USA's Militære Rolle i Grønland: Status

For mange er Grønland et land med storslået natur, rig kultur og en unik position i Arktis. Men Grønland har også en lang og kompleks historie relateret til international sikkerhed og militær tilstedeværelse, primært fra USA. Denne tilstedeværelse har rødder helt tilbage til Anden Verdenskrig og har siden da udviklet sig markant, reguleret af en række aftaler og præget af løbende samarbejde og tilpasning.

Den amerikanske militære aktivitet i Grønland er ikke et nyt fænomen, men en integreret del af relationerne mellem USA og Kongeriget Danmark/Grønland gennem årtier. Den har tjent forskellige strategiske formål gennem tiden, især under den kolde krig, og fortsætter med at være et relevant emne i dagens sikkerhedspolitiske landskab.

Historisk Baggrund og Forsvarsaftalekomplekset

USAs militære tilstedeværelse i Grønland blev etableret under Anden Verdenskrig som en del af forsvaret mod trusler i Nordatlanten og Arktis. Efter krigen blev denne tilstedeværelse formaliseret gennem forsvarsaftalen af 1951. Denne aftale danner grundlaget for det amerikanske militære engagement i Grønland og er kernen i det, der i dag omtales som forsvarsaftalekomplekset.

Forsvarsaftalekomplekset er dog ikke et enkelt dokument, men en samling af den oprindelige aftale fra 1951 samt en række efterfølgende tilføjelser, justeringer, noteudvekslinger og tillægsaftaler, der er kommet til over tid. Disse dokumenter afspejler den skiftende geopolitiske situation og behovet for løbende at tilpasse rammerne for samarbejdet. De udgør tilsammen det juridiske og politiske fundament for USAs aktiviteter i Grønland.

Interessen for denne historiske periode har ført til dybdegående undersøgelser. For eksempel udarbejdede Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) i 1997 en udførlig historisk udredning med titlen ”Grønland under den kolde krig”. Denne rapport, der dækkede perioden 1945-1968, gav et detaljeret indblik i den amerikanske militære tilstedeværelse i disse år og blev til efter et kommissorium fra den daværende danske regering. Rapporten er offentligt tilgængelig og kan lånes på flere biblioteker.

Ud over DUPI-rapporten har Udenrigsministeriet også foretaget en omfattende arkivundersøgelse. Som svar på et spørgsmål i Folketinget (GRU alm. del - spm. 28 i samling 2017-18) blev der gennemført en grundig gennemgang af arkiverne for at kortlægge udviklingen i de amerikanske forsvarsområder i Grønland fra 1945 helt frem til 2019. Dette understreger den vedvarende interesse og behov for dokumentation af den amerikanske tilstedeværelses historie og udvikling.

Den Nuværende Tilstedeværelse: Fokus på Pituffik/Thulebasen

Hvor der tidligere har været flere amerikanske forsvarsområder spredt rundt om i Grønland, er situationen i dag anderledes. I dag er Pituffik/Thulebasen det eneste tilbageværende amerikanske forsvarsområde i Grønland. Basen, der ligger i Nordgrønland, har en strategisk vigtig placering og spiller en rolle i blandt andet missilvarsling og rumovervågning.

Forvaltningen af USAs tilstedeværelse på Pituffik/Thulebasen og det bredere samarbejde sker gennem et løbende, fortroligt samarbejde. Dette samarbejde involverer repræsentanter fra både den danske regering, Naalakkersuisut (Grønlands regering) og den amerikanske regering. Denne trekantsrelation er afgørende for at sikre, at hensyn til både rigsfællesskabet, Grønlands selvstyre og USAs sikkerhedsinteresser imødekommes.

Et centralt forum for dette samarbejde er Det Permanente Udvalg (Permanent Committee). I dette udvalg mødes repræsentanter fra Naalakkersuisut, den danske regering og amerikanske myndigheder regelmæssigt. Udvalget tjener som en platform for dialog og udveksling af information. Ifølge tillægsaftalen fra 1991 udveksles der blandt andet oplysninger om USAs aktiviteter på Pituffik/Thulebasen her. Dette sikrer transparens og mulighed for koordinering.

