Er Bøgen Danmarks Nationaltræ?

Spørgsmålet om Danmarks nationaltræ dukker ofte op, og for de fleste danskere er svaret klart: det er bøgetræet. Men hvor stammer denne status fra, og er der en officiel anerkendelse? Historien bag bøgens position som Danmarks nationale symbol er fascinerende og rodfæstet i både officielle handlinger og folkelig opbakning gennem tiden.

Status som nationaltræ blev, for første gang på et officielt plan, tildelt bøgen helt tilbage i 1936. Anledningen var en henvendelse fra Argentina. De var i færd med at anlægge en park, der skulle hylde nationale træer og urter fra forskellige lande verden over. Argentina ønskede derfor at vide, hvilke arter der skulle repræsentere Danmark i denne internationale samling.

Den Officielle Udnævnelse i 1936

Det danske Udenrigsministerium tog sagen op til overvejelse. Efter en periode med drøftelser faldt valget altså på bøgen, og det blev meddelt argentinerne. Begrundelsen for dette valg var mangefacetteret og afspejlede både træets biologiske udbredelse, dets rolle i kulturen og dets symbolske potentiale i samtiden.

En central årsag var bøgens udspring. Dengang sprang bøgen typisk ud i maj måned, en begivenhed der blev anset for at være af 'national interesse'. Synet af de lysegrønne, nye bøgeblade markerede forårets definitive komme og var en kærkommen og iøjnefaldende forandring i landskabet efter vinteren. Selvom bøgens udspring i dag sker tidligere på året, var det dengang et klart og samlende signal om årstidsskiftet, som alle i landet kunne observere og glæde sig over.

Rent arealmæssigt spillede bøgen også en dominerende rolle i Danmark. Helt op til slutningen af 1800-tallet udgjorde bøgeskovene mere end halvdelen af det samlede danske skovareal. Bøgen var med andre ord et allestedsnærværende og definerende element i det danske landskabsbillede, hvilket naturligvis gjorde det til et oplagt symbol for nationen.

Derudover har bøgen en prominent plads i den danske nationalsang, 'Der er et yndigt land'. Linjen "spejler sin top i bølgen blå" refererer netop til bøgen og dens placering ved kysten, hvor dens kroner ses mod havet. Denne poetiske reference cementerede bøgens plads i den nationale bevidsthed og følelse.

Endelig blev bøgens vækstmåde fremhævet som en symbolsk årsag. Bøgen trives bedst i fællesskab med andre bøge i tætte skove. Den står sjældent smukt og solitært som eksempelvis en eg. Denne egenskab blev tolket som et passende symbol på det gryende demokrati i Danmark, hvor fællesskab og sammenhængskraft var i fokus, i modsætning til en mere individualistisk eller autoritær symbolik.

Bøgen som Nationalt Symbol i Praksis

Bøgens status som nationalt symbol har ikke kun været teoretisk. Træet har gennem tiden optrådt på forskellige officielle artefakter, herunder danske mønter og officielle medaljer. Dette er en klar indikator på, at bøgen er blevet anerkendt og brugt som et nationalt kendetegn på højeste niveau.

Symbolikken er også blevet eksporteret. I flere forskellige sammenhænge er bøg blevet plantet i udlandet som et konkret symbol på Danmark. Det kan være i forbindelse med statsbesøg, jubilæer eller andre begivenheder, hvor man ønskede at efterlade et levende minde om Danmark.

Et rørende eksempel på bøgens symbolske betydning findes i traditionen med at sende bøgebuketter til Norge. I 1980'erne blev flere end 20.000 bøgebuketter fra den del af Rold Skov, der administreres af Skov- og Naturstyrelsen, sendt til Norge i anledning af nordmændenes nationaldag den 17. maj. Disse buketter blev distribueret til syge og ældre som et tegn på forår og håb. Denne skik udsprang efter Anden Verdenskrig som et udtryk for den stærke fællesskabsfølelse mellem Norge og Danmark. Selvom traditionen ophørte i 1990'erne, vidner den om bøgens evne til at bære en dyb symbolsk betydning om fællesskab og forår.

Folkets Kåring af Bøgen

Udover den officielle udnævnelse i 1936 har bøgen også modtaget en stærk folkelig anerkendelse. I 1991 tog ugebladet Familie Journalen initiativ til at lade sine læsere kåre Danmarks nationaltræ. Resultatet var overvældende. Gennem brevstemmer kårede et meget stort flertal af læserne netop bøgen som nationaltræet.

