Edward Rutherfurds Roman: Kina

Edward Rutherfurd er en forfatter kendt for sine omfangsrige, historiske romaner, der ofte strækker sig over århundreder og udspiller sig i ikoniske byer som New York, Paris og Dublin. Hans seneste værk, med den enkle, men vægtige titel Kina, adskiller sig dog en smule fra hans sædvanlige stil. Mens de fleste af hans romaner favner enorme tidsperioder, fokuserer Kina 'kun' på de sidste 70 år af Qing-dynastiet. Ikke desto mindre er dette en periode rig på dramatiske begivenheder og skelsættende forandringer for det store land, som Rutherfurd formår at bringe til live for læseren.

Disse 70 år, der strækker sig fra 1839 og frem til kejserdømmets sidste tid, er præget af intense konflikter og et Kina, der kæmper for at bevare sin suverænitet over for en stadig mere indtrængende vestlig verden. Læseren føres gennem afgørende historiske milepæle som Opiumskrigen og den voldsomme Bokseropstanden.

Et Mosaik af Menneskeskæbner

Romanens handling begynder med Opiumskrigen i 1839 og skildrer det komplekse forløb gennem øjnene på en række forskellige personer. En central skikkelse er Jian Shi-Rong, en kinesisk embedsmand, hvis opgave er at bekæmpe den ulovlige import af opium. Han repræsenterer den kinesiske stats desperate forsøg på at dæmme op for en handel, der ikke blot ødelægger befolkningen, men også underminerer landets økonomi og suverænitet. Over for ham står vestlige købmænd, der hensynsløst udnytter situationen. Blandt dem finder vi John Trader.

John Trader er oprindeligt dybt forgældet, men finder hurtigt ud af, at salget af opium er en uhyre lukrativ forretning. Opiumshandelen giver ham velstand og fremgang, men som tiden går, begynder han at indse den mørke side af sin succes. Han modnes og bliver en mere tænksom mand, der anerkender, at opiumshandel var en skidt idé. Trader reflekterer over sit liv og konkluderer, at der må findes en form for forsyn, en beskyttende indflydelse, der har holdt ham i live gennem tumulten. Han udtrykker det med ordene: »Jeg tror, der er en eller anden indflydelse, som beskytter os. Om det er Guds hånd eller noget mere jordisk, aner jeg ikke. Men et eller andet holder os i live.« Denne erkendelse tilføjer et lag af dybde til hans karakter, der udvikler sig fra en ren profitjager til en mand med en form for åndelig søgen.

En anden vigtig stemme i romanen er Traders fætter, en præst. Allerede tidligt i bogen beklager han Vestens dominerende rolle i Asien. Han taler for en »større forståelse for lokalbefolkningens skikke og religioner«, hvilket står i skarp kontrast til mange af hans landsmænds udnyttende adfærd. Præstens perspektiv understreger den kulturelle kløft og de moralske dilemmaer, der præger perioden.

Men ikke alle skikke er værd at bevare, og romanen tør vise de mørkere sider af traditionen. Et hjerteskærende eksempel er historien om lille Klare Måne. Mens hendes far er i udlandet, beslutter familien at snøre hendes fødder. Denne smertefulde praksis skal forvandle hendes fødder til de såkaldte »liljefødder«, der på daværende tidspunkt blev betragtet som attråværdige og øgede en piges chancer for et godt ægteskab. Scenerne, der beskriver denne proces, er væmmelige, og Rutherfurd skildrer den brutale realitet: »Da de næste dag tog forbindingerne af Klare Månes fødder, opdagede de, at de fire små tæer på hver fod allerede var sirligt brækket. »Det er en vældig god begyndelse.«« Klare Månes skæbne er et barskt eksempel på, hvordan enkeltpersoner måtte underkaste sig mishandlinger for at leve op til samfundets forventninger og opnå et »højere formål«, i dette tilfælde et fordelagtigt ægteskab.

Romanen fungerer således også som et digert antropologisk katalog over kinesiske traditioner, hvoraf mange virker chokerende på en moderne læser. Klare Måne er ikke den eneste, der lider for traditionens skyld.

