11 år ago
Historien om 'Drengene fra Sankt Petri' er en fortælling, der griber fat i hjertet og sindet. Den tager os med tilbage til en af Danmarks mørkeste perioder, Besættelsen under Anden Verdenskrig, set gennem øjnene på en gruppe unge drenge, der nægter at sidde passivt og se til. Bjarne Reuters roman og Søren Kragh-Jacobsens film, der er tæt knyttet til hinanden, bygger på inspiration fra en bemærkelsesværdig, virkelig modstandsgruppe.
Kernen i fortællingen er løst baseret på historien om Churchill-klubben, en gruppe meget unge drenge fra Aalborg, der tidligt i Besættelsen udførte handlinger mod den tyske besættelsesmagt. Selvom 'Drengene fra Sankt Petri' er en fiktionaliseret beretning, fanger den ånden og det utrolige mod, disse unge mennesker udviste i en tid præget af frygt og usikkerhed.
Inspirationen og Rammen
Romanen og filmen udspiller sig i den intense periode fra sommeren 1942 til vinteren samme år. En periode hvor modstanden mod tyskerne så småt begyndte at tage mere alvorlige former, men hvor billedet af modstand stadig var mangfoldigt. I centrum står brødrene Gunnar og Lars Balstrup, to gymnasieelever. Sammen med et par af Gunnars klassekammerater danner de en lille gruppe. Deres hemmelige tilholdssted er loftet på Sankt Petri Kirke, et passende skjulested, da deres far er præst i kirken. Dette sted giver ikke alene gruppen dens navn, men symboliserer også et fristed og et udgangspunkt for deres aktiviteter.
I starten er gruppens 'modstand' primært af den mere uskyldige, omend frække, slags. De stjæler nummerplader fra tyske køretøjer, tager skråhuer og vimpler – handlinger der mere kan betegnes som drengestreger og symbolsk trodsighed end egentlig farefuld modstand. Det er handlinger, der udspringer af ungdommelig kådhed og en spirende utilfredshed med den nye virkelighed.
Vendepunktet: Otto Træder Ind
Gruppens dynamik og aktiviteter ændrer sig markant, da en ny figur træder ind i billedet: Otto Hvidemann. Otto er ældre end de andre, arbejder på byens teglværk og bærer på en dybere, mere brændende vrede mod tyskerne. Hans had er personligt, delvist næret af det faktum, at hans mor omgås tyskerne. Med Otto i gruppen bliver 'drengestregene' hurtigt afløst af reel sabotage. Otto er den drivende kraft bag de farligere aktioner, den der har modet og viljen til at tage det næste, farlige skridt.
Allerede ved den første seriøse aktion mod byens flyveplads viser Otto sin beslutsomhed ved at sætte ild til en barak. Dette er et spring fra symbolsk modstand til direkte, skadelig handling, der potentielt kan have alvorlige konsekvenser for dem alle. Gruppen bevæger sig ind på et farligt territorium, hvor konsekvenserne af deres handlinger er uforudsigelige og potentielt dødelige.
Klimaks og Konsekvenser
Gruppens modstandskamp kulminerer lige op til julen 1942. De planlægger en jernbanesabotage, en handling af langt større skala og risiko end noget, de tidligere har foretaget sig. Under selve aktionen dukker tyskerne uventet op. Spændingen er intens, da drengene befinder sig i en livsfarlig situation. Det lykkes dog Otto at udløse sprængladningen, og i forvirringen, der opstår, slipper gruppen væk fra stedet.
Men friheden varer kort. Umiddelbart efter aktionen bliver størstedelen af gruppen anholdt – alle undtagen Otto. De unge drenge, der netop har oplevet adrenalinen fra deres mest dristige handling, bliver brutalt konfronteret med virkelighedens barske konsekvenser. Mens de sidder i fangetransporten på vej ud af byen, et symbol på deres nederlag og fangenskab, hører de pludselig en velkendt lyd: tre pift fra bryggeriets dampfløjte. Det er Ottos sædvanlige signal efter en overstået sabotage. I dette øjeblik af fortvivlelse giver lyden fra fløjten drengene et fornyet håb – et tegn på, at de ikke er glemt, og at kampen måske fortsætter, selv uden dem.
Parallelle Spor: Kærlighed og Venskab
Ud over den nervepirrende historie om modstand følger romanen og filmen også et mere personligt og følelsesmæssigt spor. Parallelt med sabotageaktionerne udvikler Lars følelser for Gunnars kæreste, Irene. Til hans overraskelse gengælder Irene hans følelser, hvilket skaber et komplekst og smertefuldt dilemma. Lars har et meget nært forhold til sin storebror Gunnar, og tanken om at svigte ham giver ham stærkt samvittighedsnag. Denne trekantshistorie tilføjer et lag af almenmenneskelige relationer – venskab, loyalitet, begær og kærlighed – midt i krigens kaos. Det viser, at livet med dets personlige dramaer fortsætter, selv under de mest ekstreme omstændigheder.
Et andet vigtigt tema, der berøres, er jødeforfølgelsen. Kirkens organist, Hr. Rosen, der er jøde, bliver tvunget til at flygte til Sverige for at undslippe nazisternes forfølgelse. Dette element minder os om den bredere, grusomme kontekst af Besættelsen og naziregimets forbrydelser. Det understreger, at drengenes kamp var en del af en meget større og dødeligere konflikt, der berørte uskyldige mennesker på tragisk vis.
