Alt du skal vide om den nordamerikanske puma

Pumaen, også kendt som bjergløven eller cougaren, er et af Nord- og Sydamerikas mest fascinerende og skyttedyr. Selvom den sjældent ses af mennesker på grund af dens sky natur og store udbredelsesområde, spiller den en vigtig rolle i økosystemerne. Denne artikel vil udforske forskellige aspekter af pumaens liv, fra dens fysiske træk og adfærd til sikkerhedsmæssige overvejelser, hvis man færdes i dens habitat.

Hvem er pumaen?

Pumaen (Puma concolor) er et slankt og adræt medlem af kattefamilien. Den er den fjerdestørste katteart på verdensplan. Voksne individer måler typisk omkring 60 til 90 cm i skulderhøjde. Fra snude til halespids kan voksne hanner blive omkring 2,4 meter lange i gennemsnit, mens hunner gennemsnitligt måler 2,05 meter. Den samlede længde for arten varierer mellem 1,50 og 2,75 meter. Halen alene udgør typisk 63 til 95 cm af denne længde. Pumaens farve er ensfarvet (deraf det latinske 'concolor'), men kan variere meget, typisk fra gulbrun til sølvgrå eller rødlig med lysere pletter på undersiden.

Fysisk er pumaen kendetegnet ved et rundt hoved med opretstående ører. Dens kraftige forpart, hals og kæber er tilpasset til at gribe og holde stort bytte. Den har fire indtrækkelige kløer på bagpoterne og fem på forpoterne, hvoraf den ene er en sporeklo. De større forpoter og kløer er særligt udviklet til at fastholde bytte. Pumaen har store poter og proportionelt de største bagben i kattefamilien, hvilket giver den stor springkraft og mulighed for kraftfulde, korte spurter. Den kan springe op til 5,5 meter højt fra jorden op i et træ.

Hvor lever pumaen?

Pumaen har det største udbredelsesområde af alle landpattedyr på den vestlige halvkugle, strækkende sig fra Yukon i Canada til Andesbjergene i Sydamerika. Dens habitat er meget varieret og omfatter normalt fjerntliggende områder med skov, sumpe, græsland, ørken og krat, ofte med huler eller klippeformationer. Den trives bedst i områder med rigeligt bytte og god dækning, hvor den kan jage og hvile uforstyrret.

Hvad spiser pumaen?

Pumaens kost består primært af større pattedyr, med hjorte som det foretrukne og mest almindelige bytte. Andre byttedyr inkluderer elge, moskusokser, bjerggeder, vilde får, vaskebjørne, prærieulve, kaniner, harer, små gnavere og lejlighedsvis husdyr som geder, får og høns. En stor hanpuma i Cascade Mountains dræber typisk en hjort eller elg hver 9. til 12. dag. Den spiser op til 9 kg kød ad gangen og begraver resten til senere.

Jagt og adfærd

Pumaer er typisk mest aktive fra skumring til daggry, men det er ikke usædvanligt, at de jager på ethvert tidspunkt af dagen. Med undtagelse af hunner med unger er pumaer enspændere, der vandrer mellem områder frekventeret af deres bytte og dækker op til 24 kilometer på en enkelt nat. De er bagholdsjægere, der stoler på korte udbrud af hastighed for at overrumple deres bytte. En puma kan forfølge et dyr i en time eller mere, før den angriber.

Efter at have dræbt et stort dyr og spist sig mæt, slæber eller bærer pumaen ofte byttet til et afsides område under dække for at spise. Trækspor findes ofte ved friske nedlæggelsessteder. Pumaen dækker ofte resterne med sne, græs, blade, grene eller jord. Den kan blive i nærheden af sit bytte i seks til otte dage for at bevogte det mod ådselædere og spise af det. Kødet rådner dog hurtigt om sommeren, og hanner må ofte forlade byttet for at patruljere deres territorium, for derefter at vende tilbage dage senere.

Pumaer bruger ikke huler på samme måde som bjørne, men hviler i såkaldte 'daybeds', som kan være i huler, klippenicher, krat eller under væltede træer. De forbereder ikke disse hvilepladser på forhånd.

For at markere deres territorium efterlader pumaer kradsemærker på træer, stubbe og hegnspæle, ligesom huskatte kradser på møbler. Kradsemærker fra en voksen puma vil være 1,2 til 2,4 meter over jorden og bestå af lange, dybe, parallelle ridser, der løber næsten lodret ned ad stammen.

Pumaer kan lave en række lyde, herunder hvæs, purr, miav, knurren, hylen, kvidren og gråd. De mest bemærkelsesværdige lyde er de uhyggelige jammer og støn, der høres om natten under parringssæsonen, især når konkurrerende hanner bejler til den samme hun. Disse jammer er blevet sammenlignet med et grædende barn eller en kvindes skrig.

Ungerne

Hunner begynder typisk at yngle i en alder af 2,5 år og får normalt 2 eller 3 killinger per kuld. Nyfødte killinger vejer omkring et halvt kilo, måler cirka 30 cm i længden og har mørke pletter på deres pels, som falmer inden for 8 til 12 måneder. Killingerne fravænnes efter 2 måneder og begynder snart at følge deres mor rundt i hjemmeområdet. Moderen opfostrer sine unger alene og træner dem i at jage. Killingerne bliver hos hende i 18 til 24 måneder, hvorefter de spredes for at finde deres egne hjemmeområder.

Pumaens størrelse – Hvor stor kan den blive?

Som nævnt er pumaens vægt og størrelse mindst tæt på ækvator og stiger med afstanden mod polerne. Hanner vejer generelt mere end hunner. Mens hunner typisk vejer mellem 34 og 48 kg, vejer hanner normalt mellem 53 og 72 kg.

