Gorbatjov: Manden der ændrede verden

Mikhail Sergejevitj Gorbatjov, født i 1931 og død i 2022, står tilbage som en af det 20. århundredes mest betydningsfulde skikkelser. Som Sovjetunionens sidste leder fra 1985 til 1991 igangsatte han radikale reformer, der ikke blot ændrede Sovjetunionen, men hele verdensordenen. Hans periode ved magten var præget af en dynamik og et håb om fornyelse, som hidtil havde været ukendt i det sovjetiske system.

Gorbatjovs vej til magten var en klassisk sovjetisk karriere. Født i et landbrugsområde i Stavropol, studerede han jura i Moskva og steg støt i graderne inden for kommunistpartiet (SUKP). Efter at have gjort sig bemærket i den lokale partiorganisation i Stavropol, blev han førstesekretær og senere medlem af Sovjetunionens Øverste Sovjet. Hans kompetencer inden for landbrugssektoren og senere som ansvarlig for landets økonomi i politbureauet banede vejen for hans ultimative udnævnelse til partiets generalsekretær i 1985, efter forgængerne Jurij Andropov og Konstantin Tjernenkos død.

Reformernes Æra: Glasnost og Perestrojka

Næsten umiddelbart efter sin tiltrædelse som generalsekretær lancerede Gorbatjov sit ambitiøse reformprogram. Dette program hvilede på to hovedsøjler: Glasnost (åbenhed) og Perestrojka (omstrukturering). Hans grundlæggende hensigt var at reformere og forbedre det eksisterende sovjetiske system, ikke at nedbryde det. Han mente, at systemet i sig selv var sundt, men at det trængte til at blive 'accelereret', og at arbejdsdisciplinen skulle strammes op.

Glasnost indebar en øget gennemsigtighed i statens anliggender og en lempelse af censuren. Dette tillod en hidtil uset grad af offentlig debat og kritik af systemet. Tanken var, at mere åbenhed ville afsløre ineffektivitet og korruption, hvilket ville gøre reformprocessen lettere og mere effektiv.

Perestrojka fokuserede på den økonomiske omstrukturering. Målet var at modernisere den stagnerende sovjetiske planøkonomi. Dette omfattede senere indførelsen af elementer som privat ejendomsret, tilladelse til udenlandske investeringer og tildeling af strejkeret. Formålet var at skabe en mere dynamisk og produktiv økonomi, der kunne forbedre levestandarden for den sovjetiske befolkning.

International Afspænding og Nedrustning

Samtidig med de interne reformer arbejdede Gorbatjov aktivt på at forbedre Sovjetunionens forhold til omverdenen og fremme international afspænding og nedrustning. Han tog skridt, der markant bidrog til afslutningen på Den Kolde Krig:

• Han hjemkaldte de sovjetiske tropper fra Afghanistan i 1989.
• Han indgik aftaler med USA, der satte en stopper for våbenkapløbet.
• Han slog fast, at Sovjetunionen ikke ville bruge militær magt over for befolkningerne i Østeuropa, hvilket banede vejen for Murens fald og de østeuropæiske landes overgang til demokrati.

For disse bestræbelser på at skabe fred og nedrustning blev Gorbatjov tildelt Nobels Fredspris i 1990. Hans internationale popularitet stod i skarp kontrast til hans voksende upopularitet på hjemmefronten.

Vejen mod Opløsning

På trods af de ædle hensigter led Gorbatjovs reformer skibbrud. Selvom perestrojka skabte en blivende politisk pluralisme, førte den i kombination med landets politiske umodenhed ikke til de forventede materielle forbedringer. Tværtimod resulterede de økonomiske reformer i rationering og udbredt varemangel. Som Gorbatjov selv udtrykte det: "Det gamle system kollapsede, inden det nye fik begyndt at virke."

En helt afgørende faktor for perestrojkas fiasko og Sovjetunionens opløsning var de nationale kræfter og modsætninger, der med den nye åbenhed (glasnost) fik lov at komme til udtryk. Disse bevægelser i republikkerne, der stræbte efter større selvstændighed eller fuld uafhængighed, havde et omfang og en styrke, som hverken Gorbatjov eller Kommunistpartiet havde forudset eller taget højde for i tide.

I forhold til disse nationale bevægelser kom Gorbatjov ofte til at fremstå som en bevarer af den gamle centralmagt snarere end en reformator. Hans forsøg på at skabe en fornyet union bar præg af at ville bevare så meget som muligt af centralmagtens kompetencer frem for at imødekomme republikkernes ønsker om selvbestemmelse.

