BZ og Ungdomshuset: Kampen om Jagtvej 69

Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København var i mange år et pulserende centrum for undergrundskultur, politisk aktivisme og et alternativt mødested for unge. Fra 1982 til 2007 lagde det fireetagers gamle forsamlingshus lokaler til et væld af aktiviteter, fra punkkoncerter og folkekøkkener til politiske møder og bladproduktion. Men husets historie og selve dets eksistens som et selvstyrende ungdomshus er uløseligt forbundet med den markante BZ-bevægelse, der prægede København i starten af 1980'erne.

Hvad var BZ-bevægelsen?

BZ-bevægelsen var en løst sammensat europæisk modkultur, der opstod i Danmark omkring 1981-82. Navnet 'BZ' er en forkortelse og omskrivning af ordet 'besæt', hvilket meget præcist beskriver bevægelsens primære aktivitet: at ulovligt besætte tomme ejendomme. Baggrunden for bevægelsen var et dybfølt behov blandt unge for at kunne være sammen og organisere kulturelle og politiske aktiviteter på deres egne præmisser, uden indblanding fra myndighederne eller kommunale strukturer.

BZ'erne så sig selv som en politisk undergrundskultur med stærke visioner og holdninger til samfundet. De havde en dyb foragt for magthavere og identificerede sig med andre undertrykte grupper, især dem der gjorde oprør. De var fokuserede på at opnå synlige, konkrete resultater og omsætte deres idealer til praksis. I Danmark var BZ-bevægelsen en afløser for den tidligere slumstormer-bevægelse og blev senere efterfulgt af den autonome bevægelse.

Udover bygningsbesættelser blev BZ'erne i 1980'erne kendt for forskellige aktioner som 'ta'-selv aktioner', hvor mad blev stjålet fra supermarkeder og delt ud, samt mere konfrontatoriske aktioner som at kaste stinkbomber ind i pornobiografer. Bevægelsen havde et slogan, der lød 'Et nederlag er en sejr', hvilket afspejlede deres kompromisløse tilgang og modvilje mod at blive 'købt' eller indpasses i den almene kultur. Denne holdning gjorde dem farlige i magthavernes øjne og bidrog til ønsket om at 'udrydde' bevægelsen.

BZ og kampen for Ungdomshuset

Et af de allerførste og mest centrale mål for BZ-bevægelsen i Danmark var netop at skaffe sig et ungdomshus, et sted hvor de frit kunne udfolde sig uden kommunal styring. Denne kamp startede allerede i 1981, da en gruppe unge dannede 'Initivgruppen' med det erklærede mål at få Københavns Kommune til at stille et ungdomshus til rådighed.

I 1982 blev Initivgruppen opløst og afløst af 'BZ-Brigaden'. Denne nye konstellation samlede unge fra forskellige alternative miljøer – punkmiljøet, Børnemagt, flippere og unge fra venstrefløjen. De var alle forenet i ønsket om et selvstyrende hus. For at sætte pres på myndighederne begyndte de unge at besætte forskellige tomme bygninger rundt omkring i København, typisk gamle fabrikker. Disse besættelser udløste de første, ofte voldsomme, kampe mellem aktivister og politi. Et berygtet eksempel var, da BZ'ere under en besættelse i 1982 kastede et toilet ned fra en etageejendom mod politiet. Dette førte til mange anholdelser og fængslinger for vold mod tjenestemænd.

Konflikten og dens optrapning havde dog også den effekt, at aktivisternes krav om et ungdomshus blev taget alvorligt. Som en politisk løsning på de unges krav og som et forsøg på at dæmpe konflikterne besluttede myndighederne i 1982 at forære aktivisterne en bygning, hvor de kunne etablere det ønskede ungdomshus. Valget faldt på den historiske bygning på Jagtvej 69 på Nørrebro, det tidligere Folkets Hus.

Den 29. oktober 1982 fik de unge nøglerne til huset. Overdragelsen markerede kulminationen på en længere og hård kamp. Den daværende overborgmester, Egon Weidekamp, mødte op til indvielsesfesten for at overdrage huset formelt, men blev modtaget med det, der i medierne blev beskrevet som 'buksevand' – et symbol på de unges kompromisløse og antiautoritære holdning, selv over for dem der netop havde givet dem huset.

Fra BZ til autonome i Ungdomshuset

Selvom huset på Jagtvej 69 blev kendt som 'Ungdomshuset', var det i høj grad et resultat af BZ-bevægelsens indsats. Efter at have opnået et fast holdepunkt i form af Jagtvej 69, begyndte bevægelsen at udvikle sig. Allerede i 1983 begyndte en del BZ'ere at kalde sig autonome. BZ-perioden sluttede formelt først i 1994, men den autonome bevægelse trådte frem som en direkte udløber af BZ og udgjorde herefter kernen af brugerne af Ungdomshuset.

At være autonom betyder selvstyrende. I denne betegnelse ligger et princip om ikke at ville indordne sig under samfundets normer eller love, men at bestemme selv. De autonome stræbte efter at skabe modmagt og kamp mod kapitalismen. Deres politiske og kulturelle idealer var stærkt venstreorienterede, og de protesterede blandt andet mod globalisering, social ulighed, kapitalisme og vestlig imperialisme. Modstanden mod EU var også et kernepunkt, hvilket kulminerede i voldsomme gadekampe på Nørrebro i 1993 efter folkeafstemningen om Maastricht-traktaten. Det var i forbindelse med disse kampe, at navnet 'de autonome' for alvor slog igennem i medierne.

