Hærværk: En rejse mod afgrunden

Tom Kristensens roman "Hærværk" fra 1930 står som et monument i dansk litteratur. Det er en fortælling, der med isnende præcision skildrer et menneskes bevidste valg om at give slip på sit velordnede liv og kaste sig ud i en spiral af selvdestruktion. Romanen er dybt forankret i sin tid og sit sted, og dens atmosfære er lige så central som selve handlingen.

Historien udspiller sig primært i København i 1930'erne, en periode præget af politisk uro og sociale spændinger. Hovedpersonen, litteraturkritikeren Ole Jastrau, lever et tilsyneladende borgerligt liv med sin kone Johanne og deres søn i en lejlighed på Istedgade på Vesterbro. Vesterbro, dengang som nu et område med en særlig puls, danner rammen om Jastraus hverdag, men bliver også vidne til hans gradvise forfald. Kontrasten mellem det trygge hjem i Istedgade og de steder, Jastrau frekventerer i sin nedtur, er et centralt element i romanens skildring.

Jastraus liv tager en uventet drejning, da han en aften bliver opsøgt af to skikkelser fra sin fortid: kommunisten Sanders og digteren Steffensen. De søger tilflugt i hans lejlighed, da de er eftersøgt af politiet. Deres ankomst virker som en katalysator, der vækker Jastraus slumrende dårlige samvittighed og minder ham om en ungdom præget af socialistiske idealer og eksperimenterende digtning – en fortid, han føler, han har forrådt ved at blive en etableret, borgerlig kritiker.

Mødet med Sanders og Steffensen sår et frø af tvivl og uro i Jastrau. Hans kone Johanne er tydeligt utilfreds med situationen og vælger at søge tilflugt hos sine forældre med sønnen. Jastrau står tilbage alene i lejligheden, konfronteret med spøgelser fra fortiden og en voksende utilpashed med nutiden. Han flygter fra hjemmet og søger tilflugt på redaktionen, hvor han arbejder, og især på den nærliggende Bar des Artistes. Baren bliver hurtigt et afgørende sted for Jastraus nedtur, et sted hvor virkeligheden sløres i alkoholens tåger.

På Bar des Artistes møder Jastrau avisens anmelder af udenlandsk litteratur, Arne Vuldum. Vuldum er en anden central skikkelse, der repræsenterer et andet livssyn, nemlig en interesse for katolicismen, som han forgæves forsøger at introducere Jastrau for. Det er også fra Vuldum, at Jastrau får en vigtig oplysning: digteren Steffensen hedder i virkeligheden Stefani og er søn af apoteker H. C. Stefani, hvis bog Jastrau netop har anmeldt. Denne forbindelse til apotekerfamilien viser sig at have mørke undertoner.

Den nat drikker Jastrau sig fuld. Dagen efter, da Socialdemokratiet har vundet valget og Sanders og Steffensen kan forlade lejligheden takket være en amnesti, læser Jastrau nogle af de digte, Steffensen har skrevet. Det er her, han finder de skæbnesvangre linjer, der giver romanen dens titel:

Men min angst maa forløses i længsel og i syner af rædsel og nød. Jeg har længtes mod skibskatastrofer og mod hærværk og pludselig død.

Disse linjer resonerer dybt i Jastrau. De udtrykker en længsel mod kaos, mod ødelæggelse, mod en endegyldig forløsning fra angsten og utilfredsheden. Besøget af de to mænd har genoplivet Jastraus følelse af at have svigtet sine ungdomsidealer. Han begynder, først ubevidst, men senere med fuld bevidsthed, at træffe et valg: han vil "gå i hundene". Dette udtryk bliver synonymt med hans beslutning om at drikke sig ihjel, at lade sit liv falde fra hinanden i en kontrolleret (eller ukontrolleret) selvdestruktion.

Jastraus nedtur intensiveres, da Steffensen, nu kendt som Stefani, dukker op igen og har brug for et sted at sove. Steffensen er rasende over, at hans digte er blevet trykt med navnet Stefani – et navn forbundet med en dyster familiehemmelighed. Jastrau får nys om, at der i Stefani-familien florerer en kønssygdom, spredt gennem faderens og sønnens udskejelser. Steffensen er i København med familiens stuepige og er usikker på, om han har smittet hende. Steffensens egen destruktive adfærd, tilsyneladende også med en intention om at drikke sig ihjel, spejler og forstærker Jastraus nedtur. De to mænd ender i en fælles, ødelæggende spiral af druk og passivitet.

I denne tilstand af konstant forfald forsøger Jastrau og Steffensen at finde en form for modstand. Deres forsøg på oprør er dog patetiske og mislykkede. Et opgør med den nedladende Sanders og hans kommunistiske overbevisninger falder til jorden. Et beskedent hærværk rettet mod den katolske kirke, som Vuldum har talt varmt om, er ligeledes uden reel konsekvens – mere et symbolsk, febrilsk forsøg på at manifestere den længsel mod ødelæggelse, der driver dem.

