Bliv Børns Hjerneven: Hjernesmart Pædagogik

Som voksen er det essentielt først at dykke ned i sin egen hjerne og forstå dens mekanismer, før man kan formidle viden og redskaber videre til børn. Når du forstår, hvad der foregår i hjernen hos de børn og unge, du interagerer med, bliver du langt bedre rustet til at navigere i og håndtere selv de mest udfordrende og kritiske situationer. Dette er kernen i den tilgang, som sociolog og forfatter Anette Prehn brændende formidler.

Anette Prehn har en klar mission: at gøre både børn og voksne mere hjernesmarte. Hun ønsker at inspirere pædagoger og andre voksne til at blive det, hun kalder ’børns hjerneven’. Glæden ved at se børn opnå en dybere forståelse for, hvad der sker i deres egne hjerner i hverdagsøjeblikke, er en stor drivkraft for hende. Især i en tid hvor begreber som robusthed og resiliens fylder meget i debatten om, hvordan vi bedst forbereder vores børn på livets mange facetter, er denne viden særligt relevant.

Anette Prehn er en prisbelønnet foredragsholder og forfatter til den populære hjernesmart-trilogi, der består af bøgerne ’Hjernesmart pædagogik’ (2015), ’Hjernesmarte børn’ (2015) og ’Hjernesmart ledelse’ (2016). Hendes engagement stopper ikke ved bøgerne; hun har også skrevet børnesange om hjernen til kendte melodier, produceret små film, der viser hjernesmarte børn i aktion, og for nylig udgivet en serie plakater designet til at gøre hjernen til en medspiller i dagligdagen for større børnehavebørn og elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Disse ressourcer er skabt for at styrke børns indre ro, selvkontrol og læring på en lettilgængelig måde.

Hjerneforskningen leverer konstant ny og værdifuld indsigt. Anette Prehns styrke ligger i at tage denne komplekse videnskab ud af ’elfenbenstårnet’ og oversætte den til et sprog, der giver mening i hverdagen. Hun udvikler metaforer og værktøjer, der gør viden om hjernen praktisk anvendelig. For eksempel, i stedet for at bruge det videnskabelige udtryk ’selvdirigeret neuroplasticitet’, taler hun om det mere jordnære billede af at ’trampe stier i skoven’. Dette sprog gør hjernen til en medspiller i kommunikation og hjælper med at styrke de gode stier i hjernen, frem for at kæmpe imod dem man ønsker at ændre.

Forstå Hjernens Nøglekomponenter: Amygdala og Arbejdshukommelsen

For at blive hjernesmart er det vigtigt at kende til nogle af hjernens centrale strukturer og deres funktioner. To nøglekomponenter, som Anette Prehn ofte fremhæver, er amygdala og arbejdshukommelsen.

Amygdala: Hjernens Relevansdetektor og Alarmklokke

Amygdala er faktisk to små, mandelformede strukturer placeret dybt inde i hjernens limbiske system, som er vores følelsesmæssige centrum. Amygdalas primære rolle kan beskrives som en relevansdetektor. Den scanner konstant vores omgivelser og danner et indre ’normalbillede’ af verden omkring os. Når noget afviger fra dette normalbillede – noget uventet, potentielt farligt eller blot meget relevant – øges amygdala-aktiviteten markant. Vores sanser skærpes, og vi fokuserer intenst på det, der fangede vores opmærksomhed, mens alt andet midlertidigt træder i baggrunden.

Men amygdala er også kendt som hjernens alarmklokke og trusselsrespons. Når amygdala opfatter noget som en fare – det kan være en reel fysisk trussel, men også sociale trusler eller følelsesmæssigt pres – forbereder den lynhurtigt kroppen på handling. Dette resulterer i en række fysiologiske reaktioner: hjertet begynder at slå hurtigere (Anette Prehn beskriver det som at ’stepdanse’), kroppen trækker sukker og ilt fra blodet for at give energi til musklerne, langtidsstresshormonet kortisol frigives, og vejrtrækningen bliver hurtigere og mere overfladisk. Denne reaktion er en automatisk overlevelsesmekanisme, men den kan også blive udløst i situationer, der ikke er livstruende, hvilket kan skabe udfordringer i hverdagen, især for børn.

