Sammenstød mellem civilisationer

Efter afslutningen af Den Kolde Krig i begyndelsen af 1990'erne herskede der udbredt optimisme omkring den fremtidige verdensorden. Mange forskere, anført af tænkere som Francis Fukuyama med hans idé om "Historiens Afslutning", mente, at sejren for demokratiet og markedsøkonomien ville føre til en ny æra præget af harmoni og fravær af store modsætninger mellem stater og folkeslag. Men den amerikanske professor Samuel P. Huntington præsenterede en markant anderledes og mere dyster vision. I en indflydelsesrig artikel i tidsskriftet Foreign Affairs i 1993, og senere uddybet i en bog med titlen "The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order", argumenterede Huntington for, at den primære kilde til konflikt i verden ikke længere ville være ideologi eller økonomi, men derimod kultur. Han forudsagde, at fremtidens konflikter ville opstå mellem det, han kaldte civilisationer. Dette synspunkt stod i skarp kontrast til den fremherskende opfattelse af en verden, der bevægede sig mod større ensartethed og samarbejde.

Huntingtons grundlæggende tese var, at de ideologiske skel, der havde domineret internationale relationer under Den Kolde Krig, ville blive erstattet af kulturelle skel som kilde til spændinger og potentielt voldelige konflikter. For at forstå denne tese er det essentielt at kende Huntingtons definition af en civilisation.

Hvad er en civilisation ifølge Huntington?

For Samuel P. Huntington er en civilisation den bredeste form for kulturel identitet, det største kulturelle fællesskab, som mennesker identificerer sig med. Det er den højeste niveau af kulturel gruppering, der eksisterer ud over selve menneskeheden. En civilisation er defineret både af objektive kendetegn som sprog, historie, religion, skikke og institutioner, samt af menneskers subjektive følelse af egen-identitet. Folk føler et kulturelt tilhørsforhold til deres civilisation, der transcenderer nationale eller etniske grænser.

Huntington identificerede globalt set 7-8 store civilisationer, baseret på disse kriterier. Disse inkluderede blandt andet:

• Den vestlige civilisation
• Den slaviske-ortodokse civilisation (primært den russiske)
• Den kinesiske civilisation
• Den islamiske civilisation
• Den latinamerikanske civilisation
• Potentielt også den hinduistiske, den japanske og den afrikanske civilisation, selvom sidstnævnte ofte betragtes anderledes af forskere.

Disse civilisationer repræsenterer dybt forankrede kulturelle og historiske traditioner, der former folks verdenssyn, værdier og deres måde at organisere samfundet på. De er resultatet af århundreders, ja, ofte årtusinders, udvikling og interaktion inden for et bestemt kulturelt rum.

Civilisationernes sammenstød: Årsager til konflikt

Huntingtons centrale og mest kontroversielle tese er, at disse civilisationer er så fundamentalt forskellige i deres kernemæssige værdier og antagelser, at et møde eller en interaktion mellem dem let kan udløse konflikter. Hvor fortidens krige og spændinger ofte bundede i ideologiske forskelle (som under Den Kolde Krig mellem kommunisme og kapitalisme/demokrati) eller nationale interesser, vil fremtidens "sammenstød" ifølge Huntington være drevet af uforenelige kulturelle og religiøse værdier. Han argumenterede for, at globaliseringen og øget interaktion mellem civilisationer ikke nødvendigvis ville føre til større forståelse og integration, men snarere til øget bevidsthed om forskelle og dermed potentielle spændinger.

Han fremhævede flere årsager til, at civilisationer ville støde sammen:

1. Fundamentale forskelle: Civilisationer adskiller sig grundlæggende i deres syn på forholdet mellem Gud og menneske, individ og gruppe, borger og stat, forældre og barn, mand og kvinde. Disse forskelle er mere fundamentale end politiske eller økonomiske ideologier og er derfor sværere at kompromittere eller ændre.
2. Globalisering og øget interaktion: Verden bliver mindre, og interaktioner på tværs af civilisationer øges. Dette fører til en øget bevidsthed om både ens egen civilisations identitet og de forskelle, der eksisterer til andre civilisationer. Denne øgede bevidsthed kan forstærke "vi mod dem"-tankegange.
3. Svækkelse af staten som identitetsbærer: I mange dele af verden er staten som kilde til identitet blevet svækket. Dette efterlader et tomrum, som ofte udfyldes af religion og kulturel identitet på civilisationsniveau.
4. Vestens universelle ambitioner: Huntington mente, at Vesten efter Den Kolde Krig fejlagtigt antog, at dens værdier (demokrati, menneskerettigheder, markedsøkonomi) var universelle og forsøgte at påtvinge dem andre civilisationer. Dette skabte modstand og reaktioner fra civilisationer, der ikke delte disse værdier. Den vestlige civilisation, for eksempel, bygger i høj grad på oplysningstidens filosofi, der betoner individets fundamentale rettigheder, retsstaten og demokratiet. Huntington påpeger, at denne grundtanke ligger fjernt for mange af de andre civilisationer, hvis historiske og kulturelle udvikling har fulgt helt andre spor og fremelsket andre samfundsmodeller og værdisæt.
5. Øget styrke i ikke-vestlige civilisationer: Flere ikke-vestlige civilisationer, især den kinesiske, oplevede økonomisk og politisk vækst, hvilket gav dem større selvtillid og vilje til at hævde deres egne kulturelle værdier og interesser på den globale scene, ofte i opposition til Vesten.

