Hvor Meget af Danmarks Natur Er Beskyttet?

Danmark er kendt for sine smukke, varierede landskaber, men hvor meget af denne natur er egentlig beskyttet mod forandringer og indgreb? Spørgsmålet om naturbeskyttelsens omfang er centralt for at forstå indsatsen for at bevare biodiversitet og unikke levesteder for vilde planter og dyr. Ansvaret for denne beskyttelse ligger primært hos Miljøministeriet, og det vigtigste redskab er Naturbeskyttelsesloven.

Når man taler om beskyttelse med naturen som et direkte formål, dækker det i Danmark cirka 15 procent af landarealet. Dette tal omfatter en række forskellige typer af områder, som hver især bidrager til den samlede beskyttelse af landets biologiske mangfoldighed og landskabelige værdier. Men hvad ligger der præcist bag dette tal, og hvilke former for beskyttelse findes der?

Hvorfor Beskytter Vi Naturen?

Formålet med naturbeskyttelse er mangefacetteret. Historisk set er mange naturområder forsvundet fra det danske landskab på grund af intensiv udnyttelse til landbrug, skovbrug og byudvikling. Med tabet af disse områder er også levesteder forsvundet, hvilket har ført til en markant tilbagegang for mange vilde dyre- og plantearter. Beskyttelse handler derfor grundlæggende om at bremse dette tab og sikre overlevelsen for de arter og naturtyper, der er tilbage. Det handler også om at bevare landskabelige skønhed, sikre adgang til natur for rekreation og bidrage til klimaindsatsen ved at beskytte f.eks. kulstoflagrende moser.

Naturbeskyttelsesloven: Grundstenen

Den centrale lovgivning for naturbeskyttelse i Danmark er Naturbeskyttelsesloven. Denne lov danner rammen for mange af de beskyttelsesformer, vi ser i landet, og den implementerer også store dele af EU's naturdirektiver, herunder habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, som har til formål at beskytte sjældne og truede arter og naturtyper på tværs af Europa.

De Vigtigste Beskyttelsestyper på Land

De 15 procent af landarealet, der er beskyttet med naturen som formål, kan opdeles i flere hovedkategorier:

Beskyttede Naturtyper (§ 3-områder)

Naturbeskyttelseslovens § 3 indeholder en generel beskyttelse af bestemte naturtyper. Formålet er at forhindre en yderligere forringelse af disse værdifulde levesteder. Loven indeholder et forbud mod at ændre tilstanden af disse områder, hvis de dækker et vist sammenhængende areal. Som udgangspunkt gælder beskyttelsen for arealer større end 2.500 m², men for søer gælder den uanset størrelse, og for udpegede vandløb gælder den også uanset størrelse.

De naturtyper, der er beskyttet efter § 3, er:

• Søer
• Udpegede vandløb
• Heder
• Moser og lignende
• Strandenge og strandsumpe
• Ferske enge
• Biologiske overdrev

Denne generelle beskyttelse af naturtyper omfatter en betydelig del af Danmarks natur – cirka 10 procent af landarealet. Opgjort i 2016 dækkede det godt 440.000 hektar registrerede arealer. Forbuddet mod tilstandsændringer betyder i praksis, at man ikke må foretage aktiviteter, der kan ændre områdets karakter, f.eks. opdyrkning, afvanding, beplantning med træer eller anvendelse af gødning og pesticider, uden dispensation.

Fredede Områder

Reglerne om fredede områder findes i Naturbeskyttelseslovens kapitel 6. En fredning er en mere konkret og ofte mere vidtgående beskyttelse end § 3. En fredning er en afgørelse truffet af en fredningsnævn, der fastsætter specifikke regler for, hvad man må og ikke må i et geografisk afgrænset område. Formålet med en fredning kan variere meget. Det kan være at beskytte landskabelige skønhed, sikre offentlig adgang til naturen (rekreation), bevare særlige naturværdier, beskytte kulturhistoriske elementer i landskabet eller bevare områder af naturvidenskabelig interesse.

Der findes omkring 4.000 større eller mindre fredede områder spredt over hele Danmark. Tilsammen udgør disse fredninger cirka fem procent af Danmarks landareal. En fredning kan f.eks. forbyde byggeri, ændring af terræn, opsætning af hegn, eller fastsætte regler for landbrugsdrift eller skovning for at opretholde særlige natur- eller landskabsværdier.

Internationale Natura 2000 Områder

Ud over de nationale beskyttelser er Danmark også en del af EU's netværk af beskyttede naturområder, kendt som Natura 2000. Dette netværk består af fuglebeskyttelsesområder (udpeget under Fuglebeskyttelsesdirektivet), habitatområder (udpeget under Habitatdirektivet) og ramsarområder (vådområder af international betydning, især for vandfugle). Hvert Natura 2000-område er udpeget for at beskytte specifikke arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske på europæisk plan, og som Danmark har et særligt ansvar for.

Inden for Natura 2000-områderne gælder særlige regler, især for nye planer og projekter. Enhver plan eller projekt, der kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal gennemgå en vurdering, der sikrer, at områdets bevaringsmål ikke forringes. Selvom Natura 2000-områderne overlapper med både § 3-områder og fredninger, udgør de et ekstra lag af beskyttelse og forpligtelse.

