Cykelparkering i Kolding: Et Trængt Problem

For mange danskere er cyklen et elsket transportmiddel. Den er CO2-neutral, giver motion, og på korte strækninger i byen er den ofte hurtigere end bilen. Solskin og forårsduft gør cykelturen til en fornøjelse. Men for mange cyklister, som Thomas Hundebøl fra Kolding, opstår frustrationen, når turen slutter: Hvor skal cyklen parkeres? Problemet med at finde en ledig og brugbar plads i et cykelstativ er udbredt, især i byernes centre.

Thomas Hundebøl oplevede dette gentagne gange i Kolding midtby. Han undrede sig over de cykelstativer, hvor det kun er muligt at benytte hver anden bøjle. Hvorfor er de designet sådan, når der i forvejen er for få stativer? Dette spørgsmål sendte han til tvSyd, og det har sat gang i en undersøgelse af cykelparkeringsforholdene i Kolding og et blik på mulige løsninger for fremtiden.

Gamle Statiber Skaber Problemer

En af hovedårsagerne til frustrationen over cykelparkering i Kolding er de mange gamle cykelstativer. Thomas Hundebøl demonstrerede problemet med de såkaldte KODA 5-stativer. Disse stativer er designet med en afstand mellem bøjlerne, der gør det næsten umuligt at parkere cykler i alle pladser, især med moderne cykler, der ofte har bredere styr og dæk.

Vi kontaktede firmaet HITSA i Kolding, der producerer byrumsmøbler, herunder cykelstativer. De bekræftede, at KODA 5-stativet er en meget gammel model – mere end 60 år gammel. Ifølge Jane Diederichsen, projektleder hos HITSA, lever disse stativer ikke op til nutidige standarder. Afstanden mellem bøjlerne på KODA 5 er kun 30 cm. Nutidens standard anbefaler 50 cm mellem bøjlerne for at give tilstrækkelig plads, og ved miljøcertificeringer kan man vælge stativer med helt op til 60 cm afstand for at optimere komforten for cyklisterne.

Konsekvensen af de for smalle stativer er, at cyklister enten må lede forgæves efter en brugbar plads eller parkere deres cykel uden for stativet. Som Thomas Hundebøl oplevede, fører dette ofte til, at cyklen vælter, hvilket kan resultere i skader som skæve styr eller andre defekter. HITSA erkender, at KODA 5 primært anbefales som et midlertidigt stativ i dag, for eksempel i forbindelse med ombygninger, netop fordi det er nemt at flytte. Men mange står altså stadig permanent i bybilledet.

Pladsmangel i Kolding Midtby

Kolding Kommune er opmærksom på den manglende cykelparkering. Lise Nielsen, teamleder i Trafik-, Vej- og Parkafdelingen, forklarer, at en stor udfordring er den begrænsede plads i Koldings historisk smalle gader i midtbyen. Der skal tages hensyn til mange forskellige behov og funktioner, når byrummet indrettes. Ud over trafik og parkering for biler skal der også være plads til:

• Grønne områder og beplantning, som bidrager til byens æstetik og miljø.
• Udeservering for caféer og restauranter, der skaber liv og atmosfære.
• Særlige hensyn til borgere med handicap, som kræver tilgængelighed.
• Fremkommelighed for beredskabet (brandvæsen, ambulance), hvilket er kritisk for sikkerheden.

Med alle disse hensyn er det svært at finde tilstrækkelig plads til cykelparkering. Dog understreger Lise Nielsen, at kommunen har fokus på problemet som en del af den igangværende byfornyelsesproces. Målet er at finde løsninger, der kan integrere bedre cykelparkering i bybilledet.

Ambitioner for Cykeltrafikken

Kolding Kommune har store ambitioner for cykeltrafikken. I deres Mobilitetsplan er målet at øge cyklisternes andel af den samlede trafik markant. Ved den seneste måling i 2019 cyklede kun otte procent af koldingenserne. Dette tal skal stige til hele 21 procent i 2030. En sådan stigning kræver ikke kun gode cykelstier, men i høj grad også ordentlige parkeringsforhold. Hvis det skal være attraktivt at vælge cyklen, skal det være nemt og sikkert at parkere den ved destinationen.

Ekspertens Dom: Danmark Halter Bagefter

For at få professionel hjælp til at løse problemet har Kolding Kommune indgået et samarbejde med en af landets førende eksperter i cykelparkering, Pablo Celis. Han er uddannet vej- og trafikingeniør og driver sit eget firma i Aarhus.

Pablo Celis har besigtiget forholdene i Kolding sammen med kommunens forvaltning. Hans vurdering er klar: Cykelparkeringen i Kolding halter "meget langt efter" sammenlignelige byer. Han peger på flere specifikke problemer:

• Der bruges de forkerte typer af cykelstativer (som KODA 5).
• Stativerne er ofte placeret for tæt, hvilket reducerer den reelle kapacitet.
• Der er for få steder, hvor cyklister kan låse deres cykel forsvarligt fast, hvilket er et stort problem for ejere af dyre cykler, der frygter tyveri.

Men Koldings problemer er langt fra unikke. Pablo Celis understreger, at manglen på god cykelparkering er et "kæmpe problem" i mange byer i Danmark. Han forklarer, at mens Danmark har været dygtige til at udbygge cykelstierne og generelt fremme cykling, har der ikke været tilstrækkeligt fokus på parkeringsforholdene. Dette gælder især i bymidter og ved vigtige trafikale knudepunkter som togstationer, hvor mange pendlere og rejsende har behov for sikker og effektiv parkering af deres cykel.

