Danmarks Historie: Fra Saxo til Moderne Fortælling

Danmarks lange og rige historie er blevet fortalt på mange måder gennem århundrederne. Fra de tidligste skriftlige beretninger til moderne, medrivende tv-serier har forskellige stemmer og metoder formet vores forståelse af fortiden. At dykke ned i, hvordan historien er blevet skrevet og fortalt, giver os ikke kun indsigt i selve begivenhederne, men også i de tider og de mennesker, der fortalte dem. Det er en rejse, der begynder for over 800 år siden med en af Danmarks mest berømte historikere.

Saxo Grammaticus – Den Første Historiker

For omkring 800 år siden tog en mand ved navn Saxo Grammaticus pennen fatt for at nedskrive Danmarks historie. Hans værk, kendt som Gesta Danorum (Danernes Bedrifter), markerer de første skriftlige fortællinger om landets fortid. Før Saxo bestod historiefortællingen primært af mundtlige traditioner og sagaer. Saxos ambition var at samle disse fortællinger og skabe en samlet, skriftlig krønike over Danmarks konger og deres bedrifter.

Saxos tid var præget af et tæt forhold mellem kirke og kongehus, og Saxo selv var tæt knyttet til den herskende elite, herunder den kongelige familie. Dette tætte bånd havde en markant indflydelse på hans skrivemåde. Han fokuserede primært på kongerne og skildrede dem næsten udelukkende i et positivt lys. Hans hensigt var at fremstille kongerne som tapre, stærke og beundringsværdige ledere, hvis bedrifter var værdige til at blive husket og hyldet.

Et eksempel på Saxos rosenrøde portrættering ses i hans beskrivelse af Valdemar Sejr, hvor han skriver: ”Du er et særdeles tappert og gavmildt menneske. Du gør indtryk hos fjenderne, der frygter dig for dine krige og hos undersåtterne, der elsker dig for din imødekommenhed.” Sådanne formuleringer nåede ud i landet og bidrog til at forme samtidens og eftertidens syn på kongemagten.

På trods af sin tydelige bias er Saxos danmarkshistorie en uvurderlig skriftlig kilde til historien i dag. Den giver os indsigt i, hvad man vidste (eller troede, man vidste) om fortiden på Saxos tid, og hvordan man så på magt og lederskab. Den er et produkt af sin tid, og moderne historikere læser den med et kritisk blik, bevidste om dens formål og forfatterens position.

Fra Krønike til Videnskab – Moderne Historieskrivning

Meget er sket med vores viden og metoder siden Saxos tid. Historieskrivning er i dag en etableret videnskab, der studeres på universiteterne. Moderne historikere arbejder systematisk med at undersøge fortiden ved hjælp af et bredt spektrum af kilder, herunder både skriftlige dokumenter og arkæologiske fund. Disse kilder analyseres, sammenlignes og fortolkes for at skabe et så nuanceret og præcist billede af fortiden som muligt.

Historiens natur er kompleks, og der er sjældent én enkelt, ubestridelig sandhed. Derfor er diskussion og fortolkning centrale elementer i moderne historieskrivning. Historikere debatterer konstant, hvordan fortiden skal forstås, hvilke begivenheder der var vigtigst, og hvordan forskellige kilder skal vægtes. Denne videnskabelige proces sikrer, at vores forståelse af historien udvikler sig i takt med, at nye kilder opdages, og nye forskningsmetoder tages i brug.

Historien om Danmark (DR Serie) – En Moderne Fortælling

I 2017 forsøgte Danmarks Radio (DR) at formidle hele Danmarks historie til et bredt publikum gennem tv-serien Historien om Danmark. Serien havde et ambitiøst mål om at nå en million seere og valgte en medrivende, følelsesladet fortælleform for at opnå dette. Med kun 10 timers sendetid til at dække tusinder af års historie måtte der træffes mange valg omkring, hvilke historier der skulle med, og hvordan de skulle præsenteres. Dette er i sig selv en udvælgelse og fortolkning af historien, baseret på den viden og de formidlingsmål, man havde i 2017.

