Finanskrisen 2008: Årsager og Følger

Året 2018 markerede 10-året for en af de mest skelsættende økonomiske begivenheder i nyere tid: finanskrisen, der for alvor tog fart i 2007-2008. Hvad der begyndte med en boligboble i Californien, eskalerede hurtigt til en langvarig, verdensomspændende finanskrise. Krisen medførte bankkrak, galopperende arbejdsløshed og et utal af konkurser globalt. Selvom recessionen siden er overstået i de fleste regioner, har krisen sat sig dybe spor, især i Sydeuropa, hvor man taler om en 'tabt generation' af unge.

For at forstå finanskrisen i 2008 er det vigtigt at kende til forskellige typer af økonomiske kriser. En bankkrise opstår, når mange kunder vil hæve deres penge samtidig, hvilket er vanskeligt for banker, der udlåner størstedelen af indlånene. Eksempler inkluderer Bank of the United States i 1931 og Northern Rock i 2007. En anden form for bankkrise er, når banker bliver tilbageholdende med udlån af frygt for utilstrækkelige midler, som set i USA's opsparings- og lånekrise i 1980'erne.

En finansboble-krise opstår, når prisen på et finansielt aktiv overstiger værdien af fremtidige indtægter. Dette sker ofte, når investorer køber aktiver alene i håb om at sælge dem videre til en højere pris. Når mange sælger samtidig, falder prisen drastisk. Dot com-boblen i 2000-2001 og boligboblen i USA og Danmark i starten af 2000-tallet er klassiske eksempler. Finanskrisen i 2008-2009 var netop et resultat af, at en boligboble brast, kombineret med usikre lån og styrtdykkende værdipapirpriser.

En recession er en afmatning i økonomisk vækst over flere kvartaler. En langvarig recession kan kaldes en depression, mens langsom, men positiv vækst, kaldes stagnation. Selvom disse normalt ikke betragtes som rene finansielle kriser, er mange økonomer enige om, at finansielle kriser ofte forårsager recessioner. Den Store Depression i 1930'erne, der fulgte efter et børskrak og bankkriser, er et tydeligt eksempel. Ligeledes førte boligboblen i 2007-2008 til recession i mange lande i 2009.

Historiske Kriser til Sammenligning

Verdensøkonomien har oplevet flere store kriser gennem historien, som kan sætte finanskrisen i 2008 i perspektiv.

Den Store Depression (1930'erne)

Børskrakket på Wall Street i 1929, den såkaldte 'sorte torsdag', den 24. oktober, betragtes som starten på den værste økonomiske krise i den vestlige verdens historie. Aktiekurserne styrtdykkede efter års himmelflugt. Fem dage senere, den 29. oktober, faldt aktierne igen massivt. Inden for en måned havde aktierne tabt 40 % af deres værdi, og i 1930 var en verdensomspændende depression en realitet. Banksystemer brød sammen globalt. Økonomien stabiliserede sig først langt op i 1930'erne.

Oliekrisen (1970'erne)

I 1970'erne oplevede verden en stor energikrise forårsaget af stigende oliepriser. Dette skyldtes dels øget energiforbrug i Vesten efter Anden Verdenskrig og dels, at olieproducerende lande i Mellemøsten (OPEC) i 1973 besluttede at nedskære produktionen og hæve priserne markant. Prisen på råolie firedobledes på få måneder i slutningen af 1973, hvilket forårsagede et 'olieprischok' i Vesteuropa, underskud på betalingsbalancerne og reduceret købekraft for borgerne.

Den Økonomiske Krise (1980'erne)

1980'erne bød på en økonomisk krise i store dele af Vesten. I USA var den delvist forårsaget af deregulering af opsparings- og låneforeningers (S&L's) lån og den høje inflation i slutningen af 1970'erne, der ændrede investoradfærd. I 1987 oplevede New Yorks fondsbørs det største fald på én dag hidtil. I Danmark implementerede Schlüter-regeringen 'kartoffelkuren' i 1986, et finanspolitisk indgreb der gjorde lån til forbrug og boligdyrere for at forbedre betalingsbalancen. Dette førte dog til stigende arbejdsløshed.

Dot com-boblen (2000)

Denne finansboble varede fra ca. 1995 til 2001 og involverede en enorm vækst i aktiekurserne i den nye internetsektor. En kombination af hurtigt stigende kurser, mange private investorer og let tilgængelig risikokapital skabte et miljø, hvor virksomheder med tvivlsomme forretningsmodeller fik store investeringer baseret på forventet fremtidig indtjening. Da boblen brast i 2001, førte det til store økonomiske tab og konkurser.

