Bag Edderkoppens Net i København 1949

DR TV-Dramas anmelderroste serie, Edderkoppen, tager os med tilbage til et fascinerende og turbulent kapitel i Danmarks historie: efterkrigstidens København i 1949. Det er en tid præget af dybe kontraster – på den ene side en nation, der forsøger at genopbygge sig selv og bevæge sig mod mere velordnede tider, og på den anden side et samfund, hvor sporene efter besættelsestidens lyssky forretninger og den midlertidige politiløshed stadig er tydelige. Vareknaphed og rationering er en del af hverdagen, hvilket skaber et frodigt grundlag for sortbørshandel, fup og fiduser, lovløshed og korruption. Midt i dette kaos finder vi en ung, idealistisk journalist, der sætter sig for at afsløre byens mørke hemmeligheder.

Seriens kerne er den unge journalist Bjarne Madsen fra avisen Social-Demokraten. Bjarne drives af et brændende ønske om at afdække sandheder, der virkelig har betydning for samfundet. Hans ambitioner får for alvor næring, da han på værtshuset Kronborg modtager et tip om omfattende organiseret kriminalitet. Dette tip bliver startskuddet til hans personlige jagt på at optrævle et indviklet, forbryderisk net – et net så stort og indflydende, at det i folkemunde får navnet 'Edderkoppen'. Han vil finde selve 'edderkoppen', centrum for al kriminaliteten. Men Bjarnes vej er brolagt med udfordringer. Som den yngste på redaktionen må han affinde sig med at dække mindre prestigefyldte historier som jubilæer og generalforsamlinger. Hans mere erfarne kolleger, herunder den respekterede kriminalrapporter H.C. Vissing og chefredaktør Taulov, ser skeptisk på hans metoder. De opfatter hans tilgang som sensationslysten 'revolverjournalistik' og mener, at han forveksler det rolige København med en amerikansk gangsterby som Chicago.

Jagten på Sandheden i Efterkrigstidens Mørke

Bjarnes ihærdighed fører ham dybere ind i Københavns underverden. Han møder Væsel, en informant med forbindelser til sortbørsmiljøet. Væsel tager Bjarne med til et pakhus, hvor han forhandler varer med en mand ved navn Arthur. Bjarne forsøger at dokumentere aktiviteten ved at tage billeder, men bliver opdaget, jagtet og tæsket af to mænd, Ramsing og Pedersen, som viser sig at være politibetjente. De konfiskerer hans filmrulle. Tilbage på avisen forsøger Bjarne at få H.C. Vissing med på sagen, men Vissing er tilbageholdende. Skæbnen griber dog ind, da Bjarne ved et tilfælde tager telefonen på Vissings kontor og modtager et tip om to lig, der er skyllet i land ved Øresund. Ved en forveksling med kriminalpolitiet lykkes det Bjarne at se ligene, før de rigtige betjente – Ramsing og Pedersen – dukker op. Han når at observere, at ansigterne på begge lig er fjernet, og at den ene mand bærer en frakke fra varehuset Oxford House.

Samtidig med sin efterforskning bliver Bjarne bedt om at interviewe Georg Vanbjerg, direktøren for netop Oxford House, i forbindelse med en bog, Vanbjerg har udgivet. Under besøget i varehuset møder Bjarne tilfældigt den nye filmstjerne Kitty Gordan. På et pressemøde på Politigården, hvor Bjarne deltager sammen med Vissing, afviser kriminalinspektør Gordan, at der er noget usædvanligt ved ligfundene. Dette bestyrker Bjarnes mistanke om, at politiet dækker over noget. Han kommer på sporet af Svend Åge Hjalmar, en mand der tilsyneladende trækker i trådene i byens kriminelle underverden. Ved hjælp af Væsel får Bjarne adgang til en privat fest hos Hjalmar, hvor han møder Lilian Olsen, hvis mand Volmer er forsvundet.

Bjarnes efterforskning begynder langsomt at give resultater, og han får en vis opbakning fra H.C. Vissing. De aftaler med Væsel, at han skal forsøge at identificere chaufføren, der kørte Volmer Olsen og Rudolph Novak til fiskerbåden, før de angiveligt blev myrdet. Væsel beskriver denne information som 'at finde guld'. Samtidig vender Bjarnes storebror, Ole, hjem fra USA med 25.000 dollars, som han vil bruge på at åbne en jazzklub. Ole kommer i kontakt med Hjalmar for at få vekslet sine dollars og køber en bygning til sin 'Harlem Club'. Desværre får Bjarne en tragisk besked: Væsel er fundet hængt i sin lejlighed, kort efter at han havde signaleret, at han havde fundet den vigtige information.

Historien tager en ny drejning, da Hjalmar meddeler Ole, at nogle af hans dollars var falske, og at Ole nu skylder ham 25.000 kr. Hjalmar tvinger Ole til at hjælpe med at losse et parti indsmuglede biler fra et skib. Bjarne og Vissing overvåger operationen og tager billeder. Afsløringen kommer på forsiden af avisen dagen efter, hvilket fører til, at politibetjent Pedersen begår selvmord.