Denne folkelige kåring blev efterfølgende markeret af Gartnernes Afsætnings Udvalg, som gav bøgetræer til alle danske kommuner. Dette initiativ spredte bøgen som nationalt symbol ud i hele landet. I mange kommuner blev træerne plantet uden yderligere markering, men i Sydthy Kommune valgte man, i modsætning til mange andre steder, at sætte et skilt ved træet, der eksplicit fortalte, at bøgen er Danmarks nationaltræ. Dette lille, lokale initiativ understreger den folkelige forankring af bøgen som det foretrukne nationale symbol.

Egen – Det Glemte Alternativ?

Det er værd at bemærke, at da argentinerne meldte sig på banen i 1930'erne, kunne man lige så vel have valgt egetræet som Danmarks nationaltræ. Egen havde også stærke historiske og symbolske bånd til Danmark, omend af en anden karakter end bøgen.

Egen repræsenterede i højere grad myndighederne og statens behov. Gennem århundreder havde egetræet været essentielt for opbygningen af den danske flåde, som krævede store mængder stærkt og holdbart tømmer til skibe. Egetræ blev også anvendt i byggeriet af kirker og slotte, symboler på henholdsvis den kirkelige og den verdslige magt. Egen var desuden et hyppigt motiv på mange danske adelsmænds våbenskjolde, hvilket understregede dens association med magt, styrke og aristokrati.

Selv den store danske digter og præst N.F.S. Grundtvig, en central skikkelse i udformningen af den danske folkeånd, havde i begyndelsen valgt egen som sit foretrukne nationale træsymbol. Han skiftede dog senere standpunkt og omfavnede i stedet bøgen som det mest passende nationale symbol for Danmark.

Kontrasten mellem egen og bøgen er tydelig: egen symboliserede den stærke, individuelle magt og autoritet, mens bøgen kom til at symbolisere fællesskabet, det folkelige og det spirende demokrati. I sidste ende var det bøgen, der både officielt og folkeligt vandt titlen som Danmarks nationaltræ, sandsynligvis fordi dens symbolik passede bedre til det moderne Danmarks selvforståelse.

Opsummering

Baseret på både den officielle udnævnelse fra Udenrigsministeriet i 1936 og den overvældende folkelige kåring arrangeret af Familie Journalen i 1991, er der solidt belæg for at sige, at bøgetræet er Danmarks nationaltræ. Bøgens dybe rødder i det danske landskab, dens plads i nationalsangen, dens symbolske association med fællesskab og demokrati, samt dens brug på mønter og som gave til Norge, cementerer dens status. Selvom egen havde sine egne historiske og symbolske meritter, var det bøgen, der endte med at blive det foretrukne og anerkendte symbol for nationen.

Ofte Stillede Spørgsmål om Danmarks Nationaltræ

Hvornår blev bøgetræet officielt udnævnt som Danmarks nationaltræ?

Bøgetræet blev officielt udnævnt som Danmarks nationaltræ af Udenrigsministeriet i 1936 som svar på en henvendelse fra Argentina.

Hvorfor valgte man bøgen i 1936?

Valget beroede på flere grunde: bøgens udspring blev anset for en national begivenhed, den udgjorde størstedelen af skovarealet, den nævnes i nationalsangen, og dens måde at trives i fællesskab på symboliserede det gryende demokrati.

Har folket haft indflydelse på valget af nationaltræ?

Ja, i 1991 arrangerede ugebladet Familie Journalen en læserafstemning, hvor et meget stort flertal kårede bøgen som nationaltræet.

Var der andre træer, der kunne være blevet nationaltræ?

Ja, egetræet blev også overvejet. Egen symboliserede myndighederne, flåden, kirken, slottene og adelen, men bøgens symbolik blev vurderet som mere passende for nationen.

Har bøgen andre symbolske roller i Danmark?

Ja, bøgen har optrådt på danske mønter og medaljer, er blevet plantet i udlandet som dansk symbol, og der blev sendt bøgebuketter til Norge som tegn på forår og fællesskab efter Anden Verdenskrig.

Kunne du lide 'Er Bøgen Danmarks Nationaltræ?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.