Hvem støtter Mette Frederiksens regering?

Mette Frederiksen er Danmarks statsminister og leder den nuværende regering. Når man taler om, hvem der støtter en statsminister og hendes regering, er det centralt at se på, hvilke partier der udgør selve regeringen, samt hvilke partier der indgår aftaler og forlig om den førte politik i Folketinget. Den tilgængelige information giver et detaljeret indblik i den nuværende regerings sammensætning, dannelsesproces og de mange forskellige aftaler, den har indgået med et bredt spektrum af Folketingets partier.

Det er vigtigt at bemærke, at den tilgængelige tekst fokuserer på regeringens politiske virke og sammensætning. Den indeholder ingen information om Mette Frederiksens private bopæl.

Regeringens Sammensætning: SVM-koalitionen

Siden den 15. december 2022 har Danmarks regering været Regeringen Mette Frederiksen II. Denne regering er en koalition bestående af ministre fra tre forskellige partier: Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. På grund af disse partiers initialer benævnes regeringen ofte som SVM-regeringen.

Ved regeringens tiltrædelse bestod den af i alt 23 ministre. Fordelingen af ministre mellem de tre partier var som følger:

• Socialdemokratiet: 11 ministre
• Venstre: 7 ministre
• Moderaterne: 5 ministre

Regeringen blev i sin opstart ledet af et nyoprettet Udvalg for Regeringsledelse, der bestod af statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet), vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (Venstre) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne). Dette viser den ligevægt, der blev tilstræbt i ledelsen af koalitionen.

Vejen til Regeringsdannelsen

Dannelsen af SVM-regeringen var resultatet af et længere forløb efter folketingsvalget den 1. november 2022. Efter valget udnævnte Dronning Margrethe II Mette Frederiksen til kongelig undersøger med opgave at undersøge mulighederne for at danne en bred flertalsregering. Forhandlingerne, der fulgte, var historisk lange og strakte sig over seks uger. I løbet af denne periode faldt flere partier gradvist fra forhandlingerne.

Forhandlingerne kulminerede den 13. december 2022, hvor Mette Frederiksen kunne meddele Dronningen, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne var enige om at danne en regering. Radikale Venstre havde deltaget i forhandlingerne helt frem til den 13. december, og der var oprindeligt enighed mellem alle fire partier om at danne en regering, hvor også Radikale Venstre skulle indgå. Imidlertid mødte den radikale leder Martin Lidegaard efterfølgende betydelig modstand i sin folketingsgruppe mod regeringsdeltagelse, hvilket førte til, at partiet ændrede holdning og besluttede ikke at indgå i regeringen og heller ikke at være støtteparti eller opposition.

Regeringen blev formelt dannet dagen efter, den 15. december 2022, efter at Dronningen havde modtaget partiformændene på Amalienborg.

Regeringens Mandatgrundlag og Udvikling

Ved sin tiltrædelse havde de tre regeringspartier tilsammen 89 mandater i Folketinget. De øvrige danske partier havde 86 mandater. Dertil kom de fire nordatlantiske mandater fra Færøerne og Grønland. Da tre af de nordatlantiske mandater traditionelt var allierede med enten Socialdemokratiet eller Venstre, og det fjerde, Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit, også meddelte sin støtte til regeringen, blev regeringen fra starten almindeligvis omtalt som en flertalsregering. Dette var den første flertalsregering i Danmark siden 1993.

Regeringens indenrigspolitiske flertal skrumpede imidlertid over tid. I august 2023 forlod Jon Stephensen Moderaternes folketingsgruppe for at blive løsgænger. I november samme år fulgte Mike Fonseca trop. Dermed mistede regeringen umiddelbart sit indenrigspolitiske flertal. Få dage efter Fonsecas afgang indgik regeringen dog en aftale med Jon Stephensen, hvorved han blev en del af regeringens valgforbund, hvilket igen sikrede et indenrigspolitisk flertal.

I marts 2024 mistede regeringen igen sit indenrigspolitiske flertal, da Mads Fuglede skiftede fra Venstre til Danmarksdemokraterne. I august 2024 kom regeringspartierne dog op på 87 mandater igen, da Christian Friis Bach skiftede fra Radikale Venstre til Venstre. Dette holdt dog kun en måned, da Jeppe Søe i september forlod Moderaterne for at blive løsgænger. I februar 2025 blev regeringens mandattal yderligere reduceret, da Karin Liltorp forlod Moderaterne for senere at tilslutte sig Alternativet. Pr. april 2025 råder de tre regeringspartier over 85 mandater, udover støtten fra de nordatlantiske folketingsmedlemmer.

Politik og Aftalepartnere: Hvem støtter specifikke initiativer?

