Gandhis Ældste Søn og Einsteins Ord

Mahatma Gandhi er en af historiens mest ikoniske skikkelser, kendt verden over for sin ledelse af Indiens uafhængighedsbevægelse baseret på principperne om ikke-vold og civil ulydighed. Hans offentlige liv var viet til frihed og retfærdighed, men bag facaden skjulte sig også personlige kampe og komplekse familierelationer. En af de mest smertefulde kapitler i hans liv var forholdet til sin ældste søn, Harilal Gandhi. Samtidig, på den anden side af verden, beundrede en anden titan fra det 20. århundrede, Albert Einstein, dybt Gandhis filosofi og virke. Denne artikel udforsker den tragiske skæbne for Gandhis førstefødte søn og de bemærkelsesværdige ord, som den store videnskabsmand Einstein havde til Gandhi, to mænd hvis stier aldrig krydsedes fysisk, men hvis ideer formåede at forbinde dem.

Harilal Gandhi: Livet i Skyggen

Harilal Mohandas Gandhi, født Harilal Mohandas Gandhi den 23. august 1888, var den ældste af Mahatma og Kasturba Gandhis fire sønner. Han kom til verden kort før hans far rejste til England for at studere jura. Mens Mahatma Gandhi formede sin karriere i Sydafrika og senere blev lederen af en nations kamp for frihed, voksede Harilal op i Indien med sin mor og sine tre yngre brødre: Manilal, Ramdas og Devdas.

Ligesom sin far var Harilal involveret i den indiske uafhængighedsbevægelse. Han deltog aktivt i kampen og blev fængslet hele seks gange mellem 1908 og 1911 som en del af satyagraha-bevægelsen, Gandhis filosofi om ikke-voldelig modstand. Hans vilje til at udholde fængselsstraffe gav ham tilnavnet 'Chhote (Lille) Gandhi', et vidnesbyrd om hans tidlige engagement og mod.

Trods sit engagement i bevægelsen nærede Harilal et stærkt ønske om at følge i sin fars fodspor på en anden måde – ved at rejse til England for at studere jura og blive advokat. Dette ønske stødte dog på fast modstand fra Mahatma Gandhi. Faderen mente, at en vestlig uddannelse ikke ville tjene kampen mod britisk styre i Indien, og denne uenighed skabte en dyb kløft mellem far og søn. I 1911, i et oprør mod faderens beslutning og autoritet, valgte Harilal at give afkald på alle familiebånd. Dette var et vendepunkt, der markerede begyndelsen på hans gradvise afstandtagen fra den vej, hans far havde udstukket.

Familie, Tab og Fald

I 1906 giftede Harilal sig med Gulab Gandhi, og sammen fik de fem børn: to døtre, Rami og Manu, og tre sønner, Kantilal, Rasiklal og Shantilal. Desværre døde Rasiklal og Shantilal i en ung alder. Gennem sine overlevende børn fik Harilal syv børnebørn. Familien oplevede endnu et tragisk tab under influenzaepidemien i 1918, hvor Gulab døde. Hendes død ramte Harilal hårdt og bidrog til, at han blev yderligere fjern fra sine børn.

Efter Gulabs død overvejede Harilal kortvarigt at gifte sig med sin afdøde hustrus søster, Kumi Adalaja, en barneenke. Dette ægteskab blev dog aldrig til noget. Manglen på stabilitet og de personlige tab førte til Harilals yderligere nedtur. Han begyndte gradvist at glide og blev med tiden en svær alkoholiker. Hans liv blev præget af ustabilitet og økonomiske vanskeligheder.

I 1925 skabte Harilal yderligere problemer, da han brugte Mahatma Gandhis navn i forbindelse med et Calcutta-firma kaldet All India Stores. En muslimsk investor fra Lyallpur frygtede, at firmaet var svindel og sendte en juridisk meddelelse til avisen Young India, som Mahatma Gandhi redigerede. Gandhi svarede offentligt, at Harilal ganske vist var hans søn, men at deres idealer var forskellige, og at Harilal havde boet separat siden 1915. Denne episode understregede den dybe afstand og Gandhis behov for at distancere sig fra sønnens handlinger.

En Søns Religiøse Rejse

Harilals turbulente liv omfattede også en bemærkelsesværdig religiøs rejse. I maj 1936, i en alder af 48 år, konverterede han offentligt til Islam og antog navnet Abdullah Gandhi. Denne konvertering vakte opsigt, ikke mindst på grund af hans fars position som leder af en overvejende hinduistisk bevægelse. Senere i livet, ifølge de tilgængelige oplysninger, konverterede Harilal dog tilbage til hinduismen. Hans skiftende religiøse tilhørsforhold afspejler måske hans indre uro og søgen efter identitet væk fra faderens skygge.

