Estrid Ott: Fra Spejder til Skuespil

Den danske litteraturhistorie rummer et væld af spændende skæbner og produktive forfatterskaber. Blandt disse finder vi Estrid Ott, en kvinde hvis liv og værk spændte vidt – fra ivrig spejder og udenrigskorrespondent til anerkendt børne- og ungdomsforfatter samt dramatiker. Hun formåede at fange tidsånden og skabe figurer og historier, der stadig taler til læsere i dag, og hun står bag et af dansk teaters kendte værker.

Mange kender måske titlen på skuespillet 'De pokkers unger', ikke mindst på grund af den succesfulde filmatisering fra 1947. Men hvem stod bag dette værk, der så levende skildrer børns kår i en fattig baggård? Og hvem gemte sig bag det mandlige pseudonym Magnus Moen, når hun skrev drengebøger? Svaret på begge spørgsmål er den samme: Estrid Ott.

Hvem var Estrid Ott? Et liv i bevægelse

Estrid Ott (1900-1978) blev født ind i en familie med tæt tilknytning til medie- og litteraturverdenen. Hendes far var direktør ved dagbladet Politiken, og hendes mor var selv forfatter. Dette miljø lagde grunden til Estrids egen omfattende skribentvirksomhed, som hun påbegyndte allerede som ganske ung.

Allerede før hun blev student fra Ingrid Jespersens Skole i 1919, havde Estrid Ott erfaring med at skrive professionelt. Hun var passioneret spejder og redigerede pigespejdernes blad fra 1918. Hendes første bøger udkom allerede som 17-årig og vidnede om en tidlig kreativitet. Spejderlivet kom til at præge både hendes livsholdning og hendes forfatterskab dybt; det var et ideal om selvstændighed, handlekraft og evnen til at klare sig i verden – et ideal hun i høj grad overførte til sine kvindelige karakterer.

Efter sin studentereksamen uddannede Estrid Ott sig til journalist og arbejdede først på Vestjyllands Folkeblad, før hun som 20-årig indledte en imponerende karriere som udenrigskorrespondent for Berlingske Tidende. Hun rejste jorden rundt, skrev artikler og holdt foredrag på engelsk. Hendes rejser var ikke kun professionelle; de var også et bevis på, at en ung kvinde, inspireret af spejderbevægelsens principper, kunne navigere og klare sig alene i verden. Disse tidlige rejseår bragte hende i kontakt med forskellige kulturer, hvilket senere afspejlede sig i mange af hendes bøger.

Under sine rejser mødte hun J. Knox-Seith, som hun giftede sig med i 1922. Parret boede i Finland og USA, før de i 1933 flyttede tilbage til Danmark. Rejselysten forblev dog en del af deres liv, og familien boede blandt andet et år i Grønland. Estrid Ott fortsatte sine egne rejser, besøgte Polaregnene flere gange, lærte at flyve og rejste gennem Afrika, Portugal og Spanien. Selvom hun efter sit ægteskab reducerede sin journalistiske aktivitet, var hun stadig aktiv og rapporterede blandt andet som krigskorrespondent fra Vinterkrigen i Finland, hvilket resulterede i bogen 'Med Lotterne bag Fronten' fra 1940.

Forfatterskabet – Et bredt spektrum

Estrid Otts litterære produktion var enorm og varieret. Udover journalistik og rejseskildringer skrev hun romaner for både voksne, unge og børn.

I 1923 udgav hun sammen med sin mor voksenromanen 'Vi tre'. Samme år påbegyndte hun sin store produktion af børne- og ungpigebøger. Mange af disse bøger trak på hendes egne erfaringer og rejser. Bøgerne om hendes egne børn, som 'Børnene i Amerika' (1932), 'Børnene i Danmark' (1933), 'Børnene paa Grønland' (1934) og 'Børnene paa Sæteren' (1936), gav læserne et indblik i familiens liv og de forskellige steder, de boede. Disse bøger var populære og bidrog til at gøre den store verden mere tilgængelig for unge danske læsere.

En stor del af Estrid Otts forfatterskab for børn og unge foregik i fremmede lande og kulturer, som for eksempel 'Elsebeth paa Ekspedition' (1936) og 'Ravna og Renerne' (1938). Gennem disse historier ønskede hun at oplyse og inspirere, især piger, til at se mulighederne i den store verden. Hendes bøger blev kendt for deres levende skildringer og for at introducere unge læsere til nye steder og levemåder.

