Frederikssunds Rige Historie som Købstad

9 år ago

Rating: 4.6 (2453 votes)

Enhver by har en historie, der former dens identitet og forklarer dens nuværende form. Frederikssund er ingen undtagelse. Byen ved Roskilde Fjord bærer præg af en fortid, der er dybt forbundet med handel, transport og administrative beslutninger. At forstå Frederikssunds historie er at forstå, hvordan en lille bosættelse ved et færgested kunne vokse sig til en moderne kommune og overtage rollen fra en ældre, etableret by inde i landet.

Historien om Frederikssund er i høj grad historien om en by, der opstod, fordi handelen flyttede sig. Det handler om købmænd, der fulgte efter mulighederne, og om hvordan statens bypolitik spillede ind. Det er en fortælling, der strækker sig over århundreder og kulminerer i den by, der i dag udgør kernen i en stor, samlet kommune.

Indholdsfortegnelse

Fra Slangerups Storhed til Fjordens Træk

Længe før Frederikssund blev en købstad, var magtcentret i området en anden by: Slangerup. Allerede omkring år 1300 var Slangerup en betydelig by, efter datidens standarder, med både kirke, kloster og købstadsrettigheder. Byen lå inde i landet og havde et stort opland. Den var strategisk placeret i forhold til handel på land, men manglede direkte adgang til de vigtigste søveje. De nærmeste købstæder med havne var Helsingør og Roskilde.

Samtidig, ude ved Roskilde Fjord, fandtes der nord for den lille landsby Ude Sundby et vigtigt færgested. Dette færgested forbandt Sjællandssiden med Hornsherred. Med tiden, især i forbindelse med opførelsen af det imponerende Frederiksborg Slot, blev der anlagt en kongelig ladeplads ved Ude Sundby. Kong Christian IV, kendt for sine mange byggerier, tog skridtet videre og byggede en egentlig skibsbro her. Dette anløbssted ved fjorden skulle vise sig at blive spire til en helt ny by.

Slangerups position som områdets centrum begyndte at svækkes. Da klosteret i byen lukkede, mistede mange købmænd og håndværkere en væsentlig del af deres indtægtsgrundlag. Mod slutningen af 1500-tallet begyndte Slangerup at sygne hen. Samtidig var der en større udvikling i gang, som man med et moderne udtryk kunne kalde for globalisering.

Handelen Flytter og Frederikssund Opstår

I 1600-tallet oplevede Danmark, ligesom resten af Europa, en øget udvikling inden for landbrug, økonomi og handel. Varer blev i stigende grad udvekslet mellem landsdelene og med udlandet. Danske landbrugsprodukter blev eksporteret, for eksempel til Norge, mens varer blev importeret fra lande som Holland. Denne handel foregik i vid udstrækning ad søvejen, hvilket gjorde havne og anløbssteder yderst vigtige.

Denne udvikling havde direkte konsekvenser for købmændene i Slangerup. For at bevare deres forretningsgrundlag måtte de flytte tættere på de nye, vigtige handelsruter. De begyndte derfor gradvist at flytte deres aktiviteter og senere også deres hjem til ladepladsen og skibsbroen ved Roskilde Fjord. Først kom der simple boder, så huse, og til sidst hele købmandsgårde. Selv byens borgmester flyttede sin gård til den nye fjordby. Denne bosættelse, der i begyndelsen blot bestod af en enkelt gade langs fjorden, var grundlaget for Frederikssund.

Omkring 1650 blev den spirende by opkaldt efter den regerende konge, Frederik III (1648-1670). Kongen anerkendte byens voksende betydning ved at give købmændene fra Slangerup de nødvendige tilladelser til at bruge det kongelige anløbssted til handel på vilkår, der mindede om dem, der gjaldt i købstæderne. I 1665 fik købmændene yderligere en autorisation, denne gang til skatteopkrævning på havnen. Dette årstal, 1665, blev i mange år anset som datoen for Frederikssunds købstadsstatus, og i 1965 fejrede byen således 300-års købstadsjubilæum.