Mens SVM-partierne udgør kernen af regeringen og dermed dens primære støtte, har regeringen indgået en lang række aftaler og forlig om specifikke politikområder med forskellige partier i Folketinget. Dette viser, at støtte til regeringens politik kan komme fra et bredere spektrum af partier, afhængigt af sagens karakter.

Økonomisk Politik

Regeringens periode har været præget af en højkonjunktur og solide offentlige finanser. Inflationen var høj ved tiltrædelsen, men er siden faldet. Et af regeringens tidligste og mest omdiskuterede tiltag var afskaffelsen af store bededag som helligdag fra 2024 for at øge arbejdsudbuddet. Beslutningen blev vedtaget i Folketinget i februar 2023 med stemmer fra regeringspartierne (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Radikale Venstre. Dette tiltag mødte stærk modstand fra blandt andet fagbevægelsen.

I december 2023 indgik regeringen en skattereformsaftale med De Konservative, De Radikale, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige. Aftalen indebar skattelettelser på i alt 10 mia. kr., herunder et højere beskæftigelsesfradrag, lempelse af topskatten (omlagt til mellemskat for en del) og indførelse af en ny toptopskat. Bundgrænsen for boafgiften blev også forøget, og ældre fik et ekstra beskæftigelsesfradrag.

Regeringen har flere gange opjusteret det finanspolitiske råderum, hvilket har givet plads til øgede offentlige udgifter. I august 2024 åbnede Mette Frederiksen (som leder af Socialdemokratiet) for en genforhandling af indekseringen af folkepensionsalderen, hvilket hilset velkommen af de andre regeringspartier som en del af en bredere debat om tilbagetrækning.

Finanslove

Aftaler om finanslove involverede ofte et bredt flertal:

• Finansloven for 2023: Indgået i april 2023 (usædvanligt sent) med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti udover regeringen. Loven var stram for at dæmpe inflationen.
• Finansloven for 2024: Vedtaget i november 2023 af et meget bredt flertal, omfattende alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten. Initiativer inkluderede midler til psykiatrien og vandmiljøet.
• Finansloven for 2025: Indgået i november 2024 med SF og Radikale Venstre. Afsatte midler til skolemad, håndværker- og servicefradrag, men indeholdt også besparelser i statslig administration.

Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitik

Dette område har fyldt meget, især pga. Ruslands invasion af Ukraine og det forværrede forhold til USA under Donald Trump. Regeringen fremlagde en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi i maj 2023.

I juni 2023 indgik regeringen et bredt tiårigt forsvarsforlig med syv oppositionspartier: SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Radikale, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Forliget fastslog et mål om at bruge 2% af BNP på forsvar fra 2030.

En delaftale i april 2024 hævede værnepligten til 11 måneder og indførte fuld ligestilling, så den også gælder kvinder. Dette var en udmøntning af forsvarsforliget.

Korankrisen i sommeren 2023, hvor afbrændinger af Koranen skabte udenrigspolitisk spænding, førte til, at regeringen i december 2023 sammen med De Radikale vedtog den såkaldte Koranlov, der forbød utilbørlig behandling af religiøse skrifter.

Valget af Donald Trump i 2024 og hans udtalelser om Grønland medførte den såkaldte Grønlandskrise, som teksten beskriver som Danmarks største udenrigspolitiske krise i årtier. Forholdet til USA nåede et historisk lavpunkt.

I 2023 indgik regeringen en baseaftale med USA. Denne aftale, der ville give amerikanske soldater nye beføjelser på dansk jord, mødte stigende kritik efter Trumps valg og den negative udvikling i forholdet til USA. Teksten nævner, at de fleste danskere ifølge en meningsmåling var imod aftalen ved førstebehandling i Folketinget i april 2025.

Klimapolitik

Regeringen har arbejdet med den grønne omstilling. I november 2024 indgik regeringen en aftale med SF, Konservative, Radikale og Liberal Alliance om implementering af en CO2e-afgift på landbruget. Dette var baseret på anbefalinger fra Svarer-udvalget og forudgående 'grønne trepartsforhandlinger' med bl.a. Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen, der indføres fra 2030, indebar en lavere afgift for landbruget end for industrien, samt reduktion af kvælstofudledninger, udtagelse af landbrugsjord til natur og skov, og etablering af naturnationalparker.

Klimarådet vurderede i februar 2025, at Danmark havde udsigt til at nå klimamålene for 2025 og 2030, delvist pga. landbrugsaftalen og reviderede udledningsdata.

På andre områder stødte klimaplanerne på forhindringer, f.eks. et opgivet udbud af havvind og udskudte energiø-projekter pga. finansieringsvanskeligheder.

