4 år ago
H.C. Andersens liv og værker fascinerer stadig læsere verden over, og et af de mest diskuterede aspekter af hans personlige historie er hans kærlighedsliv. Digteren, kendt for sine eventyr, levede et liv fyldt med møder og relationer, men det forbliver et mysterium for mange, hvem han i virkeligheden elskede dybest, og om han nogensinde oplevede et gengældt, romantisk forhold. Et navn dukker dog konstant op, når man taler om Andersens følelser: Jenny Lind, den berømte svenske operasangerinde, i folkemunde kendt som “den svenske nattergal”. Deres forhold var komplekst, intenst og har efterladt sig spor i historien, senest belyst af et yderst sjældent dokument, der kaster nyt lys over digterens inderste følelser.

Den Svenske Nattergal: Jenny Lind
Johanna Maria Lind (1820-1887), bedre kendt som Jenny Lind, var en fænomenal skikkelse i 1800-tallets musikverden. Hun var uden tvivl en af århundredets mest fremragende dramatiske sopran-sangerinder, beundret for sit enorme kunstneriske talent, sin utrættelige flid og udholdenhed, hvilket resulterede i en imponerende teknisk kunnen. Men det var også hendes vindende og ærlige personlighed, der greb publikum. Allerede som en ung pige på 10 år blev hun optaget som elev ved Kungliga Teatern i Stockholm, hvor hun fik dramatiske roller og sang vaudeviller. Hendes operadebut som 18-årig markerede begyndelsen på en strålende karriere, der tog hende til Europas store scener. I London mødte hun i 1849 pianisten, komponisten og dirigenten Otto Goldschmidt, som senere ledsagede hende på en succesfuld turné i USA, hvor de blev gift i 1852. Jenny Lind blev senere britisk statsborger og professor i sang, hvilket cementerede hendes status som en international stjerne.
Et Skæbnesvangert Møde i 1843
H.C. Andersen havde mødt Jenny Lind kortvarigt allerede i 1840 i København. Det skete på Hotel du Nord, hvor hun var på en kort afstikker fra en koncertrejse i Sverige. De hilste på hinanden, men som Andersen selv beskriver det i sin selvbiografi, Mit Livs Eventyr, “skiltes igjen fremmede for hinanden”. Det var først tre år senere, i september 1843, at deres veje for alvor krydsedes igen, og dette møde skulle vise sig at blive afgørende for Andersens følelsesliv.
Balletmester August Bournonville havde under gæsteforestillinger i Stockholm opdaget Jenny Linds exceptionelle talent. Han ønskede at overtale hende til at give gæsteroller på Det Kongelige Teater i København. Jenny Lind havde udtrykt et ønske om at møde H.C. Andersen igen, og Bournonville så en mulighed for at kombinere dette ønske med sit eget formål. Han arrangerede et møde mellem de to kunstnere i håb om, at Andersen kunne hjælpe med at overtale den noget ængstelige Jenny til at optræde i København. Mødet lykkedes, og Jenny Lind blev overtalt. Hendes optrædener i København blev en overvældende succes. Hun sang for kongen, og 300 studenter samledes for at bringe hende en serenade, et vidnesbyrd om den enorme popularitet, hun opnåede i Danmark.
Et Sjældent Vidnesbyrd om Kærlighed
Fra denne intense periode i september 1843 er H.C. Andersens dagbog desværre ikke bevaret. Til gengæld findes hans almanak, som han omhyggeligt førte notater i. Almanakken giver et sjældent og tydeligt indblik i digterens hastigt voksende følelsesmæssige interesse for den unge svenske sangerinde. I løbet af få uger, fra den 3. til den 20. september, udviklede hans følelser sig til en sand stormende forelskelse. Det er i disse almanakoptegnelser, vi finder hans personlige udbrud, der utvetydigt viser dybden af hans følelser. Notater som “forelsket”, “jaloux”, “tænkt paa at fri”, og det simple, men kraftfulde “jeg elsker hende” vidner om et sind i oprør. En særlig note skiller sig ud den 20. september: “Ude paa Tolboden til Morgen 4½, sagt Jenny Farvel, stukket Brev til hende, som hun maa forstaae. Jeg elsker!” Denne notits indikerer, at han ikke blot nærede følelser, men også handlede på dem.