I Nordamerika vejer voksne hanpumaer i gennemsnit 62 kg, mens hunner i samme region gennemsnitligt vejer omkring 42 kg. I British Columbia vejer voksne hanner i gennemsnit 56,7 kg og voksne hunner 45,4 kg, selvom flere hanpumaer i British Columbia har vejet mellem 86,4 og 95,5 kg.

Den største registrerede puma, der blev skudt i 1901, vejede hele 105,2 kg (232 lb). Der er rapporteret om påstande på 125,2 kg (276 lb) og 118 kg (260 lb), men disse anses sandsynligvis for at være overdrevne. Selvom pumaer kan være mindre eller større end jaguarer afhængigt af lokaliteten, er de mindre muskuløse og ikke lige så kraftigt bygget som jaguarer, og deres gennemsnitlige vægt er derfor lavere.

Sikkerhed i pumaens habitat

Pumaangreb er sjældne, men mulige. Risikoen for at blive dræbt eller såret af en puma er dog ret lav sammenlignet med mange andre naturlige farer, såsom at blive dræbt i en bilulykke med en hjort. Pumaer er generelt rolige, stille og sky. De fleste pumaer ønsker at undgå mennesker.

Tips til at forblive sikker:

• Vær altid opmærksom på dine omgivelser.
• Gå aldrig alene. Vandr, backpack og campér altid i vilde områder med en ledsager.
• Hold børn tæt på dig og inden for synsvidde til enhver tid, især mellem skumring og daggry, hvor pumaen er mest aktiv.
• Undgå at fodre vilde dyr eller efterlade mad udenfor, da dette kan tiltrække pumaer ved at tiltrække deres naturlige bytte.
• Hold kæledyr sikre. Strejfende kæledyr er let bytte for pumaer.
• Hvis du ser en puma: Forbliv rolig. Stå fast eller bak langsomt væk. Vend ansigtet mod pumaen og stå oprejst.
• Gør dig større og mere aggressiv, hvis pumaen nærmer sig eller virker aggressiv. Åbn din jakke, løft armene og tal langsomt, bestemt og højt. Vink langsomt med løftede arme for at forstyrre og afskrække rovdyradfærd.
• Løb aldrig fra en puma. Dette kan udløse deres instinkt til at jage. Stå stille og vend ansigtet mod dyret. Få øjenkontakt.
• Saml små børn op, hvis muligt, uden at bukke dig ned eller vende dig væk fra pumaen.
• Buk dig aldrig ned eller sæt dig på hug. Dette får mennesker til at ligne firbenede byttedyr. Det gør også nakke og baghoved sårbare.
• Prøv at forblive stående for at beskytte hoved og nakke.
• Hvis pumaen fortsætter med at nærme sig aggressivt, begynd at kaste sten, grene eller hvad du kan nå i dens retning (mod den, men ikke nødvendigvis direkte på den i starten). Målet er at vise, at du kan forsvare dig. Hvis den angriber dig, kæmp imod med hvad der er ved hånden (sten, grene, jakker, bare hænder).
• Rapporter straks alle observationer, møder eller angreb til lokale myndigheder.

Tegn på puma i området

Udover at se selve dyret kan man finde spor efter pumaer i naturen:

• Spor: Pumaer efterlader typisk bløde spor med indtrukne kløer. I sne kan den tunge hale efterlade et trækspor mellem aftrykkene.
• Ekskrementer: Er normalt cylindriske, segmenterede og stumpede i enderne, 10-15 cm lange og 2,5-4 cm i diameter. De indeholder ofte fragmenter af ben og hår fra byttet. Pumaer dækker generelt deres ekskrementer med løs jord.
• Kradsemærker: Dybe, parallelle, næsten lodrette kradsemærker 1,2-2,4 meter oppe på træer eller stubbe, som nævnt under adfærd.
• Nedlagte byttedyr: Et dækket eller delvist dækket kadaver af et større dyr, ofte slæbt til et afsides sted. Undgå at nærme dig sådanne steder.

Ofte Stillede Spørgsmål om Pumaer

Hvor stor kan den største puma blive?

Den største registrerede puma vejede 105,2 kg og blev skudt i 1901. Der har været rapporter om større individer, men disse anses for at være usikre eller overdrevne. Gennemsnitlige hanner vejer typisk mellem 53 og 72 kg, mens hunner er mindre.

Skal man kæmpe imod en puma, hvis den angriber?

Ja, hvis en puma angriber, anbefales det kraftigt at kæmpe imod med alt, hvad du har til rådighed. Folk har med succes afværget angreb ved at bruge sten, grene, jakker, haveværktøj og endda bare hænder. Målet er at overbevise pumaen om, at du ikke er let bytte, og at du kan udgøre en fare for den.

Hvad sker der, hvis man løber fra en puma?

At løbe fra en puma er en af de værste ting, du kan gøre. Det udløser dens naturlige instinkt til at jage. I stedet skal du stå stille, vende dig mod dyret, gøre dig stor og tale bestemt for at afskrække den.

Hvornår er pumaer mest aktive?

Pumaer er typisk mest aktive fra skumring til daggry, hvilket gør disse tidspunkter til de mest sandsynlige for at møde et individ, især i områder med høj puma-tæthed.

At forstå pumaens adfærd og habitat er nøglen til sameksistens og sikkerhed i områder, hvor dette imponerende dyr lever. Selvom de er sjældne, er møder mulige, og viden er dit bedste forsvar.

Kunne du lide 'Alt du skal vide om den nordamerikanske puma'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.