Finanskrisen fra 2008: Årsager og Udvikling

Finanskrisen i 2008 var et komplekst fænomen med mange sammenhængende faktorer. En af de mest centrale årsager findes i USA.

De Amerikanske Subprimelån

Baggrunden for krisen kan delvist spores tilbage til reaktionen på terrorangrebet i USA i 2001. Centralbanker verden over sænkede renten for at stimulere økonomien. I USA blev renten holdt kunstigt lav i årene efter, hvilket boostede forbruget og især priserne på fast ejendom. Problemet opstod, da kreditinstitutioner i USA i stigende grad begyndte at udstede lån til personer, der normalt ikke ansås for kreditværdige. Disse lån kaldes subprimelån. De var risikable, da låntagerne ofte havde problemer med tidligere gæld eller ikke kunne lægge standard 20% i udbetaling. Bankerne tog pant i boligen for at sikre sig.

Subprimelånene voksede markant i starten af det 21. århundrede, og udgjorde i 2008 næsten 16% af det amerikanske boligmarked. Bankerne udstedte dem villigt under ejendomsboomet, da de regnede med, at de kunne få pengene igen via boligens stigende værdi. Krisen blev en realitet, da boligpriserne begyndte at falde drastisk, samtidig med at renten steg. Mange subprimelån havde variabel rente, og da den korte rente i USA steg markant fra 2004 til 2006 (fra 1% til 5.35%), kunne mange husejere ikke længere betale deres afdrag. Antallet af tvangsauktioner steg fra 3.5% til 5.1% blandt subprime-låntagere på bare to år.

Hvordan Spredte Subprimelånene Sig?

Subprimelånene blev et globalt problem, fordi de indgik i et større finansielt kredsløb. Kreditinstitutionerne solgte lånene videre til investeringsbanker (som Lehman Brothers) og hedgefonde. Disse institutioner var klar over risikoen, men de pakkede lånene sammen i puljer og solgte dem videre til investorer som obligationer, kaldet CDO'er (Collateralized Debt Obligation). For at gøre dem attraktive, forsikrede de dem hos store forsikringsselskaber som AIG. Kreditrating-bureauer gav disse CDO'er gode karakterer, hvilket fik dem til at fremstå som sikre investeringer med høje renter. Især pensionsselskaber og banker i Europa investerede i disse papirer.

Problemet var, at når boligejerne med subprimelån ikke kunne betale tilbage, betød det tab for investorerne. Da mange investorer var europæiske, spredte krisen sig hurtigt fra USA langt ud over landets grænser.

Krisen Bliver Virkelighed

I løbet af 2007 kom de første tegn på, at mange låntagere ikke kunne betale tilbage. Hedgefonde kom i vanskeligheder, og forsikringsselskaber stod over for store krav. Banken Northern Rock i Storbritannien oplevede et 'run' fra kunder i september 2007. I USA erklærede bolig- og finansselskabet New Century Financial, specialiseret i subprimelån, sig konkurs i april 2007. Senere på året offentliggjorde store amerikanske finanshuse milliardtab.

Udviklingen i USA 2008-2009

Krisen eskalerede i 2008. I juli kollapsede banken IndyMac. Aktierne i de store realkreditinstitutioner Fannie Mae og Freddie Mac, der sad på en stor del af de dårlige lån, faldt drastisk. Den amerikanske regering måtte gribe ind og nationalisere dem med ubegrænset statslig kredit.

Den 15. september 2008 indgav investeringsbanken Lehman Brothers konkursbegæring. Denne dato betragtes ofte som finanskrisens faktiske begyndelse, da krakket sendte chokbølger gennem finansverdenen. Samme dag købte Bank of America den nødstedte bank Merril Lynch. Dagen efter, den 16. september, blev USA's største forsikringsselskab, AIG, nationaliseret via en massiv hjælpepakke fra centralbanken (The Fed). I slutningen af september gik yderligere banker som Washington Mutual og Wachovia konkurs.

Myndighedernes Reaktion i USA

Den amerikanske centralbank (The Fed) og regeringen reagerede med en række tiltag for at modvirke krisen. Allerede i slutningen af 2007 samarbejdede The Fed med europæiske centralbanker om at frigøre kapital til bankerne. I januar 2008 sænkede The Fed renten markant. I marts frigav de 200 milliarder dollars for at afhjælpe likviditetsproblemer. Nationaliseringen af Fannie Mae og Freddie Mac i september var en af de største finansielle nødplaner i amerikansk historie. I november 2008 annoncerede The Fed en redningspakke på 800 milliarder dollars til boligejere og små virksomheder.

