GRØD: Fra Nørrebro til Verdens Grødbar

Dybt nede i et lille trykkeri i Jægersborggade på Nørrebro i København begyndte et usædvanligt eventyr. Det var her, idéen om at skabe noget helt nyt tog form, og hvor en gruppe venner, anført af Lasse Skjønning Andersen, besluttede sig for at hamre løs på en væg for at gøre plads til noget, verden aldrig før havde set: en grødbar. De tænkte ikke på, om muren var bærende eller ej; passionen og visionen drev værket. Dette var starten på historien om GRØD, en virksomhed der ikke bare sælger grød, men som har genopfundet og revitaliseret et af verdens ældste måltider.

Hvordan det hele startede: En vild idé på Nørrebro

Lasse Skjønning Andersen var i starten af 20’erne, da han tog den store beslutning at droppe ud af sin musiske bacheloruddannelse i London. Tilbage i København spirede en helt anden idé. En idé om grød. En idé, der for mange lød skør og usandsynlig. Mens vennerne hjalp med at forvandle det gamle trykkeri til et spisested, mødte de skepsis. Familien var ikke umiddelbart begejstret for projektet. Kun Lasses onkel så potentialet i iværksættereventyret, dog med et noget utraditionelt forslag om at kombinere grød med sushi. Midt i byggerod, larmende værktøj og kreative tankestrømme blev vennerne brat afbrudt af en banken på ruden. En ingeniør trådte ind i de særprægede lokaler, måske nysgerrig, måske bekymret over den manglende hensyntagen til bygningens struktur. Dette tidlige møde med virkeligheden var blot en lille forsmag på de udfordringer, der ventede, men det stoppede ikke drømmen om at skabe verdens første grødbar.

Hvorfor grød? Motivationen bag GRØD

Spørgsmålet "Hvorfor grød?" er utvivlsomt det spørgsmål, Lasse Skjønning Andersen har fået flest gange i sit liv. Hvorfor opgive et musikstudie i London, hæve børneopsparingen og åbne en grødbar som 21-årig? Svaret ligger i en dyb personlig historie og en urokkelig tro på grødens potentiale. Som barn bøvlede Lasse med overvægt og dårlige vaner. Et fast dagligt havregrødsritual blev vendepunktet. Det var starten på både vægttab, højere selvtillid og en besættelse af grød, der skulle forme hans fremtid. Han begyndte at eksperimentere med almindelig havregrød – forskellige kornsorter, kogeteknikker og toppings. Morgengrøden blev langsomt forfinet. Men den store åbenbaring kom, da han 'opdagede' de salte grødretter som risotto, daal og congee. Dette var en ret stor aha-oplevelse. Lasse fandt for alvor ud af, at grød ikke behøver at være hverken sødt, morgenmad eller kedelig fattigmandskost. Kombinationen af en dum skulderskade, der satte en stopper for musikken, og en umættelig lyst til at vise hele verden, at grød kan være langt mere end kedelig klistret havregrød, var den drivende kraft bag åbningen af GRØD den 24. september 2011.

GRØD i dag: Fra én bar til landsdækkende succes

Fra den ydmyge start i trykkeriet på Nørrebro har GRØD udviklet sig til en bemærkelsesværdig succes. I dag tæller virksomheden 10 butikker, strategisk placeret i både København og Aarhus, hvilket gør det muligt for grød-elskere i Danmarks to største byer at nyde GRØD's kreationer. Men ambitionerne stoppede ikke ved fysiske butikker. GRØD har også en velfungerende webshop, der sender grødprodukter og -ingredienser ud i hele landet. Derudover har de udgivet flere populære kogebøger, hvoraf en ofte omtales som "grød-biblen" blandt entusiaster. Virksomhedens produkter har også fundet vej til hylderne i en lang række dagligvarebutikker, herunder 7-Eleven, Føtex, Irma (indtil dens lukning), Meny, Coop365, Kvickly, SuperBrugsen og online supermarkedet Nemlig.com. Denne brede distribution vidner om GRØD's evne til at skalere og gøre grød tilgængeligt for et bredere publikum. Ud over de kommercielle tiltag deler GRØD generøst ud af deres ekspertise og passion ved at lægge en masse opskrifter op på deres hjemmeside. Her kan man finde inspiration til alt fra klassisk risengrød og rødgrød med fløde til mere eksotiske eller moderne varianter som risotto med svampe, congee, dahl og endda grøddeller. Rejsen fra en skør idé til at være en anerkendt madvirksomhed, der har formået at gøre grød hipt og populært, er noget, stifterne er utroligt glade, stolte og ydmyge over at have opnået. Det, der på papiret lignede et umuligt og mærkeligt projekt, har vist sig at have et enormt potentiale.