Gennem hele 1700-tallet fungerede Frederikssund og Slangerup som en slags tvillinge-købstad. Selvom handelen og den økonomiske aktivitet i stigende grad koncentreredes i Frederikssund ved fjorden, lå de formelle kommunale, retslige og kirkelige institutioner fortsat i Slangerup. Købmændene havde flyttet deres livsgrundlag til havnen, og det var kun et spørgsmål om tid, før den formelle status ville følge efter.

Brand, Fattigdom og Købstadsstatus Skifter Hænder

Slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet var en vanskelig periode i Danmark præget af krige, fattigdom og den store statsbankerot i 1813. Disse dårlige tider ramte især hårdt i Slangerup, mens Frederikssund ved fjorden klarede sig relativt bedre, sandsynligvis på grund af sin fortsatte forbindelse til søhandelen.

Katastrofen ramte Slangerup natten til den 1. maj 1808. En voldsom brand brød ud og lagde på få timer halvdelen af byen i ruiner – fire gårde og atten huse gik tabt. Branden blev en direkte anledning til en afgørende ændring i områdets administrative landskab.

På den tid var der strenge, centrale forordninger for byggeri, og der var stor forskel på de regler, der gjaldt i købstæderne, og dem, der gjaldt i landsbyerne. Da det fattige Slangerup skulle genopbygge den ødelagte del af byen, søgte man om dispensation fra de gældende købstadsregler. Man ønskede tilladelse til at opføre billigere bygninger, nærmere bestemt stråtækte bindingsværkshuse, som var typiske for landsbyer, men ikke tilladt i købstæderne.

De statslige myndigheder så ansøgningen som et udtryk for, at Slangerup ikke længere levede op til standarderne for en købstad. Ræsonnementet var klart: Hvis man ønskede at bygge efter landsbyskik, kunne man ikke længere have status som købstad. Konsekvensen var dramatisk: Den 12. maj 1809 blev Slangerup frataget sin status som købstad. Samme dag overgik købstadsrettighederne i stedet til Frederikssund. Tiden som tvillingebyer var forbi, og Frederikssund stod nu alene som områdets formelle købstad.

Overflytningen af købstadsstatus var ikke kun en administrativ handling; den afspejlede en dybere, allerede eksisterende virkelighed. Det var købmændene med deres stigende eksport- og importvirksomhed, der i praksis selv havde flyttet tyngdepunktet – og dermed også købstadens funktioner og økonomiske grundlag – fra den gamle indlandsby Slangerup til den nye havneby Frederikssund.

Købstadens Opland og Moderne Tider

Den statslige bypolitik i tidligere tider havde som mål at beskytte købstædernes erhvervsliv. Dette skete blandt andet gennem et monopol, der forbød finere håndværk og handel inden for en vis afstand af købstaden. Staten sikrede også købstæderne et opland ved at fastsætte minimumsafstande mellem nabokøbstæder.

Frederikssunds placering var defineret af nabokøbstæderne Hillerød og Roskilde. Dette gav Frederikssund et relativt lille opland, som tilmed bestod af store områder med fjord og skov. Disse områder blev dengang anset for at være forholdsvis uproduktive i et rent landbrugsøkonomisk perspektiv, men er i dag netop nogle af egnens store attraktioner og rekreative områder.

Den formelle købstadsstatus, med dens gamle handelsmonopoler, er for længst afløst af moderne planlovgivning og en markedsøkonomi. Erhvervslivet har gennemgået mange omvæltninger; gamle industrier er forsvundet, nye er kommet til. Frederikssund er i dag stadig en af de fem gamle købstæder, der historisk set danner en ring omkring København, et mønster der stadig afspejles i den gældende Fingerplan for hovedstadsområdet.

Byen Frederikssund er vokset betydeligt over tid. Først blev den oprindelige landsby Ude Sundby indlemmet, og senere, for ikke så mange år siden, blev flere andre sognekommuner en del af byområdet.