Netop i denne periode, præcist dateret til den 14. september 1843, overrakte H.C. Andersen et dedikationseksemplar af en bog til Jenny Lind. Dette dokument er uhyre sjældent og betragtes som en uvurderlig kulturgenstand. Det er sjældent at finde så direkte et udtryk for digterens personlige følelsesliv, især et, der så præcist afspejler de følelser, han senere beskrev i Mit Livs Eventyr. Kærlighedserklæringen i bogen er forsigtigt fremført gennem digterens lyrik – et digt dedikeret til Jenny Lind. Digtet lyder:
Jenny Lind
Der er Mennesker vi leve
Sammen med, Aar ud, Aar ind,
Aldrig dog vi med dem bleve
Venner, ret i Sjæl og Sind,
Andre, kun vi mødte disse
Faa Minutter, og tilvisse
Vi dem kjendte, vi dem vandt,
Varigt Venskab os forbandt!
Siig, har jeg ei Perlen fundet?
Har jeg – en Veninde vundet?
Dette digt, skrevet personligt til hende i en bog, er et af de få bevarede dokumenter, der direkte kaster lys over H.C. Andersens følelser for Jenny Lind. Der kendes kun yderligere to manuskripter fra hans hånd viet til hende: et digt i Jenny Linds album og et hyldestdigt udstillet i H.C. Andersens Hus. Men dedikationseksemplaret fra 1843 er unikt, da det er en personlig gave, den eneste af sin art, der vides at eksistere.
Bogens Rejse Gennem Tiden
Historien om dette dedikationseksemplar er i sig selv fascinerende. Bogen, der indeholdt H.C. Andersens personlige dedikation og digt til Jenny Lind, blev for nylig averteret til salg hos en antikvarboghandel i New York. Gennem tiderne har den været et attraktivt samlerobjekt. Allerede i december 1929 blev bogen solgt ved en auktion hos Sotheby’s i London. Køberen var den amerikanske industrimagnat og bogsamler Owen D. Young, daværende bestyrelsesformand for General Electric. Owen D. Youngs imponerende bogsamling dannede senere grundlaget for den berømte Berg-samling i New York Public Library.
Den amerikanske rigmand købte dog ikke bogen til sig selv. Han erhvervede den for at give den som gave til sin svigerdatter, Esther Young (født Esther Marie Christensen, 1895-1988). Esther var af dansk afstamning, datter af den danske vicekonsul Niels Anthon Christensen, født i Tørring i 1865. Niels Anthon Christensen var selv en betydningsfuld skikkelse, kendt for sin opfindelse af den såkaldte O-ring, en opfindelse med enorm industriel indflydelse. Esther Young var selv digterinde og billedkunstner, og det er sandsynligt, at Owen D. Young netop derfor anså bogen med H.C. Andersens digte og kærlighedserklæring for at være den helt rigtige gave til sin nytilkomne svigerdatter, der et halvt år forinden havde ægtet hans ældste søn, Charles Jacob. Charles Jacobs første kone var tragisk omkommet få år tidligere i forbindelse med fødslen af deres anden søn. Den danske forbindelse gennem Esther og hendes far tilføjer endnu et lag til denne bogs bemærkelsesværdige historie, der forbinder dansk litteraturhistorie med amerikansk industri og en dansk opfindelse.
Følelsernes Kaos og Brevet
Som almanakken viser, var H.C. Andersens følelser for Jenny Lind i september 1843 så stærke, at han overvejede at fri til den 15 år yngre sangerinde. Notatet den 20. september, hvor han stak hende et brev og skrev “Jeg elsker!”, antyder stærkt, at han rent faktisk gjorde et forsøg på at formidle dybden af sine følelser, måske endda et frieri. Selvom Jenny Linds svar på dette brev desværre ikke er bevaret, tyder alt på, at hun undveg Andersens intense følelsesudbrud. Hun værdsatte hans venskab og hans rolle i hendes karriere, men hendes følelser var tilsyneladende ikke af samme romantiske karakter.