Romanen skildrer levende Jastraus fortsatte nedtur. Han afbrænder bro efter bro til sit tidligere liv. Hans ægteskab er reelt opløst, hans arbejde forsømmes, og hans omgangskreds svinder ind. Et af romanens mest dramatiske højdepunkter indtræffer, da Jastrau under et besøg hos en prostitueret, der tilfældigvis bor i gården over for hans egen lejlighed, ser sin bolig gå op i flammer. Dette er den ultimative, ydre manifestation af det indre sammenbrud, han har gennemgået. Hjemmet, symbolet på hans borgerlige tilværelse, ødelægges fysisk, mens han passivt ser til.

Mod romanens slutning tilbydes Jastrau en mulig udvej. En af redaktørerne på Dagbladet, den konservative Kryger, tilbyder ham en rejse til Tyskland. Tilbuddet er et tydeligt forsøg på at redde Jastrau, at trække ham ud af hans selvvalgte helvede. Romanen ender dog tvetydigt. Læseren får ikke at vide, om Jastrau tager imod tilbuddet og dermed vælger livet, eller om han fortsætter sin nedtur og går under i drukkenskab i København. Denne åbne slutning understreger romanens tema om valg og skæbne, og lader Jastraus endelige skæbne forblive et spørgsmål, der nager.

"Hærværk" er ikke kun en roman; den er også blevet filmatiseret. Filmen fra 1977 er baseret på Tom Kristensens værk og søger at indfange romanens mørke stemning og Jastraus fald. Instruktøren Ole Roos valgte skuespillere, der kunne bære de tunge roller og formidle karakterernes kompleksitet.

I rollen som litteraturkritikeren Ole Jastrau ses Ole Ernst. Ernsts portrættering af Jastraus gradvise forfald, hans indre kamp og hans resignerede vej mod afgrunden er central for filmen. Over for ham spiller Jesper Christensen rollen som den unge, intense digter Steffensen (Stefani). Christensen fanger Steffensens febrilske energi og destruktive potentiale, der både fascinerer og trækker Jastrau med sig.

Filmen byder desuden på en række andre store danske skuespillere, der bidrager til at tegne et levende billede af miljøet omkring Jastrau. Poul Bundgaard ses i en karakterrolle, Axel Strøbye, Ghita Nørby og Buster Larsen medvirker også. Medvirkende listen inkluderer desuden Kirsten Peüliche. Filmen varer 131 minutter og er med dansk tale. Den er tilladt for børn over 11 år. Filmen er optaget på 35mm, og selvom den oprindelige kopi, der vises, kan være ridset og rød, bidrager dette måske paradoksalt nok til at understrege det rå og ufiltrerede i historien.

Både romanen og filmen "Hærværk" er intense skildringer af et menneskes indre sammenbrud og en kritik af en borgerlig tilværelse, der føles tom og meningsløs for hovedpersonen. Den vedvarende fascination af værket vidner om dets tidløse temaer og den rå, ærlige måde, de bliver behandlet på. Jastraus rejse mod afgrunden er en dybt foruroligende, men også dybt menneskelig fortælling om angsten, længslen og den ultimative konsekvens af at forråde sig selv.

Spørgsmål & Svar om Hærværk

Hvor foregår Hærværk?

Hovedparten af handlingen i "Hærværk" foregår i København i 1930'erne, især på Vesterbro, herunder i Ole Jastraus lejlighed på Istedgade. Andre vigtige steder inkluderer redaktionen på Dagbladet og baren Bar des Artistes.

Hvem er hovedrollen i Hærværk?

Hovedrollen i både romanen og filmen "Hærværk" er litteraturkritikeren Ole Jastrau.

Hvem spiller Ole Jastrau i filmen fra 1977?

I filmatiseringen fra 1977 spilles hovedrollen som Ole Jastrau af skuespilleren Ole Ernst.

Hvad betyder det at "gå i hundene" i forbindelse med Hærværk?

Udtrykket "gå i hundene" bruges i romanen til at beskrive Ole Jastraus bevidste valg om at lade sig falde, at give slip på sin borgerlige tilværelse og lade sig ødelægge, primært gennem alkoholisme og passivitet.

Hvordan slutter romanen Hærværk?

Romanen "Hærværk" slutter tvetydigt. Ole Jastrau tilbydes en rejse til Tyskland af redaktør Kryger, men det afsløres ikke, om han tager imod tilbuddet eller fortsætter sin selvdestruktive vej i København.

Kunne du lide 'Hærværk: En rejse mod afgrunden'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.