Landbohøjskolens Arv på Københavns Universitet

Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, ofte blot kendt som Landbohøjskolen, repræsenterer en rig og stolt tradition inden for videnskab og uddannelse i Danmark. Hvad der engang var en selvstændig institution med dybe rødder i både veterinærvidenskab og landbrug, er i dag blevet en integreret del af landets største universitet. Selvom navnet 'Landbohøjskolen' som selvstændig enhed er historie, lever dets ånd og fagområder videre, og ikke mindst den smukke have på Frederiksberg Campus bærer fortsat det velkendte navn. Denne artikel udforsker Landbohøjskolens rejse gennem tiden, dens faglige bidrag og de steder, hvor dens arv fortsat blomstrer.

Fra KVL til KU: En Historisk Rejse

Historien om Landbohøjskolen begynder langt tilbage. Allerede i 1773 blev Veterinærskolen etableret af P.C. Abildgaard, hvilket gjorde den til en af Europas første af sin art. Denne institution dannede grundlaget, da Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole blev oprettet ved lov den 8. marts 1856. KVL udviklede sig over de næste mange årtier til en førende international og erhvervsorienteret institution, der forskede, uddannede og innoverede inden for en bred vifte af biovidenskabelige områder. I årene op til 2007 fungerede KVL som et selvstændigt universitet, anerkendt for sin specialiserede ekspertise.

Fra den 1. januar 2007 blev KVL omdannet til Det Biovidenskabelige Fakultet, populært kaldet LIFE, og blev en del af Københavns Universitet. Denne fusion var et skridt på vejen mod en større samling af fagligheder under universitetets paraply. Målet var at styrke forskning og uddannelse gennem synergi mellem forskellige videnskabelige discipliner. LIFE-fakultetet fortsatte med at dække de mange forsknings- og uddannelsesområder, som KVL var kendt for, men nu inden for rammerne af et større universitetsmiljø.

Den endelige omstrukturering skete den 1. januar 2012, hvor LIFE-fakultetet blev delt og integreret i eksisterende fakulteter på Københavns Universitet. De veterinære institutter blev lagt sammen med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), hvilket samlede sundheds- og veterinærvidenskaben under ét tag. Resten af LIFE-fakultetet, som dækkede landbrug, fødevarer, miljø, planter og mange andre biovidenskabelige områder, fusionerede med Det Naturvidenskabelige Fakultet og dannede det, der i dag er kendt som Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE). Selvom de oprindelige fakultetsnavne og universitetsstatus er ændret, lever navnet Landbohøjskolen videre i daglig tale, især i relation til campusområdet på Frederiksberg og den berømte have, som fortsat er et centralt element og et symbol på institutionens historie.

Bredden af Faglige Områder og Uddannelser

Landbohøjskolen, og siden LIFE-fakultetet, var kendt for sin enorme faglige spændvidde og sit engagement i at løse komplekse samfundsudfordringer relateret til levende organismer og deres miljø. Fakultetet forskede, uddannede og innoverede inden for et bredt spektrum af områder, der alle kredsede om 'det levende'. Dette omfattede alt fra traditionelt landbrug, der optimerer fødevareproduktion, og veterinærvidenskab, der sikrer dyrs sundhed og velfærd, til mere moderne og fremadskuende discipliner som bioteknologi, fødevareteknologi, human sundhed, planteforskning, forvaltning af naturressourcer, energi og miljø, etiske overvejelser omkring dyr og biovidenskab, velfærdsstudier, samt økonomiske og politiske aspekter relateret til landbrug og udviklingslande. Der var også et stærkt fokus på bæredygtig skov-, land- og byudvikling.

