Haysom-mordene: Hvem slog forældrene ihjel?

Sagen om mordene på Derek og Nancy Haysom i marts 1985 er en af de mest omdiskuterede og mystiske krimisager i USA's historie. Den involverer et ungt kærestepar, et brutalt dobbeltdrab, en omstridt retssag, og spørgsmålet, der stadig plager mange: Hvem var den virkelige morder – Jens Söring eller hans daværende kæreste, Elizabeth Haysom?

Jens Söring, søn af en tysk diplomat, var en lovende student ved University of Virginia, da han indledte et forhold til Elizabeth Haysom. Elizabeth var datter af det velhavende par, der brutalt blev myrdet i deres hjem i Boonsboro, Virginia. Ligene blev fundet den 3. april 1985, flere dage efter mordene angiveligt fandt sted. Sagen trak hurtigt overskrifter på grund af ofrenes status og den brutalitet, der var anvendt.

Morderne og flugten

Mordene fandt sted i Haysom-familiens hjem i Boonsboro-området i Lynchburg, Virginia. Derek Haysom, født i 1913, og Nancy Haysom, født i 1931, blev fundet myrdet på brutal vis. Efterforskningen pegede hurtigt mod parrets datter, Elizabeth, og hendes kæreste, Jens Söring. I månederne efter mordene opholdt Söring og Haysom sig i USA, men da efterforskerne kom tættere på, flygtede parret ud af landet.

Deres flugt førte dem til England, hvor de levede under falske navne. De finansierede deres ophold ved hjælp af bedrageri, herunder brug af falske checks. Det var netop dette bedrageri, der førte til deres anholdelse i London i april 1986. Anholdelsen markerede begyndelsen på et komplekst juridisk forløb, der ville vare i årtier.

Tilståelser og udlevering

Efter anholdelsen i London blev både Jens Söring og Elizabeth Haysom afhørt af myndigheder fra flere lande, herunder Storbritannien, USA og Vesttyskland. Under disse afhøringer aflagde Jens Söring adskillige tilståelser til mordene. Han forklarede angiveligt, at han havde begået mordene for at vinde Elizabeths anerkendelse og for at fjerne hendes forældre, som han mente var i vejen for deres forhold.

Elizabeth Haysom valgte at give afkald på sin ret til at modsætte sig udlevering til USA. Jens Söring derimod indledte en langvarig juridisk kamp for at undgå at blive udleveret. Han argumenterede for, at en udlevering til Virginia, hvor han risikerede dødsstraf, ville udsætte ham for det såkaldte 'fænomenet på dødsgangen' (death row phenomenon) – den psykologiske lidelse, der opstår ved at vente i årevis på en mulig henrettelse. Söring argumenterede for, at dette stred mod Artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som forbyder tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Sörings kamp mod udlevering førte til en banebrydende dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 1989 (sagen Soering mod Storbritannien). Domstolen gav Söring ret i, at udlevering til et land, hvor han risikerede at blive udsat for 'fænomenet på dødsgangen', var ulovlig. Denne dom ændrede praksis for udleveringer i Europa. Efter dommen gav myndighederne i Bedford County, Virginia, tilsagn om, at de ikke ville søge dødsstraf mod Söring. Med dette tilsagn på plads blev Jens Söring udleveret til USA den 12. januar 1990 for at stå tiltalt for dobbeltmord.

Retssagen og dommene

Jens Sörings retssag begyndte i 1990. Selvom han tidligere havde tilstået mordene flere gange, erklærede han sig nu ikke skyldig. Hans forsvar baserede sig på påstanden om, at hans tidligere tilståelser var falske. Han forklarede, at han havde tilstået for at beskytte Elizabeth Haysom, som han mente havde været involveret i mordene, men som han troede ville få en mildere straf – måske endda slippe helt – fordi hendes far var en diplomat (en fejlagtig antagelse om diplomatisk immunitet). Han troede angiveligt, at han selv, som søn af en diplomat, havde en form for immunitet, der ville beskytte ham.

Et afgørende øjeblik i retssagen var Elizabeth Haysoms vidneudsagn. Hun havde erklæret sig skyldig i to tilfælde af medvirken til mord (accessory before the fact) og vidnede nu mod Jens Söring. Haysom fastholdt i sit vidneudsagn, at det var Söring, der havde begået de faktiske mord, og at hun kun havde hjulpet ham med planlægningen og flugten.