Ud over den løbende dialog i Det Permanente Udvalg, forpligter USA sig også til at konsultere og informere Kongeriget Danmarks regering og Naalakkersuisut forud for væsentlige ændringer. Med Igaliku-aftalen fra 2004 bekræftede USA, at man vil rådføre sig med og informere både København og Nuuk, før der foretages større ændringer i USAs militære operationer eller faciliteter i Grønland. Dette er et vigtigt element i at respektere Grønlands øgede selvstyre og dets inddragelse i sager, der vedrører landet, selvom udenrigs- og sikkerhedspolitik formelt set er et rigsanliggende.

Økonomisk Nytte og Udfordringen med Servicekontrakten

Et centralt mål for Kongeriget Danmark og Grønland er at sikre, at Grønland i bred forstand opnår størst mulig gavn af den amerikanske tilstedeværelse. Dette omfatter både økonomiske fordele, muligheder for lokal arbejdskraft og engagement af grønlandske og danske virksomheder. Forsvarsaftalekomplekset indeholder da også bestemmelser, der netop skal sikre, at civile opgaver på basen i videst muligt omfang udføres af grønlandsk/dansk arbejdskraft og grønlandske/danske virksomheder.

Disse bestemmelser er vigtige for at maksimere den lokale nytte af basens drift. De civile opgaver på en base af Pituffiks størrelse er mangeartede og omfatter alt fra vedligeholdelse og byggeri til kantinedrift og logistik. Tildelingen af disse opgaver til lokale aktører kan have en betydelig positiv effekt på den lokale økonomi og beskæftigelse.

Netop tildelingen af den store servicekontrakten, som omfatter en bred vifte af disse civile opgaver på Pituffik/Thulebasen, gav anledning til betydelige forhandlinger mellem USA og Kongeriget Danmark/Grønland i midten af 2010'erne. Baggrunden var, at servicekontrakten i mange år, i overensstemmelse med forsvarsaftalekomplekset, havde været tildelt dansk-grønlandske virksomheder.

Da kontrakten i 2014 blev tildelt et amerikansk selskab, opfattede Kongeriget Danmark dette som værende i strid med gældende aftaler mellem Kongeriget og USA. Dette førte til en periode med intense forhandlinger, hvor målet fra dansk/grønlandsk side var at genoprette princippet om lokal forankring og nytte.

Forhandlingerne om servicekontrakten på Pituffik/Thule Air Base blev afsluttet den 28. oktober 2020 med enighed om en samlet løsningspakke. Denne pakke var resultatet af et langvarigt og komplekst forhandlingsforløb, der understreger vigtigheden af sagen for begge parter.

Løsningspakken bestod af to hovedelementer. Dels indeholdt den nye udbudskriterier, der er designet til at bidrage til, at fremtidige servicekontrakter på Pituffik/Thulebasen i højere grad tildeles grønlandske/danske selskaber. Dette adresserede direkte kernen af konflikten fra 2014. Dels indeholdt pakken en række tiltag, der mere bredt sigter på at øge den grønlandske forankring og nytte af den amerikanske tilstedeværelse, ud over selve servicekontrakten.

Styrket Civilt Samarbejde

Som en del af løsningen på servicekontraktsagen indgik der også en fælles plan for styrket samarbejde inden for en række civile sektorer. Dette viser en bredere ambition om at udnytte relationen med USA til gensidig fordel for Grønland og USA på områder uden for det rent militære.

De sektorer, der blev udpeget for styrket samarbejde, omfatter handel, investeringer, uddannelse, energi og minedrift samt turisme. Disse områder repræsenterer centrale udviklingspotentialer for Grønland, og et tættere samarbejde med USA kan potentielt åbne døre for nye muligheder og partnerskaber.