Denne tværfaglige tilgang var omdrejningspunktet for fakultetets aktiviteter og muliggjorde et unikt helhedssyn. Fakultetet dækkede hele kæden fra jord-til-bord-til-sundhed-og-velfærd, et perspektiv der blev betragtet som en af fakultetets helt store styrker både nationalt og internationalt. Denne jord-til-bord-til-sundhed-og-velfærd-tilgang betød, at studerende og forskere kunne arbejde med problemstillinger fra primærproduktion i landbruget over fødevareforarbejdning og -kvalitet til menneskers sundhed og velfærd samt de bagvedliggende politiske og økonomiske rammer. Dette helhedssyn var også en medvirkende faktor til, at fakultetet blev en stærk spiller inden for forskning og uddannelse relateret til udviklingslandene.

Frem til fusionen den 1. januar 2012 udbød fakultetet hele 24 forskellige uddannelser på bachelor- og kandidatniveau. Disse uddannelser førte til en mangfoldighed af akademiske og professionelle titler, der afspejlede bredden af fagområderne. Blandt de mest kendte titler var dyrlæge, agronom, forstkandidat og hortonom. Derudover kunne man uddanne sig til landskabsarkitekt, landskabsforvalter, jordbrugsøkonom, levnedsmiddelingeniør og levnedsmiddelkandidat. Fakultetet tilbød også specialiserede cand.scient. grader inden for felter som agricultural development, biologi-bioteknologi, miljøkemi, parasitologi og produktionsudvikling (PAT), samt klinisk og human ernæring. Fakultetet var også internationalt orienteret, hvilket tiltrak studerende fra hele verden. Omkring 15 procent af fakultetets studerende kom fra udlandet, og omtrent halvdelen af al undervisning på fakultetet foregik på engelsk for at imødekomme det internationale miljø. Dette brede faglige fundament sikrede, at dimittenderne var klædt på til at håndtere komplekse udfordringer inden for bio- og naturvidenskab på globalt plan.

Frederiksberg Campus og Landbohøjskolens Have

Hovedparten af Landbohøjskolens, og siden LIFE-fakultetets, aktiviteter var centreret omkring den smukke og historiske Frederiksberg Campus. Dette campus er ikke kun et sted for læring og forskning, men også et arkitektonisk og grønt mesterværk. Bygningerne på campus er tegnet af anerkendte danske arkitekter som Gottlieb Bindesbøll, kendt for sine bidrag til dansk historicisme, Martin Borch, Steen Eiler Rasmussen, hvis arbejde har præget dansk funktionalisme, og Mogens Koch, kendt for sine funktionelle design. Også det tidligere Københavns Sygehjem, tegnet af H.C. Stilling, er en del af det omfangsrige bygningskompleks, der i dag udgør en del af Københavns Universitets faciliteter på Frederiksberg. Selvom der i 1990'erne blev investeret omkring 550 millioner kroner i omfattende nybyggerier for at modernisere faciliteterne og imødekomme tidssvarende krav til forskning og undervisning, er mange af fakultetets fredede bygninger og ikke mindst den berømte have bevaret i deres oprindelige skikkelse, hvilket vidner om campussets lange historie og betydning.

Hjertet af campus er uden tvivl Landbohøjskolens Have. Denne have er mere end blot et grønt område; den er en levende samling af planter, en studiehave og et rekreativt åndehul midt i byen. Haven indeholder over 6.000 forskellige plantearter, hvilket vidner om dens rigdom og betydning for botanisk forskning og undervisning. Alle planter er forsynet med navneskilte, hvilket gør haven til et lærerigt sted for både studerende og besøgende. Et centralt element i haven er en lille dam med en hængepil, som har bevaret sit udseende stort set uændret, siden haven blev anlagt, og skaber en idyllisk atmosfære. Blandt havens bemærkelsesværdige træer var tidligere en imponerende blodbøg med en omkreds på 5 meter. Desværre måtte dette store træ fældes i 2018 på grund af svampeangreb, men dens imponerende hovedstamme står stadig tilbage som et monument over træets størrelse og havens historie. Haven byder også på en smukt nyrenoveret rosenhave fra 1929, oprindeligt tegnet af havearkitekten Georg Georgsen. Rosenhaven huser hundreder af storblomstrende og historiske roser, der bidrager til havens skønhed og duft. I modsætning til Københavns Universitets Botaniske Have, der primært fokuserer på vilde planter og deres systematik, lægger Landbohøjskolens Have mest vægt på planter, der har interesse for haver og parker, hvilket afspejler dens historiske tilknytning til havebrug og landskabsarkitektur. Haven, sammen med alle de grønne områder omkring bygningerne på Frederiksberg Campus, er i dag samlet under det genkendelige navn Landbohøjskolens Have. På campus findes også det tidligere Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek (BVFB), tidligere kendt som Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek (DVJB), en integreret del af fakultetet, som understøttede de mange faglige områder med relevant litteratur og information for studerende og forskere gennem årene.