Seriens åbningseksempel illustrerer tydeligt den valgte tilgang: en dramatiseret scene med en mand, der ankommer med korn, møder jægere, alt sammen understøttet af intens musik. Ind træder så Lars Mikkelsen som fortæller, der i en fortrolig tone fremhæver mandens betydning for hele danmarkshistorien. Dette filmiske greb skaber spænding og nærhed, men rejser også spørgsmål om, hvorvidt jagten på det letfordøjelige og medrivende tager overhånd på bekostning af nuancer og usikkerheder.

Debatten om Formidling vs. Nøjagtighed

Serien udløste en livlig debat blandt historikere og formidlere. Peter Yding Brunbech, ph.d. i historie, anerkendte seriens visuelle kvaliteter, men kritiserede dens forenklinger. Han påpegede, at dramatisering ofte kræver, at historien fortælles gennem enkeltpersoner og symbolske handlinger, hvilket kan give et misvisende billede af, hvordan forandringer typisk sker – gradvist over lang tid, ikke som et øjeblikkeligt resultat af én persons handling, som i et computerspil.

Idémanden bag serien, Thomas Houkjær, cand.mag. i historie, forsvarede tilgangen. Han forklarede, at formålet var at øge fascinationen og gøre historien så spændende som mulig for at nå ud til et bredt publikum, der er vant til serier fra platforme som Netflix. Han beskrev serien som en hybrid mellem fakta og fiktion, hvor det faglige fundament er i orden, men fortællingen er i højsædet. Målet var at bringe seerne tæt på historien, at lade dem føle, at de var der selv, ved at gøre 'membranen mellem fortid og nutid så tynd som overhovedet muligt'.

En anden kritik rettede sig mod brugen af ordene 'vi' og 'vores' i serien, som for eksempel i introen: 'Det er vores historie'. Peter Yding Brunbech kaldte det et 'dovent ord' og spurgte, hvem dette 'vi' egentlig inkluderer – er det også immigranter, grønlændere, bosniske flygtninge? Han savnede en åben refleksion over dette spørgsmål og mere plads til usikkerheder og nuancer.

Thomas Houkjær anerkendte kritikken som en vigtig akademisk debat, men fastholdt, at det i en formidlingsmæssig kontekst ville være for svært at undlade at bruge begreber som 'Danmark' eller 'vi'/'os'. Han understregede, at serien var en del af en større satsning, der også omfattede en fagbog og samarbejder med museer, og at manuskripterne var blevet gennemgået af relevante forskere.

Merete Pryds Helle, forfatter, kritiserede seriens skildring af kvinder. Hun mente, at serien lagde for meget vægt på det udadvendte – handel og krig – hvilket gjorde det til mændenes historie. Hun savnede skildringer af kvindernes roller, f.eks. i forbindelse med uldbearbejdning og madlavning, og påpegede, at selv i scener, hvor en opgave lige så godt kunne være udført af en kvinde (som at samle rav), var der valgt mænd. Hun kaldte det en gammeldags og historisk ubegrundet måde at fremstille historien på, hvor manden driver alting fremad, mens kvinden er passiv i baggrunden.

Thomas Houkjær svarede, at man havde været opmærksom på problemstillingen og forsøgt at inkludere kvinder med spændende fortællinger, men at mænd historisk set i høj grad har været dem, der skrev historien.

Debatten om 'Historien om Danmark' illustrerer de udfordringer og kompromiser, der opstår, når man forsøger at formidle kompleks historie til et bredt publikum. Det handler om at finde en balance mellem faglig korrekthed, nuancer og en medrivende fortælling, der kan fange seernes interesse i en medieverden præget af hård konkurrence.

Sammenligning af Tilgange til Danmarkshistorien

Boghistorie – Historien om Mediet

Historien er tæt forbundet med de medier, den formidles igennem. Her kommer boghistorie ind i billedet – et forskningsfelt, der undersøger bogen ikke kun som bærer af tekst, men som et fysisk objekt, et kulturelt produkt og en vare underlagt historiens skiftende vilkår.