Broderens Skål: En Bitter Sød Afvisning
H.C. Andersen og August Bournonville spillede en vigtig rolle i at åbne dørene for Jenny Linds europæiske succes. Som tak for deres hjælp og venskab afholdt Jenny Lind den 21. oktober 1845 en middag for sine danske venner på Hotel Royal i København, inden hun tog afsted på en koncertturné sydpå. Ved denne lejlighed overrakte hun Bournonville et lille sølvbæger med en taknemmelig indskrift: ”Til Balletmester Bournonville, der har viist sig som en Fader imod mig, i Danmark mit andet Fædreland”. Bournonville takkede og jokede med, at nu ville alle danske mænd være hans børn for at blive Jenny Linds brødre. Jenny Lind svarede med et smil: ”Det blev mig for mange! Jeg vil saa hellere vælge én for dem alle som broder!”. Med disse ord nærmede hun sig H.C. Andersen med sit champagneglas. De skålede, og hun drak ”Broderens Skaal” med ham. For Andersen må dette have været en bittersød oplevelse. At blive valgt som hendes ”broder” blandt alle de danske mænd var en ære og et tegn på hendes venskab, men det cementerede samtidig, at hans romantiske håb ikke ville blive indfriet. Som et minde om denne skål gemte Andersen champagneglasset. Han havde det stående i sin dagligstue på en etagere indtil sin død. Glasset kan i dag ses udstillet i H.C. Andersens Hus i Odense.
Mere End Bare Jenny Lind: Kvinderne i Andersens Liv
Selvom forelskelsen i Jenny Lind var intens og efterlod dybe spor, var hun blot én af mange kvinder, der spillede en central rolle i H.C. Andersens liv. En udstilling på Kvindemuseet i Aarhus i 2005, med titlen “H.C. Andersen og kvinderne”, satte fokus på hele 14 kvinder, som forfatteren havde tæt kontakt med. Denne udstilling og den fortsatte forskning kaster lys over et fascinerende aspekt af hans personlighed.
H.C. Andersen havde, ifølge forfatter Maria Helleberg, “god kontakt med kvinden i sig selv”. Dette, kombineret med hans følsomhed, gjorde ham til en ”magnet for kvinder” i sociale sammenhænge. Han havde ikke, så vidt vides, kærester i gængs forstand og ingen dokumenterede seksuelle forhold til kvinder. Men veninder havde han mange af. Disse kvinder var hans mest fortrolige, de personer han følte sig mest tryg ved, og dermed også uvurderlige kilder til forståelsen af hans person og hans kunst.
Johanne Luise Heiberg, den berømte skuespillerinde, var en anden af disse centrale kvinder i Andersens liv, og hun var en nøglefigur i udstillingen på Kvindemuseet. Historiker Marianne Philipsen, der brugte et år på at indsamle informationer til udstillingen, beskriver det som et detektivarbejde at finde efterkommere af disse kvinder.

Kærlighed Uden Køn? Debatten Fortsætter
Forholdet til Jenny Lind er ofte blevet fremhævet som et eksempel på Andersens tendens til at dyrke forelskelsen, måske primært som inspiration for sin kunst. Teksten antyder, at han havde en grundlæggende “skræk for det kønslige”. Dette understøttes af beretninger fra hans dagbøger om besøg på bordeller, hvor han angiveligt fik ondt af kvinderne og nøjedes med at tale med dem, uden at der var tale om seksuel kontakt.
Debatten om H.C. Andersens seksualitet har verseret i mange år, herunder spørgsmålet om homoseksualitet. Selvom der findes beviser for, at han nærede stærke følelser for mænd, understreges det tydeligt i forskningsmaterialet fra H.C. Andersen Centret, at “der ikke findes noget som helst belæg for, at Andersen nogensinde skulle have haft et fysisk forhold med mænd.” Ligeledes er det “tvivlsomt, om han overhovedet – trods flere bordelbesøg – nogensinde har haft fysisk seksuel kontakt med en kvinde.” Denne mangel på beviser for fysiske, seksuelle relationer, uanset køn, leder til konklusionen, som det skrives på H.C. Andersen Centret: “Man kan sige, at Andersens følelser ikke havde noget køn.”
