Om Bolle-bogen og bagte boller

Ordet 'bolle' kan i det danske sprog have flere forskellige betydninger, afhængigt af den kontekst det bruges i. For mange vil ordet 'bolle' primært lede tankerne hen på noget spiseligt – et stykke bagværk, ofte rundt og blødt, som nydes til morgenmad eller som en del af et måltid. Men 'bolle' indgår også i udtryk, der refererer til seksuelle handlinger, og for nylig er 'Bolle-bogen' blevet et emne i medierne i forbindelse med en ny udgivelse om sex og kroppe for børn. Denne artikel vil dykke ned i netop disse to vidt forskellige betydninger af ordet 'bolle' baseret på den information, vi har til rådighed.

Vi vil først se nærmere på den nye bog, der bærer prædikatet 'Bolle-bogen', og dens formål med at informere børn om sex og kroppens mangfoldighed. Dernæst vil vi skifte spor og udforske den mere jordnære betydning af 'bolle', nemlig det bagværk, og hvordan man sikrer sig, at de er bagt helt perfekt. Selvom emnerne er forskellige, viser det bredden af det danske sprog og hvordan et enkelt ord kan dække over helt forskellige koncepter.

'Til de nysgerrige': Den nye Bolle-bog om sex for børn

En ny bog med titlen 'Til de nysgerrige' har vakt opmærksomhed, da den beskrives som en opdateret version af den tidligere kendte 'Elle-belle-bolle-bog'. Bogen er skrevet med det formål at informere børn om sex og kroppe på en ligefrem og oplysende måde. Bag bogen står grafikeren Marie D. Christiansen og sexologen Josefine Eiby. Deres intention med bogen er at tilbyde et redskab til både undervisning af børn i institutioner eller skoler og til oplæsning derhjemme i familien.

Et hul i markedet for børns seksualitet

Ifølge initiativtageren, Marie D. Christiansen, opstod ideen til bogen, fordi hun kunne se et tydeligt hul i markedet for denne type litteratur rettet mod børn. De eksisterende bøger inden for genren var ofte henvendt til ældre børn og havde et primært fokus på forplantning. Desuden blev stoffet ofte præsenteret i en mere højtidelig eller formel tone, hvilket måske gjorde det mindre tilgængeligt for de yngre børn. En væsentlig mangel i de ældre materialer var ifølge Christiansen fraværet af information om børns egen seksualitet. Dette er en vigtig pointe, da børn også har en seksualitet og naturligt er nysgerrige og fascinerede af nøgne kroppe.

Bryd tabuer og mød mediernes ensretning

Forfatterne mener, at vi i dag oplever en stigende tabuisering omkring emnerne børn og sex. Samtidig bliver børn i stigende grad konfronteret med porno og seksualiserede billeder overalt i mediebilledet. Dette paradoks gør det endnu vigtigere at have et åbent og ærligt sprog om sex og kroppe. Marie D. Christiansen har et indtryk af, at mange voksne er blevet bange for at tale om sex med børn. Dette skyldes sandsynligvis det store fokus, der har været på pædofili i de senere år. Frygten for at blive misforstået eller for at træde forkert kan føre til, at vigtige samtaler undgås.

Denne berøringsangst ses også i den professionelle verden. Det nævnes, at der eksempelvis slet ikke er noget om børns seksualitet på pædagoguddannelsen. Dette kan resultere i, at mange pædagoger bliver overraskede, når børn stiller spørgsmål om sex eller udforsker hinandens kroppe ved at gnubbe sig mod hinanden. Debatten om, hvorvidt børn må kigge på nøgne mennesker i svømmehallen, og den næsten totale forsvinden af topløse personer på strandene, er yderligere eksempler på denne voksende tabuisering af den nøgne kroppen og naturlig nysgerrighed.

