Derfor skal du genbruge og genanvende

Moderne forbrugerkultur bliver ofte stemplet som en køb-og-smid-væk-kultur, men faktisk har danskerne – og mennesker over hele verden – aldrig haft mere fokus på genbrug og genanvendelse. Og det skyldes ikke kun hensyn til miljø og klima. Stigende priser på ressourcer gør det i dag mere attraktivt at genanvende og genbruge allerede forarbejdede materialer. Virksomheder, forskere og politikere taler ligefrem om at fremme en cirkulær økonomi, hvor alle ting, der smides ud, genopstår som noget nyt, så man i sidste ende kan skabe et samfund uden affald. Nye regler for affaldssortering betyder, at alle virksomheder, skoler og husstande senest ved udgangen af 2022 skal sortere affald i minimum ni fraktioner, og på sigt er det planen, at kommunerne skal afhente tøj til genanvendelse direkte fra danskernes boliger. Genbrug og affaldssortering er også kommet på skoleskemaet. Alt i alt vil de nye tiltag inden for affaldssortering føre til en reduktion på cirka 0,7 millioner ton af Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030.

I daglig tale bruges begreberne genbrug og genanvendelse ofte synonymt, men der er en klar forskel. At genbruge er, når et kasseret produkt, materiale eller stof benyttes i samme form og til samme formål, som da det blev kasseret. Dette omfatter bl.a. såkaldt second hand-tøj, møbler fra loppemarkedet, brugte mobiltelefoner eller glasflasker med pant. En ølflaske i Danmark fyldes og tømmes fx 35 gange, før flasken er så slidt, at den skal smeltes om. Når eksempelvis glasset fra denne flaske bliver til nye glasflasker eller vinduer, taler man om genanvendelse. Papir, der genopstår som genbrugspapir, er et andet typisk eksempel på genanvendelse, men ofte er genanvendelsestransformationen mere overraskende. Eksempelvis kan plastflasker- og dunke blive til soveposefyld, fleecetrøjer, legetøj, isolering og meget andet. Gamle cykler, pander, stoleben og andet metal kan omsmeltes til dåser, knive, alufolie og mange andre metalprodukter, mens madrester og andet bioaffald kan bruges til biogas og gødning.

Hvorfor genbruger og genanvender vi?

Der er både økonomiske, miljø- og klimamæssige årsager til, at man genbruger og genanvender.

Økonomiske fordele

Set fra et privatøkonomisk synspunkt kan man fx sælge sine brugte ting for at få en økonomisk gevinst. Ligesom den, der køber de aflagte ting, sparer penge på ikke at købe nyt. Set fra et virksomhedssynspunkt kan man spare penge ved at genanvende sine materialer eller købe materialer billigere, fordi de er genbrugt eller genanvendt. Det er fx billigere at omsmelte allerede udvundne metaller til nye produkter, frem for at metallet først skal udvindes i dyrt anlagte miner. Genanvendelse og genbrug kan også være en ren og skær nødvendighed i tider, hvor nye forsyninger af varer er knappe.

Miljømæssige og klimamæssige fordele

Sidst men ikke mindst er genbrug og genanvendelse gavnligt for miljøet og klimaet. Jo mere der genbruges og genanvendes, desto mindre CO2 udledes der – og jo mindre luftforurening, skade på vandmiljøet og forsuring af miljøet forekommer der. Når vi fx frasorterer elektriske og elektroniske produkter i vores affald, er det for at undgå, at de brændes på forbrændingsanlæggene og bliver til farlige gasser.

Genanvendelse i Danmark: Status og Mål

Ifølge rapporten Affaldsstatistik 2019 bliver 47 procent af den samlede affaldsmængde genanvendt i Danmark. Den samlede genanvendelse af affald fra husholdninger er steget fra 48 procent i 2018 til 50 procent i 2019. Genanvendelsen af affald fra servicesektoren har været stabil på 60 procent i både 2018 og 2019. Industrisektorens affaldsmængde bliver ligeledes i stigende grad genanvendt: 69 procent af industriens samlede affaldsmængde blev i 2018 genanvendt, mens det gjaldt 74 procent i 2019. Vi bevæger os altså i den rigtige retning i forhold til genanvendelse og affaldssortering, men vi kan stadig blive bedre, bl.a. ved i højere grad at genbruge og købe brugt i stedet for nyt – og ved at købe kvalitetsprodukter, der holder i længere tid.

Nye ensartede regler for affaldssortering

I dag er det op til den enkelte kommune at fastsætte regler for omfanget af affaldssortering, og der er derfor stor forskel på, hvor meget danskerne forskellige steder i landet sorterer deres husholdningsaffald til genanvendelse. Dette har ført til et politisk ønske om at ensarte affaldssorteringen i hele landet – både i private hjem og virksomheder. En ny aftale, en såkaldt klimaplan for en grøn affaldssektor, trådte i kraft i juli 2021 med det formål at harmonisere affaldssorteringen. Målet med den nye aftale er, at alle danske husstande og arbejdspladser skal sortere affald i de samme 10 kategorier: madaffald, papir, pap, metal, glas, plast, tekstiler, restaffald, farligt affald og mad- og drikkekartoner.