Uddannelsespolitik

Regeringen har reformeret store dele af uddannelsesområdet gennem flere forlig:

• Reform af universitetsuddannelser (juni 2023): Med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Indebar forkortelse af ca. 30% af kandidatuddannelserne og beskæring af bacheloroptaget med 8% for at dirigere unge mod professionsuddannelser.
• FGU-aftale (november 2023): Alle Folketingets partier tilførte flere midler til FGU-uddannelserne og gav institutionerne friere rammer.
• Folkeskoleforlig (marts 2024): Med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Reducerede central styring, kortere skoledag for yngste, større valgfrihed for ældste, midler til faglokaler og fysiske bøger.
• Gymnasieuddannelser (februar 2025): Med SF og Dansk Folkeparti. Afskaffede hf fra 2030 til fordel for ny 2-årig epx-uddannelse, der målretter mod erhvervsuddannelser. Hævede karakterkrav på stx, htx, hhx. Afskaffede 10. klasse udenfor efterskole.
• Professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser (marts 2025): Med Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet. Forkortede de fleste professionsuddannelser, tilførte ekstra midler til kvalitet (især praktik), oprettede ekstra engelsksprogede STEM-uddannelsespladser udenfor København/Aarhus.

Andre Tiltag

Regeringen har også gennemført andre væsentlige initiativer:

• Ekstraordinære lønløft (december 2023): En trepartsaftale med KL, Danske Regioner, FH og Akademikerne gav ekstra lønstigninger til udvalgte offentligt ansatte (sundhed, ældrepleje, pædagoger, fængselsbetjente). Dette var en engangsforeteelse uden for normal aftalemodel.
• Sundhedsreform (november 2024): Med Danmarksdemokraterne, SF, Konservative og Radikale Venstre. Inkluderede fusion af Region Sjælland og Region Hovedstaden til Region Østdanmark, oprettelse af sundhedsråd, og midler til sygehuse, udstyr, IT og borgernære tilbud.
• Beskæftigelsesreform (april 2025): En 'stemmeaftale' med Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance. Den største reform på området i årtier med besparelser, større kommunal frihed, og frivillig afskaffelse af jobcentre.

Oversigt: Regeringspartier vs. Aftalepartnere

For at tydeliggøre forskellen mellem de partier, der udgør regeringen, og de partier, der støtter specifikke lovinitiativer, kan følgende oversigt baseret på den tilgængelige tekst være nyttig:

Tabellen viser tydeligt, at mens Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne udgør kernen af den regeringsbærende støtte, opnår regeringen ofte bredere parlamentarisk opbakning til specifikke lovforslag og reformer gennem forlig og aftaler med en række andre partier i Folketinget.

Ofte Stillede Spørgsmål

Her er svar på nogle typiske spørgsmål baseret på den tilgængelige information:

Hvem er statsminister i Danmark?
Mette Frederiksen er Danmarks statsminister.

Hvilke partier danner den nuværende regering?
Den nuværende regering, Regeringen Mette Frederiksen II (SVM-regeringen), består af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

Hvornår blev SVM-regeringen dannet?
Regeringen blev dannet den 15. december 2022 efter folketingsvalget den 1. november 2022.

Er SVM-regeringen en flertalsregering?
Ved sin tiltrædelse blev regeringen de facto betragtet som en flertalsregering pga. støtte fra de nordatlantiske mandater, selvom de tre regeringspartier alene havde 89 mandater. Regeringens indenrigspolitiske flertal har dog skiftet flere gange siden pga. mandatudskiftninger.

Hvilke partier støtter regeringens politik i Folketinget?
Udover regeringspartierne indgår regeringen aftaler og forlig om specifikke politikområder med et bredt udsnit af Folketingets øvrige partier, som beskrevet i artiklen og opsummeret i tabellen.

Hvor bor Mette Frederiksen privat?
Denne tekst indeholder ingen information om Mette Frederiksens private bopæl.

Hvorfor satte Mette Frederiksen sine børn i privatskole?
Den tilgængelige tekst nævner, at Mette Frederiksen i 2010 og 2012 satte sine børn i privatskole og blev kritiseret for dette. Hun forsvarede sig med, at hendes politiske virke ikke måtte stå i vejen for hendes børns skolegang.

Har Mette Frederiksen modtaget trusler eller været udsat for vold?
Ja, teksten nævner, at flere personer er dømt for trusler mod Mette Frederiksen, og at hun i juni 2024 blev udsat for et overfald på Kultorvet i København.

Konklusion

Den primære støtte til Mette Frederiksen som statsminister kommer fra de partier, der udgør hendes regering: Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Disse partier danner kernen og står bag det overordnede regeringsgrundlag og den førte politik. Derudover har regeringen, som det er almindeligt i dansk politik, opnået støtte til en lang række specifikke lovforslag og reformer fra et bredt flertal af Folketingets partier, hvilket viser en bredere, men sagsspecifik, parlamentarisk opbakning til dele af regeringens dagsorden. Information om Mette Frederiksens private bopæl findes ikke i den tilgængelige tekst.

Kunne du lide 'Hvem støtter Mette Frederiksens regering?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.