Ruslands Østersøflåde: Trussel eller Taktik?

Når blikket rettes mod Danmarks nærområde, er den russiske Østersøflåde et naturligt fokuspunkt for diskussioner om sømilitære udfordringer. Med kun cirka 300 kilometers afstand fra Bornholm til flådens hovedkvarter i Kaliningrad, og i lyset af Ruslands rolle som den eneste potentielle modstander i regionen, er det afgørende at forstå denne maritime styrke. Vi ser jævnligt russiske skibe i de danske stræder, og de sikkerhedspolitiske spændinger i Østersøen er en konstant påmindelse om den potentielle betydning af denne flåde.

Ofte møder man den holdning, at Danmark skal opruste maritimt for at imødegå russiske skibe i eget farvand. Dette synspunkt bygger på en lang tradition for at tale om 'truslen fra øst'. Men en nærmere analyse af Østersøflåden afslører et mere nuanceret billede. Flåden er i virkeligheden ikke så skræmmende, som den ofte fremstilles. Den består af relativt få skibe, hvoraf de fleste er små. Dette paradoksale udgangspunkt er netop grunden til, at det er vigtigt at se nærmere på flådens sammensætning og reelle formål for at forstå, hvordan den maritime udfordring i dag adskiller sig fra Den Kolde Krig.

Østersøflåden i Tal: Størrelse, Sammensætning og Alder

For at forstå Østersøflådens kapacitet er det nødvendigt at se på de kvantitative data. Baseret på offentligt tilgængelige oplysninger, primært fra RussianShips.info, men også sammenholdt med kilder som Jane's og IISS, kan vi danne et billede af flådens opbygning. For at give et retvisende billede er skibe under 300 tons frasorteret, da de primært opererer på floder eller meget kystnært.

Rusland har en relativt lille andel af Østersøens samlede kystlinje. Flåden har to baser: Baltijsk i Kaliningrad (hovedkvarter) og Kronstadt ved Sankt Petersborg. Strukturelt er det russiske søværn inddelt i fire flåder og en flotille. Østersøflåden er den mindste af disse, med i alt 39 skibe over 300 tons. Dette er færre end Sortehavsflåden (48), Stillehavsflåden (67) og Nordflåden (74), men flere end Den Kaspiske Flotille (11).

Sammensætningen af Østersøflådens 39 skibe over 300 tons ser således ud:

Af disse kan Steregushchiy, Buyan-M, Karakurt og Alexandrit-klasserne betragtes som moderne, mens resten har rødder i sovjettiden. Opgørelsen af 'operative' skrog kan være en overvurdering, da selv skibe som destroyeren NASTOYCHIVY, der har været ukampdygtig i årevis, tælles med. Reelt råder flåden over et mindre antal moderne skibe, primært korvetter og en minerydder.

Østersøflådens skibe er generelt også relativt små. Sammenligner man det gennemsnitlige deplacement (vægt) med de andre russiske flåder, er billedet tydeligt:

Som det fremgår, er Østersøflådens skibe i gennemsnit markant mindre end skibene i Nord- og Stillehavsflåden. Dette gælder også, hvis man kun ser på overfladeskibe. Østersøflåden har desuden meget få ubåde – kun én ældre KILO-klasse ubåd, DMITROV. Planen er at overføre en anden ældre ubåd, ALROSA, men heller ikke den er i operativ stand i øjeblikket. Det lave antal og den høje alder indikerer, at Rusland ikke forbereder sig på en ubådskrig i Østersøen.

Hvad angår alder, har Østersøflåden den laveste gennemsnitsalder (24 år) blandt de store flåder (Sortehavsflåden 26, Nord- og Stillehavsflåden 29). Kun Den Kaspiske Flotille er yngre (14 år). Dette skyldes Ruslands nybygningsprogram, der i de senere år har fokuseret på mindre skibe som BUYAN-M og KARAKURT-klasserne, der passer godt til Østersøen. Dog viser medianalderen (29 år), at flåden stadig har en stor materielarv; mange skibe er ældre end gennemsnittet, mens få nye skibe trækker gennemsnittet ned.

Østersøflådens Formål og Taktik

Den kvantitative analyse peger på en flåde, der ikke er bygget til at vinde et direkte søslag mod NATO. Skibene er for få, for små og for mange er gamle. At sende hele Østersøflåden i kamp mod NATO ville næppe forsinke alliancens undsætning af de baltiske lande væsentligt; skibene ville sandsynligvis gå tabt relativt hurtigt. Flådens formål skal derfor forstås i en anden kontekst, særligt i relation til Ruslands evne til at udføre såkaldt A2/AD (Anti-Access/Area Denial).

