Danske sprogs mange påvirkninger

Det danske sprog, som vi taler og skriver i dag, er resultatet af århundreders udvikling, hvor det konstant er blevet formet og beriget – eller udfordret, afhængigt af hvordan man ser på det – af mødet med andre sprog. Spørgsmålet om, hvilket sprog der er tættest på dansk, er derfor ikke helt ligetil, da 'tættest' kan betyde mange ting: slægtskab, gensidig forståelighed, eller måske graden af historisk og moderne påvirkning. Når vi ser på historien, tegner der sig et billede af et sprog, der har absorberet elementer fra mange kanter.

Allerede med kristendommens indførelse omkring år 960 åbnedes døren for en betydelig påvirkning fra kirkens sprog, som var latin, og indirekte også fra græsk. Latin forblev ikke kun kirkens sprog indtil Reformationen i 1536, men fungerede også som et vigtigt videnskabeligt sprog langt op i 1800-tallet. Dette gav det danske sprog en grundlæggende base af latinske og græske ord, især inden for religion, videnskab og lærdom.

Historiske strømninger: Fra handel til hofsprog

En anden massiv påvirkning kom fra tysk. Østersøhandelen, Hanseforbundets dominans og den tætte samhørighed med hertugdømmerne Slesvig og Holsten betød, at dansk i århundreder var i konstant kontakt med tysk. Fra midten af 1200-tallet til Reformationen var det især middelnedertysk, der satte sit præg på sproget i store dele af Danmark. Efter Reformationen, selvom dansk blev kirkens sprog, fortsatte den tyske indflydelse ufortrødent, nu især fra højtysk, som var Martin Luthers sprog. Den tyske påvirkning var særligt stærk, dels fordi de to nabosprog deler mange fælles træk, og dels fordi man i høj grad tilpassede de tyske ord til dansk i stedet for blot at overtage dem direkte. Dette gjorde, at ord af tysk oprindelse som bestræbe, fornemme, genstand, lidenskab, overdreven, efterhånden og græsenke efterhånden føltes helt naturlige på dansk, selvom de oprindeligt var lånt.

I slutningen af 1600-tallet og gennem 1700-tallet var det fransk, der dominerede ved Europas hoffer og i de toneangivende samfundslag. Fransk blev for mange europæiske sprog, herunder dansk, et forbillede for elegance og kultur. Selvom fransk ikke havde den samme dybe strukturelle indflydelse som tysk, bidrog det med en række låneord, især inden for områder som mode, mad, kunst og diplomati.

Purisme og nationalfølelse

I 1700- og 1800-tallet opstod der en modreaktion mod den store mængde fremmede ord. Forskellige purismebevægelser arbejdede målrettet på at 'rense' det danske sprog for udenlandske elementer og i stedet skabe nye, danske ord. I begyndelsen af 1800-tallet var naturvidenskabsmanden H.C. Ørsted en frontfigur for denne bevægelse og dannede ord, vi stadig bruger, som ilt, brint, vægtfylde og rumfang.

Senere i århundredet tog forfatteren og kritikeren Georg Brandes stafetten op. Han mente, det var vigtigt at erstatte udenlandske ord med danske og skabe mere mundrette alternativer. Mange af hans nydannelser er stadig en del af det danske ordforråd, for eksempel bedsteborgerlig, fornuftsægteskab, knaldroman og massemorder.

Grundloven af 1849 og den voksende nationalfølelse spillede også en rolle i at erstatte franske ord, især inden for politik, med mere danskklingende udtryk. Amendement blev til ændringsforslag, comité blev til udvalg, og præsident blev til formand. Det tog dog lidt længere tid for alle termer at blive 'fordansket'; først i 1915 ændrede man betegnelsen konseilspræsident til statsminister.

Engelsk: Nutidens dominerende påvirkning

I takt med industrialiseringen i midten af 1800-tallet og den senere stigende globalisering begyndte engelske ord at dukke op i dansk med større hyppighed. Ord som nice (oprindeligt skrevet nejs eller najs omkring 1910) og smart blev en del af dagligsproget i denne periode. Den engelske indflydelse tog dog for alvor fart efter 2. Verdenskrig og er siden da blevet den mest markante kilde til nye låneord.