Arbejdshukommelsen: Mere End Blot Korttidshukommelse

Arbejdshukommelsen er en anden central funktion for læring og mestring. Tidligere kendt som korttidshukommelsen, fik den et nyt navn for at understrege dens aktive rolle i informationsbearbejdning. Arbejdshukommelsen ’sidder’ ikke et bestemt sted, men opstår i et samspil mellem forskellige hjernestrukturer. Den opbevarer ikke kun information midlertidigt; den bearbejder, omformer, tilføjer og trækker fra information aktivt. Tænk på den som hjernens skrivebord, hvor du arbejder med de informationer, du skal bruge lige nu.

Når arbejdshukommelsen er overfyldt – for eksempel på grund af tankemylder, stress eller for mange inputs – kan barnet virke overvældet, have svært ved at koncentrere sig og slå baglæns over for ny læring eller opgaver. At hjælpe børn med at håndtere en overfyldt arbejdshukommelse er en vigtig del af hjernesmart pædagogik.

De Tre Vigtigste Amygdala-Triggere hos Børn

Anette Prehn har identificeret tre primære ’amygdala-triggere’, som ofte sætter børns alarmklokke i gang. At kende disse triggere og vide, hvordan man reagerer hjernesmart, er afgørende for at støtte børn i vanskelige situationer.

1. Statustrusler

Dette sker, når barnet føler sig sat udenfor, lille, utilstrækkelig eller nedgjort – når de trækker det korte strå statusmæssigt. En hjernesmart pædagog er konstant opmærksom på børns status i forskellige situationer og undgår at påføre barnet ansigtstab, især foran andre. Ved at være opmærksom på statusbalancen i en gruppe kan man aktivt løfte status hos børn, der rangerer lavt, gennem anerkendelse og positive mikrobeskeder (som mimik). Det er også vigtigt som voksen at være bevidst om sin egen status og position i gruppen og kunne bevæge sig fleksibelt mellem forskellige roller.

2. Fremtidståge

Fremtidståge opstår, når barnet ikke kan overskue eller se vejen fremad i en situation. Dette kan føre til, at barnet ’står stille’ eller trækker sig tilbage. En hjernesmart pædagog minimerer fremtidståge ved at give klare og konkrete instruktioner. De bygger bro mellem barnets tidligere succesoplevelser (mestringer) og den nye aktivitet eller udfordring, så barnet føler mod på at deltage. Hjernen skal kunne forestille sig stien foran sig for at ville begynde at gå ad den. Hvis stien ikke er synlig eller virker uattraktiv, vil hjernen tøve. Dette er tæt forbundet med at stille for store mål eller opgaver. Fremtiden skal gøres overkommelig, sanselig og attraktiv, især i store overgange i livet, som at smide bleen, skifte institution eller opleve forældres skilsmisse.

3. Fuld Arbejdshukommelse

Når barnets arbejdshukommelse er overbelastet af tankemylder eller for mange informationer, kan barnet virke stresset og modvillig over for ny læring. En hjernesmart pædagog kender til metoder, der kan hjælpe børn med at ’tømme’ deres arbejdshukommelse. En effektiv metode er at bruge klisterpapir, hvor barnet kan skrive eller tegne det ned, der fylder. Små figurer eller genstande kan også bruges til at repræsentere det, der fylder barnets tanker, men som først kan håndteres senere.

Sådan Bliver Du Selv Hjernesmart

Anette Prehn understreger, at rejsen mod at blive hjernesmart starter med den voksne selv. Før du kan guide børn, skal du forstå og praktisere principperne selv. Her er de tre trin, hun beskriver i sin bog ’Hjernesmart ledelse’, som gælder for alle voksne:

Observer

Det første skridt er at gå ud i verden med din nyvundne viden og aktivt observere. Vælg et begreb eller et princip om morgenen og hold øje med det i løbet af dagen. Se verden og livet gennem ’hjernebriller’. Tag noter for at huske gode eksempler, du støder på, og lad dem inspirere dine egne eksperimenter.