I dag (2020) forbrændes næsten en tredjedel af alt dansk affald, og særligt plastaffald er en udfordring – her forbrændes op mod 90 procent. Det belaster klimaet, fordi affaldsforbrænding udleder store mængder CO2. Hovedformålet i aftalen mellem S-regeringen og et bredt flertal af oppositionspartier er, at mere affald skal sorteres, så mindre affald skal forbrændes, og at der bliver investeret i nye genanvendelsesanlæg. Visionerne for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi er ambitiøse: affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030, 80 procent af dansk plast skal sorteres ud af forbrændingen, og affaldskurven skal knækkes, så mere genbruges og mindre smides ud.

Hvad sker der med affald, der ikke kan genanvendes?

Affald er ikke en ressource, før det finder en egnet anvendelse, og der er stadig mange typer affald, der ikke anvendes, herunder forskellige asker fra forbrænding af spildevandsslam, halm, træ eller affald. Forurenet jord og andre materialer indeholder giftige elementer som tungmetaller, der gør det svært at genanvende dem. Danmark eksporterer af samme grund en del affald, som vi ikke selv kan behandle. Ifølge mediet ING/WASTETECH eksporterer Danmark hvert år lidt over to millioner ton affald til andre lande. Helt grundlæggende er håndtering af affald en grænseoverskridende opgave, som landene hjælpes ad med. Derfor er det også vigtigt, at der på europæisk niveau udarbejdes fælles regler for genanvendelse.

Ifølge Miljøstyrelsen eksporterede Danmark fx i 2017 mere end 48.000 tons sorteret plastaffald ud af landet, fordi vi ikke har teknologien til at håndtere det, og fordi behandlingen af det er for dyr. Samtidig modtager vi i Danmark også affald fra udlandet, som afsenderlandene ikke selv kan håndtere, og som de danske forbrændingsanlæg tjener penge på at forbrænde. Import af affald er en god forretning for Danmark, da de udenlandske kunder betaler ca. 500 kroner per ton affald, Danmark tager imod. Danske forbrændingsanlæg modtog således 268.000 tons affald fra udlandet i 2017. Den danske import af affald har rejst kritik – bl.a. fra organisationen Danmarks Naturfredningsforening, der mener, at politikerne bør sikre en udfasningsplan for forbrændingsanlæg i Danmark, så forbrænding bliver erstattet af vedvarende energi.

Internationale Perspektiver: EU og Udviklingslande

EU's indsats for bæredygtige produkter

EU arbejder på at vedtage en ny såkaldt ecodesign-forordning, som skal gøre produkter mere holdbare, pålidelige, genbrugelige og lettere at opgradere, reparere og vedligeholde. Forordningen er et regelsæt, der omfatter alle produkter, der markedsføres i EU’s medlemslande, undtagen fødevarer, foder og medicinalvarer. Forslaget lægger op til, at alle produkter fremover skal have et digitalt produktpas, der skal hjælpe forbrugerne med at vælge de bedste produkter. Det vil også blive sværere for virksomheder at destruere ikke-solgte varer, ligesom virksomhederne skal oplyse, hvor mange produkter de har leveret til forberedelse til genbrug, genfremstilling, genanvendelse, energiudnyttelse og bortskaffelse, og informationen skal gøres offentligt tilgængelig. EU-Kommissionen vil i slutningen af 2022 holde en offentlig høring om, hvilke produkter der skal inkluderes i den nye ordning. Foreløbig er det planen, at følgende produkter skal indgå: tekstiler, møbler, madrasser, dæk, rengøringsartikler, maling, smøremidler og jern, stål og aluminium.

FN's anbefalinger og det globale potentiale

Bedre genanvendelse af verdens ressourcer bliver også fremhævet af FN’s Miljøprogram, United Nations Environment Programme (UNEP), som et område med stort potentiale i arbejdet med at mindske udledning af de menneskeskabte drivhusgasser, der forårsager klimaforandringer. UNEP understreger, at selvom der bruges energi og udledes drivhusgasser i forbindelse med genanvendelse af affald, er reduktionen af drivhusgasser ved ikke at skulle udvinde eller producere nye materialer større. UNEP anbefaler derfor, at nationalstater og virksomheder skal have en helhedsorienteret tilgang til forbrug, hvor genanvendelse er tænkt ind i alle skridt af produktion og affaldssortering. Bl.a. på grund af manglende data over de enkelte staters affaldshåndtering er det ikke til at sige, hvor stort det samlede potentiale for mindre udledning af CO2 egentlig er.