I en maritim kontekst handler A2/AD om at forhindre en modpart i at bevæge sig ind i et havområde, typisk ved hjælp af langtrækkende forsvarssystemer. Mens flåden bidrager, er de primære midler til A2/AD i Østersøen snarere flystyrker og landbaserede missilbatterier, især fra Kaliningrad. Østersøflådens rolle er mere nuanceret og kan opdeles i forskellige formål for de forskellige skibstyper, især i fredstid og krigstid:

Flåden er altså ikke en samlet kampstyrke, hvor enhederne supplerer hinanden i et søslag. I stedet er den optimeret til løsning af fredstidsopgaver. De større skibe bruges til at demonstrere magt og rækkevidde internationalt og til at afskrække NATO. I krig vil de sandsynligvis trække sig tilbage til beskyttede områder (f.eks. ved Sankt Petersborg) for at udgøre en potentiel trussel – en såkaldt Fleet-in-being – som NATO ikke kan ignorere, men som heller ikke aktivt søger kampen i åbent farvand.

De mange små korvetter er Østersøflådens 'mærkevare'. De anvendes i fredstid til den daglige suverænitetshævdelse, som i russisk optik også indebærer at markere sig som stormagt og sikre forbindelsen mellem Sankt Petersborg og Kaliningrad. Dette kan føre til aggressive markeringer, som nabolande opfatter som provokerende. I krig er de især vigtige for deres missilkapaciteter (Kalibr/Oniks), som kan true store NATO-skibe eller mål på landjorden. Deres værdi som missilplatforme betyder, at de vil operere forsigtigt, tæt på kysten under dække af landbaseret luftforsvar, snarere end i en risikofyldt fremskudt rolle.

Ubådene er få og gamle og bruges primært til støtte for værftsindustrien og træning i fredstid. I krig vil deres hovedopgave være at overleve for at tvinge NATO til at bruge ressourcer på anti-ubådskrig, men de udgør ikke en stor offensiv trussel i Østersøen.

Landgangsfartøjerne bruges i fredstid til transport, men i krig vil deres primære rolle være logistik mellem de russiske baser. Minerydderne skal sikre, at russiske havne forbliver åbne.

Sammenfattende er Østersøflåden en svag maritim styrke i forhold til en direkte konfrontation med NATO. Dens opgaver i krig er primært defensive: at bidrage til A2/AD (især via missiler, men afhængig af land/luftstøtte), at sikre egne søveje og at udgøre en potentiel, men undvigende, trussel (Fleet-in-being). Minering er sandsynligvis en vigtig taktik. Flåden er altså optimeret til en bred portefølje af fredstidsopgaver, der supplerer hinanden.

Implikationer for Danmark

Østersøflådens sammensætning og formål har klare implikationer for Danmarks forsvar, både i fredstid, krigstid og i gråzonen mellem de to tilstande.

Fredstid

I fredstid har Danmark to hovedopgaver over for Østersøflåden: militær afskrækkelse og overvågning. Militær afskrækkelse kræver, at Danmark demonstrerer kapacitet og vilje til at bruge sine våben. Danmark har fem store krigsskibe, der potentielt kan matche de russiske enheder i Østersøen. Udfordringen er, at disse skibe mangler de nødvendige våben (områdeluftforsvar, anti-ubådskapacitet), som stadig er under udvikling. Desuden er antallet af planlagte SM-2 missiler (46) meget lavt i forhold til skibenes kapacitet (96) og behovet for at afskyde missiler under øvelser for at demonstrere troværdighed. De store skibe er desuden dyre i drift og kan kun være ét sted ad gangen, hvilket begrænser deres tilstedeværelse i Østersøen.

Overvågning af russiske skibe i danske farvande og dybere i Østersøen er den anden opgave. Her mangler Danmark velegnede skibe. DIANA-klassen har for lav udholdenhed, og de store krigsskibe er for dyre og indgår ikke i et stående beredskab til denne opgave. Der er et klart behov for et mindre, men kapabelt, krigsskib til at løse disse rutinemæssige fredstidsopgaver, aflaste de store skibe og sikre jævnlig tilstedeværelse i Østersøen.

