Kjellerups Ejere Gennem Tiden

Kjellerup er en ejendom med en lang og rig historie, der strækker sig helt tilbage til middelalderen. Gennem århundrederne har ejerskabet af gården skiftet hænder mange gange, hvilket afspejler Danmarks skiftende samfundsstrukturer og økonomiske forhold. Denne artikel dykker ned i Kjellerups ejerhistorie, fra de tidligste optegnelser til de nuværende ejere, og belyser de markante perioder og slægter, der har sat deres præg på godset.

Fra Middelalder til Slægten Hegedal

Navnet 'Kjellerup' antyder, at der er tale om en meget gammel gård, hvis oprindelse sandsynligvis kan spores tilbage til tiden før år 1200. Selvom gården antages at have eksisteret længe før, optræder den første gang i skriftlige kilder i året 1299. På dette tidspunkt var ejerskabet allerede delt, idet kong Erik Menved var noteret for at besidde en anpart på 1/5 af Kjellerup.

I de efterfølgende århundreder optræder gården sporadisk i forskellige kilder. Fra 1400-tallet og frem var Kjellerup i en længere periode ejet af slægten Hegedal. Denne slægt sad angiveligt på gården gennem fire generationer, hvilket vidner om en vis stabilitet i ejerskabet i denne periode.

Århundreder med Hyppige Skift

Tiden efter slægten Hegedals ejerskab, gennem 1500- og 1600-tallet, var præget af markante og hyppige ejerskift. Kjellerup, ligesom mange andre herregårde på denne tid, blev ofte genstand for handel og bytte. Det var ikke usædvanligt, at herregårde blev opkøbt med kortvarig hensigt om enten at sælge dem videre hurtigt eller bruge dem som brikker i større byttehandler.

Et eksempel på dette ses i 1627, hvor Enevold Christoffersen Seefeld erhvervede Kjellerup. Blot seks år senere, i 1633, valgte han at bytte gården bort i et såkaldt mageskifte for at opnå andre besiddelser. Denne praksis med hurtige handler og bytte vidner om et dynamisk, men måske også ustabilt, marked for større ejendomme i perioden.

Nedgang i Status og Genopretning under Brask

Fra slutningen af 1600-tallet skete der en gradvis afhændelse af dele af det fæstegods, der hørte under Kjellerup. Dette resulterede i, at Kjellerups samlede besiddelser blev reduceret betydeligt, helt ned til blot 28½ tønder hartkorn. Hartkorn var et mål for jordens ydeevne og dermed dens skattepligt, og en så lav værdi betød en markant nedgang i gårdens økonomiske grundlag og status.

På grund af den reducerede størrelse og det begrænsede fæstegods blev gården i denne periode undertiden omtalt som en almindelig bondegård. Det var ikke et enestående fænomen; mange herregårde oplevede lignende perioder, hvor de mistede deres traditionelle status. Dog var det også muligt, at en ejendom efter en periode igen kunne opnå status som herregård, hvis dens besiddelser blev udvidet igen.

Netop dette skete for Kjellerup. Den nye ejer, Jens Andersen Brask, overtog gården efter 1714. Han formåede på blot få år at øge gårdens fæstegods markant, så det igen oversteg 200 tønder hartkorn. Med denne udvidelse blev Kjellerup igen betragtet som en 'komplet' herregård, hvilket blandt andet medførte, at den blev skattefri.

Slægten Brask kom til at præge Kjellerup i en lang periode. Fra Jens Andersen Brasks tid stammer også den trefløjede hovedbygning i bindingsværk, som var godsets markante bygning indtil slutningen af 1800-tallet. Familien Brask bevarede ejerskabet over Kjellerup gennem hele seks generationer, en usædvanlig lang periode af stabilitet, indtil de afhændede gården i 1907.

Udskiftning og Familien Neergaard-Petersen

Årene efter Første Verdenskrig var præget af økonomisk trængsel, og som mange andre steder i Danmark blev der udstykket statshusmandsbrug fra større ejendomme, herunder Kjellerup. Dette resulterede i, at gårdens samlede besiddelser atter blev reduceret.

I 1931 overgik Kjellerup til en ny slægt, familien Neergaard-Petersen. På trods af den forudgående udstykning fortsatte denne familie med at eje godset. Familien Neergaard-Petersen har siden da bevaret ejerskabet over Kjellerup.

Hvem ejer Kjellerup i dag?

Ifølge oplysninger fra 2021 er Kjellerup fortsat i familien Neergaard-Petersens besiddelse. Ejerskabet deles af Fredrik og Lars Neergaard-Petersen.

Spørgsmål og Svar om Kjellerups Ejerhistorie

Hvornår nævnes Kjellerup første gang i historiske kilder?

Kjellerup nævnes første gang i 1299.

Hvilken konge havde en anpart i Kjellerup i 1299?

Kong Erik Menved havde en anpart på 1/5 i Kjellerup i 1299.

Hvilken slægt ejede Kjellerup gennem fire generationer fra 1400-tallet?

Slægten Hegedal ejede Kjellerup gennem antageligvis fire generationer fra 1400-tallet.

Hvorfor skiftede Kjellerup ofte ejere i 1500- og 1600-tallet?

I denne periode blev herregårde ofte omsat i fri handel eller byttet væk (mageskiftet) som led i ejernes strategier for at erhverve eller afhænde besiddelser.

Hvordan mistede Kjellerup midlertidigt sin status som herregård?

Fra slutningen af 1600-tallet blev dele af fæstegodset afhændet, hvilket reducerede gårdens besiddelser til kun 28½ tønder hartkorn. Den lave mængde fæstegods betød, at gården i en periode blev omtalt som en almindelig bondegård.

Hvem genoprettede Kjellerups status som herregård, og hvordan?

Jens Andersen Brask genoprettede Kjellerups status efter 1714 ved på få år at øge gårdens fæstegods til over 200 tønder hartkorn, hvilket gjorde den 'komplet' og skattefri igen.

Hvor længe ejede slægten Brask Kjellerup?

Slægten Brask ejede Kjellerup gennem seks generationer indtil 1907.

Hvornår overtog familien Neergaard-Petersen Kjellerup?

Familien Neergaard-Petersen overtog Kjellerup i 1931.

Hvem ejer Kjellerup ifølge oplysninger fra 2021?

I 2021 ejes Kjellerup af Fredrik og Lars Neergaard-Petersen.

Kunne du lide 'Kjellerups Ejere Gennem Tiden'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.