De stærke piger og spejderidealet

Et centralt tema i mange af Estrid Otts bøger er den kække pige, der bryder med traditionelle kønsroller. Inspireret af spejderbevægelsens idealer om selvstændighed og handlekraft, skabte hun pigeskikkelser, der var modige, nysgerrige og aktive. Et fremragende eksempel er karakteren Kari fra Norge, der hellere ville skyde bjørne end sidde inde og brodere. Den første bog om 'Bjørne-Kari' (1945) vandt førstepræmien i en nordisk børnebogskonkurrence og cementerede billedet af den handlekraftige pige som en idealfigur i forfatterskabet.

Estrid Ott argumenterede gennem sine historier for, at piger havde brug for den samme frihed til bevægelse og udfoldelse, som drenge ofte havde. Hun så "drengelivet" – forstået som et aktivt og udadvendt liv – som en version af spejderlivet, der kunne give piger en værdifuld frihed. Denne tanke udforskes blandt andet i den prisbelønnede ungdomsbog 'Skal-skal ikke' (1930) og dens fortsættelse 'Kære Chester' (1931). Her skildres en ung pige, der kæmper med forventninger fra sine forældre om enten at arbejde i faderens firma eller at blive en traditionel, giftefærdig ung kvinde. Pigens egne drømme om journalistik og hendes engagement i spejderbevægelsen står i kontrast til disse forventninger. Estrid Otts pointe er her, at spejderidentiteten giver pigen en styrke og en beskyttelse mod den traditionelle kvinderolle, der kunne hæmme hendes frihed. Selvom der ofte sker en forsoning i slutningen af hendes ungpigebøger, understreges altid vigtigheden af personlig ambition, arbejdssomhed og et sundt, udadvendt liv – gerne inden for rammerne af et stærkt familiefællesskab.

Trilogien om "Ungen" – 'Reden' (1928), 'Ungen' (1928) og 'Ungen prøver Vingerne' (1929) – er et klassisk eksempel på Estrid Otts dannelsesromaner. Her følger vi en ung pige fra en utraditionel kunstnerfamilie, der efter moderens død må lære at stå på egne ben, håndtere letsindige venskaber og forfølge sine egne mål, samtidig med at hun oplever forelskelse.

Pseudonymet Magnus Moen

Udover at skrive bøger for piger og unge, skrev Estrid Ott også bøger specifikt rettet mod drenge. Til disse bøger valgte hun at benytte et mandligt pseudonym: Magnus Moen. Brugen af pseudonymet tyder på, at hun eller hendes forlag mente, at drengebøger ville blive bedre modtaget, hvis de blev skrevet af en 'mandlig' forfatter. Under dette navn udgav hun blandt andet serien om drengen Sverre, som udkom i årene 1949-1954. Disse bøger bidrog til hendes allerede omfattende bibliografi og viste hendes evne til at skrive for forskellige målgrupper og om forskellige temaer.

'De pokkers unger' – Skuespillet

Et andet bemærkelsesværdigt værk fra Estrid Otts hånd er skuespillet 'De pokkers unger' fra 1945. Stykket foregår i et miljø, der står i skarp kontrast til de eksotiske rejsemål i mange af hendes andre bøger. Handlingen udspiller sig i en lejekaserne med skumle baggårde, hvor børnene lever under trange kår og kun har en lille, ussel tumleplads. Deres hverdag er præget af forbud og skældud fra de voksne, især den strenge vicevært Thomsen, ejerens repræsentant, som ser børnene som en plage og drømmer om at slippe af med dem. Stykket skildrer børnenes kamp for overlevelse, frihed og anerkendelse i et fjendtligt voksenunivers. Deres leg er en form for modstand, en måde at skabe et rum for sig selv i en verden, der konstant begrænser dem.

Skuespillet blev en succes og blev i 1947 filmatiseret af Astrid og Bjarne Henning-Jensen. Filmen er siden blevet en klassiker i dansk filmhistorie og er med til at holde historien om de fattige baggårdsbørn og deres kamp levende i den kollektive bevidsthed. Filmen fanger stykkets kerne – børnenes livsglæde og opfindsomhed trods svære betingelser – og vicevært Thomsens komiske, men også truende skikkelse.

Andre bemærkelsesværdige værker

Estrid Otts pædagogiske interesse afspejlede sig ikke kun i hendes skønlitteratur. I 1936 vandt hun førstepræmien for en afhandling om 'Betydningen af Børns Opdragelse til sund Økonomi og sund Sparesans' i en konkurrence udskrevet af Handelsministeriet. Dette viser hendes engagement i børns udvikling og trivsel på flere planer.