På trods af Sörings benægtelse og forklaring om de falske tilståelser blev han fundet skyldig i to tilfælde af førsteklasses mord. Han blev idømt to livsvarige fængselsstraffe, der skulle afsones fortløbende. Elizabeth Haysom, der havde vidnet mod ham, blev idømt 90 års fængsel (to fortløbende straffe på 45 år). Sagen syntes afsluttet, men for Söring og hans støtter var den kun lige begyndt.

Tvivl og nye beviser

I årene efter sin dom fastholdt Jens Söring sin uskyld og indgav talrige appeller og begæringer om prøveløsladelse eller benådning. Han og hans støtter påpegede flere påståede uregelmæssigheder i efterforskningen og retssagen. Det blev blandt andet fremhævet, at Sörings forsvarsadvokat, Richard Neaton, senere mistede sin advokatbestalling for forhold, der ikke var relateret til Sörings sag, og at Neaton havde indrømmet at have haft et stofmisbrug under retssagen. Desuden blev det nævnt, at dommeren i sagen, William M. Sweeney, kendte Nancy Haysoms bror (Elizabeths onkel) og tidligere havde præsideret over Elizabeths retssag.

Et andet omstridt punkt var et blodbesmudset sokkeaftryk fundet på gerningsstedet. Anklagemyndighedens ekspertvidne, Robert Hallett, der angiveligt ikke var fodsporekspert, hævdede at kunne matche aftrykket perfekt til Söring. En FBI-agent har senere afvist denne metode som et 'magisk trick' og påpeget, at en anden FBI-profiler, Ed Sulzbach, angiveligt havde matchet aftrykket til en kvinde i sin rapport – en rapport, der dog ikke blev fremlagt som bevis under Sörings retssag.

Det mest betydningsfulde element, der kastede tvivl over dommen, kom i 2009, da DNA-beviser fra gerningsstedet blev testet ved hjælp af moderne teknologi. Af 42 prøver var 31 for nedbrudte til at give resultater. Men de 11 prøver, der succesfuldt blev testet, udelukkede både Jens Söring og Elizabeth Haysom som kilde til blodet. Dette fund rejste alvorlige spørgsmål om, hvem der havde efterladt blodet, og om Söring overhovedet havde været til stede på gerningsstedet.

Flere efterforskere, herunder Chuck Reid, en af de oprindelige efterforskere, og sheriff J. E. 'Chip' Harding, begyndte offentligt at udtrykke tvivl om Sörings skyld baseret på de nye beviser og uregelmæssighederne i sagen. Sheriff Harding udgav i 2017 en detaljeret rapport, der konkluderede, at Söring var uskyldig, og opfordrede guvernøren til at benåde ham.

Kampen for frigivelse

Jens Söring blev berettiget til prøveløsladelse i 2003, men hans mange ansøgninger blev afvist. Han indgav også flere begæringer om fuld benådning. I 2017 fik Sörings sag fornyet opmærksomhed og støtte. Udover de amerikanske efterforskere advokerede Tysklands ambassadør i USA og tidligere præsident Christian Wulff for hans løsladelse. De nye DNA-beviser og de fremsatte tvivl om retssagen gav håb.

Efter 14 ansøgninger om prøveløsladelse og utallige benådningsbegæringer, der alle var mislykkedes, kom der endelig en udvikling i slutningen af 2019. Virginias guvernør, Ralph Northam, accepterede anbefalingen fra delstatens prøveløsladelsesnævn om at løslade både Elizabeth Haysom og Jens Söring. De fik ikke en fuld benådning, hvilket ville have erklæret dem uskyldige, men blev løsladt på prøveløsladelse og overgivet til de amerikanske immigrationsmyndigheder med henblik på udvisning til deres hjemlande.

I december 2019 blev Jens Söring udvist til Tyskland, og Elizabeth Haysom blev udvist til Canada. Ingen af dem har lov til at vende tilbage til USA.

Livet efter fængslet og medierne

Efter sin ankomst til Tyskland har Jens Söring genopbygget sit liv. Han har udgivet flere bøger, både under og efter sin fængsling, og han er aktiv som foredragsholder og konsulent. Han har optrådt i talrige tyske talkshows og medier, hvor han fortsat fremstiller sig selv som et offer for et uretfærdigt amerikansk retssystem. På grund af juridiske årsager i Tyskland må han dog ikke offentligt anklage Elizabeth Haysom for mordene.