Et mislykket kupforsøg fra kommunistpartiets hårde kerne i august 1991, der forsøgte at stoppe reformerne og genoprette den gamle orden, svækkede Gorbatjovs position yderligere. Selvom kuppet blev slået ned, blandt andet takket være modstand anført af Boris Jeltsin, lederen af den russiske føderative republik, var Gorbatjovs politiske autoritet undermineret.

Den 25. december 1991 trådte Mikhail Gorbatjov formelt tilbage som præsident for en stat, der de facto allerede var blevet opløst uger forinden, da republikkerne erklærede sig uafhængige og dannede SNG (Fællesskabet af Uafhængige Stater).

Gorbatjovs Stil og Personlighed

Mikhail Gorbatjov adskilte sig markant fra sine ældre, mere stive forgængere. Han var med sine 54 år ved tiltrædelsen relativt ung og fuld af energi og nye idéer til at løse landets dybe strukturproblemer. Han besad en karisma, der blev beskrevet som energisk og farverig. I modsætning til tidligere sovjetledere talte han direkte til folket, lyttede til deres kommentarer og kritik og var ikke bange for at improvisere.

Han forstod at udnytte det nye tv-medie til at nå ud til befolkningen. Ved at besøge fabrikker og arbejdspladser mindskede han afstanden mellem magten og folket. Hans populistiske sans og evne til at mestre politikkens facetter var revolutionerende i en sovjetisk kontekst. Han var en leder, der forsøgte at engagere befolkningen i reformprocessen, selvom resultaterne ikke levede op til forventningerne.

Livet Efter Magten og Eftermæle

Efter Sovjetunionens opløsning var der ikke længere plads til Gorbatjov i russisk toppolitik, hvor nye kræfter som Boris Jeltsin havde taget over. Gorbatjov drev i stedet en privat konsulentvirksomhed i Moskva. Han blev af nogle betragtet som en af de 'tilbagetrækningens helte' på linje med personer som Nelson Mandela og Alexander Dubček, fordi han afstod fra at bruge vold for at bevare magten og i stedet valgte en fredelig, omend besværlig, tilbagetrækning fra sin position.

Mikhail Gorbatjovs eftermæle er komplekst og omstridt. I Vesten hyldes han ofte som manden, der afsluttede Den Kolde Krig og bragte frihed til Østeuropa. Hjemme i Rusland er synet mere nuanceret, og mange bebrejder ham Sovjetunionens fald og den efterfølgende økonomiske og sociale krise. Hans reformer, der skulle redde systemet, endte utilsigtet med at accelerere dets kollaps ved at frigøre kræfter, der ikke kunne kontrolleres.

Gorbatjovs Reformer: Mål vs. Resultat

Ofte Stillede Spørgsmål om Mikhail Gorbatjov

Hvad er Glasnost og Perestrojka?
Glasnost (åbenhed) var en politik, der øgede gennemsigtighed og tillod mere fri debat. Perestrojka (omstrukturering) var et forsøg på at reformere og modernisere den sovjetiske økonomi og politik.

Hvorfor fik Gorbatjov Nobels Fredspris?
Han fik prisen i 1990 for sit arbejde med at afslutte Den Kolde Krig, herunder at indgå nedrustningsaftaler, trække sovjetiske tropper tilbage fra Afghanistan og undlade at bruge magt over for Østeuropa.

Hvorfor kollapsede Sovjetunionen under Gorbatjov?
Ifølge teksten skyldtes det en kombination af faktorer: Gorbatjovs økonomiske reformer førte til varemangel, den politiske pluralisme kombineret med umodenhed blokerede fremskridt, og især de nationale kræfter, der kom til udtryk med den øgede åbenhed (glasnost), underminerede centralmagten og førte til republikkernes uafhængighedserklæringer.

Var Gorbatjov populær i Sovjetunionen?
Teksten angiver, at Gorbatjov var særdeles vellidt i Vesten, men at han "aldrig rigtig populær blandt sine egne" i Sovjetunionen.

Hvem efterfulgte Gorbatjov?
Mikhail Gorbatjov var den sidste leder af Sovjetunionen. Da Sovjetunionen blev opløst, overtog Boris Jeltsin lederrollen i Rusland, den største af efterfølgerstaterne. Der var altså ikke en direkte efterfølger til posten som leder af Sovjetunionen, da denne stat ophørte med at eksistere.

Mikhail Gorbatjovs periode var en tid med dramatiske forandringer. Hans arv er præget af paradokserne i hans reformer: de skulle redde systemet, men endte med at afvikle det. De skulle forbedre livet for borgerne, men for en periode forværrede de det. De skulle styrke Sovjetunionen, men endte med at føre til dens opløsning. Uanset synspunktet kan der dog ikke herske tvivl om, at Gorbatjov spillede en afgørende rolle i udformningen af slutningen på det 20. århundrede.

Kunne du lide 'Gorbatjov: Manden der ændrede verden'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.