Drivhusets Skatte: Mere End Tomater

Drømmen om et drivhus er for mange haveejere en kilde til glæde og forventning, især når foråret banker på døren. Et drivhus tilbyder en unik mulighed for at forlænge vækstsæsonen og skabe et beskyttet miljø, hvor planter kan trives optimalt. Men et drivhus er langt mere end blot et sted at dyrke de sædvanlige tomater og agurker. Det åbner op for en verden af muligheder, herunder dyrkning af lækre frugter og aromatiske krydderurter, der kan berige din madlavning og dine smagsoplevelser. Udover at være et produktionssted udvikler mange drivhuse sig også til at blive hyggelige opholdsrum, hvor man kan nyde naturen i al slags vejr.

I et drivhus kan du skabe et klima, der passer til en bred vifte af planter, som måske ellers ville have svært ved at klare sig under danske vejrforhold. Dette gælder især for planter, der stammer fra varmere himmelstrøg. Ved at udnytte drivhusets beskyttelse kan du opnå et større udbytte og endda eksperimentere med mere eksotiske sorter. Selvom nogle af de mere eksotiske planter kræver lidt mere opmærksomhed end de robuste grøntsager, skal du ikke lade dig skræmme – resultaterne kan være utroligt belønnende.

Top 5 Frugter til Drivhuset

Dyrkning af frugter i drivhuset kan være utroligt givende. Forestil dig at kunne plukke dine egne søde og saftige frugter direkte fra træet eller ranken. Selvom nogle frugttræer og -planter kræver lidt mere pleje end de mere almindelige grøntsager, er resultatet ofte besværet værd i form af smag og friskhed. Her er vores bud på fem populære frugter, der trives godt i et drivhus og kan give en eksotisk følelse i din have:

1. Ferskner

Ferskner er indbegrebet af sommer med deres søde og læskende smag. De er ideelle som et forfriskende mellemmåltid på en varm dag. Ferskentræer kan dyrkes succesfuldt i et drivhus. Nogle sorter, som for eksempel dværgferskenen, er små planter, der egner sig godt til krukker. Disse krukkeplanter kan om sommeren stå ude, hvor de kan nyde godt af den friske luft og sol, men skal beskyttes mod frost om vinteren ved at placeres i et drivhus eller et orangeri. Det er vigtigt at beskytte ferskentræer mod frost for at undgå sygdommen ferskenblæresyge, som kan være ødelæggende for træet. Hvis træet vokser sig for stort, kan det nemt beskæres for at passe ind i drivhusets rammer.

2. Nektariner

Nektariner minder meget om ferskner og er ligeledes fantastiske at dyrke i drivhuset. De er kendt for at være meget hårdføre planter under de rette forhold. Ligesom ferskner er nektariner følsomme over for frost, som kan føre til udviklingen af ferskenblæresyge. Sørg derfor for, at nektarintræet er beskyttet mod lave temperaturer, især om vinteren. Hvis træet vokser sig for stort til drivhuset, kan det let beskæres for at holde det i en passende størrelse, hvilket gør det muligt at dyrke dem selv i et mellemstort drivhus.

3. Kiwier

Kiwier er en anden spændende frugt, der kan trives i et drivhus og tilføje et eksotisk element til din dyrkning. Kiwiplanten kræver dog typisk god plads, især i bredden og højden, for at udvikle sig optimalt, da det er en klatreplante. Den passer derfor bedst til et drivhus af en rimelig størrelse. Hvis du har et mindre drivhus, behøver du dog ikke opgive drømmen om at dyrke frugter. Du kan i stedet overveje minikiwien, også kendt som stikkelsbærkiwi. Denne slægtning til den almindelige kiwi har en svagere vækst, producerer mindre frugter (der kan spises med skræl) og har en kortere udviklingstid, hvilket gør den mere egnet til begrænset plads og kortere sæsoner.

4. Vindruer

Vindruer er en ægte klassiker i både udhuse og drivhuse i Danmark. De er ikke kun smukke at se på med deres frodige ranker og klaser af bær, men de giver også en dejlig, nem snack lige fra planten eller et sødt bidrag til en frisk frugtsalat på en varm sommerdag. Vindruer er måske den mest populære flerårige plante i drivhuset, og der findes adskillige hårdføre sorter, der egner sig godt til det danske klima, når de får drivhusets beskyttelse. Vindruer kræver dog en del plads i drivhuset – og særligt i højden, da vinrankerne klatrer opad. Det er også nødvendigt at beskære vinranken systematisk for at sikre god vækst, luftcirkulation og et godt udbytte af frugter.