Andre Vigtige Beskyttelsesformer

Ud over de arealer, der er beskyttet direkte med naturen som primært formål (de ca. 15%), findes der en række andre beskyttelsesformer, der også bidrager til at bevare landskabet og naturen, selvom de kan have andre formål som kystsikring eller landskabshensyn:

• Klitfredning: Naturbeskyttelseslovens § 8 forbyder ændringer af tilstanden på klitfredede arealer. Disse områder, der primært findes langs Jyllands kyst mod Skagerrak og Vesterhavet, er vigtige for kystsikring, men også unikke naturområder.
• Strandbeskyttelseslinjen: Efter Naturbeskyttelseslovens § 15 er der et forbud mod tilstandsændringer på strandbredder og arealer mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, som typisk ligger 300 meter inde i landet langs alle danske kyster. Dette skal bevare kystlandskabet frit og åbent.
• Bygge- og Beskyttelseslinjer: Naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 indeholder beskyttelseslinjer omkring søer, åer, skove, fortidsminder og kirker. Disse linjer (f.eks. sø- og åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen) indebærer typisk et forbud mod byggeri og anlæg inden for en vis afstand (ofte 100 eller 300 meter) for at bevare landskab, udsigter og sammenhængen mellem natur- og kulturmiljø.
• Beskyttelse af Dyre- og Plantearter: Ud over områdespecifik beskyttelse er mange individuelle dyre- og plantearter beskyttet direkte via lovgivning, der implementerer EU-direktiver og internationale konventioner. Mange arter nyder også indirekte beskyttelse, fordi deres levesteder er omfattet af en af de ovennævnte områdespecifikke beskyttelser.
• Bekendtgørelsesfredninger og Vildtreservater: Disse områder, ofte på statsejede arealer eller i fisketerritoriet, oprettes via bekendtgørelser for at beskytte specifikke plante- og dyrebestande eller naturtyper (Bekendtgørelsesfredninger) eller for at styrke bestande af vildtlevende fugle og pattedyr (Vildtreservater under Jagt- og Vildtforvaltningsloven).

Havets Rolle i Naturbeskyttelse

Det er vigtigt at huske, at Danmarks naturområde også omfatter en betydelig del hav. Ligesom på land findes der også i havet områder, der er udpeget og beskyttet med henblik på at bevare marine arter og naturtyper, herunder også en række Natura 2000-områder til havs. Selvom fokus her har været på landarealet, er beskyttelsen af det marine miljø en integreret del af Danmarks samlede naturbeskyttelsesindsats.

Sammenligning af Vigtige Beskyttelsestyper

For at give et overblik over de mest udbredte beskyttelsestyper på land, der har naturen som direkte formål, kan vi sammenligne § 3-områder og fredede områder:

Det er værd at bemærke, at disse kategorier kan overlappe. Et Natura 2000-område kan f.eks. samtidig være et § 3-område og/eller et fredet område.

Ofte Stillede Spørgsmål om Naturbeskyttelse

Hvad betyder § 3-beskyttelse i praksis for en lodsejer?

For en lodsejer betyder det, at man ikke må foretage aktiviteter, der ændrer tilstanden af et § 3-beskyttet areal på ens ejendom, hvis arealet opfylder størrelseskravet. Dette kan f.eks. være dræning af en mose, gødskning af en eng eller tilplantning af en hede. Ønsker man at foretage ændringer, skal man søge dispensation hos kommunen.

Kan jeg bygge nær kysten eller en skov?

Om du kan bygge afhænger af, om området er omfattet af en beskyttelseslinje (strand-, klit-, skovbyggelinje osv.) eller en fredning. Inden for disse linjer og områder gælder der specifikke restriktioner for byggeri og anlæg. Det er vigtigt at undersøge de gældende regler for det specifikke område hos kommunen eller Kystdirektoratet.

Hvor kan jeg finde information om, hvilke beskyttelser der gælder for et specifikt område?

Information om § 3-områder, fredninger, Natura 2000-områder, beskyttelseslinjer m.v. er offentligt tilgængelig. Kommunen er ofte den første myndighed at kontakte. Der findes også digitale kortløsninger og databaser hos relevante styrelser (f.eks. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen), hvor man kan slå op, hvilke beskyttelser der gælder for et givent geografisk område.

Konklusion

Danmarks naturbeskyttelse er et komplekst system, der bygger på national lovgivning, EU-direktiver og internationale aftaler. Med cirka 15 procent af landarealet beskyttet med naturen som formål, suppleret af en række andre beskyttelseslinjer og artsspecifik beskyttelse, gøres der en betydelig indsats for at bevare den danske naturarv. Forståelse for disse forskellige beskyttelsesformer er afgørende for både borgere, lodsejere og myndigheder for at sikre, at Danmarks unikke landskaber og biodiversitet bevares for fremtidige generationer.

Kunne du lide 'Hvor Meget af Danmarks Natur Er Beskyttet?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.