'Til de nysgerrige' er derfor også tænkt som en reaktion mod mediernes tendens til at ensrette kroppen. Medierne fremstiller ofte kroppe, der er 'spændt ind og strammet op', 'fyldt med foundation og silikone'. Dette skaber urealistiske idealer og kan føre til kropsutilfredshed. Det er afgørende, at børn lærer, at vores kroppe ser forskellige ud. Bogen viser eksempler på denne diversitet for at normalisere og afstigmatisere forskellige kropsformer og træk.

Indhold der viser kroppens mangfoldighed

Bogen indeholder konkrete eksempler, der illustrerer kroppens variation. Et eksempel, der nævnes, er information om kropsbehåring: »Både den voksne mand og den voksne kvinde har mange hår på kroppen. Det har børn ikke«. Dette ledsages af tegninger, der viser mænd med forskellig grad af behåring – mænd med hår på ryggen, mænd med hår over hele kroppen og mænd, som er glatbarberede. Dette simple eksempel viser, at der er stor variation, selv inden for noget så almindeligt som kropshår.

Et andet område, hvor bogen fremhæver diversitet, er bryster. Bogen præsenterer et 'større arsenal af bryster' i alle tænkelige former og størrelser. Her nævnes specifikke eksempler som skæve, små, store, silikoneforstørrede, hængende og bananformede bryster. Ved at vise denne brede palette af normalitet, hjælper bogen med at modvirke usikkerhed og skam forbundet med at have bryster, der ikke passer ind i snævre idealer.

Bogen berører også kønsorganerne og forklarer på en børnevenlig måde om disse. Citatet »Våd tissekone på en voksen kvinde. Det er ikke det samme som at tisse i bukserne« er et eksempel på den direkte og informerende tone, bogen benytter til at forklare naturlige kropsfunktioner. Ved at bruge sådanne beskrivelser og vise forskellige typer af kønsorganer – for eksempel at nogen har lange kønslæber eller en lillebitte tissemand – bidrager bogen til at normalisere variation og mindske potentielle usikkerheder hos børn omkring deres egne eller andres kroppe.

Sexologens perspektiv på kropsidealer

Sexolog Josefine Eiby understreger i forordet til bogen vigtigheden af at give børn en tidlig og positiv forståelse af deres kroppe og seksualitet. Hun ser i sin praksis mange unge piger, der lider under 'en forskrækkelse over deres krop og deres seksualitet'. Disse piger har ofte misforståelser baseret på urealistiske idealer. De tror måske, at kvinder slet ikke har hår på kroppen, at deres egne bryster er 'for skæve', eller at deres kønslæber er 'for store'. De kan også være bekymrede, hvis det 'kilder mere i klitoris end i skeden', fordi de mangler viden om, hvad der er normalt, og hvordan nydelse opleves.

Disse usikkerheder kan forebygges ved at give børn ærlig og alderssvarende information tidligt. 'Til de nysgerrige' sigter netop mod at ruste børn med viden, der kan modvirke disse forestillinger og fremme et positivt kropsbillede og en sund tilgang til deres egen seksualitet. Bogen er dermed et vigtigt redskab i kampen mod tabuer og for en mere åben og accepterende tilgang til kroppen og seksualitet.

Ordet 'Bolle' i en anden sammenhæng: Når brød bages

Fra emnet sex og kroppe for børn bevæger vi os nu til en helt anden betydning af ordet 'bolle' – nemlig den om bagværk. Bagte boller er en populær spise, men at bage den perfekte bolle kan kræve øvelse. Et centralt spørgsmål for mange hjemmebagere er: Hvordan ved man med sikkerhed, om bollerne har fået nok i ovnen? Bagetiderne i opskrifter er ofte vejledende, og resultatet kan variere betydeligt.

Hvordan ved man, om bollerne er færdige?

Spørgsmålet om den rette bagetid for boller, især langtidshævede boller, er relevant for at opnå det bedste resultat. Overbagte boller bliver tørre og kedelige, mens underbagte boller kan være klæge indeni. At kunne afgøre præcist, hvornår bollerne er færdige, er derfor nøglen til succesfuld bagning. Heldigvis findes der metoder, der kan give en mere 'sikker' indikation end blot at følge opskriftens tidsangivelse blindt.

