Hvad gør man ved mistanke om hjernerystelse?

At slå hovedet kan ske hurtigt – under sport, et fald, eller en ulykke. Ofte er det ufarligt, men sommetider kan det føre til en hjernerystelse, også kendt som mild traumatisk hjerneskade. En hjernerystelse kan påvirke hjernens funktion midlertidigt og give en række symptomer. Det er afgørende at vide, hvad man skal gøre, hvis man selv eller en anden person har mistanke om hjernerystelse, da korrekt håndtering i starten er vigtig for helingsprocessen og for at udelukke mere alvorlige skader.

Hjernerystelse opstår typisk efter et stød mod hovedet eller kroppen, der får hjernen til at bevæge sig hurtigt frem og tilbage eller rotere inde i kraniet. Denne bevægelse kan strække og beskadige nerveceller og blodkar, hvilket forstyrrer hjernens normale funktion. Det er vigtigt at forstå, at en hjernerystelse ikke nødvendigvis involverer bevidstløshed. Mange får hjernerystelse uden nogensinde at miste bevidstheden, og selv et 'mindre' puf kan potentielt føre til symptomer.

Hvad er symptomerne på hjernerystelse?

Symptomerne på hjernerystelse kan variere meget fra person til person, og de kan opstå umiddelbart efter skaden eller først vise sig timer eller dage senere. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på mulige tegn i tiden efter et slag mod hovedet.

Umiddelbare symptomer

• Hovedpine eller tryk i hovedet
• Svimmelhed eller følelse af ubalance
• Kvalme eller opkastning
• Forvirring eller følelse af at være 'groogy'
• Synsforstyrrelser (f.eks. sløret syn, lysfølsomhed)
• Øresusen eller følsomhed over for støj
• Problemer med hukommelsen eller koncentrationen
• Tomt blik eller sløvhed

Symptomer der kan udvikle sig senere

• Vedvarende hovedpine
• Problemer med koncentration og hukommelse
• Irritabilitet, angst eller tristhed
• Søvnforstyrrelser (f.eks. svært ved at falde i søvn, sove for meget eller for lidt)
• Træthed eller mangel på energi
• Lys- og lydfølsomhed
• Ændringer i smags- og lugtesans

Hvis du observerer et eller flere af disse symptomer efter et hovedtraume, bør du have mistanke om hjernerystelse.

Hvad skal man gøre umiddelbart ved mistanke om hjernerystelse?

Det allervigtigste skridt ved mistanke om hjernerystelse er at tage situationen alvorligt og handle prompte. Den umiddelbare håndtering kan have stor betydning for personens sikkerhed og heling.

Det første, der skal ske, er at personen skal Stop aktivitet øjeblikkeligt. Uanset om det skete under sport, leg eller arbejde, skal aktiviteten stoppes. Det gælder også, hvis personen insisterer på at være okay. Fortsat fysisk eller mental anstrengelse kan forværre skaden og forlænge helingstiden. Personen bør sætte eller lægge sig ned i rolige omgivelser.

Dernæst er det vigtigt at Observer personen. Hold øje med udviklingen af symptomer over de næste timer. Spørg ind til, hvordan personen har det, og vær opmærksom på ændringer i adfærd, klarhed eller symptomer. Hvis personen er et barn, er observation endnu mere kritisk.

Det tredje og ofte vigtigste skridt er at Søg lægehjælp. Det er altid en god idé at få en medicinsk vurdering ved mistanke om hjernerystelse. En læge kan vurdere situationen, udelukke mere alvorlige skader (som f.eks. blødninger i hjernen) og give råd til den videre håndtering og restitution. Kontakt egen læge, lægevagten eller skadestuen afhængig af situationens alvor og tidspunktet.

Hvornår skal man søge akut lægehjælp (Røde flag)?

Mens de fleste hjernerystelser er milde, er der visse symptomer, der kan indikere en mere alvorlig skade, der kræver øjeblikkelig medicinsk behandling. Disse kaldes 'røde flag'. Du skal straks ringe 112 eller tage personen på skadestuen, hvis du observerer følgende:

• Bevidstløshed (selvom det kun varer kort)
• Kramper eller anfald
• Gentagne opkastninger
• Tiltagende eller meget kraftig hovedpine
• Usædvanlig adfærd, tiltagende forvirring eller agitation
• Manglende evne til at genkende personer eller steder
• Sløret tale
• Svaghed, følelsesløshed eller prikken i arme eller ben
• Problemer med at vågne op eller holde sig vågen
• Væske eller blod fra ørerne eller næsen
• Misfarvning eller hævelse bag øret
• Nye sorte øjne (uden direkte slag mod øjet)

Hvis nogen af disse Røde flag er til stede, er det en medicinsk nødsituation, og du skal handle hurtigt.

