Brødrene Grimms Eventyr: En Verden af Historier

Brødrene Jacob og Wilhelm Grimm står bag en af verdens mest berømte samlinger af eventyr, kendt som "Kinder- und Hausmärchen". Deres arbejde har haft en enorm indflydelse på, hvordan vi i dag opfatter og genfortæller folkeeventyr, selvom den oprindelige udgivelse havde et andet formål end udelukkende at underholde børn. Denne samling er mere end bare en række historier; den er et vidnesbyrd om en tid, hvor folkedigtning blev set som en nøgle til en nations sjæl og kultur.

Samlingens tilblivelse og udbredelse er tæt forbundet med den nationalromantiske strømning i Tyskland i begyndelsen af 1800-tallet. Brødrene Grimms syn på folkedigtningen var præget af denne tidsånd, og deres udgave af "Kinder- und Hausmärchen" har i høj grad formet det, vi i dag opfatter som den "ægte" fortælletradition i mange europæiske lande, idet den har fortrængt kendskabet til ældre, lokale variationer før cirka 1850.

Kinder- und Hausmärchen: Mere end blot børnefortællinger

Til trods for titlen, "Kinder- und Hausmärchen" (Børne- og husfortællinger), var bogen oprindeligt tænkt til et voksent publikum. Dens udgivelse var et led i flere samtidige bevægelser. For det første var den en del af den ideologiske kamp for fædrelandet og den spirende nationalisme. I en tid med politisk uro og en voksende national identitetsfølelse søgte man tilbage til folkets rødder og traditioner som et fundament for nationen.

For det andet var samlingen et bidrag til den videnskabelige debat om Europas kulturhistorie. Brødrene Grimm var sprogforskere og folklorister, og deres indsamling af eventyr var også et akademisk projekt, der skulle dokumentere og bevare en mundtlig tradition, som man frygtede ville gå tabt. Bogen havde en særlig produktionshistorie og udviste stilistiske særpræg, der adskilte den fra tidligere eller samtidige nedskrivninger af folkeeventyr.

Grimms eventyrsamling skulle illustrere to vigtige idéer. Den ene var inspireret af Johann Gottfried von Herder og hans tanker om en nations særprægede ånd og kultur, der manifesterede sig i folkets digtning. Den anden var en del af romantikkens teori om folkets naturpoesi, som blev stillet i modsætning til den mere lærde og kunstfærdige kunstpoesi.

En skatkammer af folkeeventyr

Brødrene Wilhelm og Jacob Grimm levede i Tyskland fra sidst i 1700-tallet til midt i 1800-tallet. I løbet af deres liv som voksne indsamlede de over 200 folkeeventyr, især tyske. Deres store eventyrsamling blev udgivet på tysk i perioden 1812-1815.

Selvom samlingen oprindeligt var rettet mod voksne, er mange af historierne sidenhen blevet elskede som børneeventyr og er nu kendt i hele verden. Samlingen betragtes som et skatkammer af de bedste og mest elskede folkeeventyr, Brødrene Grimm indsamlede. Syv af de mest kendte og ofte genfortalte historier, der er ideelle til højtlæsning for børn, inkluderer:

• Den bestøvlede kat
• Ulven og de syv gedekid
• Stadsmusikanterne fra Bremen
• Tornerose
• Hans og Grete
• Rødhætte
• Snehvide

Disse eventyr er blot et lille udvalg af de mange fortællinger, der findes i Grimms samling, men de illustrerer bredden og dybden af de historier, brødrene arbejdede med at bevare og udbrede.

Rapunzel: Et eventyr om tårne, hår og kærlighed

Et af de mest kendte eventyr fra Brødrene Grimms samling er uden tvivl "Rapunzel". Dette tysk eventyr blev først udgivet i 1812 som en del af "Kinder- und Hausmärchen" og blev oversat til dansk i 1821 under titlen "Folkeeventyr". Historien om Rapunzel er blevet genfortalt utallige gange i forskellige medier, herunder tegnefilm, og er kendt for den ikoniske replik, som heksen bruger til at kalde på pigen i tårnet.

Historien begynder med et barnløst par, der bor ved siden af en smuk, men indhegnet have, der tilhører en heks. Konen, der desperat ønsker sig et barn, ser dagligt ind i haven og bemærker de dejligste klokkeblomster, kaldet Rapunzel. Hendes længsel efter disse blomster bliver så stærk, at hun bliver syg.

Hendes mand, der elsker hende, beslutter sig for at skaffe blomsterne til hende. Han klatrer over hegnet ind i heksens have for at stjæle dem. Første gang lykkes det, men anden nat bliver han fanget af heksen, der er rasende over tyveriet. Manden beder for sit liv, og heksen indvilliger i at skåne ham på én betingelse: at hun får det barn, mandens kone skal føde. I desperation går manden med til aftalen.

Da konen føder en pige, dukker heksen op, tager barnet og giver hende navnet Rapunzel, opkaldt efter blomsterne.

Rapunzel vokser op og udvikler et usædvanligt langt og smukt hår. Da hun fylder 12 år, tager heksen hende med dybt ind i skoven til et forladt tårn. Tårnet har kun ét rum og ét vindue, og her låser heksen Rapunzel inde, isoleret fra verden.

Hver gang heksen besøger Rapunzel for at bringe hende mad og forsyninger, stiller hun sig neden for tårnet og råber de nu berømte ord: "Rapunzel, Rapunzel, lad falde dit hår!" Når Rapunzel hører dette, vikler hun sit lange hår ud, gør det fast til en krog ved vinduet og lader det falde ned, så heksen kan klatre op ad det.