Den amerikanske regering vedtog i oktober 2008 en hjælpepakke på 700 milliarder dollars ('Emergency Economic Stabilization Act'), primært til at opkøbe dårlige lån. I starten af 2009, kort før og efter Barack Obamas indsættelse som præsident, blev yderligere økonomiske redningspakker på op mod 850 milliarder dollars godkendt for at stimulere økonomien gennem investeringer i infrastruktur, skoler, energi og skattelettelser.

Finanskrisen i Europa

De første tegn på, at krisen havde spredt sig til Europa, kom sommeren 2007, da franske BNP Paribas suspenderede fonde, og britiske Northern Rock kom i vanskeligheder. I 2008 blev det tydeligt, at europæiske lande og eurozonen var under pres. Industriel produktion og bilsalg faldt, og i november 2008 var der recession i eurozonen.

Udviklingen i Europa 2009-2018

De følgende år blev Eurozonen hårdt ramt, især Sydeuropa. Den fælles mønts overlevelse blev sat spørgsmålstegn ved, især i 2015 under den græske gældskrise. Mange lande, især Grækenland, Portugal og Italien, måtte gennemføre omfattende besparelser og reformer. I modsætning til USA tog det flere europæiske lande årevis at slippe ud af recessionen. Spanien kom ud i 2013, Italien først i 2014.

Eurokrisen dominerede EU's dagsorden i årevis, med hastemøder og forsøg på at genskabe tilliden til euroen. Krisen toppede i sommeren 2015 med frygt for 'grexit'. I 2018 var Europa igen ude af krisen målt på BNP-vækst, med forventet fremgang i de kommende år, dog med forskelle mellem landene (højest vækst i Østeuropa, lavere i Italien og Storbritannien).

Situationen i Tyskland

Tyskland blev hurtigt og hårdt ramt, især dets banker og dermed dets eksportafhængige virksomheder. Landets økonomi skrumpede markant i slutningen af 2008. Den tyske forbundsregering vedtog en gigantisk redningspakke på 500 milliarder euro til finansbranchen i oktober 2008 og delvist nationaliserede Commerzbank i januar 2009.

Siden 2009 har Tyskland spillet en central rolle i krisen som en drivkraft for oprettelsen af en stabiliseringsfond for eurozonen. Tyskland har bidraget mest til fonden, der har ydet lån til kriseramte lande som Grækenland og Portugal mod krav om reformer. Selvom den tyske økonomi oplevede en stor tilbagegang i 2009, stabiliseredes eksportøkonomien hurtigt, og Tyskland har siden haft solid vækst.

Situationen i Frankrig

Også Frankrigs finansielle system blev rystet. Regeringen tilbød garantier og satte penge af til aktieposter i banker i oktober 2008 og lancerede en økonomisk hjælpepakke i december 2008. Krisen fortsatte i 2009-2010, hvilket førte til reformer af arbejdsmarkedet (bl.a. hævet pensionsalder) og skattesystemet, der mødtes med store protester. Frankrigs kreditværdighed blev nedjusteret flere gange. Landet kæmpede med højt statsunderskud og høj arbejdsløshed, især blandt unge. Siden 2013 er reformer gennemført, og den franske økonomi er kommet ind i et positivt vækstforløb i de seneste år.

Situationen i Storbritannien

Britiske banker begrænsede udlån i september 2007, hvilket ramte Northern Rock hårdt og førte til et 'run' på banken, som staten måtte overtage i februar 2008. Andre finansinstitutioner blev opkøbt eller delvist nationaliseret. Regeringen hævede garantien for statsgaranterede lån og vedtog en stor redningspakke til bankerne. Storbritanniens økonomi, tæt knyttet til EU via eksport, var sårbar. Krisen førte til omfattende, upopulære reformer med besparelser i den offentlige sektor. Økonomien har været i bedring siden 2012, men forventes at blive påvirket af Brexit.

Situationen på Island

Island blev særligt hårdt ramt. Islandske spekulanter havde lånt store summer i udlandet, især i yen. Da yen-kursen steg markant, blev gælden meget dyr. I oktober 2008 vedtog parlamentet en redningspakke, der gav staten mulighed for at intervenere i bankerne. Landets tre største banker blev nationaliseret for at forhindre konkurs. Islandske banker skyldte et beløb seks gange landets BNP. Krisen førte til regeringens tilbagetræden i januar 2009. Island har siden da haft en af Europas højeste vækstrater og laveste arbejdsløshed, drevet af turisme og fiskeindustri.