Konkret er der allerede taget skridt inden for visse af disse områder. USA og Naalakkersuisut indgik således hensigtserklæringer om samarbejde på henholdsvis energi- og råstofområdet i 2019 og 2020. Disse erklæringer signalerer en fælles vilje til at udforske og udvikle potentialet inden for disse strategisk vigtige sektorer.

Samarbejdet omkring initiativerne på det civile område sker primært gennem et andet vigtigt udvalg, nemlig Det Fælles Udvalg (”Joint Committee”). Dette udvalg involverer ligeledes repræsentanter fra Naalakkersuisut, den danske regering og amerikanske myndigheder, hvilket sikrer en koordineret tilgang på tværs af rigsfællesskabet og med USA.

Det Fælles Udvalg blev nedsat på baggrund af en fælleserklæring, der var tilknyttet Igaliku-aftalen. Dets formål er eksplicit at styrke båndene mellem befolkningerne i USA og Grønland. Dette illustrerer, at samarbejdet handler om mere end blot regeringsniveau; det sigter mod at bygge broer mellem samfundene.

Udvalget fokuserer på fire primære områder for at styrke disse bånd og fremme samarbejdet: 1) handel og investeringer, 2) samarbejde inden for energi- og minesektoren, 3) uddannelses- og kultursamarbejde, og 4) videnskabeligt og miljømæssigt samarbejde. Disse områder dækker et bredt spektrum og afspejler de mange facetter af relationen mellem Grønland og USA.

Møderne i Det Fælles Udvalg blev genstartet i 2021. Møderækken havde været sat i bero siden 2015 som følge af de forhandlinger, der foregik i relation til servicekontrakten på Pituffik/Thulebasen. Genoptagelsen af møderne signalerer en tilbagevenden til normalitet og en fornyet fokus på at fremme det civile samarbejde efter løsningen på kontraktkonflikten.

Arven fra Camp Century: En Historisk Fodnote med Moderne Relevans

Et særligt kapitel i historien om USAs tilstedeværelse i Grønland er den tidligere videnskabelige militærlejr, Camp Century. Lejren var beliggende ca. 225 km øst for Pituffik/Thulebasen og var i drift i en kort periode under den kolde krig. Den blev nedlukket i 1966, og en del materiale fra lejren blev efterladt i indlandsisen.

I mange år var Camp Century primært et historisk emne, men en videnskabelig artikel, der udkom den 4. august 2016, bragte lejren og dens efterladenskaber tilbage i den offentlige debat. Artiklen fremsatte en bekymrende påstand: det efterladte materiale risikerede at blive blotlagt om cirka 150 år, da isen forventedes at smelte på grund af klimaforandringer. Desuden var der ifølge artiklen en risiko for udsivning af potentielt farligt materiale allerede om cirka 50 år.

Det er dog vigtigt at bemærke, som kildematerialet angiver, at denne artikel ikke byggede på konkrete målinger eller undersøgelser direkte fra området ved Camp Century. På trods af dette vakte potentialet for, at efterladenskaber fra den kolde krig kunne udgøre en fremtidig miljørisiko på grund af klimaændringer, naturligvis stor bekymring.

På baggrund af den videnskabelige artikel og den rejste bekymring igangsatte den daværende danske regering i 2017 – i tæt aftale med Naalakkersuisut – en række omfattende studier ved Camp Century. Formålet med disse studier var at få et mere præcist billede af situationen. Der blev iværksat klima-, miljø- og radiologiske undersøgelser for at vurdere omfanget og karakteren af det efterladte materiale samt mere præcist at afklare, hvorvidt materialet reelt risikerede at blive blotlagt eller sive ud med smeltevandet som følge af klimaforandringer.

Resultaterne fra disse undersøgelser har bidraget til at nuancere billedet. De radiologiske undersøgelser, hvis resultater fremgår af en rapport fra DTU Nutech, viste, at der ikke er indikationer på, at brugen af en atomreaktor på Camp Century – som blev fjernet ved nedlukningen – har medført radioaktiv forurening af strålebeskyttelsesmæssig betydning. Dette var en vigtig afklaring vedrørende potentiel radioaktiv risiko.