Disse forskelle er ikke overfladiske. De påvirker dybtgående, hvordan mennesker inden for en civilisation ser på verden, på samfundet, på statens rolle, på forholdet mellem individ og fællesskab, og på fundamentale moralske spørgsmål. Når mennesker fra forskellige civilisationer interagerer, enten på statsniveau, gennem migration eller via global kommunikation, opstår der potentielt gnidninger og misforståelser netop på grund af disse dybe kulturelle kløfter.

Huntingtons råd til Vesten og advarsler

Med udgangspunkt i sin teori om civilisationernes forskelle og potentielle sammenstød, gav Huntington også specifikke råd til den vestlige verden. Han mente, at Vesten måtte acceptere den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der findes i verden. Vesten skulle ikke forsøge at kolonisere eller påtvinge andre civilisationer sine egne værdier, som han mente, man i en vis udstrækning havde gjort efter Den Kolde Krig i troen på Vestens universelle sejr. At insistere på, at andre nationer og kulturer skulle adoptere vestligt demokrati og vestlige menneskerettigheder, ville blot skabe modstand og yderligere spændinger. Vesten burde i stedet fokusere på at bevare sin egen unikke identitet og styrke.

Endnu vigtigere, ifølge Huntington, var det at være varsom med at blande forskellige civilisationer, især inden for de samme geografiske områder. Han advarede i en senere bog specifikt mod den store latinamerikanske migration til USA, som han mente udgjorde en trussel mod den amerikanske (vestlige) kulturelle identitet og sammenhængskraft. Hans argument var, at selvom individer kunne integrere sig, ville en storstilet og vedvarende migration fra en anden civilisation over tid kunne ændre den modtagende nations kulturelle kerne. Denne advarsel understreger hans synspunkt om, at interaktion på tværs af civilisationsgrænser er fyldt med potentiale for konflikt og erosion af egen identitet, ikke kun på globalt niveau, men også inden for nationalstater.

Kontrovers, kritik og arven efter 11. september

Samuel Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød er uden tvivl en af de mest omdiskuterede teorier inden for international politik i de seneste årtier. Dens popularitet og kontrovers skyldes i høj grad, at Huntington særligt fremhævede en mulig og farlig konflikt mellem Vesten og to andre store civilisationer: Kina og den islamiske verden. Disse to civilisationer beskrev han som "udfordrer-civilisationerne" til Vestens dominans efter Den Kolde Krig, dels på grund af deres voksende styrke (Kina) og dels på grund af dybe kulturelle/religiøse forskelle og historiske spændinger (Islam). Han forudsagde, at "forkastningslinjerne" mellem civilisationer ville blive skuepladsen for de mest intense konflikter.

Mange kritikere betragter Huntingtons teori som et unødigt og farligt skræmmebillede. De argumenterer for, at den oversimplificerer komplekse konflikter, ignorerer samarbejde og interaktion på tværs af kulturelle grænser, og potentielt kan blive en selvopfyldende profeti ved at opmuntre til fjendtlighed baseret på brede, generaliserende identiteter. Kritikere peger også på, at konflikter ofte opstår inden for civilisationer snarere end mellem dem, og at økonomiske eller politiske interesser stadig spiller en stor rolle uafhængigt af kultur.

Debatten fik fornyet og tragisk aktualitet efter terrorangrebene den 11. september 2001. Osama Bin Ladens retorik, der ofte indrammede konflikten som en fundamental kamp mellem Islam og Vesten, syntes for mange at bekræfte dele af Huntingtons analyse om et civilisationssammenstød, selvom Huntington selv ikke forudsagde 9/11 specifikt, men snarere fokuserede på bredere, langvarige spændinger. Angrebene og den efterfølgende "krig mod terror" blev af mange tolket gennem en "Clash of Civilizations"-linse, hvilket både øgede teoriens synlighed og dens kontroversielle status.