I slutningen af 1950'erne udgav hun serien om den forældreløse portugisiske dreng Chico. Bogen 'Chicos lange vandring' (1957), der skildrer drengens rejse og møde med fattigdom i Portugal og Spanien, modtog Undervisningsministeriets Børnebogspris. Dette værk er et eksempel på, hvordan Estrid Ott også behandlede alvorlige sociale temaer i sit forfatterskab, altid med et øje for børnenes perspektiv og oplevelser.

Mest populære blandt de yngste læsere var dog småbørnsbøgerne om tøjelefanten Bimbi. I 'Bimbis bog om Babsi' (1936) fortæller elefanten om sit liv hos pigen Babsi, og i de følgende bøger rejser Bimbi vidt omkring, ligesom sin skaber. Disse bøger er et vidnesbyrd om Estrid Otts evne til at skabe elskværdige karakterer og simple, fængslende historier for de alleryngste.

Arven efter Estrid Ott

Estrid Otts bøger blev genoptrykt langt op i 1960'erne og vidner om en varig popularitet. Selv i dag kan mange af hendes værker stadig lånes på bibliotekerne, hvilket understreger deres fortsatte relevans og appel til nye generationer af læsere. Hendes evne til at kombinere spændende eventyr med et pædagogisk sigte, hendes skildringer af stærke, uafhængige piger og hendes indsigt i børns verden sikrer hendes plads i dansk børnelitteraturhistorie.

Estrid Ott levede selv et liv præget af eventyr og bevægelse. Efter mange års rejser og et produktivt forfatterskab i Danmark flyttede hun i 1957 til Mallorca og senere til Liechtenstein, hvor hun tilbragte sine sidste år.

Ofte stillede spørgsmål om Estrid Ott

Herunder besvares nogle af de mest almindelige spørgsmål relateret til Estrid Ott og hendes værker:

Hvem skrev skuespillet "De pokkers unger"?

Skuespillet "De pokkers unger" blev skrevet af den danske forfatter Estrid Ott.

Hvad handler skuespillet "De pokkers unger" om?

Skuespillet handler om en gruppe børn, der bor i en lejekaserne med fattige kår og en lille baggård. De lever under konstant opsyn og forbud, især fra den strenge vicevært Thomsen, og stykket skildrer deres hverdag, lege og kamp for at finde plads og frihed i deres begrænsede omgivelser.

Hvilken dansk forfatter skrev under pseudonymet Magnus Moen?

Den danske forfatter Estrid Ott skrev under pseudonymet Magnus Moen, når hun udgav drengebøger, herunder serien om Sverre.

Hvorfor brugte Estrid Ott et pseudonym?

Det var ikke ualmindeligt, at kvindelige forfattere brugte mandlige pseudonymer, især når de skrev inden for genrer, der traditionelt blev anset for at appellere mest til drenge. Det er sandsynligt, at Estrid Ott brugte pseudonymet Magnus Moen for at sikre, at hendes drengebøger blev modtaget positivt af målgruppen og bogmarkedet.

Hvilke andre kendte bøger skrev Estrid Ott?

Estrid Ott skrev en lang række populære bøger, herunder bøgerne om sine egne børn (f.eks. "Børnene i Amerika", "Børnene paa Grønland"), eventyrbøger fra fremmede lande (f.eks. "Ravna og Renerne"), bøger om stærke piger (f.eks. "Bjørne-Kari") og småbørnsbøgerne om tøjelefanten "Bimbi". Hun skrev også ungdomsbøger, der behandlede temaer om pigers selvstændighed og ambitioner.

Blev "De pokkers unger" filmatiseret?

Ja, skuespillet "De pokkers unger" blev filmatiseret i 1947 af Astrid og Bjarne Henning-Jensen og er siden blevet en kendt dansk filmklassiker.

Kan man stadig læse Estrid Otts bøger?

Ja, mange af Estrid Otts bøger er stadig tilgængelige på danske biblioteker, hvilket vidner om deres fortsatte popularitet og relevans.

Afslutning

Estrid Ott var en bemærkelsesværdig figur i dansk litteratur, hvis liv og forfatterskab var præget af nysgerrighed, eventyr og et stærkt engagement i børns og unges verden. Fra de kække spejderpiger til baggårdsbørnene i 'De pokkers unger' og de eksotiske skildringer fra fjerne lande, formåede hun at skabe historier, der både underholdt, oplyste og inspirerede. Hendes brug af pseudonymet Magnus Moen viser hendes alsidighed og vilje til at nå forskellige læsere. Selvom årene er gået, lever hendes værker videre på bibliotekernes hylder og vidner om en forfatter, der turde tænke utraditionelt og skrive med hjerte og mod.

Kunne du lide 'Estrid Ott: Fra Spejder til Skuespil'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.