Romanens måske mest fascinerende skikkelse er karakteren kaldet Lakerede Negl. Ligesom John Trader kæmper han oprindeligt med økonomiske vanskeligheder. For at kunne forsørge sin familie søger han arbejde ved enkekejserinde Cixis hof. For at blive ansat ved hoffet kræves det, at han lader sig kastrere. Eunukker blev på det tidspunkt betragtet som ufarlige og eftergivende, og Lakerede Negl indvilliger i at få fjernet sine testikler. Selvom genfærdet af en drift melder sig senere, er han nu en del af hoffets indre cirkel. Lakerede Negl er unik blandt romanens karakterer, idet han er bogens eneste jeg-fortæller, hvilket giver læseren et intimt indblik i hoffets intriger og eunukkernes specifikke livsvilkår. De mange andre personers historier fortælles i tredje person.

Lakerede Negl kommer tæt på enkekejserinden, en magtfuld og ofte hensynsløs figur, der »skaffer forhindringer af vejen ved at udrydde dem«. Men som navnet antyder, viser den Lakerede Negl sig også selv at være – en hård negl, der navigerer i hoffets farlige farvande.

Med romanen Kina befinder vi os i en verden i hastig forandring. Farverne blandes, og tingenes orden om- og nedbrydes i et svimlende tempo. Rutherfurd formår at gribe læseren og få dem til at sætte sig frem på stolen, leve sig ind i de »kulørte persongallerier« og de »kringlede menneskeskæbner«. Hans styrke ligger i hans evne til at skabe levende, omend ikke altid sympatiske, karakterer og placere dem midt i historiske orkaner.

Forfatterens Stil og Romanens Modtagelse

Edward Rutherfurd interesserer sig tydeligvis mere for sine »aktører« og sine læsere end for abstrakte »litterære teorier eller subtile eksperimenter med form og stil«. Dette betyder dog på ingen måde, at han ikke kan skrive. Tværtimod er han en »dreven forfatter«, der er »fuldt fortrolig med sine virkemidler«. Han mestrer kunsten at fortælle en medrivende historie, der holder læseren fanget trods bogens massive omfang.

Desuden er han en »moraliserende skribent«, der ikke viger tilbage for at pege fingre ad menneskelige laster som »grådighed, naragtighed, opportunisme og selvretfærdighed«. Disse temaer er tydelige i skildringen af opiumshandlerne og hoffets magtkampe.

Kina er en kompleks roman, der kan beskrives på flere måder. Den er både en »sædeskildring«, der giver et detaljeret billede af datidens kinesiske samfund og dets skikke, en »genreroman« med elementer af eventyr og drama, og et »stort skæbnedrama«, hvor individuelle liv flettes sammen med historiske begivenheder af global betydning. Det »dampende, duftende og støjende univers« i romanen bidrager til den immersive oplevelse. Læseren må både »måbe og glæde sig« over foreningen af »gedigen fortælleteknik og journalistisk behændighed i persontegningen«. Rutherfurd formår at gøre historien levende gennem sine karakterer og deres oplevelser.

Man er med andre ord »godt underholdt« i denne massive roman. Dog nævnes det, at bogen »taber flyvehøjde i den sidste halve halvdel af bogen«. På trods af dette forbehold, efterlader Kina læseren med et »stort indblik i det store land, hvor solen stiger op« – et indblik i Kinas dramatiske overgangsperiode.

Om Bogen i Tal

• Oversat af: Birgitte Brix
• Antal sider: 800
• Pris: 300 kr.
• Forlag: Turbulenz

Ud over Romanen: Hvem »Opdagede« Kina?

Artiklen om Edward Rutherfurds roman rejser indirekte spørgsmål om Vestens møde med Kina. Dette leder tankerne hen på en af de mest berømte vesterlændinge, der rejste til Kina i tidligere tider: Marco Polo.

Spørgsmålet om, hvem der »opdagede« Kina, er komplekst, da Kina var en veletableret civilisation længe før vestlige rejsende nåede dertil. Men Marco Polo er kendt for at have introduceret Europa for et mere detaljeret billede af Kina, end man tidligere havde. Marco Polo tilhørte en »velhavende købmandsfamilie« fra Venedig. I 1269 ledsagede han sin far, Nicolò, og sin onkel, Maffeo, på en rejse »over land til Kina«.

Nicolò og Maffeo havde faktisk besøgt Kina tidligere, men var blevet sendt hjem med en anmodning om at skaffe en europæisk præst, hvilket de dog ikke lykkedes med.