Resultaterne fra klimaundersøgelserne gav også mere præcise forventninger til isens adfærd i området. Disse studier viser, at affaldet ved Camp Century med al sandsynlighed vil forblive begravet i den aktuelle dybde på cirka 50 meter eller dybere frem til år 2100. Derudover vurderes det usandsynligt, at smeltevand vil trænge ned til efterladenskaberne i samme periode. Selvom studierne giver en mere beroligende prognose for de kommende årtier, fortsætter GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) dog med klimamonitorering i området for at følge udviklingen tæt.

Grønlands Politiske Status og Forsvaret

For at forstå rammerne for USAs militære tilstedeværelse er det vigtigt kort at berøre Grønlands politiske status inden for Kongeriget Danmark. Grønland er en del af Kongeriget Danmark, men landet har siden 2009 haft en høj grad af selvstyre. Dette selvstyre giver Grønland kompetence over en lang række sagsområder, herunder råstofområdet, miljø, uddannelse og erhverv.

Selvstyret omfatter imidlertid ikke de såkaldte rigsanliggender. Disse anliggender forbliver under den danske stats kompetence og omfatter blandt andet udenrigs- og sikkerhedspolitik samt valutapolitik. USAs militære tilstedeværelse og de dertilhørende forsvarsaftaler falder ind under kategorien sikkerhedspolitik, og er dermed formelt set et rigsanliggende.

Dette er baggrunden for, at forsvarsaftalerne indgås på Kongerigets vegne. Dog, som beskrevet tidligere, involveres Naalakkersuisut aktivt i forvaltningen af tilstedeværelsen og i udviklingen af det civile samarbejde gennem fora som Det Permanente Udvalg og Det Fælles Udvalg. Dette afspejler en anerkendelse af Grønlands specifikke interesser og ønske om indflydelse i spørgsmål, der direkte berører landet og dets befolkning, selv når de falder inden for rigsanliggendernes område.

Ofte Stillede Spørgsmål

Herunder finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål vedrørende USAs militære tilstedeværelse i Grønland, baseret på den foreliggende information.

Er Thulebasen den eneste amerikanske base i Grønland i dag?

Ja, ifølge den tilgængelige information er Pituffik/Thulebasen i dag det eneste tilbageværende amerikanske forsvarsområde i Grønland. Historisk set har der dog været andre amerikanske militære områder i landet.

Hvad er forsvarsaftalekomplekset?

Forsvarsaftalekomplekset er den samlede betegnelse for de aftaler, der regulerer USAs militære tilstedeværelse i Grønland. Det begyndte med den oprindelige forsvarsaftale fra 1951 og er sidenhen blevet suppleret og justeret gennem en række tillægsaftaler, noteudvekslinger og andre dokumenter.

Er der risiko for forurening fra den forladte Camp Century?

Bekymringer rejst i en videnskabelig artikel i 2016 førte til, at der blev igangsat omfattende studier ved den tidligere Camp Century. Disse studier, herunder radiologiske og klimamæssige undersøgelser, har vist, at der ikke er indikationer på signifikant radioaktiv forurening. Klimastudierne vurderer desuden, at det efterladte materiale sandsynligvis vil forblive begravet dybt i isen og utilgængeligt for smeltevand frem til mindst år 2100, selvom monitorering fortsætter.

USAs militære tilstedeværelse i Grønland er et dynamisk område, der fortsat udvikler sig inden for rammerne af de historiske aftaler og det løbende samarbejde. Fra den strategisk vigtige Pituffik/Thulebasen til håndteringen af historiske efterladenskaber som Camp Century og udviklingen af bredere civile partnerskaber, udgør relationen et centralt element i både Grønlands og Kongerigets forbindelse til USA.

Kunne du lide 'USA's Militære Rolle i Grønland: Status'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.