Engelsk påvirkning viser sig primært i form af nye ord. Udtalen, sætningernes opbygning og bøjningsreglerne er kun påvirket i mindre grad. En bemærkelsesværdig undtagelse er bøjningsendelsen -s, som ofte bevares i engelske låneord, for eksempel i ord som bodyguards, highfives og muffins.

Låneord i det danske sprog i dag

Ser man på det samlede almene ordforråd i en mellemstor ordbog i dag, udgør låneord fra andre sprog omkring 13% af det samlede antal ord. De sprog, der historisk set har bidraget med flest låneord til det danske ordforråd, er tysk (3,8%) og latin (3,4%), efterfulgt af fransk og italiensk.

Når man analyserer, hvilke nye ord der er kommet ind i dansk efter 1945, tegner der sig et andet billede. Her udgør engelske ord cirka 35% af de nye låneord. Til sammenligning kommer kun omkring 2% af de nye låneord fra norsk og svensk tilsammen, cirka 1% fra tysk, og endnu færre fra andre sprog. Dette viser, at engelsk er den klart mest dominerende kilde til *nye* ord i moderne dansk.

På trods af den store strøm af nye engelske ord, er det vigtigt at understrege, at engelsk ikke dominerer det danske ordforråd som helhed. Engelske låneord, der er kommet til efter 1945, udgør kun cirka 0,5-1% af ordene i en almindelig avisartikel. Desuden ser engelske låneord i talesproget ud til primært at være et fænomen blandt unge.

Dansk sammenlignet med de nordiske sprog

Nogle gange kan man få det indtryk, at folk i andre nordiske lande er mere puristiske og bedre til at finde lokale afløsere for engelske ord. Eksempler som 'flugfreyja' for stewardesse på islandsk eller 'minnepinne' for USB-stik på norsk kunne tyde på dette.

Men er danskerne mere tilbøjelige til at bruge udenlandske låneord end vores nordiske naboer? Analyser viser, at andelen af importerede ord fra andre sprog, især fra engelsk, er nogenlunde den samme i dansk, norsk og svensk. Andelen er kun en anelse lavere for islandsk og finsk. Dette indikerer, at danskerne generelt ikke er mere åbne over for udenlandske låneord end svenskere og nordmænd.

For at opsummere påvirkningen fra forskellige sprog:

Tabellen viser, at mens tysk og latin historisk set har bidraget mest til det samlede antal låneord, er engelsk den klart dominerende kilde til de ord, der er kommet ind i sproget i nyere tid.

Ofte Stillede Spørgsmål

Er dansk altid blevet påvirket af andre sprog?
Ja, den historiske gennemgang viser tydeligt, at dansk sprog har absorberet påvirkninger fra andre sprog gennem hele sin eksistens, fra latin og græsk i middelalderen til tysk, fransk og senest engelsk.

Hvilke sprog har historisk set påvirket dansk mest?
Ifølge analysen af det almene ordforråd er tysk og latin de sprog, der historisk set har bidraget med den største andel af låneord til det danske sprog.

Bruger danskerne flere engelske ord end nordmænd og svenskere?
Nej, den tilgængelige information indikerer, at andelen af importerede ord, især fra engelsk, er nogenlunde den samme i dansk, norsk og svensk.

Hvilken type engelske ord låner dansk primært?
Påvirkningen fra engelsk består først og fremmest af nye ord. Udtalen, sætningernes opbygning og bøjningsreglerne er kun påvirket i mindre grad, selvom bøjningsendelsen -s i nogle låneord er blevet overtaget.

Hvad var purismebevægelserne?
Purismebevægelserne i 1700- og 1800-tallet var bestræbelser på at 'rense' det danske sprog for fremmede ord og udtryk og i stedet skabe nye danske alternativer. Kendte eksempler er H.C. Ørsteds videnskabelige termer og Georg Brandes' mere almindelige nydannelser.

Sammenfattende kan man sige, at spørgsmålet om det 'tætteste' sprog på dansk er komplekst. Hvis man ser på historisk slægtskab og struktur, er de andre nordiske sprog som norsk og svensk de nærmeste. Men hvis man ser på historisk *påvirkning* gennem låneord, har tysk og latin spillet de største roller i det samlede ordforråd. I moderne tid er engelsk uden tvivl den mest dominerende kilde til nye ord, men danskernes brug af låneord er på niveau med vores skandinaviske naboer.

Kunne du lide 'Danske sprogs mange påvirkninger'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.