En dag kommer en ung kongesøn ridende gennem skoven og hører Rapunzel synge fra sit tårnvindue. Fortryllet af den skønne sang begynder han at lede efter sangerinden og finder tårnet, men han kan ikke finde nogen indgangsdør. Fascinet vender prinsen tilbage hver dag for at lytte til Rapunzels sang.

En skønne dag ser han heksen komme gående og hører, hvordan hun råber op til tårnet og får Rapunzel til at lade sit hår falde ned. Nu forstår prinsen, hvordan man kommer op. Han venter, til heksen er gået, går derefter hen til tårnet og beder Rapunzel om at lade sit hår falde ved at gentage heksens ord. Da hun har gjort det, klatrer han op og træder ind i rummet til den forbavsede pige. Han beder hende om at gifte sig med ham, hvilket hun siger ja til.

Sammen planlægger Rapunzel og prinsen hendes flugt. Prinsen skal bringe hende silkesnore ved hvert besøg, som hun kan flette en stige af, så hun kan klatre ned fra tårnet. For at undgå heksen aftaler de, at prinsen kun skal komme om natten, da heksen kun kommer om dagen.

Desværre bliver flugtplanen ødelagt af Rapunzel selv. I sin uskyld spørger hun en dag heksen, hvorfor det er nemmere for hende at trække den unge prins op end heksen selv. (I den oprindelige, første udgave af eventyret spørger Rapunzel mere naivt, hvorfor hendes tøj ikke længere passer hende om livet, et spørgsmål der i senere, mere anstændige udgaver blev ændret til spørgsmålet om vægtforskellen). Heksen bliver rasende over at opdage Rapunzels hemmelighed og forræderi. I et anfald af vrede skærer hun Rapunzels lange hår af og smider hende ud i en øde ørken, hvor hun må klare sig selv.

Da prinsen kommer til tårnet om natten, lader heksen det afklippede hår falde ned. Prinsen klatrer forventningsfuldt op, men i stedet for sin elskede Rapunzel, står han over for den vrede heks. Heksen håner ham og fortæller ham, at han aldrig vil se Rapunzel igen.

Fortvivlet kravler prinsen ud ad tårnvinduet for at flygte. I nogle versioner smider heksen ham ud. Mens han er halvvejs nede, klipper heksen håret over med en saks. Heksen tænker tilsyneladende ikke på, at hun dermed har indespærret sig selv for evigt i tårnet uden Rapunzels hår som stige. Prinsen falder ned og lander i en tornebusk, hvor han bliver blind af tornene, der river hans øjne ud.

I månedsvis vandrer den blinde prins rundt i skoven i sin sorg og søgen efter Rapunzel. En dag, mens han vandrer, hører han en stemme synge – det er Rapunzel, der synger, mens hun drikker vand. Prinsen genkender hendes stemme, og de bliver genforenet i ørkenen. Da Rapunzels tårer af glæde og sorg rammer prinsens øjne, får han mirakuløst synet tilbage.

Prinsen fører Rapunzel hjem til sit kongerige, hvor de bliver gift og lever lykkeligt til deres dages ende, endelig fri fra heksens magt og tårnets isolation.

Var Brødrene Grimm danskere?

Brødrene Wilhelm og Jacob Grimm var, som tidligere nævnt, fra Tyskland. De levede og virkede i Tyskland, hvor de indsamlede og udgav deres folkeeventyr. Deres arbejde er en del af den tyske litterære og folkloristiske tradition.

Det er vigtigt at skelne dem fra andre store eventyrforfattere fra Norden, såsom den danske forfatter H.C. Andersen eller de norske indsamlere Asbjørnsen & Moe. En udgivelse, der samler eventyr fra H.C. Andersen, Brødrene Grimm, Asbjørnsen & Moe samt et enkelt folkeeventyr, viser netop, at Brødrene Grimm er en separat enhed fra de danske og norske forfattere. De bidrog med eventyr som Rødhætte (som også findes i andre versioner) til sådanne internationale samlinger, men deres oprindelse og primære virkefelt var Tyskland.

Ofte stillede spørgsmål om Brødrene Grimm og deres eventyr

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål baseret på den tilgængelige information:

Hvilke er Brødrene Grimms mest kendte eventyr?

Brødrene Grimm indsamlede over 200 folkeeventyr. Blandt de mest kendte og elskede, der ofte fremhæves, er "Den bestøvlede kat", "Ulven og de syv gedekid", "Stadsmusikanterne fra Bremen", "Tornerose", "Hans og Grete", "Rødhætte" og "Snehvide". Eventyret "Rapunzel" er også et af deres absolut mest berømte.

Er Rapunzel et folkeeventyr?

Ja, "Rapunzel" er et tysk eventyr, som Brødrene Grimm indsamlede og nedskrev. Det blev udgivet som en del af deres samling "Kinder- und Hausmärchen", der består af folkeeventyr indsamlet fra den mundtlige tradition.

Var Brødrene Grimm danskere?

Nej, Brødrene Grimm var tyske. De boede og arbejdede i Tyskland, hvor de indsamlede størstedelen af deres folkeeventyr. De er kendt for deres bidrag til tysk sprogvidenskab og folklore.

Grimms arv i dag

Brødrene Grimms "Kinder- und Hausmärchen" fortsætter med at være en fundamental tekst i verdenslitteraturen. Selvom de indsamlede og redigerede folkeeventyr med et specifikt nationalromantisk og akademisk formål, har deres arbejde sikret, at disse tidløse historier er blevet bevaret og spredt. Historier som Rapunzel, Snehvide og Hans og Grete er blevet en del af den globale kulturelle bevidsthed og fortsætter med at fascinere og inspirere generationer af læsere, både børn og voksne, verden over.

Kunne du lide 'Brødrene Grimms Eventyr: En Verden af Historier'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.