5. Citrusfrugter

Overraskende for mange kan en bred vifte af citrusfrugter også dyrkes i et drivhus. Dette inkluderer alt fra søde appelsiner og meloner til sure citroner og limefrugter. En af de store fordele ved at dyrke citrus i drivhuset er, at de kan modstå selv ret koldt vejr, når de står beskyttet, hvilket betyder, at du potentielt kan nyde frisk citrusfrugt på kolde vinterdage, hvor haven ellers ligger brak. Citrusplanter tilføjer et eksotisk præg til drivhuset og belønner dig med duftende blomster og velsmagende frugter over en lang periode.

Top 5 Krydderurter til Drivhuset

Krydderurter er utroligt populære i drivhuset, og med god grund. De kræver ofte mindre plads end større planter og giver dig mulighed for at spare penge ved at dyrke dine egne friske urter året rundt, langt væk fra supermarkedets priser. Drivhuset skaber de ideelle betingelser for mange forskellige urter, der nyder godt af den stabile temperatur og beskyttelse. Her er fem særligt populære valg, der er nemme at have succes med:

1. Basilikum

Duften af frisk basilikum er uimodståelig og bringer tankerne hen på syden. Basilikum er uundværlig i mange retter, især i det italienske køkken, hvor den bruges til pasta, pizza, kødsovs og pesto. Basilikum trives bedst, når den får rigeligt med vand og varme. Hvis du har begrænset plads, kan du udnytte jorden mellem dine tomatplanter, da basilikum trives godt her og endda kan siges at gavne tomaterne. For at få det bedste udbytte og en busket plante skal du huske at knibe topskuddene af, så snart de begynder at sætte sig, hvilket fremmer væksten af sideskud.

2. Persille

Persille er en grundpille i det danske køkken og kan nemt dyrkes i drivhuset året rundt. Ved at plante persille i en potte får du stor fleksibilitet. Du kan nemt flytte potten ud i haven om sommeren, hvor den kan nyde godt af det fri og sol, og om vinteren kan du stille den ind i drivhuset for at beskytte den mod frost. Dette sikrer, at du altid har frisk persille lige ved hånden til garniture, saucer eller varme retter.

3. Citronmelisse

Citronmelisse er en hårdfør, flerårig krydderurt, der ligesom persille stortrives i et drivhus. Den er kendt for sin friske, citronagtige duft og smag, der er perfekt til te, desserter eller som smagsgiver i diverse retter. Den kan plantes udendørs om sommeren, og det anbefales at klippe den ned i september for at forberede den til vinteren. Citronmelisse er dog sejlivet og kan også overleve vinteren indenfor i et drivhus eller endda i en solrig vindueskarm i boligen, hvilket gør den til en taknemmelig urt at have og nem at overvintre.

4. Timian

Timian er endnu en aromatisk krydderurt, der passer godt til drivhusmiljøet, selvom den også trives udendørs. Timian elsker sol, og dens aromatiske stoffer, som giver den karakteristiske smag og duft, bliver kraftigere, når den får masser af sollys. Derfor er det en god idé at plante timian ud i haven eller stille timian i potter udendørs i sommermånederne, så den kan suge sol. Når kulden sætter ind, kan potterne flyttes ind i drivhuset for overvintring. Timian er ideel til kødretter, supper og saucer.

5. Oregano

Oregano er kendt for at være en særligt hårdfør krydderurt, hvilket gør den nem at have succes med i både haven og drivhuset. Der findes mange forskellige sorter af oregano, hver med sine nuancer i smag og vækst, fra mild til pebret. Oregano kan med fordel stå ude i potter i sommerhalvåret, hvor den trives i sol og varme, men den har godt af at blive beskyttet mod frost i drivhuset om vinteren for at sikre dens overlevelse og tidlige vækst om foråret. Dens robusthed gør den til et pålideligt valg for både nye og erfarne drivhusejere, og den er uundværlig i det græske og italienske køkken.

Hvorfor trives nogle planter bedre i drivhus end andre?

Planter har forskellige behov for lys, varme, fugtighed og beskyttelse for at kunne vokse og udvikle sig optimalt. Et drivhus er designet til at skabe et mere kontrolleret og ofte varmere klima end det, der findes udendørs. Den lukkede struktur holder på varmen og beskytter mod vind, regn og frost, hvilket skaber et mikroklima, der er ideelt for visse plantetyper. Dette gør drivhuset særligt velegnet til planter, der oprindeligt stammer fra varmere egne, og som måske ikke ville kunne overleve en kold dansk vinter ude i haven eller som simpelthen har brug for mere varme for at modne deres frugter eller krydderurter. Derfor vælger mange at have de mere sarte eller eksotiske planter i drivhuset, hvor de kan trives.

