Odin: Alfaderen og Hans Mange Ansiger

Odin er en af de mest centrale og komplekse skikkelser i nordisk mytologi. Han er kendt som Alfaderen, gudernes konge og hersker over Asgard. Han er en figur med utallige navne, over 170 er registreret, der hver især beskriver forskellige aspekter af hans væsen, myter eller de religiøse praksisser, der var forbundet med ham. Odin er en guddom, der spænder over mange domæner – fra krig og død til visdom, magi og poesi. Han er portrætteret som en høj, ældre mand med bleg hud, gråt hår og skæg og et enkelt, skarpt blåt øje, der synes at afgive en blå flamme. Hans venstre øjenhule er tom og arret, et vidnesbyrd om en betydningsfuld ofring for at opnå fremsyn og viden.

Odin er dybt forbundet med døden og krigen. Halvdelen af de krigere, der falder i kamp, føres til hans store sal, Valhalla, hvor de bliver enherjar, krigere der forbereder sig på Ragnarok. I denne rolle associeres han ofte med valkyrierne, der muligvis fungerer som hans ledere. Ved Ragnarok, verdens undergang, vil Odin lede enherjar mod uhyret Fenrir, ulven, der i sidste ende vil opsluge ham. Hans død hævnes dog af hans søn, Vidar.

Odins Udseende og Følgesvende

Som beskrevet, er Odin let genkendelig på sit ene øje. Dette tab er ikke et tab af magt, men et bevidst offer. Han gav sit øje i Mimers brønd for at opnå visdom og indsigt i alt, hvad der sker i verden. Fra sin trone, Hlidskjalf, i Valhalla kan Odin se ud over alle verdener, observere ethvert menneskes handlinger og forstå alt, hvad han ser. Denne alvidende evne forstærkes af hans trofaste følgesvende.

Odin har to ravne, Hugin (Tanke) og Munin (Hukommelse), der sidder på hans skuldre. Hver morgen sender han dem ud i verden, og de flyver over alle riger, før de vender tilbage ved middagstid for at berette alt, hvad de har set og hørt. Det er fra denne association, at Odin ofte kaldes for 'ravneguden'. Udover ravnene har Odin to ulve, Geri og Freki, til hvem han giver al maden ved sit bord. Odin selv behøver ingen mad; for ham er vin både mad og drikke.

En af Odins mest bemærkelsesværdige besiddelser er hans ottebenede hest, Sleipnir. Sleipnir er hurtigere end nogen anden hest og kan løbe gennem alle verdener – over land, gennem luften og endda over vand. Odin ejer også spydet Gungnir, der altid rammer sit mål, og guldringen Draupnir, fra hvilken otte nye ringe drypper hver niende nat, hvilket er vigtigt for guderne.

Odins Ofringer og Opnåelse af Viden

Odins tørst efter viden er en drivkraft i hans myter. Udover ofringen af sit øje i Mimers brønd foretog han en endnu mere dybtgående selvofring for at opnå hemmelig visdom og forståelse af runerne.

Han ofrede sig selv til sig selv, såret af et spyd og hængende i verdensaltet, Yggdrasil, i ni hele nætter. Uden mad eller drikke, spejdende ned, lærte han runerne og faldt derefter tilbage. Dette offer, beskrevet i digtet Hávamál, understreger Odins vilje til at gennemgå ekstrem lidelse for at opnå esoterisk viden. Denne handling forbinder ham dybt med både galgen (da han 'red' galgen) og runerne. Den magiske viden, han opnåede, gjorde ham i stand til at helbrede syge, dæmpe storme, vende våben mod angribere, få kvinder til at forelske sig og uskadeliggøre farlige troldkvinder, ofte blot med et blik.

Odin var også en formskifter, hvilket betød, at han kunne ændre skikkelse. Han kunne falde i en ekstatisk trance og sende sin sjæl ud, hvilket gjorde ham i stand til at antage formen af en anden person eller et dyr. Mens hans krop lå i trance, kunne han rejse som en fugl eller et firbenet dyr, en fisk eller en slange, gennem alle verdener og til fjerne steder.