Lasse Skjønning Andersen: Manden bag grød-eventyret

Centralt i GRØD's historie står Lasse Skjønning Andersen. Han er ikke bare stifter og CEO, men af mange betragtes han som værende "verdens største grød-nørd". Hans passion for grød er dybt personlig og har formet hele virksomhedens identitet. Lasse er manden, der turde satse alt på sin besættelse og forvandle den til en blomstrende forretning. Hans ekspertise og dedikation skinner igennem i alt, hvad GRØD foretager sig. Ud over at drive virksomheden har Lasse også delt sin viden og sine yndlingsopskrifter i den førnævnte grød-biblen. Denne kogebog er blevet et standardværk for alle, der ønsker at udforske grødens verden. Den indeholder opskrifter på et bredt spektrum af grødretter, fra den velkendte havregrød og hyggelige risengrød til moderne acai bowls og et væld af salte varianter som congee, dahl, risotto, bygotto og de innovative grøddeller. Lasse Skjønning Andersens vision har ikke kun skabt en succesfuld virksomhed, men har også haft en markant indflydelse på, hvordan danskerne (og potentielt verden) opfatter og spiser grød i dag.

Hvad er grød egentlig? En dybere forståelse

På dansk er 'grød' en bred betegnelse, der dækker over flere forskellige typer retter. Grundlæggende består den egentlige grød af kogt korn, gryn eller ris. Men begrebet inkluderer også frugtgrød. Det fælles kendetegn for alle grødtyper er konsistensen – den er typisk tyktflydende og cremet, selvom variationer findes. Historisk set har grød haft en central plads i mange kulturers køkken, ofte som en billig og nærende formad, især i fattigere tider. Et eksempel på grødens historiske og kulturelle betydning kan ses i maleriet "Porridge" (på dansk: Grød) fra 1893 af William Hemsley, hvilket indikerer, at grød har været et genkendeligt og betydningsfuldt måltid i lang tid. Selvom grød tidligere primært blev set som en nødvendighed eller simpel kost, har steder som GRØD vist, at grød kan løftes til et gastronomisk niveau og tilbyde en bred vifte af smagsoplevelser.

De mange ansigter af grød: Typer og anvendelser

Grød er langt fra et entydigt begreb. Der findes en imponerende mangfoldighed af grødtyper, der varierer i ingredienser, smagsprofil og typisk anvendelse. Nogle af de mest kendte inkluderer:

• Boghvedegrød: Lavet på boghvede, der teknisk set er en nød/frø og ikke et korn. Den har en karakteristisk smag og bruges ofte i både søde og salte retter.
• Byggrød: Kogt på byg. Hvis den koges med vand, kaldes den også vandgrød. Hvis den koges med mælk, kan den kaldes sødgrød, selvom den kan laves både sød og salt. Byggrød er nærende og mættende.
• Havregrød: Den mest almindelige grød i Danmark, lavet på havregryn. Typisk en morgenmadsret, ofte sød, men kan også danne base for salte varianter.
• Risengrød: Lavet på grødris og mælk. En klassisk dansk ret, der traditionelt serveres med kanelsukker og smørklat. Kan også laves som risvandgrød.
• Øllebrød: En traditionel dansk morgenmadsret lavet på rugbrød og øl, der koges til en tyk grød. Har en karakteristisk syrlig-sød smag.
• Speltgryn: Bruges i mange moderne grødblandinger og bidrager med en nøddeagtig smag og god tekstur.
• Hirsegrød: Lavet på hirse. En stor fordel ved hirsegrød er, at den ikke indeholder gluten, hvilket gør den til et godt alternativ for personer med glutenintolerance.