Karaktererne i Edderkoppens Net

Serien tegner et levende portræt af en række figurer, hvis skæbner flettes sammen i efterkrigstidens København:

• Bjarne Madsen: Den unge, idealistiske journalist, der modigt kaster sig ud i en farlig efterforskning for at afsløre byens mørke sider. Hans utrættelighed og trang til retfærdighed driver plottet frem.
• Svend Åge Hjalmar: Den mystiske og magtfulde figur, der menes at styre den kriminelle underverden. Han er 'edderkoppen' i seriens titel, centrum for det net af sortbørshandel og korruption, som Bjarne forsøger at optrævle.
• H.C. Vissing: Den ældre, erfarne kriminalreporter, der repræsenterer en mere traditionel tilgang til journalistik, baseret på tillid til politiet. Han er i starten skeptisk over for Bjarnes metoder, men bliver gradvist inddraget i sagen.
• Væsel: Informanten fra sortbørsmiljøet, der hjælper Bjarne med tips. Hans skæbne understreger farerne ved at bevæge sig i Hjalmars netværk.
• Ramsing og Pedersen: De korrupte politibetjente, der er involveret i Hjalmars aktiviteter. De repræsenterer den dybe infiltration af kriminalitet i systemet.
• Ole Madsen: Bjarnes bror, der uforvarende bliver trukket ind i Hjalmars verden på grund af sine forretningsplaner.

Disse karakterer, både de fiktive og dem inspireret af virkeligheden, befolker et København, der sjældent er set på film eller TV med denne grad af detalje og råhed. Serien skildrer en by, hvor moralen er udhulet, og hvor grænserne mellem lovligt og ulovligt, ret og uret, er flydende.

Edderkoppen: Fiktion Inspireret af Virkelighed

Et af de mest fascinerende aspekter ved Edderkoppen er dens forbindelse til virkelige historiske begivenheder. Serien er løst baseret på den såkaldte 'Edderkopsag' fra efterkrigstiden i Danmark. Svend Aage Hjalmars karakter er inspireret af to virkelige personer, Svend Aage Hasselstrøm og Johannes Linde, der begge havde tætte forbindelser til den omfattende sortbørshandel i København i årene efter krigen. Hasselstrøm beskrives i en lektørudtalelse som en barsk svindler, der af og til også kunne virke næsten sympatisk, og som var centrum for en sortbørsvirksomhed med rødder tilbage til besættelsestiden.

Sagen, der optrævledes i 1951, afslørede en omfattende infiltration af politiet, hvor betjente angiveligt stod vagt under indbrud, fjernede bevismateriale og modtog betaling i form af fester og gaver. Ud over Hasselstrøm og Linde nævnes også cykelhandleren 'Fede Ejner' som medvirkende i disse lyssky affærer. En væsentlig grund til sagens afsløring var to journalister, Anders B. Nørgaard og Poul Dalgaard, hvis 'borende artikler' udgjorde et tidligt eksempel på kampagnejournalistik i Danmark. Selvom serien trækker på disse historiske kilder og begivenheder, er det vigtigt at understrege, at Edderkoppen er en fiktiv dramatisation. Karaktererne og de specifikke begivenheder, som de skildres i serien, er opdigtede, selvom de altså er inspireret af virkeligheden. Serien bruger de historiske rammer til at fortælle en medrivende krimihistorie om magt, korruption og jagten på sandheden.

Sortbørshandlens Betydning i Efterkrigstiden

For at forstå Edderkoppen fuldt ud er det nødvendigt at kigge nærmere på den historiske kontekst, nemlig sortbørshandlen i efterkrigstidens Danmark. Besættelsestiden og de umiddelbare år derefter var præget af stor vareknaphed. Mange dagligvarer, tøj, benzin og andre fornødenheder var rationeret, hvilket betød, at borgerne kun kunne købe begrænsede mængder med rationeringsmærker. Dette skabte et enormt incitament til en illegal handel, hvor varer kunne købes uden mærker til overpriser – sortbørshandlen. Denne handel var ikke kun begrænset til småvarer; den omfattede også større forretninger med eksempelvis biler, sprut og cigaretter, varer der var særligt eftertragtede efter års afsavn. Sortbørshandlen blev en paralleløkonomi, der gav enorme profitter til de bagmænd, der kunne skaffe varerne, ofte gennem smugling eller tyveri. Den skabte også grobund for kriminalitet og, som Edderkoppen illustrerer, korruption på højt niveau, da store pengesummer var i omløb, og politiet kæmpede med troværdighed og ressourcer efter besættelsestiden og oprettelsen af det midlertidige Krisepoliti.

Hvem Skabte TV-Serien Edderkoppen?

