Hvem var statsminister før Lars Løkke?

Året var 2009, og Danmark stod over for et markant politisk skifte. Midt i en periode præget af økonomisk usikkerhed og vigtige internationale begivenheder trådte en ny mand ind på scenen som landets statsminister. Dette skifte markerede afslutningen på en æra og begyndelsen på en ny. Mange spurgte på det tidspunkt, og spørger måske stadig, hvem der egentlig sad i statsministerstolen lige før Lars Løkke Rasmussen overtog. Svaret finder vi i de begivenheder, der udspillede sig i foråret 2009, hvor den daværende statsminister trådte tilbage for at påtage sig en stor international opgave.

Skiftet på Statsministerposten i 2009

Den 5. april 2009 blev Lars Løkke Rasmussen, hidtil finansminister i Regeringen Anders Fogh Rasmussen III, udnævnt til Danmarks nye statsminister. Dette skete, fordi hans forgænger, Anders Fogh Rasmussen, den 4. april 2009 havde modtaget udnævnelsen som NATO's 15. generalsekretær. Et prestigefyldt internationalt embede, der nødvendiggjorde Foghs afgang fra dansk politik efter mange år som regeringsleder.

Lars Løkke Rasmussen var på dette tidspunkt ikke et ukendt ansigt i dansk politik. Han havde været næstformand for partiet Venstre siden 1998 og minister siden 2001, herunder som indenrigs- og sundhedsminister og senest som finansminister. Hans overtagelse af statsministerposten betød dog ikke umiddelbart en fuldstændig ny regering. I første omgang fortsatte Regeringen Lars Løkke Rasmussen I som en videreførelse af den tidligere regering, bestående af ministre fra partierne Venstre (V) og Det Konservative Folkeparti (K). Dette sikrede en vis kontinuitet i regeringsførelsen.

Indledende Ændringer og Ministeriets Nye Navne

Selvom regeringen i starten var en videreførelse, skete der hurtigt justeringer. Allerede den 7. april 2009, blot to dage efter Løkkes tiltrædelse, blev der udpeget to nye ministre, og en minister flyttede til et nyt resortområde. Samtidig valgte en minister at træde tilbage efter eget ønske. Disse ændringer var et første tegn på den nye statsministers præg på regeringsførelsen og en tilpasning til den nye situation.

Velfærdsminister og minister for ligestilling, Karen Jespersen, forlod regeringen. Hendes post som beskæftigelsesminister blev overtaget af Claus Hjort Frederiksen, der samtidig blev ny finansminister, idet Lars Løkke Rasmussen jo var blevet statsminister. Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, trådte ind i regeringen som ny beskæftigelsesminister og minister for ligestilling. Endelig blev Venstres integrationsordfører og familieordfører, Karen Ellemann, ny indenrigs- og socialminister. Disse nye ministre bragte frisk energi og nye perspektiver ind i regeringsarbejdet.

Disse ministerændringer medførte også ændringer i ministeriernes struktur og navne. Velfærdsministeriet skiftede navn til Indenrigs- og Socialministeriet. Beskæftigelsesministeriet overtog ansvaret for en række områder, herunder social pension, førtidspension, boligstøtte med videre, fra det tidligere Velfærdsministerium. Disse justeringer var med til at forme regeringens arbejde i den kommende periode og tydeliggøre ansvarsområderne.

En Regering Præget af Økonomi og Klima

Den første del af Regeringen Lars Løkke Rasmussens embedsperiode var domineret af to store temaer: den fortsatte globale økonomiske krise og Danmarks værtskab for FN's 15. klimakonference (COP15). Finanskrisen, der havde ramt verden i 2008, kastede lange skygger over dansk økonomi og nødvendiggjorde stram styring, sparepakker og politiske indgreb for at stabilisere situationen.

Samtidig rettede verdens øjne sig mod København, da byen fra den 7. til 18. december 2009 lagde hus til den store FN-klimakonference. Arrangementet var en kæmpe logistisk og politisk opgave for regeringen og satte klima og miljø øverst på dagsordenen både nationalt og internationalt. Selvom resultaterne fra konferencen var omdiskuterede, var værtskabet en stor begivenhed for Danmark.