I Danmarks tilfælde har Miljøministeriet i forbindelse med kampagnen kendditaffald.dk lavet nogle udregninger, der viser, at hvis alle danskere sorterer deres husholdningsaffald frem for at sende det til forbrænding, sparer man miljøet for, hvad der svarer til 70.000 danskeres CO2-udledning årligt. I nogle tilfælde er det bedre for klimaet at brænde affaldet frem for at genanvende det, hvis kvaliteten af genanvendelsen ikke er høj nok. Det kan afklares gennem en opgørelse af affaldets såkaldte livscyklus, som er en sammentælling af alle de faser, der udleder CO2, tungmetaller osv. i hele kæden af affaldshåndtering.

Danmarks position i EU

Normalt omtales Danmark af politikerne som EU’s miljøduks, men når det kommer til genanvendelse, bliver vi overhalet indenom. Danmark er faktisk det land i EU, der producerer mest affald pr. indbygger, og en række EU-lande som fx Østrig og Sverige er bedre til at genanvende affaldet. Den 18. december 2017 vedtog politikerne i Europa-Parlamentet en række aftaler, der forpligter medlemslandene til at genbruge mere, bl.a. ved at lave regler om affaldssortering af husholdningsaffald. De nye målsætninger lyder, at medlemsstaterne skal genanvende en stigende andel af deres husholdningsaffald:

Disse mål er ambitiøse for Danmark. I foråret 2022 vurderede DAKOFA, at det er usandsynligt, at vi når målet om en halvering af mængden af restaffald. Hvis vi skal indfri målene, kræver det investeringer i nye metoder til genanvendelse og såkaldt affaldsforebyggelse som fx at forlænge forbrugsvarers levetid.

Betydning for udviklingslande

Verdens mængder af affald øges i takt med, at særligt udviklingslandene bliver rigere. Ifølge UNEP skaber en borger i et udviklingsland nemlig i gennemsnit kun 10-20 procent af den mængde affald, som en borger i et industrialiseret land producerer. Og selvom om man skulle tro, at udviklingslande med dårlig formel affaldssortering også har en dårligere tradition for genanvendelse, er det i nogle tilfælde snarere omvendt. I lande, hvor affaldssortering ikke er formelt organiseret af myndighederne, fungerer affaldssortering ofte som en uformel økonomi. I megabyen Delhi i Indien sikrer affaldssamleres samlebåndslignende håndsortering af affaldet fx, at 15-20 procent af byens affald bliver genanvendt.

På grund af den manglende regulering af affaldssortering har udviklingslande også længe været losseplads for den vestlige verdens farlige affald. Fx brændes computere og tv-apparater fra bl.a. Vesten af på lossepladser i Ghana, hvilket fører til kemikalietung røg, der forgifter både mennesker og natur. EU har regler, der skal forhindre eksport af farligt affald til ulande, men ifølge EU-Kommissionen er 25 procent af alt det affald, EU årligt sender til ulande i Afrika og Asien, alligevel ulovligt i henhold til internationale regler. Fx har mediet Danwatch afsløret, hvordan europæiske lande dumper elektronikaffald i udviklingslande i strid med EU’s direktiv om ordentlig håndtering af affald. Også plastaffald fra Danmark dumpes i stor stil i Asien. En minidokumentar på TV2 afslørede, hvordan bunker af dansk plastikaffald tårner sig op i malaysiske industriområder, hvor forbrændingen af det gør befolkningen i de omkringliggende landsbyer syge.

Ofte Stillede Spørgsmål om Genbrug og Genanvendelse

Hvad er forskellen på genbrug og genanvendelse?

Genbrug er, når en ting bruges igen til det samme formål i sin oprindelige form (f.eks. en pantflaske). Genanvendelse er, når materialet omdannes til noget nyt (f.eks. glas fra flasker smeltes om til nye produkter).

Hvorfor skal jeg sortere mit affald?

Affaldssortering er afgørende for at muliggøre genanvendelse, hvilket sparer ressourcer, energi og reducerer udledningen af drivhusgasser. Det mindsker behovet for at udvinde nye råstoffer og belaster miljøet mindre.

Hvad sker der med det sorterede affald?

Sorterede materialer som papir, pap, metal, glas og plast sendes til specialiserede anlæg, hvor de rengøres, sorteres yderligere og forarbejdes til nye materialer eller produkter. Bioaffald kan blive til biogas og gødning.

Hvor godt er Danmark til at genanvende?

Danmark har gjort fremskridt og genanvender næsten halvdelen af den samlede affaldsmængde. Dog producerer danskerne mest affald pr. indbygger i EU og ligger bagefter flere andre EU-lande i genanvendelsesprocenter. Der er potentiale for forbedring, især ved at øge genbrug og sorteringsgraden.

Hvad er de nye affaldssorteringsregler?

De nye regler indebærer, at alle husstande og arbejdspladser i Danmark skal sortere affald i de samme 10 kategorier (madaffald, papir, pap, metal, glas, plast, tekstiler, restaffald, farligt affald og mad- og drikkekartoner) for at ensarte og øge genanvendelsen på landsplan.

Kunne du lide 'Derfor skal du genbruge og genanvende'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.