Udover at beskytte mod kulde og frost kan et drivhus også bruges til at forlænge vækstsæsonen betydeligt, både i foråret og efteråret. Ved at starte tidligt i foråret og lade planterne blive længere i efteråret, ofte ved at flytte pottede planter ind i drivhuset i sensommeren eller efteråret, kan du give dem ekstra tid til at modne eller fortsætte med at producere frugter eller blade. Det er dog vigtigt at huske, at der er forskel på drivhuse. Et almindeligt, uisoleret drivhus kan ikke nødvendigvis holde frosten helt ude på de koldeste vinternætter. Hvis du har planter, der slet ikke tåler frost, skal du enten have et frostsikret, isoleret eller endda opvarmet drivhus for at være sikker på, at de overlever vinteren. Valget af drivhustype afhænger derfor af, hvilke planter du ønsker at dyrke, og hvor lang en sæson du ønsker at have.

Trends og tendenser – drivhuse er ikke kun til grøntsager

I de seneste år har der været en markant ændring i, hvordan mange opfatter og bruger deres drivhus. Det er ikke længere kun et rent praktisk rum dedikeret til intensiv grøntsagsdyrkning. Flere og flere ser drivhuset som en forlængelse af boligen og haven – et hyggeligt værested, hvor man kan slappe af, socialisere og nyde omgivelserne i et behageligt klima uanset vejret udenfor.

Denne tendens betyder, at drivhuse i stigende grad indrettes med mere end bare planterækker. Man ser ofte blomster, dekorative nipsting, komfortable møbler og hyggekroge, der inviterer til ophold. Drivhuset bliver et sted, hvor man kan invitere gæster til kaffe og kage i grønne omgivelser, eller hvor man selv kan trække sig tilbage med en kop te og en god bog i fredelige, grønne omgivelser, selv når temperaturen udenfor er lav. Du kan nemt forvandle dit drivhus til et behageligt opholdsrum ved at tilføje et lille cafesæt, en komfortabel stol eller personlige genstande, der skaber hygge og personlighed. Gamle potter, små borde, lanterner eller arvestykker som en madam blå-kedel kan alle bidrage til at give drivhuset karakter og gøre det til et personligt fristed, der afspejler din stil og smag.

Byggetilladelse og BBR – Hvad skal du vide?

Drømmen om et drivhus indebærer også praktiske overvejelser, herunder regler for byggeri. Inden du investerer i og opfører dit drømmedrivhus, er det afgørende at sætte sig ind i, om projektet kræver en byggetilladelse. Reglerne kan være komplekse og afhænger af flere faktorer, herunder størrelse og placering på din grund.

Kræver et drivhus byggetilladelse?

Om du skal ansøge kommunen om en byggetilladelse til dit drivhus afhænger primært af størrelsen på drivhuset i sig selv og det samlede areal af alle småbygninger på din ejendom. Småbygninger omfatter typisk skure, carporte, udhuse og netop drivhuse.

Den generelle regel er, at et drivhus under 50 kvadratmeter ikke kræver byggetilladelse, forudsat at det samlede areal af alle småbygninger på grunden – hvilket inkluderer eventuelle eksisterende skure, carporte, udhuse samt det nye drivhus – ikke overstiger 50 kvadratmeter. Hvis det samlede areal af småbygninger på din grund overstiger 50 kvadratmeter, skal du søge byggetilladelse, selvom dit nye drivhus i sig selv er mindre end 50 kvadratmeter. Et drivhus, der er større end 50 kvadratmeter, kræver altid en byggetilladelse, uanset de øvrige småbygninger på grunden. Det er vigtigt at beregne det samlede areal nøjagtigt, før du påbegynder projektet. Selvom et projekt ikke kræver byggetilladelse, skal det stadig overholde bestemmelserne i bygningsreglementet, herunder afstandskrav til skel og andre bygninger, samt krav til konstruktion og materialer.

Regler ved drivhus monteret på boligen

Hvis du planlægger et drivhus, der skal sidde fast på dit hus, bliver reglerne lidt mere nuancerede, da et sådant projekt kan blive betragtet som en tilbygning til boligen, hvilket kan have yderligere krav. Et drivhus, der er monteret på husets ydervæg, men som har sin egen separate tagflade, kræver som udgangspunkt ikke byggetilladelse, medmindre det samlede areal af småbygninger overstiger 50 kvadratmeter, som nævnt tidligere. Men hvis drivhuset og boligen deler samme tagflade – altså er integreret i husets tagkonstruktion – så betragtes det altid som en del af boligen, og dette udløser altid et krav om byggetilladelse. Integrerede drivhuse skal leve op til samme krav som andre tilbygninger.