Riborg Voigt vs. Jenny Lind
Interessant nok sammenlignede H.C. Andersen selv sine følelser for Jenny Lind med en tidligere ungdomsforelskelse, den i Riborg Voigt. Som gammel mand betroede han sig til den unge Nicolaj Bøgh. Ifølge Bøghs erindringer fortalte Andersen, at hans følelse for Riborg havde været “meget heftig”, men at det var en ungdomsforelskelse, der “i Aarenes løb bortdunstede”. Han mente, at følelsen for Riborg “i Grundighed og Varighed ikke kunde sammenlignes med den, han følte for Jenny Lind.” Dette udsagn fra digteren selv understreger, hvor dyb og betydningsfuld hans forelskelse i den svenske nattergal var for ham personligt.
| Person | Intensitet | Varighed | Grundighed |
|---|---|---|---|
| Riborg Voigt | Meget heftig (Ungdomsforelskelse) | Bortdunstede over årene | Kunne ikke sammenlignes med Jenny Lind |
| Jenny Lind | Dyb og betydningsfuld | Langvarig (sammenlignet med Riborg) | Højere grundighed og varighed end Riborg |
Arven og Dokumentationen
Historien om H.C. Andersens kærlighed til Jenny Lind er et centralt, men også til tider gådefuldt, kapitel i hans liv. Manglen på mange bevarede dokumenter fra digterens hånd, der direkte belyser denne “følelses-eruption”, gør det nyligt erhvervede dedikationseksemplar fra 1843 så utrolig vigtigt. Det er et håndgribeligt bevis på intensiteten af hans følelser på et specifikt tidspunkt, et øjebliksbillede af en forelskelse, der fik ham til at overveje et frieri.
Selvom hans kærlighed ikke blev gengældt på samme romantiske plan, opnåede de to kunstnere en parallel, uhyre berømmelse i Europa. De blev ofte betragtet som “de to børn fra Norden”, et symbol på nordisk kunstnerisk geni. Deres berømmelse var så stor, at Arvestorhertug Carl Alexander af Sachsen, Weimar og Eisenach endda tilbød dem fribolig i Weimar, et tilbud de dog smigret måtte afslå.
H.C. Andersens komplekse relationer til kvinder, især den intense, men uforløste forelskelse i Jenny Lind, fortsætter med at fascinere og give stof til debat. De bevarede dokumenter, som det sjældne dedikationseksemplar, hjælper os med at stykke billedet sammen af en mand, hvis følelsesliv var rigt og nuanceret, og hvis relationer, uanset deres natur, var dybt meningsfulde for ham og en kilde til inspiration for hans udødelige værker.
Ofte Stillede Spørgsmål
Hvem var Jenny Lind?
Jenny Lind (1820-1887), kendt som “den svenske nattergal”, var en af 1800-tallets mest berømte operasangerinder. Hun var svensk, men opnåede stor succes internationalt, herunder i Danmark, hvor hun optrådte på Det Kongelige Teater.
Var H.C. Andersen forelsket i Jenny Lind?
Ja, H.C. Andersens almanakoptegnelser fra september 1843 viser tydeligt en stormende forelskelse i Jenny Lind. Han overvejede at fri til hende og gav hende et dedikationseksemplar af en bog med et personligt digt.
Gengældte Jenny Lind H.C. Andersens følelser?
Det lader ikke til, at Jenny Lind gengældte Andersens romantiske følelser. Hun værdsatte ham som en nær ven og definerede deres forhold som værende som søster og broder. Hændelsen med “Broderens Skaal” symboliserer denne venskabelige, men ikke-romantiske, relation fra hendes side.
Havde H.C. Andersen kærester eller seksuelle forhold?
Ifølge den bevarede dokumentation havde H.C. Andersen mange nære veninder, men der er ingen beviser for, at han havde romantiske kærester eller seksuelle forhold, hverken med kvinder eller mænd, på trods af stærke følelser og bordelbesøg.
Hvor kan man se genstande relateret til H.C. Andersens forhold til Jenny Lind?
Champagneglasset fra “Broderens Skaal” kan ses i H.C. Andersens Hus i Odense. Det sjældne dedikationseksemplar er også en uvurderlig genstand, der belyser forholdet.
Hvorfor er dedikationseksemplaret fra 1843 så vigtigt?
Dedikationseksemplaret er vigtigt, fordi det er en personlig gave fra H.C. Andersen til Jenny Lind, indeholdende et digt, der direkte udtrykker hans følelser for hende på et tidspunkt, hvor hans forelskelse var på sit højeste. Det er et af de få bevarede dokumenter, der giver et så direkte indblik i hans følelsesliv i forhold til Lind.
Kunne du lide 'H.C. Andersen og den Svenske Nattergal'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.
