Bro bro brille: Sangens dybe mysterier

Bro bro brille er mere end bare en simpel børnesang og sanglege. Den er dybt forankret i dansk kultur og genkendes af generationer. Men bag den muntre melodi gemmer sig en historie, der strækker sig langt tilbage i tiden, og en tekst fyldt med symbolik, hvis fulde betydning stadig diskuteres af forskere. Hvor stammer denne populære lege-sang egentlig fra, og hvad fortæller den os?

For mange danskere er Bro bro brille et kært minde fra barndommen, en leg der samlede børn i skolegården eller derhjemme. Selvom legen og sangen virker ligetil, bærer den præg af århundreders udvikling og adaptation, og dens rødder kan spores til overraskende steder og tider.

Melodien og Legen: Grundlaget

Selve melodien til Bro bro brille har en klar og dokumenteret oprindelse. Den stammer fra den italienske dans 'La Bergamasca'. Denne dans opstod i Bergamo i Italien i 1500-tallet og siges at have været en parodi på indbyggernes klodsede bevægelser. At en melodi fra en italiensk renæssancedans skulle finde vej til en dansk børneleg er fascinerende i sig selv og vidner om kulturelle strømninger gennem historien.

Selve legen er en såkaldt fangeleg og kræver mindst fire deltagere. To personer danner en 'bro' ved at holde hinanden i hænderne over hovedet. De andre deltagere går én efter én i en række under broen, mens sangen synges. Kernen i legen indtræffer, når sangen når linjen "men tredie gang så ta’r vi ham". I dette øjeblik sænker de to, der danner broen, deres arme og fanger den person, der netop er på vej under. Denne person er nu 'ude' af den indledende del af legen og skal træde til side eller, i mere traditionelle varianter, stille sig bag en af de to 'bro-magere'.

Legen fortsætter, indtil alle er blevet fanget af broen. Afslutningen på legen er ofte en form for 'tovtrækning', hvor de fangne deltagere, der har stillet sig bag hver sin bro-mager, danner to hold, der trækker mod hinanden. Denne afslutning er et centralt element, især når man ser på de historiske og symbolske fortolkninger af legen.

Tekstens Mysterier: Kejseren, Gryden og Klokken Elve

Selve teksten til Bro bro brille er kort, men indeholder flere elementer, der har givet anledning til dybe fortolkninger og teorier:

• Bro, bro, brille,
• klokken ringer el've,
• Kejseren står på sit høje, hvide slot.
• Så hvidt som et kridt.
• Så sort som et kul.
• Fare, fare, krigsmand,
• døden skal du lide,
• Den, der kommer allersidst,
• skal i den sorte gryde.
• Første gang så la’r vi ham gå,
• anden gang så lige så,
• men tredie gang så ta’r vi ham,
• og putter ham i gryden!

Linjen "klokken ringer el've" er et potentielt symbolsk tidspunkt. I nogle varianter nævnes midnat, og dette tidspunkt associeres ofte med overgange, spøgelser eller dødens komme. Det kan ses i sammenhæng med linjerne "døden skal du lide" og "skal i den sorte gryde".

Den "sorte gryde" tolkes af mange forskere som et symbol på døden eller Dødsriget. I senmiddelalderen symboliserede en flammende gryde ofte det kristne Helvede. Dette understøttes af varianter fra Finland og Sverige, hvor den fangne person direkte spørges, om de vil til "Gu'far eller til Fan".

"Kejseren står på sit høje, hvide slot" er også et element, der tolkes forskelligt. Er det Kejseren, der er hvid og sort, eller er det slottet? Spørgsmålet om hvidt og sort kan symbolisere kontraster som liv/død, lys/mørke eller godt/ondt. Nogle ældre danske udgaver nævner en "långbjænned mær, så swot som kul, så hvidt som kridt", hvilket antyder en mulig forbindelse til mytologiske skikkelser relateret til Dødsriget.

Sangen er altså ikke kun en beskrivelse af en leg, men synes at indeholde lag af symbolik, der peger mod temaer som tid, skæbne, død og en form for ultimativ dom eller valg.

En Dyb Historie: Teorier om Oprindelsen

At fastslå den præcise oprindelse og alder på Bro bro brille-sanglege er komplekst, da den har udviklet sig og spredt sig over et stort geografisk område og sandsynligvis gennem mundtlig overlevering i århundreder. Der findes flere teorier om, hvor gammel legen kan være, og hvad den oprindeligt har betydet:

Den Tidligste Skriftlige Omtale: Den danske forsker Hakon Grüner-Nielsen nævnte i 1932 en tekst fra omkring 1730, der opregner lege, herunder én med en styrkeprøve mellem "sol og måne". Dette kunne potentielt henvise til afslutningen af Bro bro brille, men er ikke entydigt.

Mulige Rødder i 1500-tallet: Henning Frederik Feilberg, en anden forsker, antydede i 1905, at visse kilder med god vilje kunne pege mod en oprindelse omkring 1500-tallet, men også her er dokumentationen usikker.

London Bridge og St. Olaf: En af de mest kendte sammenligninger er med den engelske sangleg "London Bridge is Falling Down". Nogle britiske forskere har dristigt foreslået, at denne variant kan dateres til 1014, hvor den norske konge Olav den Hellige angiveligt hjalp den angelsaksiske konge med at genvinde London fra danskerne ved at rive London Bridge ned (dengang en træbro). Selvom denne begivenhed er historisk tvivlsom, som den er beskrevet af Snorre, eksisterede den engelske leg variant "The Fallen Bridge" allerede i 1663 (nævnt af Thomas Urquhart i en oversættelse af Rabelais) og "London Bridge is Falling Down" i 1719.