TV-serien Edderkoppen er en produktion fra DR TV-Drama, som er kendt for at skabe store, ambitiøse dramaserier. Selvom den er inspireret af den virkelige 'Edderkopsag', er serien et originalt værk skabt til fjernsynsmediet. Den lektørudtalelse, der henvises til i det medfølgende materiale, omtaler en bog om sagen, skrevet af en journalist, som var emnet for en kommende tv-serie. Dette indikerer, at en bog om de virkelige begivenheder kan have tjent som inspiration eller baggrundsmateriale for serien, men det betyder ikke nødvendigvis, at bogens forfatter også er manuskriptforfatter til TV-serien. TV-serien Edderkoppen er et resultat af DR TV-Dramas kreative team, der har dramatiseret de historiske elementer til en fængslende serie.

Titlens Symbolik: Fra Forbrydernet til Biologi

Seriens titel, Edderkoppen, er en stærk metafor for det komplekse og indviklede netværk af kriminalitet og korruption, som Bjarne Madsen forsøger at optrævle. Ligesom en edderkop sidder i centrum af sit spind og styrer fangsten, sidder Svend Åge Hjalmar angiveligt i centrum af sit kriminelle netværk og styrer den illegale handel og de lyssky aftaler.

Spørgsmålet 'Hvorfor har Edderkoppen 8 ben?' leder dog tankerne hen på den biologiske edderkop, dyret, som metaforen er hentet fra. Det er interessant at skelne mellem den kriminelle 'edderkop' i serien og den ægte vare. En biologisk edderkop (Araneae) er et spindlere, der tilhører klassen Arachnida. I Danmark findes omkring 500 arter af edderkopper. Edderkopper er kendetegnet ved at have otte ben, der alle er fastgjort til edderkoppens forkrop. Deres krop består af to hoveddele: forkroppen (cephalothorax) og bagkroppen (abdomen), forbundet af en tynd stilk. På forkroppen sidder ud over benene også edderkoppens kæber med giftkirtler samt palperne, der bruges til at føle, smage og parre sig. At edderkoppen har otte ben er altså et fundamentalt biologisk træk ved denne dyregruppe, i modsætning til insekter, der har seks ben. Edderkoppens ben er desuden udstyret med særlige hår og kløer, der gør dem i stand til at bevæge sig på næsten alle overflader, inklusive lofter. Den biologiske edderkops spind er et utroligt stærkt materiale, stærkere end kevlar målt på vægt, og bruges primært til at fange bytte – ligesom den kriminelle 'edderkops' net bruges til at fange og kontrollere sine ofre og medskyldige.

Sammenligning: Fiktion vs. Virkelighedens Forbilleder

Mens Edderkoppen er en fiktiv serie, trækker den tydeligt på virkelige hændelser og personer fra 'Edderkopsagen'. Her er en kort sammenligning:

Denne sammenligning viser, hvordan serien dygtigt bruger de historiske rammer som fundament for sin dramatiske fortælling, selvom den tager sig kunstneriske friheder.

Ofte Stillede Spørgsmål om Edderkoppen

Er TV-serien Edderkoppen en sand historie?

Nej, serien er en fiktiv dramatisering. Den er dog inspireret af virkelige begivenheder og personer fra 'Edderkopsagen', en stor kriminalsag om sortbørshandel og politi-korruption i efterkrigstidens København.

Hvem er 'Edderkoppen' i serien?

I serien er 'Edderkoppen' navnet på det kriminelle netværk og den centrale, magtfulde figur Svend Åge Hjalmar, der styrer netværket.

Hvem er Svend Åge Hjalmar baseret på?

Karakteren Svend Åge Hjalmar er løst baseret på de virkelige sortbørsbagmænd Svend Aage Hasselstrøm og Johannes Linde.

Hvor og hvornår foregår serien?

Serien foregår i København i 1949, i årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig.

Hvad er sortbørshandel, som skildres i serien?

Sortbørshandel var illegal handel med varer, der var rationeret eller svære at skaffe lovligt i efterkrigstiden på grund af vareknaphed. Det var en måde at omgå rationeringssystemet på.

Var politiet virkelig korrupt i den periode?

Ja, den virkelige 'Edderkopsag' afslørede en betydelig grad af korruption inden for politiet, hvor visse betjente var involveret med eller tog imod bestikkelse fra de kriminelle.

Hvorfor hedder serien 'Edderkoppen'?

Titlen refererer til metaforen om et stort, indviklet netværk af kriminalitet og korruption, der styres af en central figur – 'edderkoppen'.

Hvorfor har en edderkop 8 ben?

Den biologiske edderkop har 8 ben, fordi den tilhører klassen spindlere (Arachnida), som er kendetegnet ved dette antal ben, der sidder på forkroppen. Dette er en biologisk kendsgerning, der adskiller edderkopper fra insekter.

Edderkoppen er mere end bare en krimiserie; den er et fascinerende historisk portræt af en by og en tid, hvor samfundets fundament vaklede, og hvor modige individer kæmpede for at bringe sandheden frem i lyset. Gennem Bjarnes øjne får vi et indblik i de mørke strømme, der flød under overfladen i det tilsyneladende fredelige København, og de personlige omkostninger, der var forbundet med at udfordre den etablerede orden og de magtfulde mænd bag nettet.

Kunne du lide 'Bag Edderkoppens Net i København 1949'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.