Hvornår var den danske borgerkrig?

Grevens Fejde: Baggrund for Borgerkrigen

9 år ago

Rating: 4.12 (9905 votes)

Danmarks historie er rig på skelsættende begivenheder, der har formet nationen og dens samfund. Én af de mest turbulente og afgørende perioder var tiden umiddelbart efter kong Frederik 1.s død i april 1533. Denne begivenhed udløste en kæde af politiske og religiøse spændinger, der hurtigt eskalerede til en blodig borgerkrig, kendt som Grevens Fejde.

Hvornår var den danske borgerkrig?
Grevens Fejde er den borgerkrig, der rasede i Danmark 1534-1536. Den blev udløst af, at rigsrådet efter Frederik 1. s død i 1533 udskød valget af en ny konge.

Efter kongens bortgang stod riget uden en klar arvefølge og med dybe splittelser i den øverste magtinstans, rigsrådet. Rigsrådet, der bestod af landets mest magtfulde biskopper og adelige, havde ansvaret for at vælge en ny konge. Men beslutningsprocessen blev alt andet end ligetil.

Indholdsfortegnelse

Den Udsatte Kongevalg

På herredagen, rigsrådets møde, i København i 1533 traf rigsrådet en bemærkelsesværdig beslutning: valget af en ny konge skulle udskydes. Den formelle begrundelse for denne udsættelse var et ønske om at give det norske rigsråd mulighed for at deltage i valget. Ideen var at sikre et fælles dansk-norsk kongevalg, hvilket krævede, at de nordenfjeldske medlemmer af det norske rigsråd, som havde lange og besværlige rejseveje, kunne nå frem til København. Vinteren stod for døren, og det ville simpelthen være umuligt for dem at nå frem i tide.

De Reelle Årsager: Religiøse Modsætninger

Selvom hensynet til det norske rigsråd var den officielle forklaring, var de reelle årsager til udsættelsen langt mere komplekse og dybtliggende. Kernen i problemet var de skarpe religiøse modsætninger, der havde udviklet sig inden for selve rigsrådet. Tiden var præget af Reformationens fremmarch i Europa, og Danmark var ingen undtagelse. Rigsrådet var splittet mellem den gamle tro, katolicismen, og den nye, evangeliske, lutheranske lære.

De medlemmer af rigsrådet, der holdt fast ved den gammeltroende katolicisme, var dybt bekymrede for den evangeliske bevægelses voksende indflydelse. De så med uro på, hvordan lutheranske prædikanter vandt gehør blandt befolkningen og hvordan adskillige byer, især i Jylland og Fyn, aktivt støttede Reformationen.

På den anden side stod de evangeliske medlemmer af rigsrådet, der så den lutheranske lære som en nødvendig reform af kirken, en vej til åndelig fornyelse og en mulighed for at bryde kirkens økonomiske og politiske magt. De ønskede en konge, der ville støtte denne udvikling.

Hertug Christian: Den Uundgåelige Konflikt

Den oplagte kandidat til tronen var hertug Christian, søn af Frederik 1. og den senere Christian 3.. Problemet set fra de gammeltroendes synspunkt var, at hertug Christian var en åbenlys og overbevist lutheraner. Han havde allerede indført Reformationen i sine egne hertugdømmer Slesvig og Holsten og var kendt for sit stærke engagement i den evangeliske sag.

Valget af hertug Christian som konge ville med ét slag afgøre det religiøse spørgsmål i Danmark til fordel for lutheranismen. Dette var uacceptabelt for de katolske biskopper og adelige i rigsrådet, som ønskede at bevare den katolske kirkes magt og position. De håbede, at en udsættelse af kongevalget ville give dem tid til at finde en anden løsning, måske en anden kandidat, eller styrke deres egen position mod den evangeliske bølge.

Men udsættelsen fik den modsatte effekt. Den skabte et magttomrum og en periode med politisk ustabilitet, der gav plads til, at de ulmende konflikter kunne bryde ud i lys lue. Det var i dette klima af usikkerhed og religiøs strid, at Grevens Fejde opstod.

Grevens Fejde Bryder Ud (1534-1536)

Grevens Fejde var ikke blot en konflikt om kongevalget; det var en kompleks borgerkrig med mange facetter. Den var opkaldt efter grev Christoffer af Oldenburg, der på vegne af den afsatte kong Christian 2. (Frederik 1.s nevø, som var fængslet) og støttet af den mægtige hansestad Lübeck, invaderede Danmark. Lübeck havde økonomiske interesser i at svække Danmark og støttede derfor Christian 2.s sag og de katolske kræfter, der modsatte sig hertug Christian.

Krigen blev en brutal magtkamp, der involverede forskellige parter med forskellige mål:

  • Hertug Christian (den senere Christian 3.) og hans støtter: De evangeliske adelige og borgere, der ønskede ham på tronen og Reformationens indførelse.
  • Grev Christoffer og Lübeck: De kæmpede for at genindsætte Christian 2. og dermed bevare den katolske kirkes magt og Lübecks indflydelse i Østersøen.
  • Katolske biskopper og adelige: De ønskede at forhindre hertug Christians tronbestigelse og opretholde katolicismen som statsreligion.
  • Bønder og borgere: Mange steder, især i Nordjylland anført af Skipper Clement, gjorde bønderne oprør mod adelen og de katolske biskopper, ofte med inspiration fra lutheranske tanker, men også drevet af sociale og økonomiske klager.