Den Omfattende Ministerrokade i 2010

Den 23. februar 2010 foretog Lars Løkke Rasmussen en betydelig ministerrokade. Denne rokade var så omfattende, at den af mange blev betragtet som etableringen af en de facto ny regering snarere end en simpel omrokering af ministre. Kun én minister, Birthe Rønn Hornbech, fortsatte uændret med ansvar for samme ministerium som før rokaden.

I forbindelse med rokaden præsenterede regeringen et nyt arbejdsprogram med titlen "Danmark 2020". Dette program skitserede regeringens visioner og mål for Danmarks fremtid, herunder planer for vækst, velfærd og grøn omstilling, og understregede omfanget af de politiske ambitioner, der lå bag rokaden. En af de vigtigste politiske initiativer i perioden var "Genopretningspakken" fra maj 2010, som var et resultat af forhandlinger om en opstramning af den økonomiske politik for at imødegå krisens effekter og styrke de offentlige finanser.

Store Ændringer i Ministerierne

Rokaden medførte også større ændringer i ministeriernes struktur:

• Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev genoprettet ved en sammenlægning af det nedlagte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og indenrigsdelen af Indenrigs- og Socialministeriet. Dette omfattede resortansvar for CPR-administrationen, kommunal og regional evaluering, statsforvaltninger med videre, og samlede vigtige velfærdsområder.
• Socialministeriet blev genoprettet ud fra de resterende dele af det tidligere Indenrigs- og Socialministeriet, med fokus på sociale forhold.
• Ansvaret for den selvejende institution Center for for Kultur og Udvikling blev flyttet fra Udenrigsministeriet til Kulturministeriet.

Disse omstruktureringer havde til formål at optimere ministeriernes arbejde og ansvarsfordeling.

Flere ministre var involveret i rokaden. Søren Gade valgte at forlade politik helt efter en lang ministerkarriere. Kristian Jensen overtog posten som gruppeformand for Venstre i Folketinget efter Hans Christian Schmidt, der til gengæld trådte ind i regeringen som minister for anden gang. Rokaden omfattede også erfarne ministre som Bertel Haarder og Per Stig Møller, der havde lang anciennitet i dansk politik og fortsat spillede vigtige roller.

Yderligere Justeringer og Vigtige Sager

Perioden frem til regeringens fald var præget af yderligere ministerændringer og vigtige politiske sager, der testede regeringens robusthed.

I november 2009 blev Connie Hedegaard udnævnt til europæisk kommissær. Hun trådte derfor tilbage som Klima- og energiminister, men blev samtidig udnævnt til midlertidig Minister for FN's klimakonference i København 2009 uden portefølje for at fuldføre opgaven med værtskabet. Efter konferencen forlod hun regeringen helt for at hellige sig sin europæiske rolle. Ny Klima- og energiminister blev Lykke Friis, en anerkendt ekspert i europæiske forhold, som i forbindelse med sin udnævnelse meldte sig ind i Venstre.

I januar 2011 skete der ændringer i Det Konservative Folkeparti. Lene Espersen trådte tilbage som politisk leder og blev erstattet af Justitsminister Lars Barfoed. Dette medførte, at Barfoed indtrådte i regeringens koordinationsudvalg, og at statsrådsrækkefølgen blev ændret, så Barfoed blev nummer to, mens Espersen rykkede ned i rækkefølgen baseret på sin anciennitet som minister. Dette skifte i den konservative ledelse havde naturligvis betydning for regeringssamarbejdet.

En anden markant begivenhed var "Statsløse-sagen", der i marts 2011 førte til en ny regeringsrokade. Sagen, der omhandlede behandlingen af statsløsesager, betød, at daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech måtte forlade sine ministerposter. Søren Pind, der var minister for udviklingsbistand, overtog også posten som minister for flygtninge, indvandrere og integration. Kulturminister Per Stig Møller blev også kirkeminister. Troels Lund Poulsen blev ny undervisningsminister efter Tina Nedergaard, der stoppede af personlige årsager. Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, blev ny skatteminister, og Ellen Trane Nørby afløste Peter Christensen som politisk ordfører for Venstre. Disse ændringer var en direkte konsekvens af den politiske uro omkring Statsløse-sagen.