Diagnose og indledende håndtering

Diagnosen hjernerystelse stilles primært ud fra personens symptomer og sygehistorie i forbindelse med slaget mod hovedet. Lægen vil typisk spørge ind til, hvordan skaden skete, hvilke symptomer personen oplever, og foretage en neurologisk undersøgelse, der tester balance, koordination, hukommelse og koncentration. I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt med scanninger som CT eller MR af hjernen, medmindre der er mistanke om en mere alvorlig skade (f.eks. ved tilstedeværelse af røde flag).

Efter at diagnosen er stillet, vil lægen give specifikke råd til den indledende restitution. Dette involverer typisk:

• Hvile: Både fysisk og mental hvile er centralt. Undgå anstrengende aktiviteter, sport og situationer der kan forværre symptomerne.
• Kognitiv hvile: Dette betyder at undgå aktiviteter, der kræver meget koncentration og mental energi. Det kan inkludere skærmtid (computer, telefon, TV), læsning, lektier, arbejde og komplekse sociale situationer. Kognitiv hvile er lige så vigtig som fysisk hvile for at give hjernen ro til at hele.
• Smertelindring: Lægen kan anbefale simple smertestillende midler som paracetamol mod hovedpine, men undgå NSAID'er som ibuprofen i de første 24-48 timer, da de potentielt kan øge risikoen for blødning.
• Gradvis tilbagevenden: Lægen vil understrege vigtigheden af en Gradvis tilbagevenden til normale aktiviteter, når symptomerne aftager.

Restitutionsprocessen efter hjernerystelse

Restitutionen efter hjernerystelse er en proces, der tager tid og kræver tålmodighed. Der er ingen standard tidsramme, da det varierer meget fra person til person. Nogle oplever bedring inden for få dage, mens det for andre kan tage uger eller endda måneder. Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler og følge en struktureret tilgang til genoptræning.

Faser i Gradvis Tilbagevenden

En almindelig tilgang til gradvis tilbagevenden involverer flere trin, der bygger oven på hinanden. Man bør kun gå videre til næste trin, hvis man ikke oplever en forværring af symptomerne på det nuværende trin. Hvis symptomerne forværres, skal man gå et skridt tilbage og hvile, indtil symptomerne igen er stabile eller aftaget, før man igen prøver at avancere.

1. Trin 1: Fuld hvile (fysisk og kognitiv): Typisk de første 24-48 timer (eller længere, hvis symptomerne er svære). Undgå al anstrengelse, både fysisk og mental. Minimal skærmtid, læsning osv.
2. Trin 2: Let aerob træning: Start med meget let aktivitet, der ikke fremprovokerer symptomer. Det kan være stille gang eller stationær cykling ved lav intensitet i korte perioder (f.eks. 10-15 minutter). Ingen vægtløftning eller aktiviteter med stød.
3. Trin 3: Sportsspecifik træning (ikke-kontakt): Introducer mere bevægelse, der efterligner sportens bevægelser, men uden risiko for hovedstød eller kontakt. Øg varighed og intensitet gradvist.
4. Trin 4: Træning med kontakt (kan springes over, hvis ikke relevant): Hvis relevant for sporten, introducer kontrolleret kontakt i træningsmiljø. Kun efter godkendelse fra læge eller fysioterapeut.
5. Trin 5: Fuld deltagelse: Fuld tilbagevenden til normal træning og kamp/konkurrence.

Denne model bruges ofte inden for sport, men principperne om gradvis øgning i belastning baseret på symptomtolerence gælder også for tilbagevenden til skole, arbejde og andre daglige aktiviteter. Det kan være nødvendigt at starte med reducerede timer, færre opgaver eller længere pauser i starten.

