9 år ago
"Dødens Triumf" er et værk, der står som en milepæl i dansk scenekunsthistorie. Det er mere end bare en ballet; det er et dansedrama, der med rå kraft og dybtgående temaer ramte tidsånden i 1970'erne og stadig resonerer i dag. Skabt af den visionære koreograf Flemming Flindt med stærk musik af Thomas Koppel og Savage Rose, udforskede forestillingen menneskehedens dybeste frygt over for udslettelse i en form, der både chokerede og begejstrede.
Forestillingen bygger på den rumænsk-franske forfatter Eugène Ionescos skuespil "Jeux de massacre", hvilket betyder "Massakrelege". Flemming Flindt tog dette forlæg og omsatte det til et visuelt og musikalsk potent dansedrama. Værket havde faktisk sin allerførste opførelse i DR-TV i 1971, før det året efter, i 1972, indtog scenen på Det Kongelige Teater.
Temaet: En Verden på Randen af Kollaps
Kernemæssigt handler "Dødens Triumf" om alt det, vi frygtede i 1970'erne – og som desværre stadig er uhyggeligt aktuelt i dag. Forestillingen tager fat i temaer som forurening, atomkatastrofer, terror og krig. Den skildrer de sidste, desperate øjeblikke før den ultimative katastrofe rammer. Spørgsmålet, der stilles, er fundamentalt: Hvad gør man, hvad når man, når man ved, at enden er nær?
Ionescos oprindelige stykke er en absurd leg med døden, hvor en by rammes af en mystisk pest, der dræber tilfældigt og ubønhørligt. Flindts fortolkning overfører denne følelse af uundgåelig undergang til datidens konkrete trusler. Balletten er en gestaltning af udslettelsen, en rå og ufiltreret skildring af menneskers reaktioner, panik og måske et sidste, febrilsk forsøg på at finde mening eller glæde i de allersidste sekunder.
Musikken, Der Brød Rammerne
En kolossal del af "Dødens Triumf"s gennemslagskraft skyldtes musikken, komponeret af Thomas Koppel og indspillet af hans legendariske band, Savage Rose. I en tid hvor klassisk ballet typisk var akkompagneret af orkestermusik, var Savage Roses beatmusik en kolossal fornyelse. Den rå, energiske og følelsesladede rockmusik matchede perfekt det dystre og intense tema på scenen. Anisettes fængende sang tilføjede endnu et lag af intensitet og drama.
Musikkens succes var næsten lige så stor som balletten. LP'en med musikken fra "Dødens Triumf" solgte flere hundredtusinde eksemplarer, et hidtil uset omfang for musik fra en ballet. Dette understreger, hvordan værket formåede at række ud over det traditionelle balletpublikum og fange en bredere del af befolkningen, tiltrukket af både det kontroversielle tema og den medrivende musik.
En Formidabel Succes på Det Kgl. Teater
Da "Dødens Triumf" havde premiere på Det Kgl. Teater i 1972, blev den et formidabelt tilløbsstykke. I månedsvis før og efter premieren var aviser og ugeblade fyldt med omtale af balletten, ofte med fokus på de stærkt opsigtsvækkende elementer. Forestillingen blev en øjeblikkelig klassiker og slog alle rekorder.
Fra premieren i 1972 og frem til 1975 nåede balletten hele 175 opførelser, hvilket var uhørt på Det Kgl. Teater. Anmeldere beskrev den som teatrets største succes nogensinde. Forestillingen spillede for udsolgte huse i mere end fem år, hvilket vidner om dens enorme popularitet og evne til at fange publikum.
Vivi Flindt og de Kontroversielle Nøgenscener
En af de mest omtalte aspekter af "Dødens Triumf" var uden tvivl de nøgenscener, der indgik i forestillingen. I 1970'erne var dette yderst kontroversielt, især i balletverdenen på Det Kgl. Teater. Disse scener, hvor danserne – heriblandt Vivi Flindt – viste sig splitternøgne, vakte enorm opsigt og bidrog i høj grad til balletens berømmelse og tiltrækning.