De Tre Former af Odin

En fascinerende facet af Odins væsen er, at han kunne præsentere sig selv og skifte mellem tre aspekter af sig selv. Ifølge teksterne var disse tre former en kriger, en rejsende og en hængt mand. Disse former afspejler sandsynligvis hans forskellige roller og myter: krigeren i kamp og Valhalla; den rejsende, der udforsker verden og søger viden, ofte i forklædning; og den hængte mand, der refererer direkte til hans selvofring på Yggdrasil og hans forbindelse til død og hemmelig viden.

Odin i Historien og Folklore

Odins indflydelse strækker sig over mere end tusind år og genfindes i mange historiske kilder og moderne folklore. De tidligste romerske beretninger om germanske folk refererer ofte til Odin, ikke ved navn, men gennem interpretatio romana, hvor han identificeres med den romerske gud Merkur. Denne ligestilling skyldtes sandsynligvis ikke Merkurs rolle som gudernes budbringer, men snarere hans rolle som psykopomp (sjælefører), der leder de døde. Andre ligheder, som at Odin, ligesom Merkur, muligvis blev afbildet med stav og hat og betragtet som en vandrende gud, kan også have bidraget til denne sammenligning.

Tidlige, utvetydige referencer til Odin ved navn findes på bracteater fra det 5. århundrede e.Kr., såsom en dansk bracteat fra 2020 med inskriptionen på proto-nordisk 'Han er Odins mand'. I angelsaksiske tekster, selv efter den nominelle kristning, nævnes Woden (Odin) ofte som en stamfader for kongelige slægter. Han optræder i digte som Nine Herbs Charm, hvor Woden siges at have dræbt en orm, og i gnosiske digte, hvor han kontrasteres med den kristne Gud.

Den langobardiske skabelsesmyte, nedskrevet i det 7. og 8. århundrede, beretter om, hvordan Godan (Odin) og hans kone Frea hjalp Winnili-folket med at vinde over vandalerne, hvilket førte til, at Winnili blev kendt som Langobarder ('langskæg'). En tysk inkantation fra det 10. århundrede, den Anden Merseburger Trylleformel, påkalder Odin og andre guder for at helbrede en hest, hvilket vidner om hans fortsatte rolle i magiske praksisser.

Adam af Bremen beskriver i det 11. århundrede en statue af Wodan i templet i Uppsala, Sverige, hvor han beskrives som 'furor' (raseri/frenzy) og guden, der 'styrer krig og giver folk styrke mod fjenden', afbildet i rustning ligesom Mars. Selv århundreder efter Norges kristning blev Odin stadig påkaldt, hvilket ses på en runeindskrift fra Bryggen i Bergen, hvor både Thor og Odin anmodes om hjælp.

I sagalitteraturen, som Heimskringla og Völsunga saga, optræder Odin i forskellige roller – som en euhemeriseret høvding, der leder sit folk og lærer dem ofringer og krigsførelse, som en guddom, der hjælper med undfangelse, og som den, der bevarer Mimers hoved. Moderne folklore i Skandinavien har bevaret talrige traditioner og historier om Odin, såsom at efterlade neg på marken til Odins heste, historier om gravhøje forbundet med ham, og troen på, at lyden af vogne og heste om natten er 'Odin, der passerer'.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er Odins tre former?
Baseret på de tilgængelige tekster kunne Odin manifestere sig eller præsentere sig selv i tre aspekter: som en kriger, en rejsende og en hængt mand.

Hvad er Odin gud for?
Odin er en kompleks guddom med mange domæner. Han er primært kendt som guden for krig og død, men også for visdom, poesi, magi og profeti. Han er Alfaderen, gudernes konge, og associeres med runer, ekstase og inspiration.

Odin er en figur, hvis dybde og betydning fortsat fascinerer. Gennem sine mange navne, sine ofringer og sine forskellige roller afspejler han de mange facetter af det menneskelige liv og den kosmiske orden i nordisk mytologi. Hans arv lever videre, ikke kun i gamle tekster og arkæologiske fund, men også i vores sprog, vores ugedage og de utallige historier, der stadig fortælles om Alfaderen.

Kunne du lide 'Odin: Alfaderen og Hans Mange Ansiger'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.