Det Komplicerede Forhold til Faderen

Forholdet mellem Harilal og Mahatma Gandhi forblev kompliceret. Selvom de levede adskilt og havde fundamentale uenigheder, opretholdt de sporadisk kontakt gennem årene, ofte via fælles bekendte, helt frem til 1947. Selvom detaljerne om deres interaktioner er sparsomme, vidner overleverede breve om spændingerne.

I juni 1935 skrev Mahatma Gandhi et brev til Harilal, hvor han anklagede sønnen for 'alkohol og udsvævelser'. I disse breve udtrykte Mahatma Gandhi også, at Harilals problemer var sværere for ham at håndtere end kampen for et uafhængigt Indien. Der findes endda oplysninger, der antyder, at Gandhi i disse breve beskyldte Harilal for at have voldtaget sin egen datter, en dybt chokerende anklage, hvis fulde sandhed og kontekst forbliver genstand for debat og historisk granskning.

I 2014 blev tre breve, skrevet af Mahatma Gandhi til Harilal i 1935, udbudt til auktion, hvilket igen kastede lys over det smertefulde og offentligt kendte brud mellem far og søn.

En Trist Afslutning

Harilal Gandhis liv endte på en tragisk og anonym måde. Han døde af tuberkulose fire måneder efter sin far, natten til den 18. juni 1948, i en alder af 59 år. Han blev fundet bevidstløs i Kamathipura, et område i Mumbai, og blev indlagt på et kommunalt hospital (nu Sewri TB Hospital). På hospitalet afslørede han ikke sin identitet. Personalet var tilsyneladende uvidende om, at de behandlede sønnen til manden, der havde ledt Indien til frihed. Hans familie fik først kendskab til hans hospitalsindlæggelse efter hans død.

Harilals dødsattest, der er bevaret i Mumbais kommunale arkiver, bekræfter disse omstændigheder. Da Mahatma Gandhis begravelse fandt sted, dukkede Harilal op i en så dårlig fysisk tilstand, at kun få genkendte ham. Det var et rørende og trist billede på det liv, der var blevet formet og tynget af at leve i skyggen af en så monumental figur.

Historien Fortælles

Den komplekse og smertefulde relation mellem Harilal og hans far har siden inspireret kunstneriske værker. Neelam Parikh, datter af Ranibehn (Harilals ældste datter), skrev en biografi om sin bedstefar med titlen 'Gandhiji's Lost Jewel: Harilal Gandhi'.

Forholdet er også dramatiseret i filmen og teaterstykket 'Gandhi, My Father'. Filmen, instrueret af Feroz Abbas Khan og produceret af Anil Kapoor, blev udgivet i 2007 med Akshaye Khanna i rollen som Harilal. Khans teaterstykke, 'Mahatma vs. Gandhi', behandlede et lignende tema, selvom det adskilte sig fra filmen. Der findes også et marathi-sprog teaterstykke med titlen 'Gandhi virudh Gandhi'. Disse værker vidner om den vedvarende fascination og de ubesvarede spørgsmål omkring dette fader-søn-forhold.

Albert Einstein om Mahatma Gandhi

På et helt andet plan, men med en dyb forbindelse til Mahatma Gandhi, stod Albert Einstein, en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige videnskabsmænd. Selvom de to mænd aldrig mødtes ansigt til ansigt, nærede Einstein en dyb beundring for Gandhi og hans filosofi.

Det mest berømte citat fra Einstein om Gandhi faldt i 1939 i anledning af Gandhis 70-års fødselsdag:

"Kommende generationer vil næppe tro, at en mand som denne nogensinde har vandret på jorden i kød og blod."

Dette er et vidnesbyrd om den dybe respekt og næsten ærefrygt, Einstein følte for Gandhis moralske og åndelige statur. Einstein var dybt inspireret af Gandhis lære og kaldte ham den mest oplyste af alle sin tids politikere.

Einstein, Fred og Moral

Selvom de aldrig mødtes personligt, udvekslede Gandhi og Einstein breve og blev, så at sige, pennevenner. I 1950, to år efter Gandhis død, indspillede Einstein et interview for FN fra sit kontor ved Princeton University. Her talte han varmt om Gandhi:

"Vi bør stræbe efter at handle i hans ånd... Ikke at bruge vold i kampen for vores sag, men ved ikke-deltagelse i det, vi tror er ondt."

I dette radiointerview argumenterede Einstein for ikke-voldelig ikke-samarbejde, en fredelig form for protest, der netop var kernen i den bevægelse, Gandhi havde lanceret i Indien i 1920'erne. Einstein mente, at verden ikke kun kunne forbedres gennem nye videnskabelige opdagelser; det krævede også en omfavnelse af moral og idealer.