Vivi Flindt, som dengang var gift med Flemming Flindt og hans kunstneriske muse, var central i disse scener. Hun blev et symbol på 1970'ernes mere frigjorte og erotiske dans. Hendes mod og performance i "Dødens Triumf" var med til at cementere hendes internationale berømmelse som en af tidens mest markante danserinder. Hun dansede endda partiet som den gamle kvinde ved en genopsætning på Det Kgl. Teater i 1995, som 52-årig, hvilket markerede hendes afsked med en glorværdig karriere.
Genopsætninger og Vedvarende Aktualitet
"Dødens Triumf" har vist sig at have en bemærkelsesværdig levetid. Ud over den lange oprindelige spilleperiode og Vivi Flindts afskedsforestilling i 1995, blev balletten igen genopsat i 2002, denne gang på Østre Gasværk Teater.
Opsætningen i 2002 blev forestået af Flemming Flindt selv, men som en "moderne version". Teaterchef Lars Kaalund forklarede, at den gamle ballet fra 70'erne fik en opdatering for at føre den op til nutiden. Temaerne om frygt for udslettelse havde desværre fået en ny, skarp aktualitet efter begivenhederne den 11. september 2001. Forestillingen søgte dansere med en blanding af klassisk ballet og moderne dans-erfaring, hvilket understregede ønsket om en nutidig fortolkning. Denne genopsætning havde premiere i slutningen af oktober 2002 og var planlagt til at have en længere spilleperiode, hvilket vidner om værkets fortsatte appel.
Hvorfor Fanger Dødens Triumf Stadig?
Succesen og de gentagne genopsætninger af "Dødens Triumf" vidner om værkets tidløse kvalitet og relevans. Selvom de specifikke frygtscenarier kan ændre sig, forbliver den grundlæggende menneskelige angst for katastrofe, tab og udslettelse universel. Balletten formår at formidle denne angst på en måde, der er både visceral og tankevækkende, forstærket af Koppels kraftfulde musik og Flindts dramatiske koreografi.
Værkets evne til at chokere og provokere med elementer som nøgenhed var med til at bryde med traditionelle forestillinger om ballet og tiltrække et bredere publikum. "Dødens Triumf" beviste, at ballet kunne være en platform for at udforske alvorlige, samfundsmæssige temaer med stor kunstnerisk og kommerciel succes.
Ofte Stillede Spørgsmål
Hvad handler Dødens Triumf om?
Balletten handler om menneskehedens frygt for udslettelse fra trusler som forurening, atomkrig og terror, og skildrer de sidste øjeblikke før en ultimativ katastrofe.
Hvem skabte Dødens Triumf?
Værket er et dansedrama baseret på Eugène Ionescos skuespil "Jeux de massacre", med libretto og koreografi af Flemming Flindt.
Hvem skrev musikken til Dødens Triumf?
Musikken er komponeret af Thomas Koppel og indspillet af bandet Savage Rose.
Hvornår havde Dødens Triumf premiere?
Den havde premiere i DR-TV i 1971 og på Det Kongelige Teater i 1972.
Hvorfor var balletten så succesfuld?
Succesen skyldtes en kombination af det højaktuelle og dystre tema, Thomas Koppels medrivende beatmusik, Flemming Flindts dramatiske koreografi og de meget omtalte og kontroversielle nøgenscener, især med danserinden Vivi Flindt.
Spillede Vivi Flindt en rolle i balletten?
Ja, Vivi Flindt spillede en central rolle i balletten, herunder i de opsigtsvækkende nøgenscener, og værket var med til at etablere hendes internationale berømmelse. Hun dansede også med i en genopsætning i 1995.
"Dødens Triumf" forbliver et fascinerende og vigtigt værk i dansk kulturhistorie, der fortsat taler til publikum med sin intense skildring af menneskelig sårbarhed og frygt i mødet med udslettelsen.
Kunne du lide 'Dødens Triumf: Mere End Bare Ballet'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.