Som et direkte modstykke til Huntingtons teori om sammenstød opstod der initiativer, der i stedet fremhævede behovet for dialog og forståelse mellem civilisationer. Ledere fra blandt andet Mellemøsten var med til at oprette koncepter som "Co-existence of Civilizations" (Civilisationernes Sammeneksistens) og FN's initiativ "Alliance of Civilizations" (Civilisationernes Alliance), lanceret i 2005. Disse initiativer søgte at fremme gensidig respekt, dialog og samarbejde på tværs af de kulturelle og religiøse skel, som Huntington mente primært ville føre til konflikt, og understregede, at forskelle ikke nødvendigvis behøver at føre til fjendtlighed.

Forskellige syn på verdensordenen efter Den Kolde Krig

Det er oplysende at sætte Huntingtons teori i relief til andre dominerende synspunkter på den post-Kolde Krigs æra:

Denne tabel illustrerer, hvordan Huntington tilbød et radikalt anderledes perspektiv end den fremherskende optimisme og de traditionelle statscentrerede analyser. Han insisterede på kulturens og identitetens centrale rolle i udformningen af global politik.

Ofte stillede spørgsmål om Huntingtons teori

Hvad er kernen i Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød?
Kernen er, at konflikter efter Den Kolde Krig primært vil være baseret på kulturelle og religiøse forskelle mellem store civilisationer, i stedet for ideologiske eller økonomiske skel. Civilisationer er det vigtigste identitetsniveau, der driver globale spændinger.

Hvordan definerer Huntington en civilisation?
En civilisation er den højeste kulturelle gruppering, defineret af objektive faktorer som sprog, historie, religion og institutioner, samt menneskers subjektive egen-identitet. Det er det bredeste kulturelle fællesskab.

Hvorfor mente Huntington, at civilisationer ville støde sammen?
Han mente, at de forskellige civilisationer har fundamentalt uforenelige værdier og kulturer, hvilket let kan føre til misforståelser, mistro og konflikter, når de interagerer. Øget globalisering øger interaktionen og bevidstheden om forskelle.

Hvilke civilisationer nævnte Huntington som potentielle udfordrere til Vesten?
Han fremhævede især Kina og den islamiske verden som potentielle udfordrere til Vestens globale dominans efter Den Kolde Krig, primært på grund af deres voksende styrke og dybe kulturelle forskelle.

Er teorien bredt accepteret i dag?
Nej, teorien er meget omdiskuteret og møder betydelig kritik. Mange forskere og kommentatorer anerkender, at kultur og identitet spiller en rolle i globale anliggender, men kritiserer Huntingtons simplificering, fokus på konflikt og tendens til at se verden i brede civilisationsblokke.

Hvordan relaterer 11. september-angrebene sig til teorien?
Angrebene og Osama Bin Ladens retorik gav fornyet aktualitet til teorien for mange, da de syntes at illustrere en konflikt baseret på kulturelle/religiøse skel mellem Vesten og dele af den islamiske verden. Dette cementerede teoriens plads i den offentlige debat, selvom dens videnskabelige validitet fortsat diskuteres.

Hvad var Huntingtons vigtigste råd til Vesten?
Han rådede Vesten til at acceptere global kulturel mangfoldighed, undgå at påtvinge andre sine egne værdier og især være varsom med at blande forskellige civilisationer, da dette kunne true Vestens egen kulturelle identitet og føre til interne spændinger.

Sammenfattende præsenterede Samuel P. Huntington en provokerende og indflydelsesrig tese om den post-Kolde Krigs verdensorden. Han flyttede fokus fra staters ideologier til store kulturelle og religiøse identiteter som den primære kilde til fremtidig global konflikt. Selvom hans teori har mødt betydelig modstand og kritik, især for dens potentielle forenkling af komplekse globale relationer og dens fokus på Vesten over for "de andre", har den utvivlsomt formet en vigtig del af debatten om international politik og identitet i det 21. århundrede. Den fortsætter med at være et centralt referencepunkt, når man diskuterer kulturelle spændinger og deres rolle på den globale scene, og minder os om, at dybe kulturelle forskelle kan have vidtrækkende konsekvenser for internationale relationer.

Kunne du lide 'Sammenstød mellem civilisationer'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.