Einstein kritiserede i denne sammenhæng også institutioner, der efter hans mening havde svigtet:

"I denne henseende føler jeg," sagde Einstein, "at Kirkerne bærer megen skyld. Hun har altid allieret sig med dem, der hersker, som har politisk magt, og oftere end ikke, på bekostning af fred og menneskeheden som helhed."

Einstein bemærkede, at den Einsteins beundring for Mahatma Gandhi i alle verdens lande hvilede på anerkendelsen af, at i en tid med total moralsk dekadence, var Gandhi måske den eneste statsmand, der stod for et højere niveau af menneskelige relationer i den politiske sfære.

Breve Mellem Genier

Deres kommunikation begyndte via breve. Einstein skrev et lykønskningsbrev til Gandhi i 1930'erne efter den berømte Saltmarch. I brevet anerkendte Einstein Gandhis succes med ikke-vold, selv over for dem, der brugte vold, og udtrykte håb om, at Gandhis eksempel ville sprede sig og bidrage til oprettelsen af en international autoritet, der kunne erstatte krigskonflikter. Einstein afsluttede sit brev med et håb om at møde Gandhi ansigt til ansigt en dag.

Gandhi svarede, udtrykte glæde over Einsteins 'smukke brev' og kaldte det en stor trøst, at hans arbejde fandt Einsteins anerkendelse. Også Gandhi udtrykte et stærkt ønske om at møde Einstein personligt, og endda i Indien i sit Ashram. Trods disse gensidige ønsker blev mødet mellem de to store personligheder aldrig til noget.

Einsteins Ord ved Gandhis Død

Da Gandhi blev myrdet i 1948, reagerede Einstein med sorg og indsigt. Han skrev, at Gandhi døde som 'offer for sine egne principper', fordi han i en tid med uorden og almen irritation i sit land nægtede væbnet beskyttelse for sig selv. Dette vidnede om Einsteins forståelse for dybden af Gandhis forpligtelse til ikke-vold, selv i mødet med personlig fare.

Gandhis Søvnmønster

Ud over de store spørgsmål om politik, moral og familie, er der også små, personlige detaljer, der bidrager til billedet af Mahatma Gandhi. Det vides for eksempel, at selvom hans dage var lange og fyldt med arbejde for nationen, sov han typisk kun fire til fem timer pr. nat, vågnende længe før daggry. Dette simple faktum understreger hans utrættelige dedikation og asketiske livsstil.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad skete der med Gandhis ældste søn, Harilal?
Harilal Gandhi levede et turbulent liv, der var præget af uenigheder med sin far, brud med familien, kamp mod alkoholisme, en midlertidig konvertering til islam og økonomiske vanskeligheder. Han døde i 1948 af tuberkulose i Mumbai, fundet bevidstløs og uden at hans identitet var kendt på hospitalet.

Hvorfor havde Harilal et dårligt forhold til sin far?
Forholdet var anstrengt primært på grund af uenighed om Harilals ønske om at studere i England. Mahatma Gandhi mente, at en vestlig uddannelse var irrelevant for kampen for Indiens uafhængighed, hvilket førte til, at Harilal brød med familien.

Konverterede Harilal Gandhi til en anden religion?
Ja, i 1936 konverterede Harilal offentligt til islam og tog navnet Abdullah Gandhi. Senere konverterede han dog tilbage til hinduismen.

Hvad sagde Albert Einstein om Mahatma Gandhi?
Albert Einstein beundrede Gandhi dybt og kaldte ham den mest oplyste politiker i sin tid. Han er berømt for citatet: "Kommende generationer vil næppe tro, at en mand som denne nogensinde har vandret på jorden i kød og blod." Einstein så Gandhi som et symbol på moralsk integritet i en dekadent tid og hyldede hans principper om ikke-vold og ikke-samarbejde.

Mødtes Albert Einstein og Mahatma Gandhi nogensinde?
Nej, trods gensidige ønsker om at mødes, krydsedes deres veje aldrig personligt. De udvekslede dog breve og nærede stor respekt for hinanden.

Historien om Harilal Gandhi er en barsk påmindelse om, at selv de mest indflydelsesrige offentlige figurer har komplekse personlige liv og familierelationer, der kan være fyldt med smerte og udfordringer. Kontrasten mellem Harilals fald og Albert Einsteins dybe beundring for Mahatma Gandhi tegner et nuanceret billede af arven efter en mand, der formåede at inspirere en hel nation og verdens største tænkere, selv mens han kæmpede med sine nærmeste.

Kunne du lide 'Gandhis Ældste Søn og Einsteins Ord'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.