Boghistorien opstod som forskningsfelt i slutningen af 1700-tallet, oprindeligt primært inden for biblioteksvæsenet. Bibliotekarer havde behov for præcis viden om ældre bogsamlinger for at kunne katalogisere dem korrekt. Især i Tyskland udviklede feltet sig som 'Buchgeschichte' med en interesse for bogtrykkets opkomst som en del af landets kulturhistorie, inspireret af Johann Gutenbergs opfindelse.

Denne tidlige forskning udviklede en videnskabelig metode til at beskrive bøger fremstillet før industrialiseringen og opbyggede et grundigt kendskab til trykkeriernes og forlagenes historie. Feltet var vigtigt for tysk historieskrivning, især kulturhistorien omkring Reformationen.

I løbet af 1800-tallet voksede interessen for sjældne og smukt udførte bøger. Inkunabler (bøger trykt før 1501) opnåede høje priser på auktioner, og rige industrifolk opbyggede store samlinger baseret på bøgernes æstetiske kvaliteter og sjældenhed. Dette førte til en voldsom vækst i udgivelsen af bibliografier og kataloger over bogsamlinger i begyndelsen af 1900-tallet.

Nu blev boghistorie også skrevet af andre end bibliotekarer – litteraturhistorikere, boghandlere og private samlere bidrog til feltet. 'Bibliofilien', kærligheden til bøger som objekter, blomstrede. Ambitionen om præcision i beskrivelsen af ældre bøger krævede viden om typografi, trykketeknikker og alt det, man kan aflæse i en gammel bog med 'historiske briller'.

England blev et nyt centrum for boghistorisk metode under betegnelsen 'Bibliography'. Feltet blev indført på universiteter som Oxford og Cambridge som en del af litteraturstudiet. For at forstå William Shakespeares værker til bunds, blev det nødvendigt at kende til de samtidige udgavers typografiske og bogtekniske særpræg. Små forskelle i opsætningen kunne afsløre, om et eksemplar var fra første oplag eller et senere genoptryk – eller måske endda et pirattryk.

Boghistoriens fokus på grafiske elementer i starten af 1900-tallet hang også sammen med, at de grafiske fag bevægede sig fra mesterlære til mere teoretiske studier. Fagskoler for boghåndværk opstod, hvor viden om bogtrykkets historie var en del af pensum. Den danske Fagskolen for Boghaandværk, oprettet i 1893, var blandt de første i Europa.

Indtil midten af 1930'erne dominerede den britiske 'bibliography'. Men litteraturforskningens stigende interesse for litteraturens sociologi førte til, at boghistoriens fokus udvidedes. Især i Frankrig begyndte man at undersøge masselæsningens vilkår og bogens betydning for kulturhistorien. Sociologiske metoder blev brugt til at analysere bogspredningen og bogens skiftende rolle gennem tiderne.

Siden midten af 1940'erne er boghistorie i stigende grad blevet set som et bredere forskningsfelt, der kræver en både sociologisk og almen historisk tilgang. Faget litteratursociologi opstod og indoptog nye aspekter af boghistorien. Værker som Lucien Febvre og Henri-Jean Martins 'L'apparition du livre' (1958) anvendte et bredere perspektiv, der betonede produktions- og distributionsforhold og koblede boghistorie tæt sammen med litteratursociologi.

Med fremkomsten af nye medier, især internettet, rettede litteraturvidenskaben fra 1960'erne fokus på den medieafhængige betydning af tekst- og billedlæsning. Dette har ført til udviklingen af mediehistorie, som er en nyere fusion af de materialebaserede tilgange til 'bogen' som en forbrugsvare, der optræder i forskellige, fysiske eller virtuelle, medieformer.