Krigens Forløb og Afgørelse

Fejden rasede i næsten tre år. Den var præget af belejringer (bl.a. København og Malmø), slag og voldsomme opgør. Bønderoprøret under Skipper Clement i Nordjylland var særligt blodigt, men blev brutalt nedkæmpet af adelshære.

Efterhånden lykkedes det hertug Christian og hans generaler at vinde terræn. Med støtte fra svenske tropper under kong Gustav Vasa (der frygtede Lübecks voksende magt) og efter at have sikret sig loyalitet fra store dele af den danske adel, lykkedes det at besejre de oprørske styrker. København, som var den sidste bastion for grev Christoffer og Lübeck, faldt i juli 1536 efter en lang belejring.

Konsekvenser: Reformationen og Kongens Styrkelse

Med sejren i Grevens Fejde var vejen banet for hertug Christian. Han blev kronet som Christian 3. i august 1537. Hans første og mest skelsættende handling som konge var at gennemføre Reformationen i Danmark.

Allerede i august 1536 blev de katolske biskopper arresteret, og deres magt og ejendom blev konfiskeret af kronen. Kirken overgik fra at være en selvstændig international institution under paven til at blive en national statskirke under kongens kontrol. Den lutheranske lære blev indført som den eneste tilladte religion.

Grevens Fejde og den efterfølgende Reformation havde vidtrækkende konsekvenser for Danmark:

  • Religiøs omvæltning: Danmark blev officielt lutheransk, hvilket ændrede både kirkeliv og folkeliv fundamentalt.
  • Kongens magt styrkes: Ved at konfiskere kirkens enorme rigdomme og fjerne biskoppernes politiske magt, styrkede Christian 3. i høj grad kongemagten på bekostning af både kirken og rigsrådet. Rigsrådets rolle blev reduceret, selvom det stadig eksisterede.
  • Adelens rolle: Adelen bevarede sin sociale og økonomiske position, men måtte acceptere kongens øgede autoritet.
  • Danmark-Norge: Norge, der havde deltaget i kongevalget på en måde, der afspejlede dets status som et selvstændigt rige, blev efter Grevens Fejde og Reformationen de facto reduceret til en dansk provinsstyret fra København.

Sammenfatning af Årsager til Grevens Fejde

Formel Årsag til Udsættelse af ValgReelle Årsager til Konflikt
Ønske om norsk deltagelse i kongevalgetDybe religiøse modsætninger (katolikker vs. lutheranere)
Praktiske vanskeligheder for norske rådsmedlemmer at nå fremFrygt hos katolikker for hertug Christians (lutheraner) tronbestigelse
Sikring af fælles dansk-norsk kongevalgPolitisk magtkamp om kirkens og rigsrådets fremtidige rolle
-Christian 2.s tilhængeres og Lübecks ønske om at genvinde indflydelse

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad var den danske borgerkrig efter Frederik 1.s død?
Det var Grevens Fejde, en konflikt der varede fra 1534 til 1536.

Hvem kæmpede mod hvem i Grevens Fejde?
Primært stod hertug Christian (senere Christian 3.) og hans støtter (lutheransk adel, borgere) over for grev Christoffer af Oldenburg, støttet af Lübeck, og de katolske biskopper og adelige. Dertil kom et stort bondeoprør.

Hvorfor var religion en vigtig årsag til Grevens Fejde?
De dybe modsætninger mellem katolikker og lutheranere i rigsrådet forhindrede et hurtigt kongevalg og skabte det magttomrum, der tillod konflikten at bryde ud. Valget af en lutheransk konge ville afgøre den religiøse fremtid for Danmark.

Hvad var den vigtigste konsekvens af Grevens Fejde?
Den førte til Christian 3.s sejr og den officielle indførelse af Reformationen i Danmark i 1536, hvilket etablerede den lutheranske statskirke og styrkede kongemagten.

Hvor lang tid varede Grevens Fejde?
Krigen varede fra 1534 til 1536.

Afsluttende Betragtninger

Grevens Fejde står som et centralt vendepunkt i dansk historie. Den startede som en krise udløst af et kongevalg og dybe religiøse uenigheder, som beskrevet i rigsrådets beslutning fra 1533 om at udsætte valget. Men den udviklede sig til en fuldgyldig borgerkrig, der ikke kun afgjorde, hvem der skulle sidde på tronen, men også hvilken religion landet skulle bekende sig til. Krigen cementerede den lutheranske kirkes position og lagde grunden til den enevælde, der senere skulle præge Danmark i århundreder. Forståelsen af denne periode er nøglen til at begribe mange af de strukturer og kulturelle træk, der stadig definerer Danmark i dag.

Kunne du lide 'Grevens Fejde: Baggrund for Borgerkrigen'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.

Go up