Borgen: Succes, Magt og Virkelighed

Tv-serien Borgen, der skildrer hverdagen på Christiansborg og politikernes komplekse forhold til medierne og privatlivet, opnåede en uventet og overvældende succes. Da de første tre sæsoner blev sendt for ti år siden, fulgte gennemsnitligt halvanden million danskere med per afsnit. Denne succes gjorde flere af skuespillerne til stjerner, også uden for Danmarks grænser, og seriens idémand, Adam Price, fik et internationalt gennembrud. Serien blev ikke kun set i Danmark, men også internationalt, hvor seere verden over fulgte med i historien om det danske folkestyre og især om midterpartiet De Moderates idealistiske forkvinde, Birgitte Nyborg, spillet af Sidse Babett Knudsen.

I seriens første afsnit ser vi Birgitte Nyborg blive Danmarks første kvindelige statsminister. Hendes rejse gennem sæsonerne er en kamp for at finde balance mellem arbejdsliv og privatliv, samtidig med at hendes oprindelige idealisme gradvist forvandles til pragmatisme i mødet med magtens spil og de nødvendige politiske kompromiser.

Tilbage til Christiansborg: Den Nye Sæson

Efter ti års pause er Birgitte Nyborg og en del af det kendte persongalleri tilbage i en ny, længe ventet fjerde sæson, med titlen Borgen – Riget, magten og æren. Handlingen foregår i nutiden, ti år efter begivenhederne i tredje sæson. Sidst vi så Birgitte Nyborg, havde hun stiftet sit eget parti, Nye Demokrater, og var igen blevet statsminister. I den nye sæson er situationen dog anderledes. Birgitte Nyborg er ikke længere statsminister, men udenrigsminister i en regering ledet af Arbejderpartiets unge stjerneskud, Signe Kragh, spillet af Johanne Louise Schmidt.

Denne nye position som udenrigsminister er en udfordring for Birgitte Nyborg, der har svært ved at affinde sig med ikke længere at have den ultimative magt. Kampen om og for magten er en central rød tråd i denne sæson. Adam Price forklarer, at serien ønsker at lave en form for dissektion af magten og undersøge, hvad magten gør ved mennesker over tid. Efter mange år på toppen, hvor man er vant til at blive hørt og sætte sit fingeraftryk på store beslutninger, kan magten risikere at blive et mål i sig selv frem for et middel til at gennemføre politiske visioner. Hvis magten bliver til ens identitet, bliver det næsten umuligt at give slip på den, da man så mister en del af sig selv. Dette identitetsspørgsmål er ifølge Price grunden til, at Birgitte Nyborg går til de yderligheder, hun gør i den nye sæson.

Inspirationen til den Nye Sæson

Adam Price fortæller, at beslutningen om at vende tilbage til Borgen-universet efter så mange år var velovervejet. Det var ikke mangel på idéer, men snarere et ønske om at lave en »revitalisering« og en »genskabelse i en helt ny, moderne og anderledes verden og kontekst«. Den nye sæson har filminstruktøren Per Fly som den styrende instruktørkraft. Den er produceret i et samarbejde mellem Danmarks Radio og streamingtjenesten Netflix af produktionsselskabet SAM Productions, som Price er medstifter af.

Kernhistorien i fjerde sæson, som løber igennem alle afsnit (i modsætning til de mere episodiske sager i de første sæsoner), tog oprindeligt udgangspunkt i en samtale med den tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard. Han gjorde Price opmærksom på en interessant problematik i selvstyrelovens paragraf 10 vedrørende fordelingen af overskud fra fund af værdifulde råstoffer i Grønland. Denne paragraf var bevidst uklar, da loven blev vedtaget, da man ikke forventede, at situationen ville opstå. Men et stort oliefund i Grønland ville skabe en situation, der minder om en arvestrid uden testamente – potentielt dramatisk og konfliktfyldt. Dette klassiske 'hvad nu hvis'-scenarie, kombineret med Prices fascination af det komplekse forhold mellem Danmark og Grønland, blev udgangspunktet for sæsonens hovedplot, der udforsker de geo- og lokalpolitiske, økonomiske og klimamæssige konsekvenser af et sådant fund.

