Modstandens Pris: Historien om Flammen og Citronen

Under den tyske besættelse af Danmark fra 1940 til 1945 stod modstandsbevægelsen over for utænkelige valg og opgaver. Blandt de mest kendte skikkelser i denne kamp var Bent Faurschou-Hviid, kendt som Flammen, og Jørgen Haagen Schmidt, med tilnavnet Citronen. Deres navne er blevet synonyme med modstandskampens farligste operationer, især likvideringer af danskere mistænkt for at samarbejde med besættelsesmagten. Mens film og myter har formet billedet af dem, gemmer historien på en mere kompleks og barsk virkelighed om den personlige pris, de betalte for deres indsats.

Flammen og Citronen var ikke ens. Flammen, født Bent Faurschou-Hviid, var en ung mand i starten af 20'erne, kendt for sit røde hår, der gav ham hans tilnavn. Han kom fra en fin familie, der drev hotel i Nordsjælland. Hans kendskab til nazismen kom tidligt, da hans far sendte ham til Tyskland for at studere i 1930'erne, hvilket indpodede en dyb afsky for ideologien. Flammen var også en exceptionel skytte, en færdighed han havde tilegnet sig i den danske flåde, hvor han endda blev årets skytte i 1941. Folk, der kendte ham, beskrev ham som beleven, morsom og elegant – nærmest en laps – men også koldblodig og med et skarpt overblik. Hans vej ind i de farligste modstandsaktioner blev kickstartet i december 1943, da modstandsmanden John blev stukket af sin værtinde, fru Delbo. Flammen fik til opgave at likvidere hende, en mission der dog mislykkedes, men som for alvor satte gang i hans karriere som likvidator.

Citronen, Jørgen Haagen Schmidt, var omkring ti år ældre end Flammen. Han var gift og havde en datter, hvilket gav hans engagement i modstandskampen en anden dimension. Som mekaniker på Citroëns værksted i København (hvorfra hans tilnavn stammer) blev han rasende over besættelsen i 1940 og begyndte på egen hånd at sabotere tyske køretøjer. Han var involveret i adskillige sabotageaktioner og hjalp mange danskere med at flygte til Sverige over Øresund. Selvom filmen om dem primært fremstiller Citronen som Flammens chauffør, var deres makkerskab i virkeligheden langt mere ligeværdigt og bygget på gensidig tillid og respekt inden for modstandsbevægelsen.

Den Blodige Byrde: Antallet af Likvideringer

Spørgsmålet om, hvor mange mennesker Flammen og Citronen slog ihjel, er centralt for at forstå deres rolle og den byrde, de bar. Ifølge seniorforsker Peter Birkelund, en anerkendt ekspert i modstandskampen, stod de tilsammen for omkring elleve drab. Dette tal omfatter ni drab, de begik i fællesskab. Derudover begik Citronen to drab alene, og Flammen begik yderligere to på egen hånd. Det er vigtigt at bemærke, at dette tal udelukkende dækker de likvideringer, de udførte som en del af deres organiserede modstandsarbejde. Til dette antal skal lægges fem tyske Gestapo-folk, der omkom under Citronens sidste, desperate ildkamp.

Disse likvideringer var ikke tilfældige handlinger. Flammen og Citronen opererede som en del af en mindre, specialiseret gruppe under den store modstandsorganisation Holger Danske. De udførte deres handlinger på ordre og likviderede kun personer, der var blevet godkendt til likvidering af modstandsbevægelsens ledelse. De skød primært danskere, der på forskellig vis hjalp tyskerne. Dette kunne omfatte stikkere, der angav modstandsfolk, men også andre kollaboratører som chauffører for tyskerne eller medlemmer af Schalburgkorpset. Det var derimod generelt ikke praksis at likvidere tyske soldater eller myndighedspersoner, da det ville indebære en meget høj risiko for voldsomme tyske repressalier, de såkaldte clearingsdrab, hvor uskyldige danskere blev dræbt som hævn for modstandsaktioner.

Den samlede byrde af disse handlinger var enorm. Peter Birkelund understreger, at selvom de opererede på ordre, var det en tung psykisk belastning at udføre likvideringer, især når uskyldige personer ved et uheld blev ramt under aktionerne. Et eksempel på dette var, da Flammen ved et uheld skød og dræbte en lille dreng under en aktion. Denne hændelse plagede ham dybt og var en af grundene til, at han flere gange under krigen måtte til Sverige for at restituere sig.

Jagten på Danmarks Mest Eftersøgte

Med tiden blev Flammen og Citronen de absolut mest eftersøgte modstandsfolk i Danmark. Flammen, med sit karakteristiske røde hår, blev et legendarisk, næsten mytisk symbol på modstanden, hvilket gjorde ham til et primært mål for Gestapo. Tyskerne udlovede en dusør på 20.000 kroner for information, der kunne føre til hans pågribelse – en enorm sum penge dengang. Jagten var intens; Gestapo arresterede rødhårede mænd på gaden i København og arrangerede 'line-ups', hvor arresterede modstandsfolk blev tvunget til at identificere, om nogen af mændene var Flammen. Både Flammen og Citronen levede konstant under et ekstremt nervepres, altid på vagt, altid på kamppladsen.

Endeligt og Eftermæle

Jagten strammede til for Flammen i efteråret 1944. Han rejste kortvarigt til Jylland, angiveligt for at undervise lokale modstandsfolk, men vendte af ukendte årsager tilbage til København. Denne beslutning blev fatal. Tyskerne opsnappede adressen på den villa nord for København, hvor han opholdt sig. Den 18. oktober 1944 omringede Gestapo villaen. For at undgå at falde levende i tyskernes hænder begik Flammen selvmord ved at tage en giftpille.

