Huguenotterne: Fra flugt til Fredericia

Historien om huguenotterne er en fortælling om tro, forfølgelse og søgen efter et sikkert sted at udøve sin religion frit. Disse franske protestanter, inspireret af Jean Calvin, stod over for voldsom modstand i det overvejende katolske Frankrig. Deres skæbne førte dem til sidst over grænserne, og en betydelig gruppe fandt vej til Danmark, især til den unge by Fredericia, hvor de kom til at sætte et varigt præg på byens liv og historie.

I 1500-tallet ændrede Reformationen det religiøse landskab i Nordeuropa. Mens Martin Luther var en central figur, opstod der forskellige retninger inden for protestantismen. En af disse retninger var stærkt påvirket af Ulrich Zwingli og især Jean Calvin fra Geneve. Tilhængerne af Jean Calvin i Frankrig blev kendt som de reformerte eller huguenotter. Ordet 'huguenot' menes at være en forvanskning af det schweiziske ord 'Eidsgenosse', der betyder 'edsfælle' eller 'forbundsfælle', oprindeligt brugt om borgere i de schweiziske kantoner.

Til trods for en kort periode med fri religionsudøvelse sikret gennem Nantesediktet i 1598, ændrede situationen sig drastisk for huguenotterne i Frankrig i løbet af 1600-tallet. Forfølgelsen tog til, og den kulminerede i 1685, da kong Ludvig XIV ophævede Nantesediktet. Dette dekret forbød al reformert gudstjeneste, beordrede nedbrydning af kirker, landsforviste præster og tvangsdøbte børn som katolikker. Disse barske tiltag tvang titusinder af huguenotter til at flygte fra deres hjemland. De søgte tilflugt i forskellige protestantiske lande, herunder Brandenburg (i dag en del af Tyskland), Schweiz, Nederlandene og England.

Fredericia: En by i vanskeligheder og et tilbud om asyl

Samtidig med huguenotternes vanskeligheder i Frankrig kæmpede den nyanlagte danske by Fredericia med sin eksistens. Byen blev grundlagt i 1650 af Frederik III med en strategisk placering og tilsigtet som en fæstningsby. For at tiltrække indbyggere fik Fredericia tildelt asylret, hvilket betød, at folk, der var forfulgt eller på flugt fra loven andre steder i Danmark, kunne finde beskyttelse i byen. Desværre tiltrak denne asylret også en del borgere, som ikke levede op til de idealer om 'gode' og arbejdsomme borgere, som byens grundlæggere havde forestillet sig. Krigshandlinger og manglende økonomi bidrog yderligere til byens svære start.

I begyndelsen af 1700-tallet så Frederik IV en mulighed for at styrke Fredericia. Han havde hørt om de huguenotter, der var flygtet fra Frankrig, og deres ry som dygtige håndværkere og arbejdsomme borgere. I 1719 besluttede Frederik IV derfor at invitere den reformerte gruppe til at bosætte sig i Fredericia. Han håbede, at deres ankomst ville tilføre byen de kvaliteter – dyd og arbejdsomhed – som den så hårdt havde brug for.

Ankomsten til Fredericia og de særlige privilegier

Invitationen bar frugt. I 1720 ankom de første huguenotfamilier til Fredericia. De fleste kom fra Brandenburg, hvor mange havde fundet midlertidig tilflugt. Inden for blot to år slog omkring 70 familier sig ned i byen. Deres ankomst var en betydelig begivenhed for det lille bysamfund.

Frederik IV gav de reformerte en række særlige privilegier for at sikre deres etablering og trivsel i Fredericia. Disse privilegier omfattede:

• Anvisning af jord inde i byen til beboelse og dyrkning.
• Over 200 havepladser uden for byens volde til yderligere dyrkning.
• Ret til at administrere denne jord kollektivt som menighed.
• Fri religionsudøvelse (i modsætning til situationen i Frankrig).

Disse omfattende rettigheder gjorde det muligt for huguenotterne at opbygge et nyt liv og etablere deres samfund i Fredericia. De fik mulighed for at dyrke jorden og bidrage til byens økonomi, samtidig med at de kunne bevare deres religiøse og kulturelle identitet.

Etableringen af menigheden skred hurtigt frem. Allerede i 1736 kunne menigheden indvie deres egen kirke og kirkegård i byen. Dette var et vigtigt symbol på deres permanente tilstedevættelse og deres ret til at udøve deres tro offentligt. I 1821 blev kirkens område yderligere udvidet med en skole, hvilket understregede menighedens fokus på uddannelse og bevarelse af deres sprog og kultur.

Integration og arv i bybilledet

De reformerte huguenotter adskilte sig fra andre religiøse minoriteter, der også søgte asyl i Fredericia, såsom katolikker og jøder. Hvor katolikker og jøder ofte ankom mere spredt og bosatte sig rundt om i byen, kom huguenotterne som en samlet gruppe. Dette gjorde, at de i første omgang dannede en ret lukket enhed inden for byens grænser. De holdt fast i deres franske sprog, skikke og religiøse praksis. Over tid, i løbet af nogle generationer, blev den reformerte menighed dog en stadig mere integreret del af Fredericias byliv. Ægteskaber på tværs af trosretninger og et øget engagement i byens øvrige anliggender bidrog til denne integration.

Den reformerte kirke og menighed eksisterer stadig den dag i dag i Fredericia og er et levende bevis på byens historie som religiøs fristad. Kirken står som et monument over de huguenotters mod og udholdenhed, der flygtede fra forfølgelse og byggede et nyt hjem. Mange borgere i Fredericia bærer stadig efternavne, der tydeligt afslører deres franske oprindelse, hvilket vidner om den varige arv fra de reformerte indvandrere.