I Ungdomshuset organiserede de autonome og andre brugere huset på deres egne præmisser. Huset var brugerstyret med en flad struktur, hvor mandagsmøderne var den øverste myndighed, og beslutninger skulle træffes ved konsensus. Dette afspejlede den selvstyrende filosofi, der udsprang af BZ-bevægelsens ønske om at skabe steder fri for myndighedernes kontrol.

Livet i huset BZ'erne kæmpede for

Det hus, som BZ-bevægelsen kæmpede for og opnåede, blev et levende kulturelt og politisk forsamlingshus. Aktiviteterne var mangfoldige:

• Mandag: Fællesmøde for brugerne.
• Tirsdag og torsdag: Cafeen 'Hullet' var åben.
• Onsdag: Folkekøkken med veganermad.
• Fredag og/eller lørdag: Koncerter, især kendt for undergrundspunkscenen.
• Søndag: Biografaften.

Huset var berømt for sine koncerter og opnåede et internationalt ry. Mange spirende kunstnere optrådte her, og huset tilbød også musikøvelokaler til en lav pris. Desuden var der et medierum, hvor blade som Ugebladet og Slamm blev produceret, samt butikken Usmalia i kælderen.

Konflikten, salget og enden på Jagtvej 69

Selvom huset på Jagtvej 69 var en 'gave' til de unge som resultat af BZ-kampen, var dets fremtid langt fra sikret. Allerede fra starten var der jævnlige konfrontationer med politiet og klager fra naboer. Huset blev efterhånden nedslidt, og debatten om renovering førte til politiske diskussioner om dets fremtid.

I 1999 besluttede et flertal i Københavns Borgerrepræsentation at sætte Ungdomshuset til salg. Dette skridt blev af de unge og deres støtter set som et løftebrud, da de mente, at en gave ikke kan sælges. Salgsbeslutningen genantændte konflikten mellem de unge og myndighederne. Efter flere bud, herunder et fra Fonden for Fremme af Blivende Økologisk Balance, der ville sikre de unges brugsret, endte huset i oktober 2000 med at blive solgt til et aktieselskab ved navn HUMAN A/S. I 2001 overtog frikirken Faderhuset alle aktier i HUMAN A/S og blev dermed de retmæssige ejere. Faderhuset opsagde de unges brugsret, hvilket førte til en lang juridisk strid, der endte med, at Faderhuset fik rettens ord for deres ejendomsret.

Trods forsøg på at finde en politisk løsning eller et alternativt hus, nægtede Faderhuset at sælge, og de unge nægtede at forlade huset. Konflikten eskalerede op til den endelige rydning. Den 1. marts 2007 blev Ungdomshuset på Jagtvej 69 ryddet af politiet i en storstilet aktion, der involverede helikoptere og mange betjente. Rydningen udløste omfattende uroligheder og gadekampe i København og solidaritetsdemonstrationer i flere europæiske byer.

Efter rydningen blev huset hurtigt revet ned. Grunden på Jagtvej 69 står stadig tom og omtales af de tidligere brugere som 'Ground 69'. Selvom huset er væk, lever arven fra både BZ-bevægelsens kamp for et selvstyrende sted og Ungdomshusets historie videre. Et nyt Ungdomshus er siden åbnet på Dortheavej 61, dels med støtte fra Fonden Jagtvej 69 (oprettet af fagbevægelsen i et forsøg på at redde det gamle hus) og lokale politikere, som et vidnesbyrd om det vedvarende behov for alternative ungdomsmiljøer – et behov som BZ-bevægelsen var med til at formulere og kæmpe for fra starten.

Ofte Stillede Spørgsmål om BZ og Ungdomshuset

Hvad betyder BZ?

Forkortelsen BZ er en omskrivning af ordet 'besæt' og refererer til bevægelsens praksis med at besætte tomme bygninger.

Hvornår opstod BZ-bevægelsen i Danmark?

Bevægelsen opstod i Danmark i 1981-82 som en del af en bredere europæisk modkultur.

Hvordan fik BZ'erne Ungdomshuset på Jagtvej 69?

BZ'erne kæmpede for et selvstyrende ungdomshus ved at besætte forskellige tomme bygninger. Denne kamp og de deraf følgende konflikter med politiet førte til, at Københavns Kommune i 1982 besluttede at overdrage bygningen på Jagtvej 69 til de unge som en politisk løsning.

Hvad var forholdet mellem BZ-bevægelsen og de autonome?

Den autonome bevægelse opstod som en udløber af BZ-bevægelsen. Fra omkring 1983 begyndte mange BZ'ere at kalde sig autonome, og de udgjorde kernen af brugerne af Ungdomshuset efter BZ-perioden.

Hvorfor blev Ungdomshuset solgt?

Efter en brand i 1996 og debat om husets nedslidte tilstand og aktiviteter besluttede et politisk flertal i Københavns Borgerrepræsentation i 1999 at sætte huset til salg, delvist begrundet i høje renoveringsomkostninger og opfattelsen af 'uheldige aktiviteter'.

Hvem købte Ungdomshuset?

Ungdomshuset blev i første omgang solgt til HUMAN A/S i 2000. I 2001 overtog frikirken Faderhuset aktierne i HUMAN A/S og blev dermed de retmæssige ejere af huset.

Hvornår blev Ungdomshuset ryddet?

Ungdomshuset på Jagtvej 69 blev ryddet af politiet den 1. marts 2007 efter en lang juridisk strid og forudgående konflikter.

Kunne du lide 'BZ og Ungdomshuset: Kampen om Jagtvej 69'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.