Drivhus vs. Orangeri

Der findes også en vigtig skelnen mellem et drivhus og et orangeri i bygningsreglementets øjne, som kan have betydning for reglerne. Et drivhus bruges primært til dyrkning af planter og behandles derfor regelsæt-mæssigt på linje med andre småbygninger som skure og udhuse. Et orangeri derimod er primært beregnet til personophold og betragtes som en udestue eller en vinterhave. Denne definition har betydning, da energikravene i bygningsreglementet kan blive relevante for dit "drivhus", hvis kommunen vurderer, at det reelt er et orangeri – især hvis det planlægges som opvarmet. Om et orangeri eller en udestue betragtes som opvarmet, afhænger typisk af, hvordan adgangen fra boligen er. Hvis der er en åben forbindelse uden dør, regnes det som en integreret, opvarmet del af boligen. Hvis der er en dør imellem, kan det potentielt betragtes som uopvarmet, og energikravene er således ikke aktuelle. Ved tvivl eller ved mere komplekse projekter som integrerede drivhuse eller orangerier er det en god investering at søge professionel hjælp til ansøgningen om byggetilladelse for at sikre, at alle regler overholdes, og at ansøgningen udformes korrekt.

Lokalplaner og servitutter

Ud over de generelle regler for byggetilladelse er det essentielt at undersøge, om der findes en lokalplan for dit område eller tinglyste servitutter på din ejendom, der kan påvirke dit byggeprojekt. En lokalplan er et juridisk dokument fra kommunen, der fastsætter specifikke regler for, hvordan et bestemt område må bruges og bebygges. En lokalplan kan for eksempel indeholde krav til, hvilke materialer du må bruge, hvor højt du må bygge, hvor tæt på skel du må placere bygninger, eller hvordan bygningernes udseende skal være for at passe ind i områdets æstetik. Dit drivhus projekt skal overholde disse bestemmelser, hvis der er en gældende lokalplan for din ejendom.

Tinglyste servitutter er private aftaler, der er registreret på ejendommen, typisk i forbindelse med tidligere ejerskifter eller udstykninger. De kan indeholde yderligere restriktioner, som f.eks. specifikke krav til placering af bygninger på grunden, forbud mod visse typer af bebyggelse, eller krav til beplantning og vedligeholdelse. Servitutter er særligt relevante i ældre boligområder eller tæt på fredede områder. Det er altid din pligt som ejer at kende til og overholde både lokalplaner og tinglyste servitutter, før du påbegynder et byggeprojekt som et drivhus. Du kan finde information om lokalplaner på din kommunes hjemmeside, og tinglyste servitutter kan slås op i Tingbogen via Tinglysning.dk. Hvis dine byggeplaner strider mod en lokalplan eller en servitut, skal du i de fleste tilfælde søge dispensation hos kommunen eller justere dine planer for at overholde gældende regler.

FAQ: Byggetilladelse til drivhus

Her besvares nogle ofte stillede spørgsmål vedrørende regler for drivhus byggeri, byggetilladelse og registrering i BBR.

Hvornår kræver et drivhus byggetilladelse?

Et drivhus kræver byggetilladelse, hvis dets eget areal er over 50 m², eller hvis det samlede areal af alle småbygninger på din grund (inklusive drivhuset) overstiger 50 m². Hvis drivhuset er integreret med boligens tagflade, dvs. deler tag med huset, kræves der altid byggetilladelse, uanset størrelse.

Skal et drivhus registreres i BBR?

Ja, alle nye bygninger på din grund, herunder fritstående og integrerede drivhuse, skal registreres i BBR (Bygnings- og Boligregistret). Det er ejerens ansvar at sikre, at oplysningerne om bygningen er korrekte og opdaterede i BBR efter opførelse.

Må jeg bygge et drivhus tæt på skel?

Et drivhus kan som udgangspunkt placeres tættere på skel end de normale 2,5 meter, der gælder for primær bebyggelse. Dette er muligt, hvis en række betingelser i bygningsreglementet overholdes. Disse betingelser vedrører typisk bygningens højde, den samlede længde af bygninger placeret tæt på skel (inden for 2,5 meter), og afstand til andre bygninger på nabogrunden. Tjek altid de præcise regler i bygningsreglementet eller kontakt kommunen.

Hvad er forskellen på et fritstående og et integreret drivhus?

Et fritstående drivhus er en selvstændig bygning på grunden og betragtes i byggemæssig sammenhæng som en småbygning på linje med et skur eller udhus. Et drivhus, der er monteret på husets ydervæg og deler tagflade med boligen, anses derimod som en integreret del af huset eller en tilbygning. Sidstnævnte kategori kræver altid byggetilladelse og skal opfylde yderligere krav, herunder potentielt energikrav, hvis det betragtes som opvarmet opholdsrum.

Kunne du lide 'Drivhusets Skatte: Mere End Tomater'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.