Eksperimenter og Udlev

Efter at have observeret et bestemt tema eller begreb i en periode, er næste skridt at begynde at eksperimentere. Identificer en vane, du har, og overvej, hvordan du kan integrere din nye hjerneviden i det, du allerede gør. Prøv nye tilgange baseret på din observation.

Del med Andre

Når du har opbygget erfaringer og er begyndt at udleve de hjernebaserede værktøjer i praksis, er du klar til at dele din viden og dine kompetencer med andre – dine kolleger eller børnegruppen. Du har nu et troværdigt fundament at stå på, og din formidling vil have større gennemslagskraft, fordi andre kan se principperne afspejlet i dine handlinger.

Gør Gerne Sådan - Gør Ikke Sådan

Anvendelsen af hjernesmart pædagogik kræver bevidsthed og træning. Her er nogle grundlæggende retningslinjer:

Ofte Stillede Spørgsmål om Hjernesmart Pædagogik

Hvad er kernen i hjernesmart pædagogik?

Kernen er at forstå, hvordan hjernen fungerer – især hos børn – for bedre at kunne støtte dem i deres udvikling, læring og følelsesmæssige regulering. Det handler om at bruge viden fra hjerneforskning til at skabe et pædagogisk miljø, der er i sync med hjernens naturlige spilleregler.

Hvorfor er det vigtigt for voksne selv at blive hjernesmarte først?

Fordi din egen tilstand og forståelse påvirker din evne til at læse og reagere på børns signaler. Hvis du forstår dine egne hjernereaktioner (f.eks. din egen amygdala), er du bedre rustet til at forblive rolig og handle konstruktivt, når et barn er i affekt.

Hvad er amygdala, og hvorfor er den vigtig i denne sammenhæng?

Amygdala er hjernens alarmklokke. Den reagerer på potentielle trusler og stress. Når den er aktiveret, kan den begrænse adgangen til de dele af hjernen, der står for rolig tænkning og læring. At forstå, hvornår og hvorfor et barns amygdala gløder, er nøglen til at hjælpe barnet med at finde ro igen.

Hvordan kan man hjælpe et barn, hvis amygdala er i alarmberedskab?

Først og fremmest ved at skabe ro og tryghed. Undgå at overvælde barnet med for mange ord eller krav. Fokusér på at hjælpe barnet med at finde tilbage i en ’grøn’ tilstand, hvor rolig tænkning igen er mulig. Træning af beroligende strategier skal ske, når barnet er i balance, så de er tilgængelige under stress.

Hvad betyder det at ’trampe stier i skoven’ i hjernen?

Det er en metafor for neuroplasticitet – hjernens evne til at ændre sig. Hver gang vi tænker, føler eller gør noget, styrker vi de neurale forbindelser (stier) i hjernen, der understøtter den adfærd. Ved bevidst at øve nye, positive strategier (f.eks. selvregulering), tramper vi nye, stærkere stier i hjernen.

Hvordan kan man hjælpe et barn med fuld arbejdshukommelse?

Ved at tilbyde metoder til at ’tømme’ den, f.eks. ved at skrive eller tegne bekymringer ned på klisterpapir, eller bruge genstande til at repræsentere det, der fylder. Dette frigiver mental kapacitet til læring og opgaveløsning.

Om Anette Prehn og Hendes Arbejde

Anette Prehn er en anerkendt sociolog, underviser, foredragsholder og forfatter. Siden 2005 har hun været selvstændig og er i dag direktør for Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hendes passion er at formidle kompleks forskning om hjernen og socialt samspil på en måde, der er umiddelbart anvendelig i hverdagen. Hun har udviklet og registreret konceptet ’Hjernesmart’ og underviser bredt inden for dette felt til forældre, ledere og pædagogisk personale. Hendes arbejde bygger på dybdegående viden fra hjerneforskning og hendes egne erfaringer formidlet på en inspirerende og praktisk måde.

Kunne du lide 'Bliv Børns Hjerneven: Hjernesmart Pædagogik'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.