Inspiration fra Holland: Cykelparkeringshuse?

Når man ser på lande, der er foregangseksempler inden for cyklisme, som Holland, finder man løsninger, der ligger langt fra danske forhold. Pablo Celis fremhæver Holland, hvor man finder store cykelparkeringshuse med plads til op til 20.000 cykler og underjordiske cykelparkeringsanlæg ved togstationer. Disse faciliteter tilbyder massiv kapacitet og høj sikkerhed.

Kunne lignende løsninger implementeres i Danmark? Ifølge Pablo Celis er det muligt, men det kræver strategisk planlægning og betydelige investeringer. Han påpeger, at danskerne er "magelige" – de gider ikke tage store omveje for at køre ind i et parkeringshus langt væk. Derfor er placeringen afgørende. Parkeringshuse og underjordiske anlæg skal ligge præcis der, hvor folk skal hen eller der, hvor de skifter transportmiddel, for at de bliver brugt.

En Dyr Investering

Disse avancerede parkeringsløsninger er imidlertid meget dyre. Pablo Celis vurderer, at de hverken kan finansieres via brugerbetaling alene eller udelukkende af kommunekasserne. Han ser en anden løsning for sig, især når det gælder faciliteter ved større trafikknudepunkter.

Hvem Skal Betale? Statens Rolle

Pablo Celis argumenterer for, at staten bør træde til og medfinansiere cykelparkeringsanlæg, især ved banegårdene. Banegårdene betjener borgere fra mange forskellige kommuner, og derfor bør ansvaret og finansieringen ikke udelukkende ligge hos den enkelte kommune, hvor stationen fysisk er placeret. Han mener, at cykelparkering ved stationer er en del af den nationale infrastruktur for kollektiv transport og bæredygtig mobilitet.

Han retter også en kritik mod politikerne. De udtrykker ofte et ønske om, at flere skal cykle, men ifølge Celis afspejles dette ikke i prioriteringen af investeringer. Han mener, at politikere stadig primært prioriterer parkeringspladser til biler og ikke i tilstrækkelig grad til cyklister. Denne tankegang "skal tænkes om", hvis man for alvor vil fremme cyklismen.

Sammenligning af Cykelstativstandarder

For at illustrere problemet med de gamle stativer, kan man sammenligne afstanden mellem bøjlerne:

Denne simple sammenligning viser tydeligt, hvorfor stativer som KODA 5 er utilstrækkelige i dagens cyklistlandskab.

Ofte Stillede Spørgsmål om Cykelparkering

Her er svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål vedrørende cykelparkering baseret på den foreliggende information:

Hvorfor er mange cykelstativer i Kolding for smalle?

Mange af de ældre stativer, som KODA 5, er over 60 år gamle. De blev designet i en tid, hvor cykler var anderledes, og man ikke havde samme fokus på komfort og plads. Med kun 30 cm mellem bøjlerne lever de ikke op til nutidige standarder på 50-60 cm, hvilket gør det svært at parkere moderne cykler korrekt i alle pladser.

Hvad gør Kolding Kommune ved problemet?

Kolding Kommune er opmærksom på manglen på cykelparkering og arbejder på at løse det som en del af byfornyelsesprocessen i midtbyen. De har blandt andet hyret en ekspert i cykelparkering, Pablo Celis, til at rådgive dem. Kommunen har også et mål i deres Mobilitetsplan om at øge cykeltrafikken markant, hvilket implicit kræver bedre parkeringsforhold.

Er manglen på cykelparkering kun et problem i Kolding?

Nej, ifølge eksperten Pablo Celis er mangel på tilstrækkelig og god cykelparkering et "kæmpe problem" i mange byer i Danmark. Han mener, at der generelt ikke har været nok fokus på parkeringsforholdene sammenlignet med udbygningen af cykelstier.

Kan cykelparkeringshuse løse problemet?

Cykelparkeringshuse og underjordiske anlæg, som man ser i Holland, kan tilbyde meget stor kapacitet og høj sikkerhed. De kan være en del af løsningen, især ved store trafikknudepunkter. Dog er de meget dyre at etablere, og deres succes afhænger af, at de placeres strategisk, så cyklister finder det bekvemt at bruge dem.

Hvorfor investeres der ikke mere i cykelparkering, hvis man vil have flere til at cykle?

Eksperten Pablo Celis peger på, at finansiering er en udfordring – hverken brugerbetaling eller kommunale budgetter rækker sandsynligvis alene. Han mener, at staten bør bidrage, især ved stationer. Han kritiserer også politikerne for at prioritere parkeringspladser til biler over cyklister, selvom de ønsker at øge cykeltrafikken. Der skal et politisk "omtankesæt" til.

Fremtiden for Cykelparkering

Ønsket om at få flere danskere op på cyklen er klart, både lokalt i Kolding og på nationalt plan. Men som situationen med de gamle, utilstrækkelige stativer i Kolding viser, kræver det mere end gode intentioner og cykelstier. Ordentlige, sikre og tilgængelige parkeringsfaciliteter er en nødvendig del af infrastrukturen for at støtte cyklismen. Udfordringerne med plads i bykernen og finansiering er reelle, men med fokus fra kommuner, ekspertviden og potentielt statslig medfinansiering kan man forhåbentlig se frem til en fremtid, hvor cykelparkering ikke længere er en kilde til frustration, men en naturlig og velfungerende del af bybilledet.

Kunne du lide 'Cykelparkering i Kolding: Et Trængt Problem'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.