Krigstid

I tilfælde af krig mellem NATO og Rusland er det usandsynligt, at de indre danske farvande vil være centrum for store søslag. Østersøflåden er for svag til offensivt at møde NATO. Den reelle maritime trussel mod Danmark kommer fra Ruslands Nordflåde, som opererer i Nordsøen og Atlanterhavet. En krig vil indebære tre hovedopgaver for Danmark:

1. At understøtte NATOs operationer i Atlanterhavet og Nordsøen, primært ved at nedkæmpe Nordflåden og beskytte forsyningslinjer og hangarskibsgrupper. Her er Danmarks fem store krigsskibe (IVER HUITFELDT- og ABSALON-klassen) essentielle, især med de planlagte anti-ubåds- og luftforsvarskapaciteter. Disse skibe vil have deres primære opgaver vest for Skagen og vil ikke være tilgængelige i Østersøen.
2. At etablere en flådeblokade og gennemføre maritime sikkerhedsoperationer (MSO) i de danske stræder og den vestlige Østersø. Dette vil i høj grad være en luftoperation, men kræver også skibe til overvågning (Recognized Maritime Picture, RMP), beskyttelse af kritisk infrastruktur og håndtering af hybride trusler som cyberangreb mod GPS og AIS. Danmark mangler skibe, der er robuste over for cyberangreb, har avancerede sensorer, datalink, IFF og tilstrækkelig udholdenhed til denne opgave.
3. At genvinde søherredømmet i den østlige Østersø for at give NATO frihed til at operere (f.eks. støtte de baltiske lande, projicere magt). Den største trussel her vil sandsynligvis være miner. Dette kræver minerydningskapacitet, beskyttet af overfladeenheder (fregatter), men først efter at russiske A2/AD-kapaciteter (landbaserede missiler, fly) er nedkæmpet. Det er en gradvis proces, der også vil kræve omfattende MSO.

De store danske krigsskibe er afgørende for opgaverne i Atlanterhavet/Nordsøen, men de vil ikke være tilgængelige i Østersøen. Dette efterlader et hul i kapaciteten til at løse MSO og etablere et RMP i de indre danske farvande og den vestlige Østersø i krigstid.

Gråzonen mellem Fred og Krig

Gråzonen dækker spektret af situationer mellem fred og fuld krig, ofte karakteriseret ved hybride midler. I denne fase vil Rusland omprioritere fredstidsopgaverne: øget øvelsesaktivitet, mere assertiv suverænitetshævdelse, og potentielt udveksling af skibe mellem flåder (sandsynligvis ved at flytte enheder *ud* af Østersøen). Rusland kan også anvende cyberangreb mod kritisk infrastruktur (GPS, AIS, kommunikation), hvilket vil forringe det maritime overblik og skabe kaos for civil skibsfart. Det danske maritime beredskab, der håndterer både militære og civile opgaver, er sårbart over for dette. I gråzonen vil overvågningen skulle integreres i NATOs kommandostrukturer, hvilket kræver skibe med relevante systemer (datalink, IFF). Igen mangler Danmark mindre krigsskibe, der er robuste over for cyberangreb og kan bidrage til internationale MSO i dette spændingsfelt.

Anbefalinger for Danmarks Forsvar

Analysen af Østersøflåden og dens betydning for Danmark peger på flere områder, hvor Danmarks forsvar har behov for at styrkes:

Korvetter til Søværnet: Den mest presserende mangel er et mellemstørrelseskrigsskib, der kan løse maritime sikkerhedsoperationer i fredstid, krigstid og gråzonen. Disse skibe skal aflaste de store fregatter og støtteskibe, sikre rutinemæssig tilstedeværelse i Østersøen, deltage i international MSO, bidrage til et robust nationalt beredskab (især mod hybride trusler) og integreres i NATOs maritime overblik. De bør være robuste over for cyberangreb og have moderne sensorer og kommunikationssystemer. Skibe i stil med de finske Pohjanmaa-klasse eller tyske Braunschweig-klasse kunne være relevante.

Flere SM-2 missiler til fregatterne: For at maksimere afskrækkelsesprofilen og sikre, at fregatterne er fuldt kapable, bør Danmark investere i flere end de planlagte 46 SM-2 missiler – ideelt set 96 for at fylde alle missilbrønde på tre fregatter samt budgettere med øvelsesafskydninger.

SM-6 missiler til fregatterne: En investering i SM-6 missiler vil give fregatterne en længere rækkevidde og styrke deres evne til områdeluftforsvar, hvilket er afgørende for at beskytte allierede flådeoperationer, herunder hangarskibsgrupper, i Nordsøen og Atlanterhavet.

Anti-skibsmissiler på F-35: Udstyring af F-35 kampflyene med anti-skibsmissiler (som f.eks. JSM) vil give Danmark en vigtig kapacitet til maritime luftoperationer og til at ramme landbaserede A2/AD trusler på stor afstand.