Karaktererne og den Nye Medievirkelighed

Udover Birgitte Nyborg møder vi også igen journalisten Katrine Fønsmark, spillet af Birgitte Hjort Sørensen. I tredje sæson var hun pressechef for Birgitte Nyborg, men i fjerde sæson er hun blevet leder af nyhedsafdelingen på TV1, hvor hun arbejder sammen med gamle kolleger som redaktørerne Torben Friis (Søren Malling) og Pia Munk (Lisbeth Wulff). Serien stiller spørgsmålet, om en god journalist nødvendigvis er en god chef, og udforsker de udfordringer, Katrine Fønsmark møder i sin nye rolle.

Både Birgitte Nyborg og Katrine Fønsmark navigerer i en markant forandret medievirkelighed sammenlignet med for ti år siden. Sociale medier spiller nu en meget stor rolle, nyhedsstrømmen er hurtigere, og der er sket en større polarisering både politisk og i samfundet generelt. Samtidig er der øgede krav om tolerance og hensyn i den offentlige debat, påvirket af fænomener som Donald Trump og #MeToo. Adam Price beskriver, hvordan billedet af verden er blevet mere forvrænget og fragmenteret, og hvordan sager hurtigt kan opstå og udvikle sig på sociale medier. Serien kommenterer denne nye virkelighed ved at skildre dialogen og konflikterne både i det politiske miljø og på TV1's redaktion. Price fortæller, at han selv som forfatter lærer og bliver klogere på verden og sprogbrugen i takt med, at han skriver dramaet og kommenterer sin egen brug af sproget. Det er et meta-lag, hvor forfatteren reflekterer over de ændrede normer, for eksempel omkring det "frisprog", der var mere udbredt i de tidligere sæsoner.

Samarbejdet med Netflix

Den nye sæsons tilblivelse i et samarbejde mellem DR og Netflix rejser spørgsmål om den amerikanske streamingtjenestes indflydelse. Adam Price oplever dog ikke, at Netflix har forsøgt at presse en amerikaniseret dagsorden eller dramaturgi ind i serien. Han har primært skullet forholde sig til en DR-redaktør, ligesom ved en ren DR-produktion. Netflix' forretningsstrategi i Norden er at lave nordiske serier med et nordisk præg og en nordisk tone. Selvom der kan være spørgsmål om eksempelvis etnisk variation eller skildringen af mindreårige, oplever Price stor lydhørhed, hvis man kan argumentere for sine valg ud fra seriens præmis. SAM Productions arbejder da også med flere forskellige platforme udover Netflix, hvilket tyder på en bred anerkendelse af deres evne til at skabe autentiske nordiske historier.

Realismen i Borgen

Et ofte diskuteret spørgsmål er, hvor realistisk Borgen egentlig er. Adam Price forklarer, at serien lader sig inspirere af virkeligheden, men ikke har til hensigt at portrættere specifikke personer eller partier direkte. Målet er at skabe et drama, ikke satire eller revy. Serien viser både hæderlige og kyniske politikere på tværs af det politiske spektrum. Fra starten var der et bevidst ønske om balance og en vis afstand til virkeligheden, også fordi DR som mediehus er politisk. Det dramaturgiske valg om at placere Birgitte Nyborg i midten af spektret – i nærheden af en blå socialdemokrat eller en radikal – gjorde det muligt at lade hende læne sig mod forskellige fløje afhængigt af sagen, hvilket skabte interessante muligheder.

Selvom serien før premieren på første sæson blev kritiseret af Dansk Folkeparti for at være "ræverød", afviser Adam Price denne kritik. En undersøgelse foretaget af CBS-professorer viste, at serien ikke flyttede stemmer mellem fløjene hos sine kerneseere. Dette understøtter Prices pointe om, at serien ikke er partipolitisk propaganda, men snarere en skildring af det politiske maskinrum.

