i den form, vi ofte kender dem, begyndte at blive udbredt omkring 1500-tallet i Europa. - Hvad er forskellen på Ex Libris og Supralibros?
Ex Libris er typisk et trykt papirmærke, der indklæbes på indersiden af bogens bind. Supralibros (eller Superexlibris) er et ejermærke, der er præget – ofte i guld, sølv eller som blindtryk – direkte på ydersiden af bogens bind (forsiden, bagsiden eller ryggen). - Findes der museer med samlinger af Ex Libris?
Ja, der findes museumssamlinger af Ex Libris. En af de mest kendte og største i verden er samlingen på Frederikshavn Kunstmuseum i Danmark.
Ex Libris er således mere end bare et mærke; det er et stykke kulturhistorie og kunst, der vidner om bøgernes og deres ejeres rejse gennem tiden.
Kunne du lide 'Bogens Sjæl: Om Ex Libris'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Bøger.