Andre Faciliteter og Steder

Landbohøjskolens, og siden LIFE-fakultetets, aktiviteter var ikke udelukkende begrænset til Frederiksberg Campus. Fakultetet rådede over flere faciliteter rundt om i landet, der understøttede specifikke fagområder og forskningsaktiviteter, især inden for skovbrug, planteproduktion og dyrehold. Tidligere havde fakultetet en Forstbotanisk Have i Charlottenlund, som var et vigtigt sted for studiet af skovens træer og buske. Denne have blev i foråret 2008 overdraget til Skov- og Naturstyrelsen som led i omstruktureringerne. Fakultetets studie- og forskningsmæssige aktiviteter inden for træer og buske flyttede i stedet til den større og mere omfattende samling på Arboretet i Hørsholm. Arboretet fungerer som en levende samling af træer og buske og er et centralt sted for forskning og undervisning inden for dendrologi og skovbrug.

Derudover omfattede fakultetets faciliteter også Skovskolen i Nødebo. Skovskolen er centrum for uddannelse inden for skovbrug og naturforvaltning og tilbyder en kombination af teoretisk undervisning og praktisk erfaring i skoven. I Tåstrup fandtes Pometet, som er en vigtig samling af frugttræer, der bruges til forskning i sorter, dyrkning og plantebeskyttelse. Tåstrup huser også forsøgsgårde, der blev brugt til praktisk forskning og undervisning inden for landbrug og dyrehold. Desuden findes i Tåstrup et nybygget hospital for store husdyr, hvilket understreger den fortsatte betydning af veterinærvidenskab og dyrevelfærd inden for de nuværende KU-fakulteter. Disse decentrale faciliteter sikrede, at fakultetet kunne dække et bredt spektrum af praktisk orienterede forsknings- og uddannelsesaktiviteter uden for byens centrum.

Fokus på Dyrevelfærd i Praksis

Et centralt element i Landbohøjskolens virke, især inden for veterinærvidenskab og dyreproduktion, har altid været fokus på dyrenes trivsel og velfærd. Dette afspejles i samarbejder med eksterne partnere om at optimere forholdene for dyrene på skolen, som både blev brugt til forskning, undervisning og behandling. Et konkret og illustrativt eksempel er samarbejdet med virksomheden AAG, som leverede specialiserede staldprodukter til Landbohøjskolen. AAG leverede komplette løsninger til 80 hestebokse samt forskellige kaste- og opvågningsbokse, der er kritiske faciliteter i et veterinært miljø.

Løsningerne til hesteboksene var baseret på AAG Staldruller, der blev installeret uden samlinger. Formålet med disse produkter var flerfacetteret: at isolere mod kulde fra underlaget, at beskytte dyrene mod skader fra hårde gulve, at sikre et skridsikkert underlag for at forebygge fald og skader, og generelt at optimere komforten for hestene. Et særligt og unikt behov opstod i forbindelse med kaste- og opvågningsboksene. Disse bokse bruges, når store dyr som heste skal bedøves før en operation eller behandling, og når de vågner op igen. Under bedøvelse og opvågning mister dyrene kontrollen over deres bevægelser og er særligt sårbare over for at slå sig eller pådrage sig alvorlige skader. For at imødekomme dette unikke behov leverede AAG en individuelt tilpasset, ekstra blød løsning. Dette specialunderlag blev fremstillet af en kombination af massiv naturgummi og blød celle-EPDM, materialer der kunne absorbere stød og give maksimal beskyttelse. Formålet var at sikre, at dyrene ikke kom til skade under de kritiske faser med bedøvelse og opvågning.

