Morten Korchs De Røde Heste & Heste

11 år ago

Rating: 4.42 (9425 votes)

Morten Korchs roman De Røde Heste er en klassiker i dansk litteratur, der har fanget læsernes hjerter gennem generationer. Historien om livet på landet, kærlighed, svigt og kampen for at bevare en gård er tidløs og har dannet grundlag for flere filmatiseringer. Mange er nysgerrige på, hvornår disse film er indspillet, men den præcise dato for en specifik ny filmatisering er ikke angivet i vores information. Vi kan dog fortælle om plottet i en af de nyere filmfortolkninger af denne populære roman og dykke ned i en anden fascinerende side af universet omkring heste: deres utrolige variation i farver og aftegn, som spiller en central rolle i romanens klimaks.

Hvornår er de røde heste indspillet?
"De røde heste" var i 1950 den første roman af Morten Korch, ASA filmatiserede, og en af de største kommercielle succeser i dansk films historie. 1968-genindspilningen blev ASAs sidste Morten Korch-film.

Den nyere filmatisering følger den kække unge landbrugskandidat Ole Offer. Han oplever et dybt svigt fra sin barndomskæreste, hvilket får ham til at forlade sit hjem på Fyn og rejse til Sjælland. Her tager han udfordringen op med at bringe en nødlidende gård på fode igen. På gården møder han gårdejerens datter, som er lettere handicappet, og et bånd udvikler sig mellem dem. De står over for store udfordringer, da gården trues af den onde stedmoder og den sadistiske forvalter. For at redde gården fra deres kløer er Ole Offer og datteren tvunget til at skaffe penge, og deres håb hviler på at vinde et hestevæddeløb. Hestene er altså ikke kun en del af kulissen, men selve nøglen til at redde gården og sikre fremtiden.

I Morten Korchs verden er hestene centrale, og deres fremtræden, herunder deres farver og unikke kendetegn, er af stor betydning. Men hvad kaldes heste med bestemte farver og aftegn egentlig? Hestenes udseende er utroligt varieret, og ingen heste er nogensinde fuldstændig ens. Farver og aftegn er så vigtige, at de omhyggeligt nedskrives i hestens papirer, selv de mindste pletter. Nogle hesteracer har meget specifikke farvekrav, mens andre kan have næsten enhver tænkelig nuance. At kende til hestens farver, aftegn, hovfarver og øjenfarver giver en dybere forståelse for disse prægtige dyr.

Indholdsfortegnelse

Hestenes Fantastiske Farver

Heste findes i et utal af farver og nuancer, fra den dybeste sort til den reneste hvid. Her er en gennemgang af de mest kendte pelsfarver i hesteverdenen:

Albino

Til forskel fra andre dyrearter har albinoheste ofte farvede øjne og kan have farvede pletter i pelsen. Derfor findes der teknisk set ingen 'ægte' albinoer blandt heste, da sande albinoer mangler al evne til at danne pigment. Den hvide farve skyldes et dominant arveanlæg for hvidt, som er dødeligt i dobbelt dosis. Avl med albinoheste resulterer typisk i, at omkring 2/3 af afkommet bliver hvidt. Hingsten Old King, født i 1908, var en stamfader til amerikansk albinoavl, kendt for at give sin hvide farve videre til 75-80% af sit afkom.

Appaloosa

Appaloosa er ikke primært en farve, men en race, der er berømt for sit karakteristiske plettede skind. Racen stammer fra det vestlige USA, hvor den oprindeligt blev avlet af indianere til transport. Appaloosaen var tæt på at uddø, men etableringen af et register i 1938 bidrog til racens genopblomstring. Appaloosaer er i dag populære ride-, parade- og cirkusheste, kendt for deres korte ryg og sparsomme man og hale. De har fem forskellige pletmønstre: Leopard (hvid med mørke pletter), Snefnug (mørk med hvide pletter), Marmor (fødes mørk, lysner med alderen), Dækken (mørk forpart, hvid bagpart) og Frost (mørk med lyse pletter på lænd/hofte).