Italienske Forbindelser: Udover melodien er der også mulige forbindelser til italienske lege. Giovanni Villani beskrev allerede i 1328 i Firenzes Historie en børneleg kaldet "Coda romana", hvor den fangne blev spurgt: "Vil du være guelfer eller ghibelliner?" Dette var politiske fraktioner i middelalderens Italien. Denne leg har en lignende struktur med et valg for den fangede, ligesom valget mellem "Sol" og "Måne" eller "Gud Fader" og "Fanden" i Bro bro brille-varianter.

Den Mytologiske Fortolkning: Den danske musikhistoriker Hjalmar Lauritz Thuren foreslog, at legen kunne være endnu ældre end kristendommen og have rødder i nordisk mytologi. Han antydede, at legen oprindeligt kunne have illustreret de dødes rejse over Gjallerbroen, broen til Dødsriget i mytologien. "Klokken ringer elleve" kunne sammenlignes med dommedagsprofetier om "den sidste time", og Kejseren eller den "långbjænned mær" kunne være figurer relateret til Dødsriget. Valget mellem "Sol" og "Måne" (eller "guld" og "sølv") kunne symbolisere de levendes verden (Solen) og de dødes verden (Månen), og tovtrækningen en kamp mellem disse riger.

Ritual om Menneskeofring: En endnu mere dristig teori kommer fra historikeren Dan Hemming, der sammenligner sanglegen med et panel på det berømte Gundestrupkarret. Dette panel tolkes ofte som en scene for menneskeofring, hvor den sidst ankomne kriger ofres til guderne. Hemming drager paralleller til Bro bro brille-teksten: "…fare fare krigsmand, døden skal du lide, den der kommer allersidst, skal i den sorte gryde." Denne fortolkning ser legen som et ekko af et gammelt ritual, hvor den sidst ankomne blev ofret.

Disse teorier viser, at Bro bro brille bærer på en lang og kompleks historie, og at den sandsynligvis har absorberet og transformeret elementer fra forskellige kulturer og tidsperioder. Fra italienske danse til middelalderlige politiske valg, nordisk mytologi og potentielt endda oldgamle ritualer – sanglegen er et fascinerende vidnesbyrd om, hvordan kultur og symbolik overlever og ændrer sig gennem årtusinder.

Internationale Varianter: En Global Leg

Bro bro brille er ikke unik for Danmark. Lignende fangelege findes over hele verden, hvilket understreger dens universelle appel og måske en fælles oprindelse i gamle traditioner.

Fælles for mange af disse lege er temaet om en passage (under en bro eller port), en fangst af den sidst ankomne, og ofte en form for valg eller opdeling i to grupper, der symboliserer modsætninger.

Ofte Stillede Spørgsmål om Bro bro brille

Vi har samlet svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om Bro bro brille:

Hvor stammer melodien til Bro bro brille fra?

Melodien stammer fra 'La Bergamasca', en italiensk dans fra 1500-tallet, der opstod i Bergamo.

Hvordan leger man Bro bro brille?

To personer danner en bro med armene. De andre går under én efter én, mens sangen synges. Når sangen når "så ta’r vi ham", fanges den person, der er under broen. Legen fortsætter, til alle er fanget, og afsluttes ofte med tovtrækning mellem de to grupper, der er dannet bag bro-magerne.

Hvad symboliserer 'den sorte gryde' i sangen?

'Den sorte gryde' tolkes af forskere ofte som et symbol på døden eller Dødsriget, potentielt en reference til Helvede i kristen symbolik.

Er Bro bro brille en meget gammel sang?

Ja, sanglegen menes at have meget gamle rødder. Selvom skriftlige kilder er usikre før 1700-tallet, peger forskellige teorier på mulige oprindelser i 1500-tallet, middelalderen, før-kristen tid eller endda oldtidens ritualer.

Er Bro bro brille relateret til London Bridge is Falling Down?

Ja, "London Bridge is Falling Down" betragtes som en engelsk variant af en lignende type sanglege. Der diskuteres stadig, om de deler en fælles, meget gammel oprindelse.

Hvad betyder 'Klokken ringer el've'?

Dette tidspunkt tolkes ofte symbolsk, muligvis som et tidspunkt tæt på midnat eller "den sidste time", hvilket kan relateres til temaerne om død og skæbne i sangen.

Er legen forbundet med mytologi?

Ja, nogle teorier, som Hjalmar Lauritz Thurens, foreslår, at legen kan have rødder i nordisk mytologi og symbolisere passage til Dødsriget over Gjallerbroen.

Kan legen have forbindelse til ofringsritualer?

Ja, historikeren Dan Hemming har foreslået en mulig forbindelse til oldgamle ofringsritualer, baseret på paralleller mellem sangteksten og tolkninger af scener på Gundestrupkarret.

Bro bro brille er altså langt fra blot en uskyldig børnesang. Den er et levende stykke kulturhistorie, der bærer spor af forskellige tider, trosretninger og samfundsformer. Næste gang du hører eller leger Bro bro brille, kan du tænke over de dybe lag af historie og symbolik, der gemmer sig under den velkendte melodi.

Kunne du lide 'Bro bro brille: Sangens dybe mysterier'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.