Ud over disse traditionelle typer har GRØD og andre kokke populariseret salte grødretter inspireret af internationale køkkener:

• Risotto: En italiensk risret kogt med bouillon til en cremet konsistens. Typisk salt med forskellige grøntsager, kød eller fisk.
• Congee: En asiatisk risgrød, der ofte koges i lang tid med meget vand til en meget tynd konsistens. Serveres typisk salt med forskellige toppings.
• Dal/Daal: En indisk ret lavet på kogte linser eller andre bælgfrugter, krydret og ofte med en grødagtig konsistens.
• Bygotto: En variant af risotto, hvor risene er erstattet med byg.
• Grøddeller: En innovativ ret, hvor grød (ofte byg eller ris) bruges som base i fars til deller.

Historisk set var grød, især den egentlige grød lavet på korn, almindeligvis ret billig mad og blev derfor ofte brugt tidligere som formad eller hovedret. Frugtgrød derimod har oftere været sød og benyttet som dessert. GRØD har med succes vist, hvordan disse traditionelle og nye grødtyper kan serveres som et fuldgyldigt måltid på alle tider af dagen, fra morgenmad til frokost og aftensmad.

Sammenligning af udvalgte grødtyper

Denne tabel illustrerer blot et udpluk af grødens alsidighed og de forskellige muligheder, der findes, når man dykker ned i grødens verden.

Fremtiden for GRØD

Selvom GRØD allerede er nået langt – fra en enkelt bar til en landsdækkende virksomhed med egne produkter i supermarkeder og flere kogebøger – stopper drømmene ikke her. Lasse Skjønning Andersen og teamet bag GRØD drømmer videre. De håber på at kunne skabe endnu flere spændende grødprodukter, der kan gøre det lettere for folk at nyde lækker og nærende grød derhjemme. Der er også en klar ambition om at åbne flere butikker, ikke kun i Danmark for at nå ud til endnu flere byer og lokalområder, men også at tage skridtet ud i resten af verden. Visionen om at gøre grød til et globalt fænomen, et anerkendt og elsket måltid på tværs af kulturer, driver fortsat virksomheden. Rejsen fra den lille trykkeributik på Nørrebro til at revolutionere synet på grød har været lang og fuld af overraskelser, men energien og passionen for grød er uændret.

Ofte Stillede Spørgsmål om GRØD og Grød

Hvem startede GRØD?
GRØD blev stiftet af Lasse Skjønning Andersen.

Hvornår åbnede den første GRØD bar?
Den første GRØD bar åbnede dørene den 24. september 2011 i Jægersborggade på Nørrebro i København.

Hvorfor valgte Lasse at åbne en grødbar?
Motivationen kom fra en personlig oplevelse med grød som et redskab til vægttab og øget selvtillid, kombineret med et ønske om at vise verden, at grød er utroligt alsidigt og kan være et lækkert måltid på alle tider af dagen, ikke kun kedelig morgenmad.

Findes der kun sød grød hos GRØD?
Absolut ikke. GRØD er kendt for at tilbyde både søde og salte grødretter, herunder varianter som risotto, congee og dahl.

Hvor mange GRØD butikker er der?
På nuværende tidspunkt har GRØD 10 butikker fordelt i København og Aarhus.

Kan man købe GRØD produkter andre steder end i butikkerne?
Ja, GRØD har en webshop, og deres produkter kan findes i en række supermarkeder som Føtex, Meny, Coop365, Kvickly, SuperBrugsen samt online hos Nemlig.com.

Har GRØD udgivet kogebøger?
Ja, de har udgivet flere populære kogebøger, herunder den anerkendte "grød-biblen", der indeholder et bredt udvalg af grødopskrifter.

Er grød en dansk opfindelse?
Grød i forskellige former findes i mange kulturer verden over. Selvom grød har en lang historie i Danmark som en traditionel ret, er selve grødbegrebet ikke unikt dansk. GRØD som virksomhed er dog en dansk innovation.

Hvilke typer korn bruges typisk til grød?
Mange forskellige kornsorter og gryn kan bruges, herunder havre, ris, byg, boghvede, hirse og spelt. Også rugbrød (til øllebrød) og bælgfrugter (til dahl) anvendes.

Historien om GRØD er et inspirerende eksempel på, hvordan en personlig passion og en utraditionel idé kan vokse sig til en succesfuld virksomhed, der formår at ændre folks opfattelse af et klassisk måltid. Fra den beskedne start på Nørrebro har Lasse Skjønning Andersen og GRØD vist, at grød er utroligt alsidigt, lækkert og har en plads i det moderne køkken, langt ud over morgenbordet.

Kunne du lide 'GRØD: Fra Nørrebro til Verdens Grødbar'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.