Huguenotter i resten af Danmark

Selvom Fredericia blev et centralt sted for de reformerte i Danmark, kom der også huguenotter til andre dele af landet. Mange søgte til hovedstaden, København, hvor de i starten måtte udøve deres tro i private hjem. Deres situation blev forbedret takket være støtte fra dronning Charlotte Amalie, der var gift med Christian V. Dronningen stammede selv fra en reformert familie i Hessen og arbejdede for huguenotternes sag. I 1685, samme år som Nantesediktet blev ophævet i Frankrig, gav Christian V tilladelse til, at reformerte kunne bosætte sig overalt i Danmark. Før dette havde kun havnebyen Fredericia været åben for dem.

Udover København bosatte nogle huguenotter sig også på herregårde rundt om i landet. De blev ofte ansat på grund af deres særlige kvalifikationer og viden. Huguenotterne var kendt for deres dygtighed inden for håndværk, handel og landbrug. De bidrog eksempelvis med viden om tobaksdyrkning og grøntsagsavl, hvilket forbedrede landbruget i Danmark. De var også dygtige handelsfolk og lakajer.

Til trods for den kongelige støtte mødte huguenotterne også modstand i Danmark, især fra sjællandske biskopper, der stod for en streng luthersk ortodoksi. De teologiske modsætninger mellem lutheranere og calvinister var mærkbare, selv efter at religionsfriheden blev indført med Grundloven i 1849. Dog har huguenotternes tilstedeværelse i Danmark generelt ikke haft en markant indflydelse på folkekirkens teologi, men de har vist, at der findes andre protestantiske retninger end den lutherske.

Hvad betyder ordet 'huguenot'?

Ordet 'huguenot' er blevet synonymt med de franske calvinister, der blev forfulgt for deres tro i 1500- og 1600-tallet. Oprindelsen af ordet er usikker, men den mest udbredte teori forbinder det med det schweiziske ord 'Eidsgenosse'. Dette henviser til de edsfæller, der kæmpede for selvstændighed i Schweiz. Jean Calvin virkede i Geneve, som var en del af det schweiziske Forbund, og hans tilhængere i Frankrig kan have fået navnet som en reference til denne forbindelse eller som en nedsættende betegnelse fra deres modstandere.

Huguenotterne omfattede folk fra forskellige samfundslag, herunder adelige som Gaspard de Châtillon Coligny og endda kong Henrik IV af Navarra (som senere konverterede til katolicismen for at blive konge af Frankrig). Deres kamp for religionsfrihed var tæt forbundet med politiske magtkampe mellem adelen og kongemagten.

Efter ophævelsen af Nantesediktet i 1685 måtte tusindvis af huguenotter flygte for at undgå forfølgelse. Denne masseudvandring, kendt som 'le Refuge' (flugten), spredte huguenotter over hele Europa og til Nordamerika, hvor de bidrog med deres færdigheder og kultur.

Det Danske Huguenotsamfund: En arv der lever

Interessen for huguenotternes historie og deres efterkommere i Danmark lever videre. I 1968 blev Det Danske Huguenotsamfund stiftet på initiativ af Hugues de Cabrol, der var præst ved den fransk-reformerte menighed i København. Foreningen samler efterkommere af huguenotslægter samt andre, der interesserer sig for fransk kultur og protestantisme.

For mange medlemmer er motivationen for at være med ikke primært religiøs, men snarere historisk og kulturel. Slægtsforskning spiller en stor rolle, og foreningen hjælper ofte folk med at afklare, om de bærer et huguenotnavn. Foreningen bidrager til at bevare historien om de franske reformerte i Danmark og fejrede for nylig sit 50-årsjubilæum, hvilket markerede udgivelsen af foreningens første bog om den fransk-reformerte historie i København.

Ofte Stillede Spørgsmål

Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om huguenotterne i Danmark og Fredericia.

Hvornår kom huguenotterne til Fredericia?

De første huguenotfamilier ankom til Fredericia i 1720, efter at Frederik IV havde inviteret dem i 1719.

Hvorfor kom huguenotterne til Fredericia?

De flygtede fra religiøs forfølgelse i Frankrig efter ophævelsen af Nantesediktet i 1685. Frederik IV inviterede dem til Fredericia for at styrke byen med deres ry som arbejdsomme og dydige borgere.

Hvor mange huguenotter kom til Fredericia?

Omkring 70 familier, svarende til et par hundrede personer, slog sig ned i Fredericia inden for de første to år efter 1720.

Hvilke privilegier fik huguenotterne i Fredericia?

De fik tildelt jord til beboelse og dyrkning både inden for og uden for byen, ret til kollektiv administration af jorden og fri religionsudøvelse. De opførte senere egen kirke, kirkegård og skole.

Hvor stammer ordet 'huguenot' fra?

Ordet menes at stamme fra det schweiziske ord 'Eidsgenosse', der betyder 'edsfælle'. Det blev brugt om de franske protestanter, der fulgte Jean Calvins lære.

Er der stadig huguenotter i Danmark i dag?

Ja, der er stadig en fransk-reformert menighed i København, og mange danskere er efterkommere af huguenotslægter. Det Danske Huguenotsamfund samler disse efterkommere og andre interesserede.

Tidslinje for Huguenotterne og Danmark

Historien om huguenotterne i Fredericia er et fascempel på, hvordan politisk og religiøs forfølgelse kan føre til migration, og hvordan indvandrergrupper kan berige et samfund, der tilbyder dem et sikkert tilflugtssted. Deres bidrag til Fredericias udvikling og mangfoldighed er uomtvistelig og lever videre i byens gader, i kirkens historie og i mange familiers slægtstræer.

Kunne du lide 'Huguenotterne: Fra flugt til Fredericia'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.