Bogen og Filmen: To Sider af Samme Sag
Det er interessant at bemærke forholdet mellem Bjarne Reuters roman og Søren Kragh-Jacobsens film. Usædvanligt for film baseret på litteratur, var det filmen, der kom først i 1991. Bjarne Reuter omarbejdede derefter filmens manuskript til romanen, der udkom samtidigt med filmens premiere. Dette betyder, at bogen i høj grad er formet af filmens visuelle og narrative struktur.
Filmen var en stor produktion for sin tid, med et budget på 25 millioner kroner, hvilket gjorde den til en af de dyreste danske film hidtil. Selvom filmen foregår i Danmark, måtte man rejse til Polen for at finde locations, der lignede en dansk provinsby fra 1942. Dette vidner om filmens ambition om at skabe et autentisk tidsbillede, selvom der blev peget på enkelte historiske unøjagtigheder. Filmen blev generelt positivt anmeldt, men opnåede kun moderat succes hos publikum.
Er Historien Autentisk?
Spørgsmålet om, hvor autentisk historien om 'Drengene fra Sankt Petri' er, er centralt. Som nævnt er den løst baseret på Churchill-klubben. Dette betyder, at inspirationen er reel – en gruppe unge drenge udførte modstandshandlinger. Men karaktererne, de specifikke sabotageaktioner (som den dramatiske jernbanesabotage og den indledende aktion på flyvepladsen), og den personlige historie med Lars, Gunnar og Irene er fiktive elementer skabt af forfatteren og filmfolkene. Historien fanger den generelle stemning og det mod, der fandtes blandt unge under Besættelsen, men er ikke en dokumentarisk gengivelse af Churchill-klubbens præcise bedrifter.
Nikolaj Lie Kaas som Otto
En bemærkelsesværdig del af filmens historie er, at den markerede filmdebuten for en af Danmarks senere store skuespillere, Nikolaj Lie Kaas. Som bare 17-årig spillede han rollen som den fåmælte, intense og våbenglade Otto. Hans præstation var så overbevisende, at han for rollen vandt både en Bodil- og en Robert-pris for bedste mandlige birolle i 1992. Lie Kaas' portrættering af Otto tilføjede en stærk, uforglemmelig dimension til filmen.
Navnet 'Drengene fra Sankt Petri' stammer direkte fra gruppens hemmelige mødested. Som sønner af præsten i Sankt Petri Kirke, har Gunnar og Lars adgang til kirkens loft, som de indretter som deres hovedkvarter. Det er her, de planlægger deres aktioner, gemmer deres 'krigsbytte' og drømmer om frihed. Kirken, traditionelt et symbol på fred og tilflugt, bliver ironisk nok rammen om deres farlige, militante aktiviteter. Navnet er derfor en direkte reference til dette centrale sted i historien.
Ofte Stillede Spørgsmål
Hvad handler bogen 'Drengene fra Sankt Petri' om?
Bogen handler om en gruppe unge drenge i en dansk provinsby under Besættelsen i 1942. Inspireret af den virkelige Churchill-klub danner de en modstandsgruppe, der udvikler sig fra uskyldige drengestreger til farlig sabotage mod tyskerne. Historien følger deres kamp for frihed, deres venskab, og et parallelt spor om kærlighed og loyalitet.
Er historien om 'Drengene fra Sankt Petri' sand?
Historien er løst baseret på den virkelige modstandsgruppe Churchill-klubben, men karaktererne og de specifikke begivenheder er fiktionaliserede. Det er en dramatisering af den type ungdommelig modstand, der fandt sted, snarere end en dokumentarisk gengivelse.
Spiller Nikolaj Lie Kaas med i filmen 'Drengene fra Sankt Petri'?
Ja, Nikolaj Lie Kaas debuterede i filmen i rollen som Otto Hvidemann, den ældre dreng der introducerer gruppen til sabotage. Han vandt priser for sin præstation.
Hvem skrev bogen og instruerede filmen?
Bogen er skrevet af Bjarne Reuter, baseret på Søren Kragh-Jacobsens filmmanuskript. Filmen blev instrueret af Søren Kragh-Jacobsen.
En Vedkommende Fortælling
'Drengene fra Sankt Petri' er mere end bare en historisk beretning om modstand; det er en velskrevet roman og en stærk film om nogle drenges mod i en umulig tid. Som Lars siger i historien: "Nogen skal begynde". Det er en påmindelse om, at selv små, uskyldige handlinger kan føre til større ting, og at mod ofte findes, hvor man mindst venter det – selv hos en gruppe teenagedrenge på et kirkeloft. Samtidig berører værket universelle temaer som venskabets styrke, kærlighedens kompleksitet og konsekvenserne af de valg, man træffer under pres. Bjarne Reuters evne til at skabe nuancerede personkarakteristikker skinner igennem, hvilket gør drengene og deres dilemmaer dybt troværdige og vedkommende for læseren og seeren.
Kunne du lide 'Drengene fra Sankt Petri: Mod og Venskab'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.