Blakket

Blakkede heste kendes typisk på en tydelig ål (urstribe) langs ryggen og ofte en tofarvet man. De findes i grundfarverne sortblak, rødblak og brunblak, samt sjældnere cremeblak og skimmelblak. Mange forbinder blakket med den lysebrun/beige farve med sort man og hale, også kaldet hjortefarvet. Farven kaldes også 'vildhestefarvet', da mange vildheste, som Przewalskihesten, er blakkede. Den mest kendte blakkede hest er nok fjordhesten (nordbaggen), der oftest er brunblak. Blak-genet er dominant, hvilket betyder, at mindst én forælder skal være blakket.

Broget

En broget hest er enten hvid med farvede pletter eller en mørkere hest med hvide pletter. Farven på pletterne kan være enhver farve undtagen hvid. Ingen brogede heste er ens, og trefarvede brogede heste kan også forekomme. Man og hale kan være både sorte og hvide, afhængigt af pelsens farve. Nogle rene racer, som Araberen, kan ikke være brogede. Brogede heste inddeles i tre hovedgrupper: Overo (farvet med hvide pletter, lethal i dobbelt dosis), Tobiano (hvid med farvede pletter, ofte med aftegn i hovedet) og Splash white (sjælden, timeglasblis, sokker, kan bæres skjult).

Hvornår er de røde heste indspillet?
"De røde heste" var i 1950 den første roman af Morten Korch, ASA filmatiserede, og en af de største kommercielle succeser i dansk films historie. 1968-genindspilningen blev ASAs sidste Morten Korch-film.

Brun

Brun er den mest almindelige hestefarve. Brune heste har brun pels, sort man og hale samt sorte ben. Huden er ofte sort. Nuancerne varierer fra lys nøddebrun til mørk chokoladefarvet. Hvis pelsen er en blanding af sorte og brune hår, kaldes hesten sortbrun. Brune heste kan have alle former for aftegn og kan påvirkes af gener som skimmel, blak, creme og stikkelhår. Næsten alle hesteracer kan være brune.

Cream / Creme

Cream-genet bleger grundfarven. Det er dominant. De mest kendte cremefarvede heste er palominoer, der har en gylden krop og flødefarvet man/hale. I dobbelt dosis giver cream-genet en homozygot creme, kendt som en BEC (Blue Eyed Cream) – en hvid hest med blå øjne. Cremello (dobbelt creme på rød grundfarve) er helt hvid med blå øjne, mens Perlino (dobbelt creme på brun grundfarve) er hvid med flødefarvet man/hale. Disse heste er eftertragtede i avl, da de altid giver cream-genet videre.

Dun

En dunfarvet hest har en pels bestående af en blanding af sorte og gule hår, ofte med sort man/hale og sorte ben. Et karakteristisk træk er en ål (urstribe) langs ryggen. Hvis en dunfarvet hest mangler ålen, kaldes den en buckskin (som bærer creme-genet). Der er tre typer dun: almindelig dun, red dun (med røde hår) og grullo (med meget sort i pelsen). Fjordheste er ofte homozygote dun. Dun-genet er dominant og kan ikke bæres skjult.

Fuks (Rød)

Røde heste (fukse) har en rød grundfarve med rød man og hale (medmindre de har flaxen, lysere man/hale). Rød er en af de mest grundlæggende og nemt avlede farver. Nuancerne varierer fra lys orangerød til dyb mørkerød. Røde heste kan have alle aftegn og kan være rødskimlede, sølvtonede eller rødbrogede. De kan også påvirkes af cream, champagne, blak og stikkelhår. Næsten alle racer kan være fukse.

Gyldensort

Gyldensort er en sjælden farve, der er resultatet af et blegegen på sort. Disse heste ligner ofte sortbrune. Et kendetegn kan være lyse øjne (ikke glasøjne, men honninggyldne til lysebrune). Pelsen kan have et gyldent skær.

Palomino

Palominoer er kendt for deres smukke, gyldne krop og flødefarvede man og hale. Pelsfarven kan variere fra cremet gylden til mørk rødgylden. Inden for avlsforbund er der strenge regler for, hvad der tæller som en ægte palomino; aftegn på hoved/ben er tilladt, men urstribe og pletter i hårlaget er ikke. Palomino er en farve, ikke en race, og kan ses hos både heste og ponyer. Farven kaldes også Isabellafarvet.