Langvarige symptomer og postkommotionelt syndrom

For de fleste forsvinder symptomerne på hjernerystelse inden for dage til få uger. En mindre gruppe mennesker, typisk 10-20%, kan dog opleve vedvarende symptomer i uger, måneder eller endda længere tid efter skaden. Dette kaldes postkommotionelt syndrom (PCS). Symptomerne kan inkludere vedvarende hovedpine, svimmelhed, problemer med koncentration og hukommelse, irritabilitet, angst, søvnforstyrrelser og lys-/lydoverfølsomhed.

Hvis symptomerne varer ved, er det vigtigt at søge læge igen. Der findes behandlingsmuligheder og strategier til at håndtere PCS, ofte involverende en tværfaglig indsats med læger, fysioterapeuter, psykologer og andre specialister.

Forebyggelse

Selvom man ikke kan eliminere risikoen for hjernerystelse fuldstændig, kan man tage skridt til at reducere den. Dette inkluderer altid at bruge Symptomfri korrekt sikkerhedsudstyr under aktiviteter med risiko for hovedskader, såsom cykelhjelm, skihjelm eller hjelm til kontaktsport. Sørg for sikkerhed i hjemmet for at forhindre fald, især hos børn og ældre. Vær opmærksom på sikkerhedsregler i sport og fritidsaktiviteter.

Ofte stillede spørgsmål

Må man sove, hvis man har mistanke om hjernerystelse?

Ja, i de fleste tilfælde er det sikkert at sove efter et slag mod hovedet, forudsat at der ikke er nogen af de 'røde flag' til stede, som kræver akut lægehjælp og observation. Tidligere anbefalede man at vække personen regelmæssigt, men dette anses generelt ikke længere for nødvendigt, medmindre lægen specifikt har anbefalet det baseret på en vurdering af situationen. Hvis du er i tvivl, eller hvis der er mistanke om et mere alvorligt problem, skal du søge lægehjælp.

Hvor længe varer symptomerne på hjernerystelse typisk?

Symptomernes varighed varierer meget. For de fleste mennesker forsvinder symptomerne inden for 7-14 dage. For nogle kan det tage længere tid, især for børn og teenagere, hvor restitutionen kan tage 2-4 uger. Hvis symptomerne varer længere end forventet (f.eks. over 4 uger), bør man kontakte lægen igen for en vurdering af postkommotionelt syndrom.

Hvornår må man vende tilbage til sport, skole eller arbejde?

Tilbagevenden til sport, skole eller arbejde bør ske Gradvis tilbagevenden og symptombaseret. Man bør kun øge aktivitetsniveauet, hvis det ikke forværrer symptomerne. Det anbefales at følge en struktureret plan for tilbagevenden, ofte i samarbejde med læge, skole eller arbejdsplads. For sport gælder princippet om at være helt symptomfri i hvile og under let aktivitet, før man gradvist genintroducerer mere anstrengende træning og til sidst kontakt (hvis relevant). En fuld tilbagevenden bør ikke ske, før man er helt symptomfri under den pågældende aktivitet.

Kan man få hjernerystelse flere gange?

Ja, man kan godt få hjernerystelse flere gange. Gentagne hjernerystelser, især hvis de sker med kort interval og før den tidligere hjernerystelse er fuldt restitueret, kan potentielt have mere alvorlige og langvarige konsekvenser. Derfor er det ekstra vigtigt at tage restitutionen alvorligt efter en hjernerystelse og undgå risiko for en ny skade, mens man stadig har symptomer.

Er en CT-scanning nødvendig ved hjernerystelse?

Nej, en CT-scanning er typisk ikke nødvendig for at diagnosticere en ukompliceret hjernerystelse. Diagnosen stilles klinisk ud fra symptomer og sygehistorie. Scanninger som CT eller MR bruges primært til at udelukke mere alvorlige skader som blødninger eller brud på kraniet, især hvis der er til stede af Akut lægehjælp (røde flag) eller mistanke om anden alvorlig patologi.

Afslutningsvis er det vigtigt at understrege, at selvom hjernerystelse i langt de fleste tilfælde er en forbigående tilstand, der heler med passende hvile og gradvis genoptræning, bør den altid tages alvorligt. At kende symptomerne, vide hvad man skal gøre umiddelbart efter en potentiel skade, og hvornår man skal søge Akut lægehjælp, er afgørende for at sikre den bedst mulige sikkerhed og restitution. Ved tvivl er det altid bedst at kontakte en læge.

Kunne du lide 'Hvad gør man ved mistanke om hjernerystelse?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.