Vigtige Reformer Under Regeringen

Ud over at håndtere kriser og ministerændringer gennemførte regeringen også vigtige reformer for at forme Danmarks fremtid. En af de mest betydningsfulde var "Tilbagetrækningsreformen", der blev indgået i maj 2011. Denne reform var et bredt forlig indgået med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, hvilket sikrede dens brede politiske forankring.

Reformen indebar væsentlige ændringer inden for områder som førtidspension, efterløn og folkepension. Den havde til formål at sikre Danmarks fremtidige velfærd ved at tilpasse pensionssystemet til demografiske ændringer, øge arbejdsudbuddet og sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Det er værd at bemærke, at selvom regeringen trådte tilbage senere samme år, ændrede dette ikke ved forliget, da partierne bag fortsat havde flertal i Folketinget, hvilket understreger reformens robusthed.

Regeringens Afslutning

Regeringen Lars Løkke Rasmussen I's tid ved magten sluttede efter folketingsvalget den 15. september 2011. Ved dette valg led den hidtidige VK-regering et nederlag til den socialdemokratisk ledede opposition under Helle Thorning-Schmidt. Lars Løkke Rasmussen erkendte valgnederlaget og meddelte, at han dagen efter ville indgive regeringens afskedsbegæring til Dronningen. Regeringen trådte formelt tilbage den 3. oktober 2011, hvorefter forhandlingerne om en ny regering, ledet af Socialdemokraterne, kunne påbegyndes.

Ofte Stillede Spørgsmål om Perioden

Her er svar på nogle hyppige spørgsmål vedrørende skiftet på statsministerposten i 2009 og Regeringen Lars Løkke Rasmussen I:

Hvem var statsminister i Danmark lige før Lars Løkke Rasmussen?
Det var Anders Fogh Rasmussen. Han trådte tilbage for at blive NATO's generalsekretær.

Hvornår blev Lars Løkke Rasmussen statsminister for første gang?
Han blev statsminister den 5. april 2009, umiddelbart efter Anders Fogh Rasmussens afgang.

Hvilke partier udgjorde Regeringen Lars Løkke Rasmussen I?
Regeringen bestod primært af ministre fra partierne Venstre (V) og Det Konservative Folkeparti (K).

Hvorfor forlod Anders Fogh Rasmussen posten som statsminister?
Han blev udnævnt til generalsekretær for NATO den 4. april 2009.

Hvilke store begivenheder prægede den første del af Løkke I-regeringen?
Perioden var præget af den fortsatte økonomiske krise efter finanskrisen i 2008 og Danmarks værtskab for FN's klimakonference (COP15) i København i december 2009.

Var der store ministerrokader under Lars Løkke Rasmussen I?
Ja, der var en omfattende rokade den 23. februar 2010, som blev anset for at skabe et nyt ministerhold, samt yderligere ændringer i marts 2011, blandt andet som følge af Statsløse-sagen.

Hvilken vigtig reform blev indgået i maj 2011?
"Tilbagetrækningsreformen", et bredt forlig om ændringer i førtidspension, efterløn og folkepension.

Hvornår trådte Regeringen Lars Løkke Rasmussen I tilbage?
Regeringen trådte formelt tilbage den 3. oktober 2011 efter at have tabt folketingsvalget den 15. september 2011.

Arven Efter Perioden

Perioden fra 2009 til 2011 var en tid med store udfordringer og vigtige politiske beslutninger. Skiftet fra Anders Fogh Rasmussen til Lars Løkke Rasmussen skete på et kritisk tidspunkt, hvor Danmark ligesom resten af verden kæmpede med efterdønningerne af en finanskrise. Regeringen navigerede gennem disse svære farvande, gennemførte reformer og håndterede store internationale begivenheder. Historien om denne periode er et vigtigt kapitel i Danmarks nyere politiske historie, et kapitel der er nedfældet i utallige dokumenter og beretninger, som findes bevaret i vores arkiver – et vidnesbyrd om en tid, der formede det Danmark, vi kender i dag, og som fortsat studeres af historikere og samfundsinteresserede.

Kunne du lide 'Hvem var statsminister før Lars Løkke?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.