Mere robust maritimt beredskab i gråzonen: Der er behov for øget fokus på at håndtere opgaver i gråzonen, herunder træning i at bidrage til internationale maritime billeder (RMP) efter NATOs standarder og investering i kommunikations- og kontrolsystemer, der er robuste over for cyber- og elektronisk krigsførelse (f.eks. GPS/AIS-forstyrrelser).

Spørgsmål og Svar om Østersøflåden

Q: Er den russiske Østersøflåde en direkte trussel mod Danmark?

A: Baseret på analysen er flåden ikke optimeret til et offensivt søslag mod NATO og Danmark i de indre farvande. Dens kapaciteter er begrænsede, og dens rolle i krig forventes at være defensiv og overlevelsesorienteret (Fleet-in-being), understøttet af land- og luftbaserede systemer. Den primære maritime trussel mod NATO og Danmark i en krigssituation kommer snarere fra Ruslands Nordflåde i Atlanterhavet.

Q: Hvad er flådens vigtigste opgave i fredstid?

A: I fredstid har flåden en bred portefølje af opgaver, herunder internationale deployeringer, afskrækkelse, suverænitetshævdelse (ofte på en assertiv måde), øvelser og støtte til Ruslands værftsindustri.

Q: Hvad betyder 'Fleet-in-being'?

A:Fleet-in-being er en maritim taktik, hvor en svagere flåde trækker sig tilbage til beskyttede områder for at undgå at blive ødelagt i et direkte slag, men stadig eksisterer som en potentiel trussel. Dette tvinger modparten til at allokere ressourcer til overvågning og håndtering af truslen, selvom den ikke aktivt angriber.

Q: Hvorfor er danske skibe nødvendige i Atlanterhavet i krigstid?

A: NATOs strategiske tyngdepunkt ligger i evnen til at overføre forstærkninger og operere med hangarskibsgrupper over Atlanterhavet. Ruslands Nordflåde er den primære trussel mod disse operationer. Danske fregatter og støtteskibe er blandt de mest kapable i NATO til at bidrage til luftforsvar og anti-ubådskrig i dette område og er derfor afgørende for NATOs samlede forsvar.

Q: Hvilken rolle spiller de danske stræder?

A: De danske stræder er strategisk vigtige, da de kontrollerer adgangen til Østersøen. I en konflikt vil NATO sandsynligvis etablere en flådeblokade her, primært understøttet af luftstyrker, for at lukke Østersøflåden inde og forhindre Nordflåden i at nærme sig. Danmark har et særligt ansvar for overvågning og MSO i dette område, også i gråzonen.

Q: Hvad er den største maritime trussel i den østlige Østersø i en krig?

A: Efter at de russiske land- og luftbaserede A2/AD systemer er nedkæmpet, er miner sandsynligvis den største maritime trussel. Rusland har store mængder miner, som kan forsinke NATOs fremrykning betydeligt og kræve omfattende minerydningsoperationer.

Q: Hvorfor er cyberangreb en trussel for det maritime beredskab?

A: Moderne skibsfart, både civil og militær, er afhængig af elektroniske systemer som GPS og AIS. Cyberangreb eller elektronisk jamming kan forstyrre disse systemer, forringe det maritime overblik, skabe navigationsproblemer for civil skibsfart og lægge pres på det beredskab, der skal håndtere både militære og civile opgaver.

Konklusion

Den russiske Østersøflåde er ikke en overvældende offensiv styrke, der alene kan true Danmark eller NATO i et direkte søslag. Dens sammensætning, størrelse og alder indikerer, at den er optimeret til en bred vifte af fredstidsopgaver og vil agere defensivt og overlevelsesorienteret i en krigssituation, primært som en Fleet-in-being og en platform for langtrækkende missiler. Den reelle maritime trussel mod NATO i en storkonflikt udgår snarere fra Ruslands Nordflåde. For Danmark betyder dette, at vores mest kapable krigsskibe vil være nødvendige uden for Østersøen. Samtidig fremhæver analysen Danmarks behov for at styrke sit maritime forsvar, især med mellemstørrelseskrigsskibe (korvetter) til at løse essentielle maritime sikkerhedsoperationer og overvågning i Østersøen og de danske stræder, både i fredstid, krigstid og i den komplekse gråzone. En mere robust tilgang til cybertrusler og elektronisk krigsførelse er også afgørende for at sikre det maritime beredskab i en tilspidset situation.

Kunne du lide 'Ruslands Østersøflåde: Trussel eller Taktik?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.