Hvad kaldes de røde heste også?
Fuks (rød) Røde heste er heste med rød grundfarve* og rød man og hale (medmindre de har flaxen*).

Skimmel

Skimlede heste fødes mørke, og lyse hår dukker gradvist op med alderen, hvilket giver et gråt udseende. Kendt er gråskimlen med lyse og mørke 'blommer' (cirkler) i pelsen. Der findes også brunskimmel, rødskimmel og blåskimmel, samt den særlige flueskimmel (hvid med små brune prikker). Lippizanere fra Den Spanske Rideskole er et berømt eksempel på skimlede heste.

Sort

Helt sorte heste er sjældne. En sand sort hest har kulsort hud og pels, samt sort man og hale. Hvis der er brune hår i pelsen, er hesten sortbrun. Den sorte farve er især kendt fra den renavlede frieser. Berømte sorte heste inkluderer Black Beauty og Den Sorte Hingst. Sorte heste kan være brogede og have aftegn. Pelsen kan få et blå/lilla skær ved god pleje.

Sortbrun

En sortbrun hest har en blanding af sorte og brune hår i pelsen. Mange heste, der umiddelbart ser sorte ud, er faktisk sortbrune. Typisk er mulen brun, og pelsen er meget mørkebrun. Man, hale og ben er sorte. Sortbrune heste kan have alle aftegn, og huden er sort. Et kendetegn er, at manen og halen kan bleges med alderen. De fleste hesteracer kan være sortbrune.

Sølvtonet

Sølvtonet er en usædvanlig farve, der giver en blanding af mørkt og lyst. Grundfarven er brun eller sort, og genet kan bæres skjult på rød grundfarve. Sølvtonede heste har hvide eller gråhvide langhår og stribede hove som føl. Farven er eftertragtet hos Shetlændere og Islandske heste, men ses også hos andre racer.

Øjenfarver og Hovfarver

Udover pelsfarven kan heste også have forskellige øjen- og hovfarver:

Øjenfarver

  • Glasøje: Også kaldet porcelænsøje. Øjet er lyseblåt i stedet for brunt. Ses ofte sammen med hvide aftegn i hovedet, der dækker øjet, da den manglende pigment i aftegnet kan påvirke øjenfarven. Glasøjne påvirker ikke synet.
  • Mørkebrunt øje: Den mest almindelige øjenfarve hos heste.
  • Sklera: Den hvide senehinde i øjet er synlig, som hos mennesker. Ses ofte på Appaloosaer.

Hovfarver

Udover de almindelige grålige hove findes:

  • Blå hov: Skiferblå farve. Mange mener, de er stærkere end hvide hove, men det er ikke videnskabeligt bevist.
  • Hvid hov: Dannet af hvidt horn. Forekommer oftest sammen med hvide aftegn på benene.
  • Stribet hov: Lodrette sorte og hvide striber. Ses ofte på Appaloosaer, pintoer og brogede heste.

Unikke Aftegn

Aftegn er de mærker, der gør hver hest unik og hjælper os med at kende forskel på dem. De er også vigtige for identifikation og registrering:

Aftegn i Hovedet

  • Blis: En bred hvid stribe fra panden ned til mulen eller overlæben. Almindeligt aftegn.
  • Hjelm: En bredere blis, der ofte dækker øjnene og hele mulen. Kan give hesten et eller to glasøjne.
  • Hvid mule: En helt hvid mule.
  • Hvide læber: Hvide aftegn på eller omkring læberne.
  • Hvide næsebor: Hvide aftegn omkring næseborene.
  • Melet mule: En lys, gråbrun mule. Kendt fra Exmoorponyer.
  • Snip: En lille, hvid eller lyserød plet på mulen, der kan variere i form og størrelse.
  • Stjerne: En hvid plet i panden, ofte rombeformet, men kan have mange former.
  • Strimmelblis: En tyndere udgave af blissen, en smal hvid streg fra mellem øjnene ned mod mulen.