Det er positivt at høre, at resultatet af dette samarbejde har været varigt. Tilbagemeldinger viser, at dyrenes trivsel og komfort har været optimal og har fortsat været det gennem alle årene siden installationen. Dette eksempel understreger den praktiske anvendelse af viden og teknologi til at fremme dyrevelfærd, et område der fortsat er vigtigt på Københavns Universitets relevante fakulteter, herunder SUND og SCIENCE.

Ofte Stillede Spørgsmål om Landbohøjskolen

Hvad hedder Landbohøjskolen i dag?

Landbohøjskolen eksisterer ikke længere som en selvstændig institution. Siden 2012 er dens fagområder og aktiviteter integreret i forskellige fakulteter under Københavns Universitet. De veterinære fag findes nu under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), mens de øvrige fagområder, herunder landbrug, fødevarer, miljø og planter, er en del af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE). Dog bruges navnet 'Landbohøjskolen' stadig ofte i daglig tale, især om campusområdet på Frederiksberg og den tilhørende have.

Hvem ejer Landbohøjskolen?

Siden fusionerne er de tidligere Landbohøjskolens bygninger, campusarealer og faciliteter ejet af Københavns Universitet.

Kan man stadig studere de fag, der tidligere var på Landbohøjskolen?

Ja, de fleste af de fagområder og uddannelser, der tidligere blev udbudt på Landbohøjskolen (senere LIFE), udbydes stadig i dag under Københavns Universitets relevante fakulteter, primært SCIENCE og SUND. Du kan stadig læse til blandt andet dyrlæge, agronom, landskabsarkitekt og mange andre relaterede fag, selvom studieordninger og strukturer kan have ændret sig over tid.

Er Landbohøjskolens Have åben for offentligheden?

Teksten angiver, at haven er en central del af campus og beskriver dens mange planter og faciliteter, herunder navneskilte og den nyrenoverede rosenhave. Det er en smuk og velholdt have, der fungerer som et grønt område på Frederiksberg Campus. Teksten specificerer dog ikke eksplicit, om haven er frit tilgængelig for offentligheden, men den omtales som et område med navneskilte og trækker sammenligninger med den Botaniske Have, hvilket kan indikere en vis grad af tilgængelighed for interesserede. Det er bedst at tjekke Københavns Universitets officielle informationer for præcise åbningstider og adgangsforhold for haven i dag.

Hvor ligger Landbohøjskolens bygninger?

Hovedparten af de historiske bygninger og det centrale campusområde ligger på Frederiksberg Campus i København. Dette campus huser en stor del af aktiviteterne relateret til de tidligere Landbohøjskolens fagområder. Derudover har Københavns Universitet faciliteter, der tidligere hørte under Landbohøjskolen, andre steder i Danmark, herunder Arboretet i Hørsholm, Skovskolen i Nødebo og faciliteter i Tåstrup, som omfatter Pometet (frugttræsamling), forsøgsgårde og et hospital for store husdyr.

Landbohøjskolens historie er et vidnesbyrd om en institution, der har tilpasset sig og udviklet sig gennem århundreder. Fra den tidlige Veterinærskole i 1773 til den brede biovidenskabelige fakultet LIFE, og nu som en integreret og vital del af Københavns Universitet. Arven fra Landbohøjskolen lever videre gennem den forskning og uddannelse, der foregår på SCIENCE og SUND, på de forskellige campusser og faciliteter, og ikke mindst i hjertet af Frederiksberg Campus – den smukke og historiske Landbohøjskolens Have. Dens bidrag til videnskab, landbrug, sundhed og dyrevelfærd har sat varige spor og fortsætter med at forme fremtiden inden for disse vigtige områder, og den er et lysende eksempel på, hvordan historiske institutioner kan forny sig og forblive relevante.

Kunne du lide 'Landbohøjskolens Arv på Københavns Universitet'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.