Marco Polo tilbragte hele »17 år« i Kina, fra 1275 til 1292. I denne periode blev Kina regeret af den mongolske kejser Khubilai Khan, der herskede fra 1264. Khubilai Khan var kendt for at tage »fremmede i sin tjeneste«, og Marco Polo blev knyttet til den kejserlige administration. I denne egenskab foretog han »adskillige rejser rundt om i Kina og Burma« for at indsamle »oplysninger til brug for kejseren«. Dette gav ham en unik mulighed for at opleve det vidtstrakte rige indefra.

I 1292 fik han mulighed for at vende tilbage til Europa. Han blev knyttet til det følge, der skulle ledsage en »mongolsk prinsesse«, som skulle giftes med den persiske khan. Rejsen hjem blev foretaget »med skib fra det sydlige Kina«, og undervejs besøgte han steder som Sumatra, Sri Lanka og den indiske vestkyst, yderligere udvidende hans kendskab til Asien.

Marco Polos beretninger, nedskrevet som »Verdens Beskrivelse«, åbnede Europas øjne for Kinas rigdomme, avancerede civilisation og enorme omfang. Mens han ikke »opdagede« Kina i betydningen af at finde et ukendt land, var han afgørende for at dele viden om det med den vestlige verden.

Sammenligning af Perspektiver: Polo vs. Qing-tiden

Det er fascinerende at sammenligne Kina, som beskrevet i Marco Polos tid, med Kina i Edward Rutherfurds roman. Marco Polo mødte et Kina under mongolsk styre, hvor en fremmed som ham kunne integreres i den kejserlige administration og rejse frit for at indsamle information. Selvom der var kulturelle forskelle, var interaktionen i hans beretning præget af en form for udveksling og service over for herskeren.

I Rutherfurds roman ser vi et Kina i en helt anden situation. Det er under pres fra vestlige magter, der ikke kommer for at tjene kejseren, men for at udnytte landet økonomisk gennem illegal handel. Interaktionen er præget af konflikt, modstand og et kejserrige i forfald. Mens Marco Polo så et magtfuldt, organiseret rige, der brugte hans evner, ser Rutherfurds karakterer et land, der kæmper for sin overlevelse og identitet mod ydre og indre trusler. Begge beretninger, adskilt af århundreder, giver værdifulde, men meget forskellige, indblik i Kinas komplekse historie og dets forhold til omverdenen.

Ofte Stillede Spørgsmål om Edward Rutherfurds »Kina« og Marco Polo

• Hvem har skrevet romanen »Kina«?
  Romanen »Kina« er skrevet af den britiske forfatter Edward Rutherfurd.
• Hvilken historisk periode dækker romanen »Kina«?
  Romanen dækker de sidste ca. 70 år af Qing-dynastiet i Kina, begyndende med Opiumskrigen i 1839 og frem til kejserdømmets fald.
• Hvilke store historiske begivenheder er centrale i bogen?
  De centrale historiske begivenheder, der skildres i romanen, inkluderer Opiumskrigen og Bokseropstanden.
• Hvem er »Lakerede Negl« i romanen?
  »Lakerede Negl« er en af romanens hovedpersoner, en eunuk ved enkekejserinde Cixis hof og bogens eneste jeg-fortæller.
• Hvem var Marco Polo, og hvorfor er han kendt i forbindelse med Kina?
  Marco Polo var en venetiansk købmand fra 1200-tallet, kendt for sin lange rejse til Kina (dengang under mongolsk styre) og for at have bragt et detaljeret kendskab til Kina tilbage til Europa gennem sine beretninger.
• Hvor længe opholdt Marco Polo sig i Kina?
  Marco Polo opholdt sig i Kina i 17 år, fra 1275 til 1292.
• Hvem var kejser i Kina, da Marco Polo var der?
  Da Marco Polo var i Kina, var Khubilai Khan, den mongolske kejser, hersker.

Edward Rutherfurds roman Kina tilbyder en medrivende og detaljeret rejse ind i en af Kinas mest turbulente perioder. Gennem levende karakterer og dramatiske begivenheder får læseren et dybt indblik i de kræfter, der formede det moderne Kina. Sammen med historien om Marco Polos tidligere rejse får man et nuanceret billede af Vestens lange og komplekse historie med Riget i Midten.

Kunne du lide 'Edward Rutherfurds Roman: Kina'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.