Transporten har også ændret sig fundamentalt. Hvor søvejen engang var den primære transportåre, er det i dag landevejen, der dominerer. Havnen, som var byens historiske omdrejningspunkt og årsagen til dens opståen, har skiftet funktion. Den er i dag ikke længere et centrum for varehandel, men er i stedet blevet et attraktivt boligkvarter og et vigtigt rekreativt område for byens borgere og gæster.

Den Samlede Kommune: Et Bæredygtigt Opland

Et gammelt ordsprog siger, at en købstad intet er uden sit opland. Den seneste kommunalreform, der trådte i kraft i 2007, resulterede i en sammenlægning af de tidligere kommuner Frederikssund, Slangerup, Jægerspris og Skibby. Denne nye, store Frederikssund Kommune svarer i grove træk til det, der gennem århundreder har været målet for dansk byplanlægning: at skabe en levedygtig by i centrum for et bæredygtigt opland.

I dagens kommune, hvor det gamle købstadsmonopol ikke længere eksisterer, suppleres Frederikssunds rolle som hovedby af lokale centre i de tidligere kommunale hovedbyer: Slangerup, Skibby og Jægerspris. Disse byer har hver deres egen historie og identitet, men indgår nu i en større, fælles enhed.

Historien om Frederikssund er et levende eksempel på, hvordan byer udvikler sig i takt med samfundets ændringer. Fra et simpelt færgested og en kongelig ladeplads voksede byen frem, drevet af handelen og beliggenheden ved fjorden. Den overtog stafetten fra en ældre by, der blev ramt af uheld og ændrede tider. I dag står Frederikssund som et moderne regionalt centrum, hvis rødder dog stadig er dybt forankret i den spændende historie om handel, flytning og en købstads fødsel ved Roskilde Fjord.

Ofte Stillede Spørgsmål om Frederikssunds Historie

Hvad hed Frederikssund før?

Frederikssund hed ikke noget andet før. Byen Frederikssund opstod som en ny bosættelse ved Roskilde Fjord. Før Frederikssund fik købstadsstatus, var den vigtigste by i området Slangerup, som lå inde i landet. Købmændene fra Slangerup flyttede gradvist deres forretninger og hjem til området ved skibsbroen ved fjorden, hvilket blev grundlaget for den nye by, der senere blev navngivet Frederikssund og overtog Slangerups rolle som købstad i 1809.

Er det godt at bo i Frederikssund?

Spørgsmålet om, hvorvidt det er godt at bo i Frederikssund, er subjektivt og afhænger af personlige præferencer. Historisk set er Frederikssund dog opstået og vokset på grund af sin strategiske placering ved fjorden og som et centrum for handel og transport. I dag nyder byen godt af sin beliggenhed ved vandet, sit historiske fundament som købstad og sin rolle som hovedby i en stor kommune med et varieret opland, der inkluderer både byområder, landskaber ved fjorden og i Hornsherred. Den historiske udvikling har skabt en by med en central funktion og gode forbindelser.

Årstal / PeriodeBegivenhed
ca. 1300Slangerup er en stor kirke-, kloster- og købstadsby
1500-talletKongelig ladeplads anlægges ved Ude Sundby færgested
ca. 1650Bosættelsen ved ladepladsen navngives Frederikssund efter Frederik III
1665Frederikssund får autorisation til skatteopkrævning på havnen (længe anset som købstadsdato)
1700-talletFrederikssund og Slangerup fungerer som 'tvillinge-købstad'
1808Stor brand ødelægger dele af Slangerup
12. maj 1809Slangerup mister købstadsstatus, Frederikssund får den
2007Den nuværende, store Frederikssund Kommune dannes ved kommunesammenlægning
2009Frederikssund er en del af købstadsringen omkring København i Fingerplanen

Kunne du lide 'Frederikssunds Rige Historie som Købstad'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.

Go up