I dag anerkendes alle disse retninger som legitime aspekter af bøgernes historie. Fælles for dem er opfattelsen af, at tekster og billeder ikke kun er rene åndsprodukter, men også fysiske eller virtuelle medier og forbrugsvarer, hvis udbredelse og fortolkning er underlagt historiens skiftende vilkår.

Boghistorie i Danmark

I Danmark har Det Kgl. Bibliotek i København traditionelt været hovedbiblioteket for boghistorisk litteratur og forskning. Biblioteket har drevet boghistorisk forskning siden begyndelsen af 1900-tallet og publiceret videnskabelige afhandlinger i sit årsskrift 'Fund og Forskning' siden 1954.

Danmarks Biblioteksskole (nu en del af Institut for Kommunikation) havde fra 1963 til 2006 et særligt fagområde for boghistorie. Dette omfattede et Boghistorisk Laboratorium med en studiesamling og et klassisk bogtrykkeri, samt mulighed for specialestudier og videreuddannelse af forskningsbibliotekarer.

I 2005 blev Danish Book History Forum oprettet i et samarbejde mellem Biblioteksskolen, Københavns Universitet og Den Grafiske Højskole. Dette forum er i dag afløst af Nordisk Forum for Boghistorie, et aktivt interuniversitært netværk, der fremmer forskning og diskussion på feltet i de nordiske lande. Ved Københavns Universitet er boghistorie i dag integreret med 'tekstvidenskab' og tilbydes på speciale- og ph.d.-niveau, hvilket sikrer, at forskningen og undervisningen i bøgernes historie fortsat udvikles.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvem var den første til at skrive Danmarks historie?

Den første kendte historiker, der nedskrev Danmarks historie, var Saxo Grammaticus for omkring 800 år siden i sit værk Gesta Danorum.

Er DR-serien 'Historien om Danmark' en ren dokumentar?

Serien er blevet beskrevet som en 'hybrid mellem fakta og fiktion'. Den bygger på historisk viden, men bruger dramatiserede scener og en medrivende fortælleform for at nå et bredt publikum, hvilket adskiller den fra en traditionel, strengt akademisk dokumentar.

Hvorfor er Saxos beskrivelse af kongerne så positiv?

Saxo var tæt knyttet til den kongelige familie og skrev sin historie delvist for at ære kongerne og deres bedrifter. Hans personlige relationer og formål med værket påvirkede hans skildring, som derfor er præget af en tydelig pro-kongelig bias.

Hvad er boghistorie?

Boghistorie er et forskningsfelt, der studerer bogen i alle dens aspekter gennem historien: som fysisk objekt, som medium for tekst og billeder, som kulturelt produkt, og som en del af produktions-, distributions- og læseprocesser.

Hvilke kilder bruger historikere i dag?

Moderne historikere bruger en bred vifte af kilder, herunder skriftlige dokumenter (breve, arkiver, litteratur), arkæologiske fund, materielle objekter, billeder og meget andet, alt efter det specifikke forskningsspørgsmål.

Hvor kan man studere boghistorie i Danmark?

Boghistorie studeres i dag blandt andet ved Københavns Universitet, hvor det er forbundet med tekstvidenskab og tilbydes på special- og ph.d.-niveau. Det Kgl. Bibliotek er også et centralt sted for boghistorisk litteratur og forskning.

Konklusion

Fortællingen om Danmark er en dynamisk størrelse, der er blevet formet og omformet gennem tiden. Fra Saxos krønike, der glorificerede kongemagten, til moderne akademisk forskning, der søger nuancerede og kildekritiske forståelser, og til populære tv-serier, der balancerer formidling og underholdning, afspejler historieskrivningen altid sin samtid. Samtidig giver studiet af boghistorie os et fascinerende indblik i de medier, der har båret disse fortællinger gennem århundreder, og hvordan bogens form og funktion har påvirket spredningen af viden og ideer. At forstå, hvordan historien er blevet fortalt, er en væsentlig del af at forstå historien selv.

Kunne du lide 'Danmarks Historie: Fra Saxo til Moderne Fortælling'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.