Aftegn på Kroppen

  • Blommeskimmel: Mørke cirkler ('blommer') på en lysere, skimmel del af hestens krop. Mest almindeligt på gråskimler.
  • Hvirvelmønster: Kaldes også koslik. Mønstre af uregelmæssig hårvækst, ofte som en roset. Bruges som identifikationsmærker. I visse kulturer tillægges de stor betydning.
  • Sorte punkter: En samlet betegnelse for sorte ben, sort man/hale, sort mule og sorte ørespidser. Ses ofte på brune og dunfarvede heste.
  • Urstribe: Kaldes også en ål. En sort eller mørkebrun stribe fra manken langs rygraden til haleroden. Ofte ses den sammen med tofarvet man/hale. Et vigtigt kendetegn for fjordhesten.

Aftegn på Benene

  • Hermelinaftegn: Sorte eller brune pletter på kronranden eller koden inden for et hvidt aftegn (sok, kode, kronrand).
  • Hvid kode: Hvid pels fra hoven op til kodeleddet.
  • Hvid kronrand: En lille smule hvidt lige over hoven.
  • Hvidt ben: Hvidt fra hoven op over knæet eller hasen.
  • Sokker: Hvidt fra hoven til op over kodeleddet, men ikke op til knæet/hasen. Mest kendte benaftegn.
  • Zebrastriber: Sjældne mørke striber på underbenene, ofte forbundet med primitive racer.

Identifikation af Heste

Udover naturlige aftegn kan heste også have påførte identifikationsmærker:

  • Brændemærker: Permanente mærker brændt ind i huden, ofte på skulder eller lår. Almindelige i varmblodsracer og ponyer. Kan indikere race, stutteri eller ejer.
  • Frysemærker: Smertefri proces, hvor kulde ødelægger pigmentceller, så nye hår vokser ud hvide. Tal og bogstaver registreres.
  • Hovmærker: Ejerens kode brændt ind i hoven. Smertefri, men skal gentages, da mærket slides væk med hovvæksten.
  • Mikrochip: En lille chip indsat under huden på halsen af en dyrlæge. Indeholder information, der kan aflæses med en scanner. Almindeligt for heste, hunde og katte.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvornår blev filmen "De Røde Heste" indspillet?
Den information, vi har, beskriver handlingen i en ny filmatisering af Morten Korchs roman, men angiver desværre ikke det specifikke indspilningsår.
Er "Palomino" en hesterace?
Nej, Palomino er en hestefarve, der kan forekomme hos mange forskellige hesteracer og ponyer. Den forveksles ofte med en race.
Kan alle hesteracer være brogede?
Nej, teksten angiver, at nogle rene racer, som for eksempel Araberen og Engelsk Fuldblod, ikke kan være brogede.
Hvad er en "Urstribe"?
En Urstribe, også kaldet en ål, er en mørk stribe, der løber ned langs hestens rygrad fra manken til haleroden. Det er et karakteristisk aftegn, især kendt fra fjordhesten.
Påvirker "Glasøjne" hestens syn?
Nej, teksten angiver, at glasøjne, eller porcelænsøjne, som er lyseblå øjne, ikke har nogen betydning for hestens synsevne.
Hvordan kan man identificere en hest udover dens naturlige aftegn?
Heste kan identificeres permanent ved hjælp af påførte mærker som brændemærker, frysemærker, hovmærker eller en mikrochip, der indeholder registreret information.

Afsluttende tanker

De Røde Heste er mere end bare en roman og en film; den er en fortælling om modstandskraft, kærlighed og den dybe forbindelse til landet og dets dyr. Hestene spiller en uundværlig rolle i historien, og den utrolige mangfoldighed af farver og aftegn, vi ser i hesteverdenen, tilføjer endnu et lag af fascination til disse prægtige skabninger. Uanset om man er interesseret i Morten Korchs litteratur eller den fantastiske verden af heste, er der masser at opdage.

Kunne du lide 'Morten Korchs De Røde Heste & Heste'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.

Go up