Borgen har et tydeligt element af folkeoplysning over sig. Serien er skabt med et ønske om at lave en idealistisk serie om et miljø, der ikke tidligere var blevet skildret på denne måde. Den vil på godt og ondt efterse og delvist hylde demokratiet og vise, hvad magtspillet og politik gør ved et godt menneske. Adam Price anerkender inspirationen fra Aaron Sorkins serier, især The West Wing og The Newsroom, og værdsætter Sorkins velformede dialog. Dog foretrækker han i Borgen at vise paradokser frem for en idealverden, selvom der som regel findes en lille flamme af håb selv i de mørkeste afsnit. Han beskriver serien som Virkeligheden plus 25 procent – en let forhøjet dramatisering af den danske politiske virkelighed.

Det er fascinerende, hvor stor en betydning Borgen har fået, ikke kun i Danmark, men også internationalt. Serien er blevet brugt som et visitkort fra Danmark, en fortælling om et lille konstitutionelt monarki i Norden og vores måde at opleve verden og hinanden på. Adam Price nævner som eksempel, at han har diskuteret demokrati med chilenske statskundskabsstuderende på grund af seriens succes i Sydamerika. Dette understreger, at Borgen er mere end bare underholdning; den er blevet en kulturel ambassadør, der formidler indsigt i dansk politik og samfundsliv til et globalt publikum.

Ofte Stillede Spørgsmål om Borgen

Hvor realistisk er Borgen?

Borgen er inspireret af virkeligheden på Christiansborg, men den er ikke en dokumentar. Skaberne lader sig inspirere af virkelige hændelser og personligheder, men skaber fiktive karakterer og situationer. Målet er at skildre det politiske spil og dets indvirkning på mennesker på en dramatisk måde, ofte beskrevet som "virkeligheden plus 25 procent". Serien forsøger at vise et nuanceret billede med både positive og negative sider af politikere fra forskellige fløje.

Hvem er hvem i Borgen?

De centrale karakterer inkluderer Birgitte Nyborg (spillet af Sidse Babett Knudsen), der går fra at være leder af De Moderate til Danmarks første kvindelige statsminister og senere udenrigsminister. En anden vigtig karakter er journalisten Katrine Fønsmark (spillet af Birgitte Hjort Sørensen), der i de første sæsoner arbejder på TV1 og senere bliver pressechef for Nyborg, for så i den nye sæson at vende tilbage som nyhedschef på TV1. Andre nævnte karakterer er Signe Kragh (Johanne Louise Schmidt), den nye statsminister, og TV1-kollegerne Torben Friis (Søren Malling) og Pia Munk (Lisbeth Wulff), samt den tidligere partiformand Michael Laugesen (Peter Mygind).

Hvor mange har set Borgen?

De første tre sæsoner af Borgen blev i Danmark set af gennemsnitligt halvanden million mennesker per afsnit. Serien har også opnået stor international udbredelse og succes.

Hvad handler den nye sæson af Borgen om?

Den nye sæson, Borgen – Riget, magten og æren, foregår ti år efter sæson tre. Birgitte Nyborg er nu udenrigsminister i en ny regering. Kernhistorien er centreret omkring et potentielt stort oliefund i Grønland og de politiske, økonomiske og klimamæssige konflikter, det medfører mellem Danmark og Grønland, samt internationalt.

Hvilke temaer udforsker Borgen – Riget, magten og æren?

Sæsonen dykker ned i temaer som magtens langtidseffekter på mennesket, kampen for at bevare indflydelse og identitet i politik, balancen mellem arbejdsliv og privatliv for en kvinde i 50'erne, og hvordan den nye medievirkelighed (sociale medier, hurtigere nyhedsstrøm, polarisering) påvirker både politikere og journalister. Den ser også på det komplekse forhold mellem Danmark og Grønland i lyset af råstoffund.

Hvordan har samarbejdet med Netflix påvirket Borgen?

Den nye sæson er en co-produktion mellem DR og Netflix. Ifølge Adam Price har Netflix ikke pålagt serien en specifik amerikaniseret dagsorden, men har ønsket at bevare seriens nordiske præg og tone. Samarbejdet har muliggjort en ny sæson af Borgen, som ellers måske ikke var blevet til noget på grund af DR's produktionsrotation.

Kunne du lide 'Borgen: Succes, Magt og Virkelighed'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.