Sagen har fortsat stor mediebevågenhed, både i Tyskland og internationalt. Adskillige dokumentarfilm og podcasts er blevet produceret for at udforske sagen, herunder den tyske dokumentar 'Das Versprechen' (løftet) og en Netflix-dokumentarserie fra 2023, der dykker ned i sagens detaljer og stiller spørgsmålet: Hvem var den skyldige?

På trods af Sörings løsladelse og de nye beviser, der udelukker både ham og Haysom fra en del af blodet på gerningsstedet, er han stadig officielt en dømt morder i USA. Sagen er et klassisk eksempel på, hvordan en retssag kan være omstridt, og hvordan nye beviser kan kaste lys over gamle domme, selv årtier senere. Spørgsmålet om, hvem der begik de brutale mord på Derek og Nancy Haysom, forbliver et mysterium for mange, og debatten om Jens Sörings uskyld eller skyld fortsætter.

Sammenligning: Jens Söring vs. Elizabeth Haysom

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvorfor tilstod Jens Söring oprindeligt mordene, hvis han hævder at være uskyldig?
Söring hævder, at han tilstod for at beskytte Elizabeth Haysom, som han var dybt forelsket i. Han troede angiveligt, at han havde en form for diplomatisk immunitet og derfor ville slippe hurtigt ud af fængslet i Tyskland, mens Elizabeth, som han mente var involveret, ville risikere dødsstraf i USA. Han har udtalt, at han ikke forstod konsekvenserne fuldt ud på det tidspunkt.

Hvad betyder DNA-beviserne fra 2009 for sagen?
De testede DNA-prøver fra gerningsstedet udelukkede både Söring og Haysom som kilder til blodet. Dette er et centralt argument for Sörings støtter, da det sår alvorlig tvivl om, hvorvidt han overhovedet var til stede på gerningsstedet, og hvem der efterlod blodet. Anklagemyndigheden har dog fastholdt, at dette ikke nødvendigvis beviser hans uskyld, da der kan have været andre spor eller forklaringer.

Hvis hverken Jens Söring eller Elizabeth Haysom efterlod blodet, hvem gjorde så?
DNA-beviserne, der udelukkede dem begge, peger på en eller flere ukendte personer, hvis blod blev fundet på gerningsstedet. Hvem disse personer er, og hvilken rolle de spillede, er et af de store ubesvarede spørgsmål i sagen, som de nye beviser har rejst.

Hvorfor blev Jens Söring og Elizabeth Haysom løsladt i 2019?
De blev løsladt på prøveløsladelse efter anbefaling fra Virginias prøveløsladelsesnævn og godkendelse fra guvernøren. Beslutningen var kontroversiel og blev dels truffet på baggrund af den lange fængselsstraf, de allerede havde afsonet (over 30 år), og dels på grund af de nye tvivlsspørgsmål og støtten til Söring, herunder de nye DNA-beviser. De blev dog ikke benådet, hvilket betyder, at deres domme stadig står ved magt i USA.

Kan Jens Söring eller Elizabeth Haysom vende tilbage til USA?
Nej, som en del af aftalen om deres løsladelse blev de udvist fra USA og forbliver udelukket fra at rejse ind i landet igen.

Hvad er 'fænomenet på dødsgangen'?
'Fænomenet på dødsgangen' refererer til den psykologiske lidelse og stress, som fanger oplever under lange perioder med isolation og usikkerhed, mens de venter på en mulig henrettelse. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog i Söring-sagen, at udlevering til et land, hvor en person vil blive udsat for dette fænomen, strider mod forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende behandling.

Sagen om Haysom-mordene og Jens Sörings rolle deri er et komplekst og fortsat omstridt kapitel i krimihistorien. De mange vendinger, de modstridende beviser og de forskellige perspektiver fastholder offentlighedens interesse og sikrer, at spørgsmålet om, hvem der var skyldig, Jens eller Elizabeth (eller måske en helt tredje part), stadig er genstand for debat.

Kunne du lide 'Haysom-mordene: Hvem slog forældrene ihjel?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.