Tre gode råd til perfekt bagte boller

Baseret på søgning efter en pålidelig metode til at tjekke bollerne har man fundet frem til tre gode råd, der kan hjælpe med at sikre, at bollerne har fået præcis den tid i ovnen, de har brug for.

Råd 1: Forskellen på ovne og vejledende bagetider

Det første og mest grundlæggende råd er at forstå, at der er forskel på ovne. Bagetider, der angives i opskrifter, er netop kun vejledende. Dette skyldes, at ovne varierer i deres evne til at fordele varmen jævnt og i nøjagtigheden af deres termostater. En bagetid, der virker perfekt i én ovnen, kan give et helt andet resultat i en anden ovnen. For at finde den tid, der passer til netop din ovnen, skal et af de følgende to råd bruges som supplement til opskriftens tidsangivelse.

En illustration af forskellen på ovne kan ses ved at bage den samme dej i to forskellige ovne i samme tid. Boller bagt i en dampovn med 60% fugtighed kan fremstå lysere, mens boller bagt i en almindelig ovnen med varmluft og vand i et ovnfast fad kan blive mørkere. Dette viser tydeligt, hvor meget ovnen har at sige for resultatet.

Råd 2: Bankemetoden – lyt til lyden

Den nemmeste og mest udbredte metode til at tjekke, om bollerne er færdige, er ved at banke let på bunden af bollen. Hvis lyden er hul, indikerer det, at bollen er bagt færdige indeni. Denne metode er både simpel og effektiv og kræver intet specialudstyr. Sammen med en god gylden farve på overfladen er bankemetoden en pålidelig måde at bedømme, om bollerne har fået nok varme.

Råd 3: Stegetermometeret – den sikre metode

For den mest 'fool-proof' og præcise metode til at sikre den korrekte bagetid anbefales det at bruge et stegetermometer. Man stikker termometeret ind i midten af en bolle, og når centrumtemperaturen når 98°C, er bollen færdige. Denne temperatur gælder i øvrigt for næsten alt bagværk, hvilket gør et stegetermometer til et alsidigt redskab i køkkenet. Selvom det kræver et termometer og efterlader et lille hul i bollen, er det den mest objektive måde at måle doneness på.

Hvorfor er der forskel på resultatet? Ovne og bagetid

Som nævnt er der forskel på ovne, og dette påvirker bagningen. De mørkere boller, der blev brugt som eksempel, blev bagt i en almindelig ovnen, hvor et fad med vand i bunden også spillede en rolle for bagemiljøet. De knap så mørke boller blev bagt i en dampovn med 60% fugtighed. Forskellen i farven skyldes primært ovnenes evne til at fordele varmen ensartet. Der kan også være en forskel på ovnens faktiske temperatur sammenlignet med den indstillede temperatur, potentielt op til 15°C.

Ud over ovnforskelle har selve bagetiden også en markant effekt på resultatet, især skorpen. Forskellen mellem at bage boller i 20 minutter og 25 minutter ses tydeligt. Ved 25 minutter får skorpen en mere gylden farve. Endnu vigtigere er, at den bliver mere sprød. Hvorvidt bollen skal have en meget sprød eller en knap så sprød overflade er en smagssag. Det kan også afhænge af, hvornår bollerne skal spises. Til morgenmaden eller en fødselsdag foretrækker mange måske en lidt blødere bolle, mens en bolle med mere bid i skorpen kan være dejlig til en frokost. Valget af bagetid, inden for det acceptable ' færdige '-interval, afhænger altså af personlig præference.