Situationen i Danmark

Det første tegn på krisen i Danmark var Roskilde Banks konkurs i august 2008, landets 10. største bank, der måtte overtages af Nationalbanken og Det private beredskab. Mindre banker havde dog allerede haft vanskeligheder (f.eks. Bank Trelleborg i januar 2008). Mange banker havde lånt mere ud, end de havde i indskud, især til boligspekulation. Dette førte til frygt for en nedsmeltning og nødvendiggjorde statslige redningspakker.

Bankpakke I (oktober 2008) garanterede indskud i danske banker op til 3.000 milliarder kroner. Bankpakke II (januar 2009) ydede 100 milliarder kroner til banker og realkreditinstitutter. Bankpakke III (oktober 2010) erstattede den ubegrænsede garanti med et loft og indførte regler for banklukninger. Bankpakke IV (efteråret 2012) gjorde det mere attraktivt for sunde banker at overtage nødlidende banker, efter Amagerbankens krak i 2011 (det første der kostede private kunder penge). Krisen var svær at slippe af med; 2011 var et dårligt år for boligmarkedet, og arbejdsløsheden var stagnerende. Siden 2015 er dansk økonomi dog kommet ind i et opsving med stigende vækst og beskæftigelse, drevet af indenlandsk efterspørgsel og eksport.

Situationen i Grækenland

Grækenland har kæmpet hårdest med krisens efterdønninger. Landet havde allerede ved optagelsen i eurosamarbejdet en stor skjult statsgæld. I 2009 indrømmede regeringen et underskud på 12.7% af BNP. Grækenlands gældsbyrde nåede 177% af BNP. I 2010 stod det klart, at Grækenland ikke kunne betale sin gæld, primært lånt i udlandet. Af frygt for spredning fik Grækenland hastehjælp fra eurozonens stabiliseringsfond og IMF mod at gennemføre upopulære reformer (besparelser, højere skat), der førte til eksploderende arbejdsløshed. Reformerne, forhandlet med 'trojkaen', mødte voldsom modstand. I 2015 var der tæt på et 'grexit', men en tredje lånepakke blev aftalt. I sommeren 2018 blev den græske gældskrise erklæret afsluttet, med genvundet vækst og faldende arbejdsløshed, men med langvarige konsekvenser for privatøkonomien.

Situationen i de Sydeuropæiske Lande (Spanien, Portugal, Italien)

Udover Grækenland blev Spanien, Portugal og Italien også problembørn for eurozonen på grund af store budgetunderskud og gæld. Frygt for, at disse lande ikke kunne betale deres udenlandske lån tilbage, skabte stor uro på finansmarkederne. Disse lande måtte også gennemføre store reformer og besparelser, ofte mod protester, for at modtage finansiel støtte. Spanien var i en dyb recession i over to år og oplevede i alt fem års stilstand/recession, men har været i bedring siden slutningen af 2013. Portugal har været en økonomisk succeshistorie siden 2016 med faldende arbejdsløshed. Italien lider stadig under lav vækst og har haft svært ved at ryste krisen af sig, selvom der har været positiv vækst siden 2014. Unge i Sydeuropa er fortsat hårdt ramt af høj ungdomsarbejdsløshed.

Finanskrisen i Resten af Verden

Finanskrisen ramte ikke kun USA og Europa, men havde konsekvenser globalt.

Situationen i Mellemøsten

Mellemøsten blev umiddelbart mindre hårdt ramt, delvist skærmet af isolation fra vestlige finanssystemer. Dog forventede IMF lavere vækst på grund af faldende oliepriser. Flere lande, som Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Qatar, indførte tiltag for at skabe likviditet i bankerne. Senere blev regionen påvirket af svingende råvarepriser og især politisk ustabilitet (Det Arabiske Forår), der hindrede økonomisk udvikling.

Situationen i Kina

Kinas eksporttunge økonomi blev påvirket af krisen i USA og Europa, hvilket førte til et fald i væksten i slutningen af 2008. Kinesiske myndigheder reagerede med rentesænkninger og en stor økonomisk redningspakke på 586 milliarder dollars til investeringer i infrastruktur og velfærd. Væksten genoprettede sig i 2010, men har siden været lavere, delvist grundet omlægning fra eksportfokus. Dog advarer økonomer om risiko for en ny finanskrise grundet en lurende boligkrise i Kina.