Citronens endeligt kom kun fire dage tidligere. Han rekreerede sig i en villa efter at være blevet skudt af tyskerne i september 1944. I villaen opbevarede han håndgranater og maskinpistoler for Flammen. Da tyskerne fandt ham, kastede han sig ud i en håbløs kamp mod overmagten. I den intense ildkamp lykkedes det ham at dræbe fem tyske soldater, før han selv faldt. Begge helte blev begravet af tyskerne i Ryvangen. Efter krigen blev de mindet med plaketter i Mindelunden, og en mindesten for Flammen står ved Asserbo.

Krigens Ar på Sjælen

Den konstante fare og de voldsomme oplevelser under krigen havde en dyb og varig indvirkning på modstandsfolkene. Flammen og Citronen levede under et enormt nervepres. Man kan kun gisne om, hvordan de ville have klaret sig i efterkrigstidens samfund, men Peter Birkelund vurderer, at det ville have været yderst vanskeligt for dem. Efter krigen lod 17.000 modstandsfolk sig registrere, mange for at søge erstatning eller en hædersgave. Deres beretninger viser tydeligt, at krigens hændelser fulgte dem resten af livet, og mange oplevede voldsomme efterreaktioner. Det, vi i dag kender som posttraumatisk stress (PTSD), var dengang en ukendt diagnose, og der var ingen organiseret psykologhjælp til rådighed for de tidligere frihedskæmpere. Mange måtte kæmpe med psykiske efterveer alene resten af deres dage, i modsætning til nutidens soldater, der kan få professionel hjælp.

Filmen, Myten og Virkeligheden

Historien om Flammen og Citronen fik fornyet opmærksomhed med filmen af samme navn. Selvom filmen er fiktion baseret på virkelige hændelser, roser Peter Birkelund dens historiske korrekthed og mener, at den 'holder vand'. Navnene og de fleste hændelser i filmen er stort set korrekte, selvom elementer er blandet, og selve plottet forbliver spekulation. Filmen fanger stemningen og de moralske dilemmaer, omend den måske ikke yder Citronen fuld retfærdighed ved primært at fremstille ham som chauffør frem for en ligeværdig partner. Filmens skildring af vold er barsk; den indeholder adskillige scener med voldsomme opgør og drab, ofte i form af henrettelsesagtige nedskydninger. En scene viser drab på uskyldige, herunder en lille dreng, under en bilbeskydning, hvilket afspejler den tragiske hændelse, der plagede Flammen. De detaljerede og blodige drabsscener førte til, at filmen blev vurderet til at kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år, hvilket understreger den barske virkelighed, som Flammen og Citronen levede i.

Hvorfor fascinerer historien os stadig?

Interessen for Anden Verdenskrig og modstandskampen i Danmark er fortsat stor, mange år efter befrielsen. Peter Birkelund peger på, at besættelsen var sidste gang, Danmark oplevede en alvorlig konflikt på egen jord. Sådanne situationer fremkalder både det bedste og det værste i mennesker og tvinger enkeltpersoner til at træffe svære valg og håndtere komplekse dilemmaer. Historien om Flammen og Citronen, med dens blanding af heltemod, barske nødvendigheder, personlige lidelser og tragiske endeligt, er et stærkt eksempel på netop dette. Den tvinger os til at reflektere over, hvordan vi selv ville have handlet i en lignende situation, og holder dermed historien levende og relevant.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvor mange slog Flammen og Citronen ihjel?
Baseret på historiske kilder og ekspertvurderinger, herunder fra seniorforsker Peter Birkelund, stod Flammen og Citronen tilsammen for omkring elleve likvideringer af personer mistænkt for at hjælpe tyskerne. Dette tal omfatter ni drab, de begik i fællesskab, to som Citronen begik alene, og to som Flammen begik alene. Derudover faldt fem tyske Gestapo-folk i Citronens sidste ildkamp.

Hvem stak Flammen og Citronen?
Det fremgår af kildematerialet, at modstandsmanden John blev stukket af sin værtinde, fru Delbo, hvilket førte til, at Flammen fik sin første likvideringsopgave mod hende (som dog mislykkedes). Hvem der præcist angav Flammen, da han blev omringet i villaen i oktober 1944, vides dog ikke med sikkerhed i de historiske kilder, selvom filmen præsenterer et bud.

Hvor gammel skal man være for at se filmen 'Flammen & Citronen'?
Filmen 'Flammen & Citronen' indeholder adskillige scener med voldsomme opgør, drab og tortur, som er skildret detaljeret og blodigt. På grund af filmens intense vold og potentielt skræmmende indhold for yngre seere, blev den vurderet til at kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år. Derfor er aldersgrænsen for at se filmen sat til 15 år.

Konklusion

Historien om Flammen og Citronen er mere end blot en beretning om to modstandsfolk. Det er en fortælling om mod, ofre og de uundgåelige omkostninger ved krig. Deres handlinger var afgørende for modstandskampen, men den personlige byrde af at træffe liv eller død-beslutninger og leve under konstant fare satte dybe spor. Gennem historiske beretninger og analyser får vi et indblik i den komplekse virkelighed, de navigerede i, og mindes de mange, der kæmpede og led under besættelsen, herunder dem hvis ar på sjælen aldrig helede.

Kunne du lide 'Modstandens Pris: Historien om Flammen og Citronen'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.