Sammenligninger

Bog vs. Ældre Bøger

Her er en sammenligning af den nye 'Til de nysgerrige' og de ældre bøger om sex for børn, baseret på den information, der er givet:

Metoder til at tjekke Boller – En Sammenligning

De tre metoder til at tjekke, om bagte boller er færdige, kan sammenlignes ud fra deres egenskaber:

Ofte Stillede Spørgsmål

Herunder besvares nogle typiske spørgsmål baseret på den tilgængelige information om både bogen og bagning af boller:

Spørgsmål om Bolle-bogen ('Til de nysgerrige')

Hvad er 'Til de nysgerrige'?
Det er en ny bog om sex og kroppe for børn, der beskrives som en opdateret version af den tidligere 'Elle-belle-bolle-bog'. Den er skrevet af grafikeren Marie D. Christiansen og sexologen Josefine Eiby.

Hvorfor blev bogen skrevet?
Forfatterne så et hul i markedet for bøger, der specifikt henvender sig til yngre børn, fokuserer på børns egen seksualitet og kroppens mangfoldighed på en mindre formel måde, i modsætning til ældre bøger der fokuserede på forplantning for ældre børn.

Hvilke tabuer adresserer bogen?
Bogen adresserer tabuer omkring sex og børn, som forstærkes af frygt for pædofili, manglende uddannelse af fagfolk, og offentlige debatter om nøgenhed i det offentlige rum. Den reagerer også mod mediernes ensretning af kroppen.

Hvilken type indhold finder man i bogen?
Bogen viser og forklarer om kroppens diversitet, herunder forskellig kropsbehåring hos voksne, et bredt spektrum af brystformer og størrelser, samt forskellige typer af kønsorganer. Den bruger direkte sprog til at forklare naturlige funktioner, som f.eks. 'våd tissekone'.

Hvad er sexologens perspektiv på bogens formål?
Sexolog Josefine Eiby ser bogen som et middel til at modvirke de usikkerheder og forskrækkelser, mange unge piger oplever omkring deres krop og seksualitet, ofte baseret på urealistiske idealer. Bogen skal give børn viden til at acceptere kroppens naturlige variationer.

Spørgsmål om bagte Boller

Hvordan kan jeg vide, om mine bagte boller er færdige?
Du kan banke let på bunden af bollen – hvis lyden er hul, er den færdige. Alternativt kan du bruge et stegetermometer; når centrumtemperaturen er 98°C, er bollerne færdige.

Hvorfor er bagetiden i opskrifter kun vejledende?
Bagetider er vejledende, fordi der er forskel på ovne. Ovne varierer i deres varmefordeling og den faktiske temperatur kan afvige fra den indstillede temperatur.

Påvirker ovnen resultatet af bagningen?
Ja, ovnen påvirker resultatet. Forskellige ovne, f.eks. en dampovn sammenlignet med en almindelig ovnen med vand, kan give forskel i farven på bollerne. Varmefordelingen og temperaturen i ovnen har stor betydning.

Hvad sker der, hvis jeg bager bollerne længere?
Længere bagetid, f.eks. 25 minutter i stedet for 20 minutter, kan give en mere gylden og sprødere skorpe. Om dette er ønskeligt, afhænger af personlig smag og hvornår bollerne skal spises.

Hvad er den mest pålidelige metode til at tjekke doneness?
At bruge et stegetermometer til at måle en centrumtemperatur på 98°C anses for at være den mest 'fool-proof' metode til at sikre, at bollerne er korrekt færdige.

Som vi har set, kan det danske ord 'bolle' referere til både et vigtigt pædagogisk redskab, 'Bolle-bogen' om sex og kroppe for børn, og til et elsket stykke bagværk. Begge emner kræver en vis form for viden for at blive håndteret korrekt – enten i form af åben og ærlig kommunikation med børn om deres seksualitet og kroppens mangfoldighed, eller i form af praktiske metoder til at sikre, at dine hjemmebagte boller bliver perfekt færdige hver gang. Uanset hvilken betydning af 'bolle' man støder på, er der altid noget nyt og interessant at lære.

Kunne du lide 'Om Bolle-bogen og bagte boller'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.