Situationen i Japan

Japan oplevede et fald i aktiemarkedet, men modsat mange lande, strømmede udenlandsk valuta ind, hvilket styrkede yen. Dette skyldtes, at Tokyo er centrum for spekulativ lånekapital (carry trade), hvor investorer låner billigt i yen og investerer i højrentemarkeder. Da krisen ramte, måtte mange afvikle disse investeringer og købe yen tilbage, hvilket pressede kursen op. Centralregeringen og centralbanken indførte garantiordninger og en finanslov med skattelettelser og offentlige udgifter. Økonomien bedrede sig, men blev hårdt ramt af jordskælv og tsunami i 2011.

Situationen i Rusland

Rusland blev også hårdt ramt. Aktiehandel blev stoppet, og landets kreditværdighed nedgraderet. En del af krisen skyldtes, at udenlandske investorer trak penge ud efter Georgien-krigen i 2008. En anden afgørende faktor var faldende oliepriser, da en stor del af Ruslands indtægter kommer fra olie- og gas-eksport. Den økonomiske situation forværredes i 2014-2015 på grund af faldende oliepriser og sanktioner relateret til Ukraine. Rusland har siden oplevet moderat vækst, primært drevet af stigende oliepriser, men er stadig sårbar.

Situationen i Afrika

Afrika blev umiddelbart mindre direkte ramt, men krisen fik konsekvenser indirekte. Vestlige lande skar i ulandsbistanden. Afrikanske lande blev også ramt af svingende priser på råvarer grundet mindre efterspørgsel, hvilket førte til øget arbejdsløshed og fattigdom. Reduceret eksport, færre udenlandske investeringer og private projekter blev forsinket eller aflyst. Selvom nogle afrikanske økonomier er kommet sig og oplever høj vækst i dag, har krisen haft langvarige effekter.

Hvad Gør EU?

Siden 2008 har EU-landene arbejdet tættere sammen for at håndtere krisen, stabilisere euroen og forebygge fremtidige kriser. Dette har ført til, at medlemslandene har måttet afgive suverænitet. EU vedtog en fælles handlingsplan i oktober 2008, en finansiel redningspakke i november 2008 og arbejdede på at konsolidere offentlige finanser. Eurokrisen førte til forslag om en europagt og senere vækst- og stabiliseringspagten, der nu er erstattet af en mere krævende finanspagt. Finanspagten, som 25 EU-lande tilsluttede sig i 2012, giver EU-institutionerne mere kontrol over medlemslandenes økonomier, mulighed for at straffe 'økonomiske syndere' og sætter lofter over underskud og gæld. Ifølge eksperter er EU nu bedre rustet mod en ny krise på grund af disse reformer og forbedret overvågning af bankerne.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvem forudsagde finanskrisen?

Teksten nævner Michael Burry, kendt fra filmen 'The Big Short', som en der har satset på et krak. Dog fremgår det, at hans forudsigelser har svinget, og mange på de sociale medier er skeptiske over for hans konsistens, idet de spøgende bemærker, at han 'har forudset 77 af de seneste tre nedgange'. Teksten giver ikke entydige beviser for, at nogen enkeltperson 'forudsagde' krisen præcist og konsistent.

Hvilken bank startede finanskrisen i Danmark?

De fleste forbinder starten i Danmark med Roskilde Banks krak i august 2008, da den var Danmarks 10. største pengeinstitut og måtte overtages af staten for første gang siden 1928. Et forvarsel kom dog allerede i januar 2008, da den mindre Bank Trelleborg kom i vanskeligheder og måtte reddes af Sydbank. Roskilde Banks krak var dog det mest markante indledende tegn.

Hvad var skylden i finanskrisen?

Skylden kan tilskrives flere faktorer, der kulminerede. Begyndelsen af 2000-tallets højkonjunktur, drevet af stigende ejendomspriser, især i USA, var en grundfaktor. Denne prisstigning blev næret af bankernes villighed til at udlåne penge med høj risiko, en praksis der var påvirket af dereguleringen af finansmarkederne siden 1980'erne. Udstedelsen af subprimelån til mindre kreditværdige låntagere var central. Da låntagere ikke kunne betale, ejendomspriserne faldt, og lånene var solgt videre i komplekse værdipapirer (CDO'er), kollapsede systemet. Lehman Brothers' konkurs i september 2008 var et symbolsk vendepunkt, der udløste chokbølger og nødvendiggjorde statslige redningspakker til en række finansinstitutioner.

Kunne du lide 'Finanskrisen 2008: Årsager og Følger'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.